1 Vejledende opgavebesvarelse Opgave 1 Spørgsmål 1.1 A) Børge Buhls samarbejde med Anders Arnt Besvarelsen bør indeholde en begrundet stillingtagen til, om Børge Buhl må anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. På trods af, at en række typiske lønmodtagerkendetegn ikke foreligger, bør en samlet afvejning tilsige, at Børge Buhl må anses som lønmodtager. Der bør henvises til PSL cirk. 1994.129 pkt. 3.1, som indeholder de nærmere afgrænsningskriterier. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 285 B) Beskatning af provisionsindtægter hos Børge Buhl Det bør være angivet, at Børge Buhl efter SL 4 er skattepligtig af provisionsindtægterne, og at indkomsten kvalificeres som personlig indkomst efter PSL 3. Besvarelsen bør indeholde en drøftelse af periodiseringen af provisionsindtægterne, og udgangspunktet: retserhvervelsesprincippet må være angivet. Det bør anføres, at skatteministeren i medfør af KSL 46, stk. 2, kan fastsætte særlige regler, bl.a. om i hvilket indkomstår, ydelser der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, skal beskattes. Efter kildeskattebekendtgørelsen, bkg. 853 af 15.10.2003 22, beskattes A- indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indkomstperiode, i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, hvorfor den gode besvarelse angiver, at de udbetalte 150.000 kr. skal periodiseres og dermed indtægtsføres i 2003, medens de 25.000 kr. skal henføres til indkomståret 2004. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 275 og 286 C) Beskatning af Børge Buhls lønaccessorier Besvarelsen bør indeholde en stillingtagen til beskatningen af de anførte lønaccessorier efter LL 16. 1) Udgifter til tidsskriftsabonnement på 2.500 kr. Dette lønaccessorium er omfattet af hovedreglen i LL 16, stk. 3, og er i princippet omfattet af skattepligten. Da udgiften imidlertid ikke overstiger bagatelgrænsen på 3.000 kr. (2003: 4.700 kr.) udløses ingen beskatning. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 293 2) Arbejdsgiverbetalt computer Den arbejdsgiverbetalte computer er omfattet af skattefritagelsesreglen i LL 16, stk. 12 Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 307 3) Fri sommerbolig
2 LL 16, stk. 5, omhandler den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der stilles til rådighed. Det fremgår imidlertid af opgaveteksten, at Børge Buhl rent faktisk ikke benytter sig af sommerhuset. Da Børge Buhl ikke er ansat som direktør eller lignende jf. LL 16, stk. 5, 2. pkt., synes det mest nærliggende at antage, at hovedreglen om, at også lønaccessorier skal realiseres, er gældende. Afgørende for bedømmelse af dette problem bør være, om besvarelsen er opmærksom på fortolkningsproblemet. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 305 f. D) Børge Buhls lønmodtagerudgifter Besvarelsen bør indeholde en drøftelse af betingelserne for fradrag efter SL 6 a om driftsomkostninger i henseende til udgiften på 2.000 kr. til habit og på 5.000 kr. til deltagelse i antikmesse i Hamburg. Det bør konkluderes, at udgiften til habit udgør en privatudgift uden hensyn til habittens udelukkende professionelle anvendelse. Der kan således ikke anerkendes fradrag jf. SL 6 og Skatteretten 1, 4. udg., p. 227. Spørgsmålet om fradrag for udgiften på 5.000 kr. til deltagelse i antikmessen bør drøftes i forhold til den mere restriktive anerkendelse af lønmodtageres fradragsret. I det konkrete forhold bør givetvis lægges vægt på Børge Buhls ret selvstændige virke og herunder især, at han ifølge aftale med Anders Arnt selv skal afholde nødvendige udgifter. Det bør således konkluderes, at udgiften er fradragsberettiget efter SL 6 a, men alene kan fradrages ved opgørelsen af den almindelige indkomst jf. PSL 4, stk. 2 e.c. Da udgiften er omfattet af fradragsbegrænsningen i LL 9, stk. 1, på 3.000 kr. (2003: 4.700 kr.), vil der alene kunne foretages fradrag på 300 kr. Fradraget kan alene foretages i den skattepligtige indkomst, jf. PSL 3, stk. 2 modsætningsvist. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 208, 221 og 315 ff. Spørgsmål 1.2 A) Salg af flygel til Karl Kold 1) Beskatning af salgssum og vederlagsnæring Salgssummen indgår i Anders Arnts næringsomsætning, uanset om vederlaget fremtræder i form af penge eller formuegoder af pengeværdi jf. SL 4. Den modtagne lystbåds værdi, kr. 50.000, er herefter skattepligtig og medregnes i den personlige indkomst jf. PSL 3, stk. 1. Lystbåden modtages som vederlag i næring (vederlagsnæring), hvorfor det følger af vederlagsnæringsformodningsreglen, at senere avancer og tab ved videresalg af lystbåden indgår i næringsindkomsten. Da båden alene anvendes få gange til privat benyttelse, er der givetvis ikke tilstrækkeligt grundlag for, at Anders Arnt kan afkræfte næringsformodningsreglen. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 179. 2) Idømt erstatningssag på 15.000 kr. Det pådømte beløb 15.000 kr. og pålagte sagsomkostninger udgør erhvervsmæssige udgifter, hvorfor besvarelsen bør indeholde en drøftelse af, om udgifterne er fradragsberettigede efter SL 6 a. Det bør konkluderes, at der foreligger en erstatning som led i Anders Arnts løbende omsætning, hvorfor såvel erstatning som pålagte sagsomkostninger er fradragsberettigede. Fradraget kan foretages i den personlige indkomst, jf. PSL 3, stk. 2, idet driftstabet er lidt i forbindelse med erhvervsvirksomhed.
3 Udgifterne etableres som retlige forpligtelser ved afsigelsen af dommen den 15. december 2003, hvorfor fradraget skal periodiseres til indkomståret 2003. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 204 ff, 215 3) Salg af maleri Det bør diskuteres, om det solgte maleri og salgssummen på 20.000 kr. indgår i Anders Arnts næringsomsætning. Det bør statueres, at næringsformodningsreglen tilsigter, at dette er det retlige udgangspunkt, hvorfor det er afgørende for de skattemæssige konsekvenser, om Anders Arnt kan afkræfte næringsformodningsreglen. Da maleriet er et unikum, der stedse og i en længere årrække har været afgrænset fra Anders Arnts omsætningsformue, synes det mest korrekt at statuere, at salgssummen på 20.000 kr. ikke indgår i næringsomsætningen og følgelig ikke er skattepligtig, jf. SL 5 a. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 184 ff.
4 Opgave 2 Spørgsmål 2.1 A) Skattepligt til Danmark 1) Fuld skattepligt Besvarelsen bør indeholde en redegørelse om Gertrud Gahrns skattepligt til Danmark efter KSL 1. Det bør anføres, at bopælskriteriet efter KSL 1, stk. 1, nr. 1, er et bredt tilknytningskriterium med bolig eller boligmulighed i centrum, og at den omstændighed, at man ejer et sommerhus i Danmark, ikke i sig selv udgør bopæl. Besvarelsen bør omhandle 3 års reglen, hvorefter en udlejet bolig som tommelfingerregel udgør bopæl, medmindre boligen er udlejet uopsigeligt fra udlejerens side i mindst 3 år. På grundlag af en samlet bedømmelse synes bopælen og dermed den fulde skattepligt at være ophørt ved Gertrud Gahrns udrejse i december 2002. Den omstændighed, at lejligheden først udlejes pr. 1.1.2003 bør drøftes, og det kan vel ikke udelukkes, at skattepligten først ophører på dette tidspunkt. Afgørende for bedømmelsen er således, om dette problem drøftes. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 670 f og 687 f. Det bør herefter drøftes, om Gertrud Gahrn undergives fuld skattepligt i 2003 på grund af opholdsreglen i KSL 1, stk. 1, nr. 2. Da opholdet alene omfatter 5 måneder, er betingelserne ikke opfyldt. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 676 f. 2) Begrænset skattepligt Besvarelsen bør angive, at den udlejede ejerlejlighed udløser begrænset skattepligt efter KSL 2, stk. 1, litra e, og at indkomstopgørelsen foretages efter nettoindkomstprincippet, jf. KSL 2, stk. 2. Herefter er nettoindkomsten fra udlejningen kr. 40.000 skattepligtig som personlig indkomst, PSL 3, stk. 1. Renteudgiften er fradragsberettiget efter PSL 4, stk. 1, nr. 1. Opgaveteksten indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til en nærmere stillingtagen til den administrative praksis, hvorefter alene renteudgifter på lån inden for 80% af handelsværdien uden videre anerkendes. Den gode besvarelse nævner denne administrative praksis. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 716 f. B) Overdragelse af sommerhus til Henriette 1) EBL 8 Det bør anføres, at Gertrud Gahrns overdragelse af sommerhuset er omfattet af parcelhusreglen i EBL 8, hvorfor en evt. avance er skattefri. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 475. 2) Gaveoverdragelse til Henriette Det bør anføres, at overførslen tilsyneladende indeholder et gaveelement, idet overdragelsen sker til en lavere værdi end den offentlige ejendomsvurdering. Værdiansættelsescirkulæret, cirk. 1982.185, bør være omtalt, herunder 15%-reglen, som i forhold til den nominelle overdragelsessum er opfyldt, hvilket indebærer, at Henriette ikke anses for at have modtaget en afgiftspligtig gave. Besvarelsen bør drøfte spørgsmålet om betydningen af kursnedskrivningen af overdragelsessummen grundet det udstedte pantebrev. Selvom denne kursnedskrivning, som
5 efter EBL 4, stk. 4, skal foretages i forhold til Gertrud Gahrns afståelsessum, bringer overdragelsen uden for 15%-reglen i cirk. 1982.185, har dette ingen betydning, idet overdragelsessummen er skattefri efter EBL 8. I forhold til Henriette skal der næppe ske kursnedskrivning, da hun som debitor er pålagt den fulde nominelle forpligtelse. Gavens værdi opfylder herefter 15%-reglen, og der udløses ingen gaveafgift. Dette spørgsmål er dog næppe afklaret i praksis, idet cirk. 1982.185 punkt 5 og 6 tilsyneladende fastsætter en kontantomregning af vederlaget ved en ejendomsoverdragelse. Afgørende for bedømmelsen på dette punkt er derfor, om dette problem behandles på rimelig vis. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 394 f, 432 f og 464. 3) Årlig ydelse af gave på 40.000 kr. Det bør være angivet, at Henriette modtager en årlig gave på 40.000 kr. ved modregning i afdragsforpligtelsen. Gaven er omfattet af BAL 22, men udløser ingen gaveafgift, da gavens størrelse ikke overstiger bundgrænsen på 32.100 kr. (2003: 49.900 kr.). Såfremt det statueres, at Henriette modtager en gave ved selve erhvervelsen (jf. ovenfor), er bundgrænsen overskredet i 2003. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 394 f. 4) Rentefrie lån Problemstillingen om beskatning af fikseret rente ved rentefrie lån i familieforhold bør være nævnt. Det bør anføres, at der ikke er hjemmel til at beskatte Gertrud Gahrn af en ikkerealiseret renteindkomst. Den gode besvarelse behandler spørgsmålet om beskatning af den økonomiske fordel hos låntager (d.v.s. Henriette) udgørende rentefriheden. Ud fra en teoretisk bedømmelse er den økonomiske fordel skattepligtig efter SL 4, men dette håndhæves tilsyneladende ikke i praksis. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 378. Spørgsmål 2.2 A) Henriettes lån hos Jesper Juhl 1) Renter for 2003 Det bør anføres, at Henriette har fradrag for det pr. 1. juni 2003 betalte rentebeløb, kr. 10.000 kr., jf. SL 6 e og LL 5, stk. 1. Jesper Juhl er omvendt skattepligtig af renteindtægter jf. SL 4 e. Tilsvarende gælder for rentebeløbet pr. 1. december 2003, jf. SL 6 e og LL 5, stk. 1. Det bør drøftes, hvilken betydning den ydede henstand har, og det bør konkluderes, at fradragsret for renteudgifter og skattepligt for renteindtægter ikke berøres, idet henstanden først er givet efter forfaldstid. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 360 f og 374 f. 2) Renter for 2004 Besvarelsen bør anføre, at Henriettes fradragsret afskæres af LL 5, stk. 8, idet hun ikke har betalt renteudgiften for 2003 på samme lån. Det bør givetvis statueres, at den omstændighed, at Henriette har opnået henstand for rentebetalingen for december 2003 er uden betydning i hvert tilfælde når henstanden er givet efter forfaldstid. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udg., p. 376. B) Salg af ejendom
6 Indledningsvis bør konstateres, at ejendomsoverdragelsen skal periodiseres til indkomståret 2004. Ved udstykningen i 2003 er villaejendommen blevet omfattet af EBL 8, hvorfor avancen herpå er skattefri. Ved afståelsen af den ubebyggede grund skal derimod opgøres en skattepligtig avance efter EBL. Anskaffelsessummen må opgøres som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum. Da Jesper Juhl og Klaus Knold ikke indgår i et interessefællesskab, må fordelingen foretages på grundlag af den aftalte fordeling af afståelsessummen. Dette betyder, at den samlede anskaffelsessum skal fordeles på de to ejendomme i forholdet 3:1. Det vil sige, at anskaffelsessummen for den ubebyggede grund kan opgøres til ¼ af 2 mill. kr. = 500.000 kr. Ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum fremgår det af EBL 5, stk. 1, at 10.000 kr. s tillægget ydes pr. ejendom, og at dette nedsættes forholdsmæssigt, såfremt alene en del af ejendommen afstås. Tillægget ydes pr. år ekskl. afståelsesåret. Det bør drøftes, om der i udstykningsåret 2003 skal gives et fuldt tillæg på 10.000 kr. Under hensyntagen til ordlyden af EBL 5, stk. 1, synes det mest korrekt at yde fuldt tillæg for den udstykkede ejendom. Den nærmere opgørelse af den regulerede anskaffelsessum må herefter foretages således: Anskaffelsessum 500.000 kr. 2002: ¼ af 10.000 2.500 kr. 2003: 10.000 kr. 2004: 0 Reguleret anskaffelsessum 512.500 kr. Ejendomsavancen kan herefter opgøres til: 1.000.000 kr. )512.500 kr. = 487.500 kr., som er skattepligtig efter EBL 1, stk. 1, jf. 4. Indkomsten medregnes under kapitalindkomst, jf. PSL 4, stk. 1, nr. 16. Århus, december 2004 Jan Pedersen