Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer... 6 2.1.4 Ventilationsinstallationer... 7 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning... 8 2.1.6 Køleanlæg... 9 2.1.7 Bygningsautomatik... 9 2.1.8 Alternativ energi... 9 2.2 Indeklima... 9 2.3 Vedligeholdelse... 9 3 Forslag til tiltag... 10 3.1 Beskrivelse af tiltag... 11 3.1.1 Klimaskærm... 11 3.1.2 Brugsvandsinstallationer... 11 3.1.3 Varmeinstallationer... 11 3.1.4 Ventilationsinstallationer... 12 3.1.5 El-installationer inklusiv belysning... 12 3.1.6 Køleanlæg... 13 3.1.7 Bygningsautomatik... 13 3.1.8 Alternativ energi... 13 3.2 Alternative forslag... 14 4 Summering... 15 2
1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I den forbindelse energiscreenes alle kommunens skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag i på Lilleåskolen. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer. Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 430 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret den 21. januar 2014 Figur 1: Luftfoto skolen 3
2 Eksisterende forhold 4
Følgende arealer er oplyst af kommunen og indeholdt i projektet. Bygning Adresse Bygning uden Bygningsareal Garage og Kælder loft og kælder udhuse Lilleåskolen Skolevej 2 3.181 2.823 76 282 2.1.1 Klimaskærm Bygningerne er udført over en længere årrække fra 60 erne til 00 erne. Alle bygningerne er opført i teglsten. De ældste bygninger virker ikke til at være hulmurisoleret, det forventes at de nyere bygninger er isoleret. En stor del af lofterne er efterisoleret i de ældre bygninger. Alle de originale vinduer i de gamle bygninger er udskiftey til nyere vinduer. Figur 2: Facade i klasselokaler Figur 3: Ny SFO bygning Bygningerne kan betegnes som en tung konstruktion. 2.1.2 Brugsvandsinstallationer I varmecentralen i hovedbygningen er der installeret ældre brugsvandsveksler til det varme brugsvand. I SFO en er der installeret en mindre varmtvandsbeholder. Det benyttes fjernvarme til opvarmning. Cirkulationspumpen til det varme brugsvand på skolen er af ældre dato. 5
Figur 4: Brugsvandsveksler til varmtvandsproduktion De fleste af toiletterne på skolen er nyere eller renoveret med nye blandingsbatterier med sensor eller etgrebsblandere og toskylstoiletter. Der er dog enkelte togrebsblandere tilbage. Figur 5: Etgrebsblander på toilet 2.1.3 Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i teknikrum i kælderen og fordeles herfra til de forskellige områder. Skole bygningerne er opvarmet med radiatorer og SFO en er opvarmet med en blanding af gulvvarme og radiatorer. Radiatorstyringen er en blanding af rumstyringer med motorventiler og traditionelle radiatortermostater. 6
Figur 6: Motorventil på radiator i nyere klasselokale Figur 7: Traditionel radiatortermostat i ældre klasselokale Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne og gulvvarme. De overordnede grupper er placeret i kælderen under skolen. Derudover er der undergrupper i SFO en. Der er en del ineffektive pumper i varmesystemet, som burde udskiftes af energimæssige årsager, dog er pumperne i SFO en alle af nyere dato. Motorventilerne er af forskellig alder, type og fabrikat. Figur 8: En blanding af pumper og ventiler Figur 9: Gulvvarme installation i SFO Generelt ser det ud til at varmerørene er rimeligt isoleret, men på ældre pumper og ventiler mv. mangler der dog generelt isolering. 2.1.4 Ventilationsinstallationer De eneste områder der har rigtig ventilation er SFO en og multisalen. Multisalen er ventilleret via anlægget der også betjener SFO en. I de nyere klasselokaler ved biblioteket er der installeret manuelt naturlig ventilation. Hvis den blev gjort automatisk kunne den muligvis overholde kravene til ventilation i klasselokaler. I de gamle klasselokaler, kontoret og lærerværelset er det ingen ventilation, udover mindre udsugningsanlæg som i mange lokaler er defekte eller manglende. 7
Figur 10: Udsugningsventilator i klasselokale Figur 11: Ventilationsanlæg i SFO 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning Belysningen er en blanding af forskellige typer armaturer og belysningskilder. I klasselokalerne er det primært lysstofrør og i fællesrum, som bibliotek og multisal, er det kompaktrør. Udebelysningen er standerlamper. Standerne har natrium pærer. Figur 12: Belysning i multisal Figur 13: Belysning i nyere klasselokale Figur 14: Ladekabinet med ulovlig installation Figur 15: Ældre køleskab på lærerværelse 8
Der er en del køleskabe placeret i diverse lokaler rundt om i bygningerne. Der var en del ladekabinetter til bærbare computere på skolen, flere med ulovligt elinstallation. 2.1.6 Køleanlæg Der er ingen køleanlæg på skolen. 2.1.7 Bygningsautomatik Der er ingen overordnet CTS-anlæg på skolen. Alt varme er styret af ældre Danfoss ECL er og ventilationer er styret med standalone automatik. Figur 16: Varmestyringer Figur 17: Styring til ventilationsanlæg i SFO 2.1.8 Alternativ energi Der er ingen alternativ energianlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der er flere områder, hvor der er utilstrækkeligt med ventilation, og i de nyere klasselokaler er der ingen styring på den naturlige ventilation. Det forventes at den naturlige ventilation kan overholde kravene til luftskifte, men uden styring vil CO 2 -koncentrationen i lokalerne med sikkerhed overstige de gældende regler. Enkelte af disse klasselokaler har problemer med opvarmningen. 2.3 Vedligeholdelse Skolen virker til at være i en fornuftig vedligeholdsmæssig stand. Der er dog enkelte ældre tekniske installationer og komponenter tilbage. 9
3 Forslag til tiltag 10
3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år. 3.1.1 Klimaskærm Letbetonsbrystningerne under vinduerne i de gamle klasselokaler efterisoleres udvendig med 150 mm isolering. Der afsluttes med slagfast facadeplade. Hulmurene i de gamle bygninger gennemgås og efterisoleres ved indblæsning. [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Efterisolering af brystning Varme: 1,50 643 Hulmurisolering Varme: 11,13 4.786 3.1.2 Brugsvandsinstallationer Der udskiftes togrebsblandere på fire håndvaske på toiletterne til Gustavberg Nautica armaturer. Disse indstilles til en maks. temperatur på 35 ºC. Cirkulationspumpen i den gamle bygning udskiftes. Besparelsen herved ligger under udskiftning af pumper i kapitlet Varmeinstallationer. Rør og andre komponenter omkring varmtvandsveksleren efterisoleres. Besparelsen herved ligger under teknisk isolering i kapitlet Varmeinstallationer. Udskiftning af togrebsblandere [MWh el m 3 ] Varme: 0,26 Vand: 15,30 [kr.] 781 3.1.3 Varmeinstallationer Ældre og nedslidte motorventiler udskiftes til nye hurtig reagerende SMG motorventiler. Dette gælder for både varmesystem, ventilation og varmt brugsvand. Derudover indreguleres varmesystemet så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Besparelse herved ligger under installation af CTS-anlæg. Der udskiftes fem stk. pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. 11
De steder der mangler teknisk isolering, efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. Der er en del ældre radiatortermostater på skolen. Disse udskiftes til nye mere nøjagtige og hurtig reagerende termostater. Der er regnet med at udskifte 40 stk. Udskiftning af pumper varme og ventilation [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] El: 1,87 3.082 Teknisk isolering Varme: 2,50 1.075 Udskiftning af radiatortermostater Varme: 3,43 1.475 3.1.4 Ventilationsinstallationer Der installeres CO 2 -styring på ventilation til SFO en og multisalen. Anlægget opdeles i de eksisterende zoner, og der sættes et setpunkt 900 ppm i alle zonerne. Derudover optimeres der på temperaturer mv. Der installeres automatisk styring på den naturlige ventilation i de nye klasselokaler. Vinduerne vil styres efter CO 2 -konsentration og temperaturen i klasselokalerne. Installation af CO 2-styring i SFO Installation af styring af naturlig ventilation Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme:18,81 El: 8,70 Årlig besparelse [kr.] 22.439 Varme: 2,16 929 3.1.5 El-installationer inklusiv belysning Der udskiftes fire køleskabe i bygningerne. Der udskiftes til minimum A + køleskabe. Det bestræbes, at finde køleskabe i samme størrelse som de eksisterende. Belysningen i multisalen udskiftes til ny T5-belysning der er egnet til sportshaller og der installeres dagslysstyring. Der installeres bevægelsessensor på den eksisterende belysning i de gamle klasselokaler, hvor der ikke allerede er installeret. Der installeres bevægelsessensor på den eksisterende belysning i gangen ved de gamle klasselokaler. 12
Den eksisterende belysning i musiklokalet udskiftes til ny T5-belysning med bevægelsessensorer. Der installeres bevægelsessensor på den eksisterende belysning i billedkunstlokalet. Den eksisterende belysning i sløjdlokalet udskiftes til ny T5-belysning med bevægelsessensorer. Der installeres bevægelsessensor på den eksisterende belysning i depoterne i kælderen i den gamle bygning. Hovederne på udendørsbelysningsstanderne udskiftes til nye energieffektive enten LED eller kompaktrørshoveder. Der er regnet med syv stk. Udskiftning af hvidevarer [MWh el m 3 ] [kr.] El: 0,96 1.584 Belysning El: 2,83 4.666 Udskiftning af udelys Installation af ur på ladestationer 5 stk. El: 0,50 832 El: 0,48 792 3.1.6 Køleanlæg Ingen tiltag. 3.1.7 Bygningsautomatik Der installeres CTS-anlæg til styring af ventilation og varme. For at sikre de korrekte temperaturer i bygningerne installeres der referenceføler forskellige steder i bygningerne. [MWh el m 3 ] Nyt CTS-anlæg Varme: 47,03 El: 1,95 [kr.] 23.436 3.1.8 Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 13
3.2 Alternative forslag Der er i en del lokaler utilstrækkeligt med ventilation. Det anbefales at installere nye ventilationsanlæg. Tiltaget er opdelt i tre områder; klasser og grupperum i den gamle bygning, billedkunstlokalet, og lærerværelse samt forberedelse. Idet der i dag ikke er ventilation i disse områder vil tiltagene have en negativ indflydelse på energiforbruget Etablering af ventilation i 13 lokaler i den gamle bygning Etablering af ventilation i billedkunstlokalet Etablering af ventilation i læreværelse og forberedelse [MWh el m 3 ] Årlig besparelse -20,12-12.887-3,10-2.414-3,60-2.303 14
4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag Årlig besparelse Varme: 87 MWh El: 17 MWh Vand: 15 m 3 Økonomisk årlig besparelse 66.520 kr. Simpel tilbagebetalingstid 18,8 år Anlægsinvestering 1.252.687 kr. CO 2 reduktion 32,7 ton 15