JYSK FODBOLD December 2010 Bliv klogere på kunstgræsbaner Hvad koster en kunstgræsbane? Side 7 Læs om faldgruberne Side 22 Mød spillere for første gang på kunstgræs Side 12 Er kunstgræsbaner overhovedet fremtiden? Side 30 Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions officielle fodboldmagasin
Kommentar Vigtig viden om kunstgræsbaner I JBU har vi tidligere slået fast, at vi gerne ser mange flere kunstgræsbaner, da de er med til at udvikle fodboldspillet i en positiv retning. Det gør vi fortsat. Kunstgræsbaner bliver ofte nævnt i forbindelse med udviklingen af elitefodbolden. Men de er mindst lige så vigtige i forhold til breddefodbolden, da underlaget gør det muligt at spille fodbold året rundt. Af samme årsag sikrer kunstgræsbanerne, at breddeklubberne kan fortsætte sine udendørs aktiviteter, når efteråret og vinteren sætter ind, og det er en klar styrkelse af både foreningernes tilbud, spillerudviklingen og de sociale aspekter i det lokale foreningsliv. Hvis man skal tage JBU s kunstgræsseminar den 26. oktober som målestok for de jyske klubbers og kommuners interesse inden for feltet, så er der heller ingen tvivl: De søger mere viden om det kunstige underlag, og de har stor interesse i emnet. JBU har af samme årsag tilknyttet en særlig rådgiver i kunstgræsbaner. Det er Jens Christensen, der har et stort kendskab til netop dette område - herunder finansiering, anlæg og drift, og han vil stå til rådighed for klubber, der har behov for rådgivning og sparring. Jens Christensen har sin daglige gang i Spjald, som efter manges mening råder over en af Danmarks bedste kunstgræsbaner. Den titel kan dog meget vel blive udfordret i den kommende tid. For vores seminar viser, at der er mange klubber og kommuner, som barsler med planer om en kunstgræsbane. Der er fortsat langt mellem anlæggene, men der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at de er på fremmarch. Derfor er tiden også moden til, at klubberne lærer af hinandens erfaringer, specielt når det handler om selve anlæggelsen. For det kan blive en særdeles kostbar og besværlig affære, hvis ikke forarbejdet er grundigt. Det kan Viborg FF f.eks. nikke genkendende til. Klubben anlagde en kunstgræsbane i nærheden af et boligkvarter og har siden modtaget gentagne klager over blandt andet støjniveau, lysgener og bolde der ryger over hegnet og ind til naboerne. OB har også været uheldige i forbindelse med anlæggelsen af en kunstgræsbane. Maskinhuset som opbevarer vedligeholdelsesmaskinerne er nemlig anlagt på et lidt for sumpet underlag. Klubben måtte derfor stabilisere underlaget under maskinhuset med beton. Det har givet klubben ekstraudgifter i omegnen af en halv million kroner. Sådanne situationer er naturligvis svære at forudse. Og der vil ganske givet komme flere af den slags historier, eftersom der kommer flere kunstgræsbaner til. For vi er stadig i den spæde fase af hele eventyret om kunstgræsbaner. Netop derfor er det uhyre vigtigt at klubberne kan dele erfaringerne mellem hinanden, for at undgå at flere end nødvendigt laver de samme, dyre fejltagelser. Og netop derfor har JBU iværksat forskellige initiativer for at understøtte denne vidensdeling. Første fase var kunstgræsseminaret, anden fase er tilknytningen af en særlig rådgiver på området, og derudover har vi overvejelser om yderligere initiativer ikke kun på kunstgræsområdet, men også på andre områder indenfor anlæg og drift af faciliteter. I dette nummer af Jysk Fodbold har vi også valgt at sætte fokus på kunstgræsbaner, og vi håber, at de forskellige artikler kan være med til at belyse nogle de forskellige aspekter og problemstillinger omkring fænomenet. God læselyst! Bent Clausen Formand Jydsk Boldspil-Union 2
Indhold 4 7 KLUBBER KRIDTER kunstgræsbanen HVAD KOSTER en kunstgræsbane? JBU S FODBOLDMAGASIN JYSK FODBOLD FORMÅL Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan hente erfaringer om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om nye tiltag og projekter og komme til orde med holdninger til fodboldrelevante emner. 32. årgang. 9 KLUBBERNE vil have helårsbaner UDGIVER Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J. Telefon: 8939 9999 Telefax: 8939 9989 E-mail: jbu@jbu.dbu.dk www.jbu.dbu.dk 12 11 OVERSIGT OVER jyske kunstgræsbaner SPILLERES FØRSTE MØDE med kunstgræs ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN Kommunikationschef Mads D. Larsen Redaktør: Bob Gisselmann ANNONCER Kontakt FL SportMarketing og hør nærmere på tlf. 8793 3791 Mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og 16.00 Fredag fra kl. 09.00 til kl. 12.00 ABONNEMENT Pris kr. 125,- inkl. moms for seks numre. Tegning af abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til JBU s kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J. 18 30 HIRTSHALS GIK NYE VEJE for at få en kunstgræsbane 22 KUNSTGRÆSBANENS faldgruber 26 ER KUNSTGRÆSBANER fremtiden? KUNSTGRÆS Vs. græsbaner Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts. Hvis der tegnes abonnement i løbet af året, opkræves følgende pris: Fra nr. 2. april: kr. 125,00 Fra nr. 3. juni: kr. 105,00 Fra nr. 4. august: kr. 85,00 Fra nr. 5, oktober: kr. 65,00 Fra nr. 6. december: kr. 45,00 Fra nr. 1. februar: Gratis UDGIVELSESTERMINER Medio februar, medio april, medio juni, medio august, medio oktober, medio december. LAYOUT OG TRYK FL SportMarketing OPLAG: 4.000 INDLÆG TIL BLADET Sendes til bobg@jbu.dbu.dk Deadline for næste nummer: Mandag d. 17. januar 2011. 34 MÅLRETTET FOKUS på børn og unge Indlæg bedes sendt via E-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte indlæg. De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende med JBU s opfattelse og holdning. 41 NÅR FODBOLD bliver en livslang glæde FORSIDE FOTO Det perfekte underlag? Interessen for kunstgræs har aldrig været større. Derfor har vi i dette nummer af Jysk Fodbold sat fokus på emnet i form af en hel række artikler, der har til formål at gøre klubber med interesse i kunstgræs bedre rustet til at navigere rundt på markedet. 46 EN KONSEKVENT strategi Billedet er taget af kunstgræsbanen på Fredensvang i Århus, hvor blandt andet AGF har sin daglige gang. Foto: Henrik Bjerregrav 53 VEJLE BOLDKLUB: Danmarks smukkeste anlæg 3
Mange klubber overvejer at anskaffe sig en kunstgræsbane. Interessen var da også nærmest overvældende, da JBU holdt seminar om emnet. I vinterhalvåret når frosten sætter ind, så er det meget eftertragtet at spille på kunstgræs. 4
Tekst: Bob Gisselmann. Fotos: Henrik Bjerregrav og Bob Gisselmann Det er ikke hver dag, et seminar en tirsdag aften i Viborg tiltrækker 164 deltagere. Ikke desto mindre var det tilfældet for JBU s kunstgræsseminar, der løb af stabelen den 26. oktober. De mange interesserede var samlet i en propfyldt Lounge på Viborg Stadion med udsigt til klubbens gammeldags græstæppe stik imod aftenens emne. Jens Christensen, ansvarlig for seminaret og JBU s rådgiver om kunstgræs, er meget glad for de mange deltagere. -- Det er et meget varmt emne. Vi havde håbet på et sted mellem 50 og 60 deltagere, så vi er naturligvis glade for det flotte fremmøde. Og vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne, der siger, at det var en rigtig god aften. Klubberne fik inspiration, og leverandørerne fik kontakter, siger han. Godt for spillerudviklingen De mange deltagere er et udtryk for, at der er stor interesse fra de jyske klubber om at anskaffe sig en kunstgræsbane. Blandt de deltagende klubber var Hedensted IF. Per Holm er ungdomsformand i klubben, og han ser mange fordele ved, at klubben anskaffer en kunstgræsbane. 5
6
164 interesserede deltagere fra klubber og kommuner i hele Jylland var stimlet sammen i Loungen på Viborg Stadion. - Jeg tror på, det vil gavne udviklingen i klubben. Vi har en meget stor ungdomsafdeling, og med en kunstgræsbane vil vi kunne holde gang i spillerne hele året. Det vil ikke kun hjælpe til at udvikle spillerne, men det vil også holde på spillerne, så vi ikke mister en masse til håndbold, basketball og andre vintersportsgrene, siger han. Deltagerne lagde øre til de grundlæggende erfaringer, som forretningsfører i OB, Jan Knudsen, og entreprenørleder Jens-Erik Dengsø, fra Ikast-Brande Kommune, hver især har gjort sig med deres forskellige kunstgræsbaner. ØGET AKTIVITETSNIVEAU Jens-Erik Dengsø gjorde det klart, at frosten er den største udgift, når man har en kunstgræsbane. Men også om sommeren kan vejrforholdene være en udfordring med kunstgræs. Her kan banerne blive omkring 40-50 grader varme, så der er det nødvendigt med et vandingsanlæg. Derudover udtrykte Jan Knudsen, at der er meget arbejde med at pleje banen, og at daglig oprydning er nødvendig. Begge fremlæggere var dog enige om, at en kunstgræsbane giver mange muligheder, og at det øger aktivitetsniveauet i klubberne. Noget som Jens Christensen, der selv var med til at skaffe en kunstgræsbane til Spjald IF, kan nikke genkendende til. - Vores kunstgræsbane bliver brugt meget, og i vinterhalvåret er det næsten døgnet rundt. Somme tider stopper de først med at træne klokken 23.30. Det er både vores senior- og ungdomsspillere, der er glade for banen. Samtidig har det betydet mange gæster til klubben. Så jeg vil gerne anbefale de overvejende klubber at hoppe med på vognen, siger han. Hvad koster en kunstgræsbane? Foredragsholderne fremviste hver deres klubs omkostninger med kunstbanerne. Deltagerne kunne dermed få svar på det vel nok mest væsentlige spørgsmål i forbindelse med overvejelserne om at få en kunstgræsbane: hvad koster det? Der var omkring ti forskellige leverandører af kunstgræs til seminaret. De har nogenlunde samme priser, men alligevel er det meget svært at sige, hvad en kunstgræsbane koster. Der spiller nemlig mange forskellige lokale faktorer ind; hvor meget udstyr har klubben behov for (lys, nye mål, indskiftningsbokse, etc)? Hvor langt skal jorden køres væk? Skal banen ligge oven på en græsbane/grusbane, eller skal der graves en helt ny bane? Derfor svinger udgiften til kunstgræsbaner også utrolig meget. I OB måtte de punge ud med 5,7 millioner for en ny bane, mens de i Spjald kunne anlægge en kunstgræsbane for 3,1 millioner kroner. - Det er meget svært at sætte et tal på. Jeg vil sige, at det nok som regel ligger mellem 3 3,5 million kroner for en bane. Men det kommer an på mange ting, bl.a. banens størrelse. Prisen på selve græstæppet ligger omkring 1,8 millioner, men igen er det afhængigt af, hvor stor banen er. Det svarer lidt til at spørge, hvad en bil koster, siger Jens Christensen, JBU s rådgiver om kunstgræs. 7
8
MIChAEL hejlskov, TALENTUDVIKLER I hog (hinnerup). hog VAR REPRÆSENTERET MED FIRE MAND TIL KUNSTGRÆSSEMINARIET. Hvorfor er I her til seminariet? - Vi er meget interesserede i muligheden for at få en kunstgræsbane. Vi har et stort underskud i baner på grund af mange tilflyttere. Hvordan står I så efter fremlæggelserne? - Vi har hele tiden vidst, at det kræver store midler at få sådan en bane. Vi har et koncept om, at vi gerne vil have en kunstgræsbane, hvis der er økonomi til det. Hvor realistisk er det, at I får en bane i den nærmeste fremtid? - Jeg er altid meget optimistisk, og jeg tror på, at vi får en bane inden for to-tre år. HENRIK LUNDSGAARD (T. V.), FORMAND OG PER HOLM, UNGDOMSFORMAND, BEGGE I HEDENSTED IF. HEDENSTED VAR REPRÆSENTERET MED TRE MAND TIL SEMINARIET. Hvorfor er I her til seminariet? - Vi har stor interesse for en kunstgræsbane. Vi har en meget stor ungdomsafdeling, og med en kunstgræsbane vil vi bedre kunne udvikle vores ungdomsspillere. Hvordan står I så efter fremlæggelserne? - Vi er mere klar over, at det kræver meget tid og penge at vedligeholde sådan en bane. Og det er en stor udfordring for en klub som vores med mange frivillige. Hvor realistisk er det, at I får en bane i den nærmeste fremtid? - Vi håber og tror på, at der kan stå en om to år. Vi har mange gode folk i og uden for klubben, som gerne vil hjælpe med at rejse de nødvendige midler. KIM LARSEN, UNGDOMSTRÆNER I LYSENG. LYSENG VAR REPRÆSENTERET TIL SEMINARIET MED TO MAND. Hvorfor er I her til seminariet? - Vi er i gang med at undersøge mulighederne for at få en kunstgræsbane. Århus Kommune vil give støtte til en klub i det sydlige Århus til at få en bane, og det håber vi meget bliver os. Og som Jyllands største klub, så kan vi jo ikke stå helt bagerst i køen. Hvordan står I så efter fremlæggelserne? - Vi har en grusbane, men vi har behov for en helårs bane. Vi har lige brugt 2,5 millioner af klubkassen på at renovere og udbygge på vores anlæg, så vi er afhængige af at få noget økonomisk hjælp. - Hvor realistisk er det, at I får en bane i den nærmeste fremtid? Vi har haft interessen længe, men det er først nu, at vi virkelig går efter at få den. Så vi håber meget, at kommunen vælger vores klub. For hvis ikke Jyllands største klub skal have en kunstgræsbane, hvem skal så? 9
10
Oversigt over kunstgræsbaner i Jylland Hirtshals Idrætscenter - 2008 Hjørring Idrætsanlæg - 2007 Jetsmark Hallen - 2006 Han Herred Fritidscenter - 2008 Aab s anlæg (to stk.) - 2005 Lyngs Idrætsefterskole - 2008 Hobro Idrætsklub - 2008 Viborg FF - 2008 Idrætscenter Vest - 2008 Randers Stadion - 2008 Ikast stadion Vildbjerg Fritidscenter (to stk.) (to stk.) - 2006-2008 Spjald Fritidscenter - 2008 Egeris Idrætsanlæg - 2010 Silkeborg Stadion - 2006 AGF anlæg, Fredensvang - 2005 Idrætshøjskolen Århus - 2005 Horsens Idrætspark - 2007 (plus to nye ved Egebjerg og Torsted) Bjerre Idrætsefterskole (1+2) - 2007 Vejle Idrætshøjskole - 2004 Esbjerg Idrætspark - 2005 Vejen Idrætscenter - 2007 Haderslev Idrætscenter - 2006 Skærbæk Fritidscenter - 2006 Det er de baner, vi har registreret i JBU. Der kan være baner, vi ikke kender til. Sønderborg Idrætspark - 2007 11
12 første Serie 3-spilleres første
møde med møde med kunstgræs VRI og FC Grenaa mødte hinanden i en serie 3-kamp på kunstgræs i starten af november. Spillerne er ikke vant til at spille på underlaget, men de var overvejende positive over mødet med plastikunderlaget. Kunstgræsbaner er stadig et forholdsvis nyt fænomen. Derfor er det ikke alle, der har haft fornøjelsen af at prøve sådan en bane. For mange af spillerne fra VRI og FC Grenaa var det for nylig første gang, de satte støvleknopperne i det populære underlag. Spillerne kigger nysgerrigt på underlaget. Enkelte sætter sig på hug og mærker stråene og granulatet med fingrene. Mange står og småhopper for at mærke banens fjedring. Og så er der nogle, der bare løber og varmer op som normalt. Men det er ikke normalt. Det er søndag den 7. november, og det er på trods af at det er en smuk solskinsdag bidende koldt. Snart er der kick off. Det er årets sidste kamp i serie 3, pulje 33. Kampen er mellem VRI og FC Grenaa. Kampen har sådan set kun kosmetisk betydning. Begge hold må nemlig en tur i ned serie 4 uanset udfaldet af dagens kamp. Men det specielle ved dagens kamp er, at den spilles ikke på almindeligt græs, men på Fredensvang på kunstgræs. For udeholdet, FC Grenaa, er det første gang, at mange af spillerne prøver kræfter med en kunstgræsbane. Holdets spillende assistenttræner, Nicolaj Kristensen, ser frem til mødet med plastikstråene. -- Det skal nok blive fedt. Den er jo rigtig god at løbe på, selvom den virker lidt glat. Jeg synes ikke, bolden hopper helt så godt på banen som på en almindelig bane. Men når der er frost, så er det jo genialt med sådan en bane. Så slipper vi for at spille på en dårlig frostbane. Og så er det klart den bedste bane, man kan få. Den er jo helt plan, siger han. 13
DANMARKS STØRSTE SPORTSEVENT! Over 800 hold fra 45 lande Danmarks største sports event og verdens mest internationale fodboldturnering for ungdomshold. Over 800 hold deltager fra 45 forskellige lande. Man møder tusindvis af unge fra hele verden, og der er altid internationale puljer. En glimrende organisation og en meget høj servicekvalitet. Alle kampe afvikles på de mest fremragende græsbaner i trygge omgivelser. Der er gratis afhentning ved færger, tog og fly i hele Nordjylland. Dana Cup har også sit eget gratis interne transportsystem mellem skoler og anlæg. Aldersgrænse 2010: Drenge: B19, B17, B16, B15, B14, B13, B12(7) og B11(7) Piger: G19, G17, G16, G15, G14, G13 og G12(7) Transport: Vælg mellem kr. 200,- i transporttilskud eller... Vi kan tilbyde Jer at blive hentet og bragt fra og til Jeres klubhus på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og Jylland for kun kr. 200,- per person Dana Cup, Hjørring P.O. Box 151 9800 Hjørring Danmark Telefon 9891 1300 Fax 9891 1614 e-mail: soccer@danacup.dk 14
Der er ikke meget plads til spillerne til at varme op på. De må nøjes med nogle få meter ude langs sidelinjen, da der er en kamp i gang på banen. Men så snart den kamp bliver fløjtet af, løber spillerne ind og hamrer på mål. Måske er det det uvante underlags skyld, men en meget høj procent af boldene rammer ved siden af målet. Hjemmebanefordel på udebane For dagens hjemmehold er det ikke helt så unormalt at spille på kunstgræs. VRI har hjemme i Vejlby-Risskov, og der er ikke langt til Idrætshøjskolens kunstgræsbane. Der træner holdet somme tider i de kolde vinter- og forårsdage, og for forsvarsspilleren, Jeppe Langballe, er det er oplevelse hver gang. VRI s Jeppe Langballe har trænet flere gange på kunstgræs på Århus Idrætshøjskole. Han synes, de to baner minder meget om hinanden. Dog mener han, at bolden er lidt hurtigere på Fredensvangs bane. FC Grenaas spillende assistenttræner, Nicolaj Kristensen, har aldrig prøvet at spille på kunstgræs før. Han var meget imponeret over banens kvalitet men ikke over sit eget hold, der tabte stort. -- Jeg synes, det er sindssygt fedt. Jeg elsker det. Banen er helt plan, så der er rigtig god mulighed for at spille ordentlig fodbold. Men faktisk så foretrækker jeg at spille på en rigtig bane. Det er ligesom bare mere ægte. Med hensyn til banen her så synes jeg, den virker lidt hårdere end den på Idrætshøjskolen. Og måske også en anelse hurtigere, siger han. Ingen af de to hold har gjort noget anderledes ud af forberedelserne til dagens kamp. Flere af spillerne har godt nok været lidt i tvivl om, hvorvidt de skulle have almindelige fodboldstøvler på, og om det er en god idé at spille med lange bukser. De fleste spiller alligevel i shorts. Men for VRI s Eskil Jacobsen har de overvejelser hurtigt været ude af billedet. -- Nu har vi jo ikke så mange penge til udstyr, så jeg har altså kun et par støvler. Og dem spiller jeg desuden altid i. Så jeg har ikke haft nogen specielle overvejelser op til dagens kamp. Men jeg synes, der er mange fordele ved at spille på en kunstgræsbane. Specielt på den her tid af året, hvor der er frost og huller i banerne. Vi er vant til at spille på mange dårlige baner, så det er bare lækkert at komme ud og spille på sådan en bane her. Så lad os da endelig få nogle flere af dem her i området, siger han. Målmand ikke overbevist Kampen er ikke mere end 3 minutter gammel, før FC Grenaa lidt overraskende bringer sig foran 0-1 på en stor fejl af VRI s målmand. Hurtigt får VRI dog styr på sagerne, og efter et kvarters spil har de bragt sig foran med 3-1. Det gør faktisk ret ondt at falde på det her, klager en VRI-spiller sig midt i halvlegen. Han kigger på hænderne for at se, om der skulle være kommet et lille brandsår efter mødet med plastikunderlaget. Det lader ikke til at være tilfældet. 15
16
I sin lyserøde målmandstrøje måtte FC Grenaas Martin Svensson hente bolden ud af aluminiumsmålet på Fredensvang kunstgræsbane hele seks gange. Han foretrækker at spille på almindeligt græs. Resten af halvlegen bliver præget af et stort pres mod FC Grenaas mål. Dog er det først lige inden pausefløjtet lyder, at det lykkes VRI at få nettet endnu en gang, så stillingen ved pausen er 4-1. I halvlegen virker FC Grenaas travle målmand, Martin Svensson, en smule halvlunken over for banen. -- Det er min første gang på kunstgræs. Og det er nu ikke helt som almindeligt græs. Det er dejligt blødt, og det kan jeg godt lide. Men jeg synes ikke, man glider ordentligt på banen. Jeg har lidt svært ved at komme ned og glide, som man kan gøre på en almindelig græsbane. Min første tanke, da jeg hørte, at vi skulle spille på en kunstgræsbane, var: hvorfor kan vi ikke bare spille på en almindelig bane, forklarer han. Der blev indimellem spillet både hurtigt og flot fodbold undervejs i kampen. Taktstokken blev styret af det vindende hold, VRI. Taber: Det var fantastisk Som 2. halvleg skrider frem forsvinder den skarpe sol ned mellem bygningerne bag banen. Kulden sætter ind, og flere af de fremmødte tilskuere tripper for at holde varmen. Martin Svensson i FC Grenaa-målet må opgive at tage målsparkene, da hans fødder er stivfrosne. Samtidig med at mørket falder på, så daler intensiteten på banen også. VRI laver to hurtige mål i begyndelsen af halvlegen, og kampen er afgjort. Grenaa-spillerne ligner på det tidspunkt mest af alt nogle, der ser frem til vinterpause. Men med to mål kort før slutfløjtet, så får gæsterne da lidt positivt at snakke om i bilerne på vej hjem til Djursland. Kampen ender dermed 6-3 til hjemmeholdet, VRI. Selv om det blev til et stort nederlag, så var Nicolaj Kristensen, glad for at have stiftet bekendtskab med plastikunderlaget. Kort inde i anden halvleg blev kampen reelt afgjort. Det betød, at intensiteten faldt betydeligt i anden halvleg. VRIspillerne jokede en del i løbet af halvlegen, og Eskil Jacobsen kunne sammen med resten af VRI-holdet tage lidt let på kampen. -- Det var fantastisk. Jeg tænkte faktisk ikke over, at den hoppede anderledes under kampen, så det gør den nok ikke. Jeg synes, det er underligt, der ikke er flere kunstgræsbaner i Østjylland, når nu der er så mange dårlige baner. Der er ingen kunstgræsbaner ude ved os (på Djursland, red.), men vi har normalt også rigtig gode baner. Det var vildt fedt at spille på. Det er bare ærgerligt, at vi så ikke kan finde ud af at spille på den, siger han ironisk, mens han uden et eneste strå i ansigtet eller jord på knæene forlader den perfekte bane. kta Fakta Fakta Fa Der må ikke spilles på græsbanerne i Århus Kommune efter den 1. november. Så for at undgå at spille de sene turneringskampe på grus, så lejer klubber helt ned til serie 3 sig ind på de to kunstgræsbaner hos Fredensvang og Idrætshøjskolen. 17
Hirtshals gik nye veje Næstformand Bob K. Andersen (tv) og formand i Hirtshals Boldklub, Karl Aage Jensen, på kunstgræsbanen, der ligger umiddelbart ved siden af Hirtshals Idrætscenter. 18
for at få kunstgræsbane DBU sagde nej, men så trådte lokal fond og Hjørring Kommune til med de nødvendige midler Tekst og foto: Niels Henriksen Uden at kende ret meget til kunstgræsbaner og uden at have spurgt naboklubberne sendte Hirtshals Boldklub i foråret 2009 en ansøgning til Hirtshals Sparekasses Gavefond på tre millioner kroner på samtlige klubbers vegne. Dansk Boldspil Union havde nemlig allerede vendt tommelen nedad til boldklubbens projekt, og så var det nødvendigt at tænke kreativt. - Vi sad en aften og kastede idéer til udvikling af Hirtshals Boldklub op i luften. En af idéerne var at omdanne en gammel grusbane ved Hirtshals Stadion til kunstgræsbane. Hvad ville det koste? DBU sagde hurtigt nej til at medvirke økonomisk, og så besluttede vi i stedet, at banen skulle anlægges på Nejst ved Hirtshals Idrætscenter, som ikke ligger umiddelbart ved siden af stadion men alligevel tæt på. Her kunne vi inddrage en græsbane, der i forvejen var drænet og på den måde spare en anselig sum til entreprenørarbejdet, idet vi regnede med kun at skulle køre græs og noget jord væk, fortæller formand og næstformand i Hirtshals Boldklub, Karl Aage Jensen og Bob K. Andersen, der tilsammen har brugt skønsmæssigt 800 timer på projektet. GAVEFOND - Helt ærligt, så havde vi ingen anelse om, hvad en kunstgræsbane ville koste, og da DBU ikke ville støtte projektet, måtte vi gå andre veje. Hirtshals Sparekassen blev for mange år siden en del af Spar Nord Bank og i den forbindelse blev der oprettet en gavefond med midler til uddeling i lokalområdet. Vi vidste, at vi som Hirtshals Boldklub formentlig ikke ville få en ansøgning igennem til fonden, 19
NYE BOLDE TIL FORÅRSSÆSONEN Boldene fås hos din lokale Sport Direct forhandler. LIGHT SPECIAL 139,- LIGHT SPECIAL 139,- SPECIAL 149,- AVERON 169,- WWW.SELECT.DK 20
men vi håbede på mere velvilje, hvis vi søgte på vegne af samtlige klubber i lokalområdet. Det gjorde vi så, uden at have spurgt de andre først, smiler Karl Aage Jensen og Bob K. Andersen, der håbede på tilgivelse hos både fond og kollega-klubber. - Vi søgte om et tilskud på tre mio. kr., selv om vi reelt ikke anede, hvad en bane ville koste. Vi fik hurtigt en positiv tilkendegivelse af, at fonden ville se seriøst på ansøgningen, og det endte med, at fonden donerede et tilskud på 1,2 mio. kr. Desuden sagde Hjørring Kommune ja til at yde 810.000 kr. i tilskud, og så var vi klar til at tage fat på hele detektivarbejdet med at finde den rigtige type kunstgræs og de rigtige leverandører, fortæller de to Hirtshals-ledere, der i sensommeren 2009 var et smut i Norge for at se på kunstgræs. HVILKEN TYPE? Men det helt store spørgsmål var stadig, hvilken type kunstbane Hirtshals Boldklub skulle vælge. Efter at have søgt råd hos bl.a. Norges Fotballforbund faldt valget på Edelgræs, som er et hollandsk produkt forhandlet af PSG Sport i Kristiansand. Kunstgræs findes i forskellige længder og i forskellige former. Desuden er der flere måder at bygge banen og underlaget op på. Da Hirtshals Boldklub i forvejen havde en veldrænet bane og fundamentet var i orden, blev banen bygget op uden den tykke gummimembran men i stedet med et meget tykt lag gummigranulat spredt ud over græstæppet. - Anlæg af kunstgræsbanen kan ikke ske ved temperaturer under syv grader celcius, så da vinteren truede med at sætte ind tidligt sidste år, måtte folkene arbejde i døgndrift med anlæg af banen. Der skulle bruges godt 100 tons sand, godt 100 tons gummigranulat og 32 ruller kunstgræs, og arbejdet varer normalt et par uger, fortæller Bob K. Andersen, der glæder sig over, at spillere, ledere og andre med tilknytning til boldklubben gjorde et fantastisk stort, frivilligt arbejde i forbindelse med etableringen af banen og efterfølgende opsætning af hegn. Dem, der blev samlet op, blev bragt til sprængning oppe på Nejst, hvor Hirtshals Idrætscenter nu ligger, men man havde åbenbart overset én, som minerydderne fra Skive Kaserne sprængte, så vi kunne komme videre med arbejdet, fortæller Karl Aage Jensen. - Kunstgræsbanen har haft stor, positiv indflydelse for Hirtshals Boldklub. Dels har alle klubberne, der er involveret i projektet, fået adgang til fine forhold, ikke mindst når vejret er dårligt til fodbold, som det i høj grad var tilfældet sidste vinter, dels er vi i stand til at genere så mange indtægter ved udlejning af banen, at den ikke koster os en øre og endelig er ikke mindst Hirtshals Boldklub blevet interessant i forhold til lokale spillere og byen i forhold til træningslejre. Banen ligger jo helt klos op ad idrætscentrets værelsesfløj, og i centret er der alle tiders muligheder for aktiviteter på halgulvet og i svømmehallen, så det ligger lige til højrebenet at benytte kunstgræsbanen og Hirtshals Idrætscenter i forbindelse med danske og udenlandske klubbers træningslejre, gør de to ledere opmærksom på. NYT LYSANLÆG De seneste to vintre har spillere og ledere fra Hirtshals Boldklub været sydpå i træningslejr, men i vinteren 2009/2010 ønskede spillerne at afvikle træningslejren i Hirtshals. Fordi man nu havde sin egen kunstgræsbane, der tiltrækker spillere i alle aldre. Eksempelvis er antallet af oldboys-spillere til den ugentlige træning søndag formiddag nærmest fordoblet, siden kunstgræsbanen blev taget i brug. For godt et år siden vidste hverken Karl Aage Jensen eller Bob K. Andersen ret meget om kunstgræsbaner, men efter at de hver især har brugt omkring 400 timer på at gøre sig klogere, er de blevet kontaktet af mange andre klubber i hele Jylland, som gerne vil høre om erfaringerne fra Hirtshals. I øvrigt har Hirtshals Sparekasses Gavefond efterfølgende ydet en tillægsbevilling, således at det forældede lysanlæg omkring kunstgræsbanen kan bringes op til nutidens standard. FANDT MORTERGRANAT - Og så blev arbejdet endda forsinket en smule, da man pludselig fandt en mortergranat i jorden i forbindelse med gravearbejdet. Tyskerne havde smidt granater mange steder i og omkring Hirtshals under Den anden Verdenskrig. 21
dét skal Det er en god idé lige at stikke en finger i jorden, når man som klub er kommet frem til, at man skal have anlagt en bane. Både i overført betydning, men faktisk også i bogstaveligste forstand. 22
Det kan koste klubben mange penge efterfølgende, hvis banen kommer til at ligge et uhensigtsmæssigt sted. Kunstgræsbanens faldgruber du passe på Tekst: Bob Gisselmann. Fotos: Henrik Bjerregrav og Klaus Hansen - Det allervigtigste er at få lavet en jordundersøgelse. Man skal finde ud af, hvor meget dræn banen kræver. For hvis ikke der er nok drænrør, så kan vandet ikke komme væk fra banen. Og når det nu er i vintermånederne, banen mest bliver brugt, så bliver vandet til is, og så bliver banen umulig at spille på. Man må altså ikke spare på drænrørene, siger Jens Christensen, bestyrer af Spjald kunstgræsbane og JBU s rådgiver på området. 23
24
Jens Christensen tror ikke, vi har set de sidste begynderfejl i forbindelse med anlæggelse af kunstgræsbaner. Derfor er det vigtigt, at vi lærer af hinandens fejl, siger han. Usikkert fundament OB er en af de klubber, der har haft store udgifter i forbindelse med byggeri på et sumpet underlag. Det er klubbens maskinhus, der opbevarer maskiner til vedligeholdelse af kunstgræsbanen, som har kostet klubben dyrt. -- Det var først efter de havde bygget maskinhuset, at de fandt ud af, at fundamentet ikke kunne bære på det sumpede og desuden fredede område. Så de måtte hælde en masse beton under jorden under maskinhuset for at det kunne bære fundamentet, siger Jens Christensen. Det blev til en udgift på cirka 700.000 kroner, hvorimod det havde kostet i omegnen af 200.000 kroner, hvis ikke de havde haft de ekstraudgifter. Naboerne klagede Også i Viborg har de erfaret, at det kan være dyrt at bygge banen uden den fornødne research. De er løbet ind i et par uheldige problemer, som andre klubber kan lære af. I forbindelse med oprettelsen af deres kunstgræsbane, fældede de en masse træer, der dannede skellet mellem banen og nabohusene. -- Det har medført, at der suser en masse bolde ind til de omkringliggende boliger, og det er de godt og grundigt trætte af. Faktisk kører der en sag om det. De forsøger sig lige nu med en løsning med et meget højt hegn, siger Jens Christensen. Hegnet skal også skærme for lyden, da de høje lyde har voldet naboerne problemer. Derudover har lyset fra anlægget også været til gene for de nærmeste naboer. -- Naboerne klager over det skarpe lys fra banen, så de har sat et maxtidspunkt på for, hvor længe banen må blive benyttet om aftenen, for at genere naboerne mindst muligt. Mit råd er, at klubberne ikke skal bygge kunstgræsbanen for tæt på noget beboelse. Der kommer hele tiden nye baner til, så der vil helt sikkert også Fodboldklubberne er samlingspunkter i nærmiljøet og steder, hvor komme flere faldgruber. Vi må bare mange mennesker samles, så derfor er risikoen for et hjertestop til stede. være gode til at lære af hinandens erfaringer, siger Jens Christensen. 25
Duften af nyslået græs eller slippe for at slå græs? Vintertræning på grus eller på plasticunderlag? Holde fast i det gamle og sikre eller følge fremskridtets indtog? En af de helt åbenlyse fordele ved kunstgræs frem for et almindeligt græstæppe er, at støvlerne aldrig behøver få en pause. Der kan nemlig spilles i al slags vejr. Internationalt fodboldstævne for piger og drenge Uændrede priser og gratis aktiviteter Vi spiller i følgende rækker: 4. aug. - 7. aug. PIGER: U-18 U-15 U-13 U-12 U-11 U-10 U-9 DRENGE: U-17 U-15 U-14 U-13 U-12 U-11 U-10 U-9 2011 Samtlige hold deltager i A-slutspil eller EGHOLM Cup Thyborøn Vesterhavet Limfjorden LEMVIG Struer Læs mere på: Holstebro L 1878 F Arrangør: Lemvig Gymnastikforening af 1878 Hovedsponsor: 26
Kunstgræsbane Tekst: Bob Gisselmann. Fotos: Henrik Bjerregrav Vs. Græsbane Der er mange spørgsmål, som klubberne skal have afklaret, inden de beslutter sig for at hoppe med på vognen og anskaffe sig en kunstgræsbane. Preben Juelsgaard er stadioninspektør på Vildbjerg Sportsog Kulturcenter, og han er meget begejstret for de to kunstgræsbaner, de har på centret. - Vi er rigtig glade for vores to kunstgræsbaner. De betyder jo, at vores spillere kan træne udendørs hele året, og at de slipper for at komme ind i en hal. De træner nu året rundt, og det er godt for udviklingen, siger han. For mange klubber er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt klubben har lyst til at anlægge en kunstgræsbane. Det er i høj grad også et spørgsmål om at have råd. Preben Juelsgaard mener, at når banen først er anlagt, så er det faktisk billigere at holde en kunstgræsbane frem for en almindelig græsbane. Det hænger sammen med, at en almindelig græsbane skal klippes to-tre gange om ugen, den skal gødes, den skal prikkes (til dræn, red), vandes og desuden plejes året rundt. Hvorimod en kunstgræsbane stort set kun skal fejes og holdes ren. 27
SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT FORENINGSBLAD Som samarbejdspartner med Jydsk Boldspil-Union, kan vi nu tilbyde at løfte opgaven med produktionen af dit foreningsblad, der ofte er det vigtigste bindeled mellem dig og dine medlemmer. Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt annoncesalg. Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, f.eks. kampprogrammer, billetter, plakater, flyers og visitkort. Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores erfaring... FL SPORTMARKETING Agerbakken 21 8362 Hørning 7022 1870 www.flsportmarketing fl@flsportmarketing.dk 28
Preben Juelsgaard fra Vildbjerg Sports- og Kulturcenter mener, det er billigere at vedligeholde en kunstgræsbane end en almindelig græsbane. - Driftsudgifterne på sådan en bane er høje. Alt inklusiv koster den cirka 100.000 kroner om året. Det er endda med gratis arbejdskraft. Det er med snerydning, saltspredning og hvad der ellers er. Og en almindelig græsbane koster vel mellem 30.000 og 50.000 om året. Vi har kun haft kunstgræsbanen i et år, og det var jo den her ekstreme vinter. Jeg tror ikke, udgifterne er lige så høje ved en mere mild vinter, siger han. - Jeg har hørt folk tale om, det koster 150.000 kroner at holde en kunstgræsbane. Det er helt hen i vejret. Jeg forstår ikke, hvor de får de tal fra. På årsbasis har vi jo kun cirka to måneder, hvor der er udgifter i forbindelse med kunstgræsbanerne. Det er naturligvis vintermånederne. Resten af året passer banerne stort set sig selv. Jeg vil skyde på, vi bruger 25.000 kroner på sådan en bane om året. Og jeg tror faktisk, det er lidt dyrere med en almindelig græsbane, siger han. Hobro lejer kunstgræsbanen ud til andre klubber i kommunen. Og med lejeindtægter på 95.000 kroner sidste år, så gik indtægter og udgifter næsten lige op. Målet er, at det går lige op. Det tror formanden også det gør, når ikke vinteren er så hård. GRÆSNOSTALGIKER Preben Juelsgaard fra Vildbjerg ser altså mange fordele ved de nye eftertragtede underlag, men kan alligevel ikke undlade at være en anelse forbeholden over for de nye baner. BETYDELIGT DYRERE I HOBRO I Hobro har de også egen kunstgræsbane, og klubformand Bøje Larsen er enig i, at det ikke kræver mere at pleje sådan en bane. Men han har nogle helt andre tal for, hvor meget det koster at holde banen. - Jeg synes, det er noget sjovere at passe en almindelig græsbane. For kunstgræsbanerne de passer jo bare sig selv. Og så vil jeg sige, at selv om den nye bane vi har, er meget tæt på almindeligt naturgræs, så er der altså ikke noget, der slår en nyklippet græsplæne, siger han. Biobrændsel & Rådgivning Søndergade 8 - DK-7673 Harboøre T: 96 90 88 88 - W: cilaj-energi.dk 29
Kunstgræsbaner er kommet for at 30
1.generationsbaner. 2. generationsbaner. 3. generationsbaner. Og nu 4. generationsbaner. De kunstige græstotter udvikler sig hele tiden, og de minder efterhånden helt om et almindeligt græstæppe. Der er ingen tvivl om, at der kommer flere kunstgræsbaner i fremtiden. Alle klubber efterspørger banerne, og samtidig bliver de hyldet af landets eksperter. Tekst: Bob Gisselmann. Fotos: Henrik Bjerregrav Sekretær i DBU s stadionudvalg, Troels J. Jensen, tror helt bestemt, vi lige så godt kan vænne os til banerne. De er nemlig kommet for at blive. - Der ingen tvivl om, at kunstgræsbaner er fremtiden. De vinder mere og mere frem på markedet, og det ser jeg som positivt. Hver klub vil gerne have en kunstgræsbane. Det er kun et spørgsmål om, de kan finde økonomien til det. Jeg ser kun fordele ved kunstgræsbaner frem for almindelig græsbaner. Spillerne kan være udendørs hele året, det tekniske niveau bliver bedre og det giver ikke så mange skader. Faktisk er det kun lugten af græs, der er en fordel på græsbaner, og det er ikke noget de nye generationer vil tænke over, siger han. HORSENS LANGT FREMME I FELTET Lugten af græs er skam til stede i Horsens, selv om det er en af de byer, der satser på kunstgræsbaner. De har her i efteråret indviet bane nummer to, og nummer tre kommer til at stå klar allerede i december. Ingvard Nørgaard sidder i kulturafdelingen i Horsens Kommune, og han har denne forklaring. - AC Horsens fik en kunstgræsbane i forbindelse med, at de rykkede i Superligaen for tre år siden. Men det rakte ikke med 31
32
en enkelt bane. Den var overbooket, og der blev nærmest spillet i døgndrift. Horsens Kommune fik held til at låne 57 millioner kroner af staten sidste efterår, og efter den hårde vinter sidste år, så fik kommunen øvelse i at vedligeholde en kunstgræsbane. Så det blev til to kunstgræsbaner mere en i den nordlige og en i den sydlige del af byen. I henholdsvis Egebjerg og Torsted. De bliver jo bygget fordi, de bliver efterspurgt af alle breddeklubberne, siger han. OGSÅ KUNSTGRÆS PÅ HØJERE NIVEAU I Danmark er det stadig ikke tilladt at spille kampe på kunstgræs på højere niveau end Danmarksserien, så indtil videre er det forbeholdt serie-holdene at spille kampe på kunstgræs. Det er på trods af, at mange europæiske lande spiller kampe for deres respektive lands højeste række på netop kunstgræs. Per Andersen, der var medlem af UEFA s kunstgræsudvalg og er U-19 landstræner, tror, at kunstgræsbaner vil finde vej til de højere danske rækker. - Jeg tror, at kunstgræsbaner er fremtiden. Der kommer flere og flere baner rundt omkring i Europa. Der bliver spillet på dem overalt. I Spanien er der tonsvis af den slags baner. I Norge og Sverige der er det helt normalt, at de spiller på kunstgræs. Og jeg mener faktisk, at der er blevet spillet en Champions League-kamp på kunstgræs i Rusland. Så jeg tror bare, at det er et spørgsmål om tid, før der bliver givet los her i Danmark, og der kan blive spillet Superliga på kunstgræs. Kunstgræsbaner vinder frem i Danmark og resten af Europa. 33
Målrettet fokus fokus på børn og unge I Vodskov gør de meget ud af at sætte børene i fokus. Derfor har DBU kåret dem til årets børneklub. Vodskov IF i Nordjylland er af DBU kåret til Årets Børneklub 2010 her må seniorerne klare sig selv. 34
fokus Tekst: Niels Henriksen Fotos: Leif Kurt Kristiansen og Niels Henriksen foku For fem-seks år siden rykkede Vodskovs bedste herrespillere op i jyllandsserien. Sidste år måtte klubben nødtvungent bede JBU om ekstraordinær tilladelse til at trække førsteholdet ud af serie 3 og fortsætte med andetholdet i serie 5. Måske en ridse i det sportslige image for mange, men ikke i Vodskov IF, der ligger blot en halv snes kilometer nord for Aalborg. Her har man nemlig i en årrække haft et målrettet fokus på børn og unge, og den energi og den holdning indbringer nu den nordjyske klub titlen som Årets Børneklub 2010. - Jamen, groft sagt, så får seniorerne lov til at passe sig selv, og vi er ikke et sekund i tvivl om, at beslutningen om at trække førsteholdet i serie 3 ud, var den rigtige. Hvis vi ikke havde gjort det, ville seniorfodbolden i løbet af kort tid være død i Vodskov IF. Nu har vi i stedet en flok motiverede spillere, der kører los uden træner. Men de er 20 til træning og passer sig selv, fortæller formand for Vodskov IF, Ole Lund, der som tilflytter fra Hjørring kom i bestyrelsen i 2004. Allerede før hans tid havde Vodskov IF besluttet at satse på børnene og de unge, selv om det indimellem er svære tider. Med kort afstand til store klubber som f. eks. AaB og FC Solsiden kan det være svært at holde ikke mindst på spillerne fra U15 og opefter, men alligevel har Vodskov i den netop afsluttede sæson haft et U15-hold i mesterrækken og et U19-hold, der sluttede på førstepladsen i A-rækken. STADIONINSPEKTØR Vodskov IF er mere end idrætsklubben i en typisk nordjysk forstad. Rigtig mange indbyggere arbejder i Aalborg og er måske flyttet fra den nordjyske hovedstad og lidt nordpå. Fokus er vendt mod regionens hovedstad, hvor en stor del af døgnets timer tilbringes. Alligevel har Vodskov IF formået at udvikle sig til byens samlingssted. - I 2006 fik vi mulighed for at ansatte en stadioninspektør på fuld tid dels med midler fra sponsorer og dels med tilskud fra Aalborg Kommune. Det betød, at åbningstiderne i vort klubhus pludselig kunne udvides betragteligt, så børnene nu kan møde før træning. De kan låne et omklædningsrum og en fodbold. Eller en bordtennisbold, bordfodbold, legeplads eller lignende, så nu er aktiviteten forøget ganske væsentligt i timerne op mod træningen, forklarer Ole Lund. 35
36
fokus Årets børneklub 2010 Vinder af VELTILRETTELAGTE TRÆNINGSTIDER Træningstiderne i børnefodbolden er meget bevidst lagt om lørdagen for de alleryngste, så forældrene har mulighed for at være i nærområdet. Det ønsker og kræver klubben. Når spillerne bliver lidt ældre, flyttes træningstiderne til hverdage før spisetid, og trænerne er fortsat forældre med støtte af ungdomstrænere. Vodskov IF har en ungdomsformand og en ungdomskonsulent, der er med til at finde de rigtige trænere, der introduceres til opgaven dels gennem møder og dels med den skriftlige VI Manual, der beskriver både sportslige og sociale målsætninger for de enkelte afdelinger. Trænerne, forældrene og medlemmerne i øvrigt introduceres selvfølgelig også til DBUs holdninger til Fair Play og klubbens egen holdning til sportslig optræden på og udenfor banen. - Vodskov IF er overordnet en social klub, hvor vi har plads til alle, selv om vi naturligvis også gerne vil vinde. Men vi sætter holdene meget socialt, således at vi er sikre på, at alle får lov at spille med, understreger Ole Lund. Vodskov IF MISSION, VISION, STRATEGI Vodskov IF udviklede i 2009 sin egen mission, vision, strategi og har efterfølgende sat nogle konkrete projekter og aktiviteter i søen. Vodskov IF og klubhuset skal være et godt sted at komme for alle uanset om man spiller fodbold eller ej og uanset alder og niveau. - I år kommer mødregruppen i klubhuset eksempelvis for at besøge sundhedsplejersken, DUS-ordningen fra Vodskov Skole har dage på fodboldanlægget, den sidste mandag i måneden arrangerer vi fællesspisning for klubbens medlemmer, kommunens langtidsledige, der ordner pensionisternes haver, har base i klubhuset, Vodskov Skole arrangerer idrætsdag på stadion og institutionerne for udviklingshæmmede i Hammer Bakker arrangerer hvert år Hammer Bakker Cup på Vodskov Stadion. DØREN ER ÅBEN - Så selv om fodbolden er det naturlige fokus, så er døren åben for mange andre, som måske kan fristes til at spille fodbold ad den vej, påpeger Ole Lund, der også fremhæ- 37
Nu bliver det endnu sjovere at spille fodbold! Jyske 3-bold-netbanen Ny og revolutionerende multibane med netbander Nem at transportere og stille op Flere boldberøringer, større intensitet! Passer til Jyske 3-bold-mål Udviklet af JBU, Nørvo Sportsnet og Jyske Bank NYHED Attraktiv introduktionspris spar 35% De første 200 baner sælges til kr. 8.825,- pr. stk. Læs mere om Jyske 3-bold-netbanen på www.jbu.dbu.dk www.jbu.dbu.dk www.norvosportsnet.dk www.jyskebank.dk 38
Traditionen tro sælger medlemmer af Vodskov IF julekalendere op mod den store højtid. Da forældre og børn alligevel var forsamlet i klubhuset, afslørede formand Ole Lund, at den nordjyske klub er kåret som Årets Børneklub 2010. Rådmand i Aalborg Kommunes skole- og kulturforvaltning, Anne-Dorte Krog (SF), bor selv i Vodskov og har børn, der har været aktive i fodboldklubben. Hun glædede sig over, at Aalborg ikke kun markerer sig på eliteplan men også rummer en klub, der nu er kåret som Årets Børneklub. I den anledning havde hun nogle fodboldmål med som gave. fokus Formanden for JBUs Region 1 og medlem af DBUs Børnefodboldudvalg, Christian Fynsk, overbragte den glædelige nyhed i Vodskov. Han havde både diplom, pokal og et net med fodbolde med til klubben. ver Vodskov Cup, der i 2010 blev afviklet for ottende gang og som talte 142 hold fra U5 til U15. Turneringen afvikles på 3,5 og 7 mands baner. - Vodskov Cup er meget mere end en fodboldturnering. Vodskov Cup er en dag for hele familien med forhindringsbane, ansigtsmaling, ponytrækning, legeplads, hoppeborg, måling af hastighed og præcision ved spark på mål og meget andet, siger Ole Lund, der i øvrigt selv er træner for flere pigehold i klubben. - Vi er meget glade og lykkelige over at blive kåret til Årets Børneklub 2010. Det havde vi godt nok ikke regnet med. Titlen vil ikke blive en sovepude for os. Tværtimod vil vi bruge den som ansporing til yderligere udviklingsarbejde i Vodskov IF, lover formanden, der glæder sig over stor opbakning både af forældre og det lokale erhvervsliv. Inden børn og forældre skulle ud og sælge julekalendere, var Vodskov IF vært ved kagemand og saftevand. 39
40
Finn Cilleborg har rundet 65 år, men han har det stadig sjovt med spillere i starten af 20 erne. Når fodbold bliver en livslang glæde Sådan har det været for Finn Cilleborg i Assens IF, siden han var syv år. I dag 58 år efter er han fortsat aktiv i Serie 5 og Old Boys, og som kommunalpolitiker i Mariagerfjord er fodbolden hans afslapning Tekst og fotos: Klaus Hansen En smuk efterårsdag i oktober er Finn Cilleborg klar til at trække i fodboldudstyret for at vogte målet for Assens IF s Serie 5 hold i sæsonens sidste kamp. Temperaturen er ni grader. Det blæser en kuling fra fjorden ind over det nyanlagte fodboldanlæg, så målmanden trækker i lange bukser, høj halskrave, målmandsdress og store handsker. I omklædningsrummet sidder en gang blandede bolsjer aldersmæssigt. Den aldrende målmand er fra den tid, da de røde Kongen af Danmark bolsjer kom på markedet, og det var muligt at købe en cigaret hos den lokale købmand. Men fodboldstøvlerne er anno 2010 Adidas. Selv om Finn Cilleborg har rundet 65 år, er han med på nutidens sportsudstyr. Det gælder også, at han inviterer mig med ud i solen til en fortsat snak før kampen. Han ryger selvfølgelig ikke i omklædningsrummet. Sådan er tiden i dag, men smøgen er en del af opladningen. - Jeg begyndte at spille fodbold som syvårig, og jeg har ikke sluppet spillet siden, fortæller Finn Cilleborg om fodboldens betydning for ham i nu 58 år. Og han har ingen planer om at holde op. - Fodbolden kan jeg ikke undvære. Når jeg tager tasken hjemme og går ud ad døren, så falder der ro over mig. 41
Overvejer du at skifte bank? Så gi r vi en Jyske Velkomst. Med Jyske Velkomst bliver du sikker i din sag, inden du skifter. Lær os at kende og få et konkret oplæg, der viser, hvad du kan få ud af at blive kunde hos os helt uforpligtende, naturligvis. Jyske Velkomst indeholder: Jyske Forskelle intro til Jyske Bank Jyske Velkomst trin for trin Krydsforhør fortæl os om dine forventninger Du kan hente pakken i banken. Vi glæder os til at se dig. jyskebank.dk 185x260_Velkommen_JBU.indd 1 02-11-2010 09:07:14 42
Assens blev Jydsk Mester i Serie 3 1973, og Finn Cilleborg står som nr. 5 fra venstre, fortsat med overskæg og skilning. Den gang var han angriber og målscorer. Som gammel markspiller er Finn Cilleborg vant til at gå ind i tacklinger, og det kommer ham også til gode som målmand. Sådan har det været altid. Fodbold er på den måde blevet mit liv, og jeg kan slet ikke se mig selv uden at være med, lyder det med et af hans talrige smil, der præger den 65-årige pensionist. Så som så med pensionist Men det med at være pensionist er nu så som så. Ganske vist forlod han Dansk Metal få måneder før sit 25-års jubilæum, men som socialdemokrat i kommunalpolitik siden 1997 sidder han ikke hjemme. I dag har Finn Cilleborg flere poster som arbejdsmarksformand i den nye Mariagerfjord Kommune. Han er naturligvis valgt i Assens, der har omkring 1800 stemmeberettigede indbyggere. - Jeg kom på førsteholdet som 15-årig. De manglede pludselig en mand til en pokalkamp, og da det gik ganske godt, fik jeg da en tre-fire kampe flere det efterår. Sæsonen efter var jeg som 16-årig næsten med i alle kampe, fortæller Finn Cilleborg, der som knægt boede i Hov og Fladbjerg. Også dengang blev de gode spillere fisket til den nærmeste klub. - I mit tilfælde talte min mor med mælkemanden, der kom til Fladbjerg. Han mente, at jeg skulle komme til Assens og spille fodbold. Min mor syntes det var en god ide, for der var ikke så langt at cykle, og jeg blev overtalt da mælkemanden, der var formand i Assens, tilbød mig et sommerjob som mælkedreng. Det var op ved fire-fem tiden, og så skulle jeg ellers rundt til alle byens døre. Betalingen var ikke stor, men der var også en gang frisk mælk og morgenmad. Den gang kunne jeg løbe solen sort, griner Finn. De unge er forkælede i dag Allerede som 15-årig var han træner for de yngre kammerater. - Det var helt naturligt den gang. I dag er de unge blevet lidt forkælede. De er forvænte, og de brænder ikke så meget for fodbold og for holdet som dengang. I min ungdomstid meldte vi altså ikke afbud. Det gjorde vi da ikke. Jeg var da ude at spille fodbold på min konfirmationsdag. Jeg gik i skole i Mariager og derfor var konfirmationerne ikke koordineret med Assens. Jeg var så lige væk et par timer, imens de andre festede. - Dengang, jeg var træner i Rov, skulle jeg en lørdag til begravelse med min onkel. Heldigvis var præsten Bjarne Jørgensen også fodboldinteresseret, så han flyttede begravelsen til kl. 11, så jeg kunne være klar til fodbold om eftermiddagen. Da Finn Cilleborg rundede de 50, skulle der være åbent hus hjemme. Da skulle han lige spille fodbold i Als, og Finn Cilleborg kom først hjem ti minutter før, at festen skulle begynde. - Dengang var jeg ikke populær, men det er også første gang, jeg er gået fra en fodboldkamp uden at have fået en øl med kammeraterne efter kampen. Selv om spillet og trænerjobbet har fanget ham mest, så var Finn Cilleborg også involveret i bestyrelsesarbejdet. Gik ged i bestyrelsesarbejdet - Jeg var kommet i lære som smed. Der gik ged i bestyrelsesarbejdet i Assens IF, så vi var tre-fire knægte, der gik med for at få det til at køre. Med hjælp fra en socialinspektør i byen fik vi også lavet en støtteforening, så vi lavede 43