REFERAT Møde i Ældrerådet Dato: Onsdag den 27. januar 2016 kl. 10 15.00 Sted: Københavns Rådhus, Udvalgsværelse D, 1. sal værelse 103 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat af Forretningsudvalgets møde 3. Ny høringssag: Arkitektkonkurrence om Sct. Joseph Kloster 4. Værdighedsmilliarden og høring om værdighedspolitik 5. Ny høringssag: Godkendelsesordning for madservice 6. Strategi og konkrete handleplaner for 2016 7. Fotografering: hele Ældrerådet 8. Orientering fra arbejdsgruppen om valg til Ældrerådet 2016 9. Budgetseminar med Sundheds- og Omsorgsudvalget 10. Årsberetning 2015 11. Handicapgruppen 12. 7-By møde i Aarhus 13. Temamøde om kvalitet i ældreomsorgen 14. Ældrerådets (foreløbige) endelige regnskab 2015 15. Orientering fra Danske Ældreråds bestyrelse 16. Nyt fra Sekretariatet 17. Eventuelt 18. Fotografering: enkeltvis portrætter af alle rådsmedlemmer Bilag: Punkt 2: Referat af Forretningsudvalgets møde den 19. januar 2016. Punkt 3: a. Høringsbrev. b. Konkurrenceprogram om arkitektkonkurrence om Sct. Joseph Kloster. c. Ældrerådets høringssvar (eftersendes). Punkt 4: a. Ældrerådets indledende høringssvar om Værdighedsmilliarden. b. Udkast til værdighedspolitik: Et værdigt ældreliv i København. c. Ældrerådets høringssvar (eftersendes). Punkt 5: a. Ældrerådets høringssvar til Godkendelsesordning for madservice. b. Udkast til kontrakt vedr. madservice. c. Udkast til kravspecifikation. d. Udkast til anmodning om godkendelse. Punkt 9: Referat fra arbejdsgruppen om valg til Ældrerådet 2016. Punkt 10: Årsberetning 2015. Punkt 14: Ældrerådets (foreløbige) endelige regnskab 2015.
Ældrerådets medlemmer: Kirsten Nissen (formand), Bente Hansen (næstformand), Arvin Storgaard, Arne Bjørn Nielsen, Arne Mikkelsen, Benna Lis Jacobsen, Bent Johansen, Birgit Anne Pedersen (suppleant), Birgitte Vind, Gylna Guldbrandsen, Hanne Simonsen, Hjørdis Espensen, Hubert Bodholdt, Jette R. Nielsen, Johnn Lagermann, Jørgen Melskens, Knud Johnsen, Lise Helweg, Merete Raaschou, Mona Sillemann, Per Schrader, Sven Frøik-Petersen, Svend Aage Sørensen, Steen R. Jeppson, Tina Nørløv og Torben Knud. Orlov: Tina Nørløv. Afbud: Steen R. Jeppson. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Referat af Forretningsudvalgets møde v/kirsten Nissen (Orienteringspunkt) 1. at Ældrerådet tager referat af Forretningsudvalgets møde den 19. januar 2016 til efterretning. Forretningsudvalgets referater fremsendes til medlemmerne af Ældrerådet forud for hvert ældrerådsmøde. Formålet med dette punkt på dagsordenen er at give medlemmer mulighed for at fremføre eventuelle kommentarer til beslutninger, som er truffet af Forretningsudvalget. BILAG Referat af Forretningsudvalgets møde den 19. januar 2016. Referatet blev godkendt. 3. Høringssag: Arkitektkonkurrence om Sct. Joseph Kloster v/ Bente Hansen (Beslutningspunkt) 2
Omsorgs- og Boligudvalget indstiller: 1. at Ældrerådet bemyndiger Omsorgs- og Boligudvalget til at udarbejde forslag til høringssvar. Ældrerådet har fået konkurrenceprogrammet til ombygningen af Sct. Joseph, nyt plejecentrer og nyt seniorbofællesskab, Strandvejen 91, Østerbro, i høring. Konkurrencen omhandler følgende tre delelementer: A: Plejeboliger indretning af ca. 104 ældreboliger med tilhørende fællesarealer. B: Servicearealer - i tilknytning til plejeboligerne. C: Seniorbofællesskab indretning af 30-35 boliger med tilhørende fællesarealer. Den 28. januar holdes åbent Borgermøde på Sct. Joseph. Forretningsudvalget drøftede principielle holdninger og ønsker til sagen på udvalgets møde den 19. januar 2016. Omsorgs- og Boligudvalget drøftede sagen på udvalgets møde den 21. januar 2016, hvor forvaltningen deltog med orientering om sagen. Høringsfrist: den 12. februar 2016. LØSNING Omsorgs- og Boligudvalget udarbejder forslag til høringssvar, som godkendes af Forretningsudvalget. BILAG Høringsbrev Konkurrenceprogram (25 sider) Høringssvar (eftersendes) Indstillingen blev vedtaget. 4. Værdighedsmilliarden og høring om værdighedspolitik v/kirsten Nissen (Beslutningspunkt) 1. at Ældrerådet godkender udkast til høringssvar. 3
: Med finansloven for 2016 afsatte Folketingets partier den såkaldte værdighedsmilliard til ældreområdet, som skal udmøntes i kommunerne. Af aftalen fremgår det, at alle kommuner skal formulere en 'Værdighedspolitik', hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Regeringen fordeler puljen mellem kommunerne efter fordelingsnøglen for udgiftsbehovet på ældreområdet. Hvis værdighedsmilliarden fordeles efter samme fordelingsnøgle, som Social- og Indenrigsministeriet tidligere har anvendt, forventes Københavns Kommunes andel at udgøre cirka 58 millioner kroner årligt. Af Finansloven fremgår det, at værdighedspolitikken skal forholde sig til en række konkrete områder i relation til en værdig ældrepleje, herunder bl.a. livskvalitet, selvbestemmelse samt mad og ernæring. Samtidig skal værdighedspolitikken tydeliggøre for de ældre og deres pårørende, hvad der prioriteres og kan forventes i den pågældende kommune. Ældrerådet har haft Værdighedsmilliarden og værdighedspolitikken i høring med følgende forløb: Den 17. december 2015: Ældrerådet afgav indledende høringssvar om Værdighedsmilliarden. Den 12. januar 2016: Forretningsudvalget mødtes med direktør Katja Kayser til en præsentation af forvaltningens udkast til værdighedspolitik og udmøntning af Værdighedsmilliarden i Københavns Kommune. Den 15. januar 2016: Værdighedspolitik og forslag til udmøntning blev sendt i høring i Ældrerådet og SUF MED. Den 19. januar 2016: Forretningsudvalget drøftede sagen med direktør Hanne Baastrup på udvalgets møde. Den 21. januar: Forvaltningen udsendte udkast til værdighedspolitik med høringsfrist den 28. januar 2016. Den 21. januar 2016: Omsorgs- og Boligudvalget behandlede sagen og gav input til indholdet i Ældrerådets høringssvar om værdighedspolitik. Den 25. januar: Forretningsudvalget holdt ekstraordinært møde og vedtog de synspunkter, der skulle indeholdes i høringssvaret samt færdiggjorde udkast til høringssvar. VIDERE PROCES: 28. januar 2016: Godkendelse af Værdighedspolitik og udmøntning i Sundheds- og Omsorgsudvalget BILAG: 1. Ældrerådets indledende høringssvar om Værdighedsmilliarden. 2. Udkast til værdighedspolitik: Et værdigt ældreliv i København, 2. udkast. 3. Ældrerådets høringssvar. (Eftersendes). 4
Høringssvaret blev godkendt med ændringen 'skrives ind' i stedet for 'tænkes ind' i anden sidste pind om pårørende. 5. Ny høringssag: Godkendelsesordning for madservice v/ Bent Johansen (Orienteringspunkt) 1. at Ældrerådet tager høringssvaret til efterretning. : Ældrerådet har haft Godkendelsesordning for madservice i høring. Sundhedsudvalget har behandlet sagen og udarbejdet høringssvar i forbindelse med udvalgets møde den 15. januar 2016. Frist for høringssvar var den 22. januar 2016. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune ønsker at gennemføre en opdatering af den nuværende godkendelsesordning for madservice med levering. Opdateringen sker blandt andet for at: Opdatere madserviceordningen i forhold til den nye ældrepolitik og se på, hvorvidt det er muligt at skabe større variation og valgfrihed i tilbuddene til borgerne Opdatere godkendelsesordningens i henhold til kommunens politik vedrørende økologi og sociale klausuler Minimere eventuelle hindringer for at små og mellemstore virksomheder kan blive leverandører Da der er tale om udkast, kan der være punkter i det samlede godkendelsesmateriale til høring, der endnu ikke er endeligt afklarede. BILAG: Udkast til kontrakt vedr. madservice Udkast til kravspecifikation Udkast til anmodning om godkendelse Ældrerådets høringssvar Høringssvaret blev taget til efterretning. 5
6. Strategi og konkrete handleplaner for 2016 v/ Kirsten Nissen (Beslutningspunkt) 1. at Ældrerådet vedtager strategi og konkrete handleplaner for Ældrerådets arbejde i 2016. Ældrerådet har indledt processen til prioritering af budgetønsker til Finansloven og Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019. Forretningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2015 og januar 2016 drøftet strategi og handleplaner, og udvalget ønsker, at Ældrerådet i 2016 arbejder efter følgende ældrepolitiske mål: Kernevelfærden skal prioriteres. Der skal ske et paradigmeskifte, så der kommer pædagogisk personale i hjemmepleje og på plejecentre. Tilsynsrapporter og -koncept skal følges, så livskvaliteten på plejecentre kan vurderes. Demensområdet skal tilføres midler. Samarbejde mellem kommune og praktiserende læger skal belyses, herunder lægers vilje til at henvise borgere, der bor på plejecentre til demensudredning. Værdighedspolitikken skal have rådets fingeraftryk. Medicinhåndtering. Forebyggende sundhedsmæssigt arbejde og omsorgsarbejde for ældre borgere med anden etnisk baggrund. Ældres muligheder for at deltage i Københavns kulturliv. Ældrerådets fire vedtagne principper for ældrevenlig kollektiv trafik: 1. Visitationskriterierne til de eksisterende kommunale kørselsordninger skal lempes, og ensomhed skal være et nyt visitationskriterium. 2. Der skal maksimum være 400 meter fra et stoppested til et ældrerelevant rejsemål. Dette gælder både stoppested fra borgers hjem og stoppested ved ældrerelevant rejsemål. 3. Der skal indføres en aldersbetinget flextur-ordning til brug for borgere, der har en given alder og som har over 400 meter til nærmeste offentlige transport. 4. Pausebænke opstilles mellem stoppesteder, hvor der er over 400 meter mellem stoppestederne. Strategi og konkrete handleplaner (ikke prioriterede) blev vedtaget, og følgende blev tilføjet: Under kulturliv tilføjes: Handicapvenlig tilgængelighed og offentlige toiletter. Ældres boligforhold, herunder plejeboliger, ældreboliger og alternative boligformer for ældre. 6
7. Fælles fotografering kl. 11.30-11.45 Frokost kl. 11.45-12.15 v/kirsten Nissen (Orienteringspunkt) Formanden indstiller: 1. at Ældrerådsmødet suspenderes kl. 11.30-11.45 til fotografering af fællesfoto af hele rådet. Ældrerådet vedtog på mødet den 23. september 2015 at få produceret en reklamefinansieret præsentationsbrochure af firmaet AD Media i Aarhus. Annoncesalget er færdigt, og brochuren bliver på 80 sider. Den nedsatte arbejdsgruppe har holdt møde den 6. januar 2016, og det journalistiske indhold til brochuren er igangsat. Information herom er sendt til rådets medlemmer på mail den 7. og 8. januar 2016. AD Medias fotograf er i København, og i pausen på Ældrerådsmødet tager fotografen fællesbillede af hele rådet med alle 25 medlemmer. Eventuelt tages der også gruppebilleder. Efter mødets slutning kl. 15 til 16 tages der enkeltvis portrætter af alle medlemmer. BESLUTNING Ældrerådsmødet blev suspenderet kl. 11.30-11.45 til fotografering af hele Ældrerådet. Mødet blev forlænget en time efter afslutning af dagsorden, hvor der blev taget enkeltportrætter af alle medlemmer og gruppebilleder. 8. Orientering fra arbejdsgruppen om valg til Ældreråd 2016 v/ Kirsten Nissen (Orienteringspunkt) 1. at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning. : Ældrerådet nedsatte på mødet den 18. november 2015 en arbejdsgruppe vedrørende valg til Ældrerådet 2016. Arbejdsgruppen fik i kommissorium at komme med forslag til planlægning af valget til ældrerådet i 2016 med fokus følgende punkter: 7
Informationskampagne målrettet mulige kandidater til ældrerådet. Servicering af ældrerådskandidater. Bydækkende informationskampagne om ældrerådsvalg. Arbejdsgruppen har holdt møde den 25. november 2015 og har løst den opgave, som rådet gav gruppen. LØSNING: 1. Informationskampagne målrettet kandidater til ældrerådsvalget Annonce i lokalaviser som ved sidste valg. Annoncer skal suppleres med oplysninger om, hvad ældrerådet er. Orienteringsmøde på Rådhuset for mulige kandidater om muligheder og procedurer for opstilling til ældrerådet. Facebook-kampagne på kommunens facebook-side målrettet mulige kandidater. Fire artikler i lokalaviserne om ældrerådets arbejde i en måned frem til, at annoncen indrykkes i aviserne. 2. Servicering af kandidater Inden valgmateriale laves, skal kandidater have en grundig orientering om rammerne for Ældrerådets arbejde, herunder om muligheder og begrænsninger for indflydelse. Fotografering af alle kandidater. Hjælp til kandidater til at skrive og opsætte valgtekster på den kommende kommunale hjemmeside om ældrerådsvalget. En samlet valgfolder, der præsenterer kandidaterne med en lille tekst og foto. 3. Bydækkende informationskampagne Der gennemføres en kampagne, der er en kombination af aviskampagne og elektronisk kampagne: Hjemmeside om ældrerådsvalget. Kandidater skal kunne præsentere sig selv på valghjemmesiden med en tekst på en side. Helsides annonce i lokalaviserne, der informerer om valget og præsenterer kandidaterne. Facebook-kampagne på kommunens facebook. Det undersøges, om der må hænges valgplakater i lygtepælene. VIDERE PROCES Kontor- og valgchef Anette Lund Hansen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, præsenterer SUF og Ældrerådets forretningsudvalg for et forslag til kommunikationsplan i januar/februar 2016. Når Borgerrepræsentationen i april/maj godkender indstilling vedrørende ældrerådsvalget, nedsættes der en valgbestyrelse bestående af repræsentanter for Borgerrepræsentationen og for Ældrerådet. 8
BILAG Referat fra arbejdsgruppen. Orienteringen blev taget til efterretning. 9. Budgetseminar med Sundheds- og Omsorgsudvalget v/ Merete Raaschou (Drøftelsespunkt) 1. at Ældrerådet drøfter procesplan for Ældrerådets input til budgetseminar. Sundheds- og Omsorgsudvalget har inviteret Ældrerådet til at deltage i udvalgets årlige budgetseminar med Handicaprådet og SUF-MED den 2. marts 2016 kl. 13 til 17.30. Ældrerådet har på seminaret mulighed for at præsentere sine kommentarer til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens effektiviseringsforslag samt fremlægge forslag til budgetønsker for 2017. Forretningsudvalget udarbejdede på udvalgets møde den 19. januar et Åbent Brev vedr. Budget 2017 til samtlige medlemmer af Borgerrepræsentationen og sendte også brevet til diverse medier som debatindlæg. VIDERE PROCES: På Budgetudvalgets møde den 4. februar 2016 udarbejdes forslag til Ældrerådets eget budget, og der planlægges datoplan for oplæg og talepapir til budgetseminar. BILAG: Åbent Brev vedr. Budget 2017 til Borgerrepræsentationen (sendt pr. mail til rådets medlemmer den 20. januar 2016). Ældrerådet drøftede budgetseminaret. Til orientering: Seminaret holdes på Kalvebod Brygge på Hotel Mariott, som er valgt med stort hensyntagen til transport og tilgængelighed. 9
10. Årsberetning 2015 v/kirsten Nissen (Beslutningspunkt) 1. at Ældrerådet godkender Årsberetning 2015. Ifølge vedtægterne skal Ældrerådet afgive en årlig beretning om sin virksomhed til Borgerrepræsentationen, og beretningen skal offentliggøres på Københavns Kommunens hjemmeside. LØSNING Årsberetningen trykkes i 200 eksemplarer til uddeling ved arrangementer i år, Seniordage og i forbindelse med valg til Ældreråd 2016. BILAG Årsberetning 2015 BESLUTNING Årsberetning 2015 blev godkendt. Beretningen trykkes i 200 eksemplarer og en elektronisk version lægges på Ældrerådets hjemmeside. 11. Ældrerådets deltagelse i Handicapgruppen v/ Svend Aage Sørensen (orienteringspunkt) 1. at Ældrerådet tager orientering om Handicapgruppen til efterretning. En repræsentant fra Trafik- og Miljøudvalget er blevet inviteret af Teknik- og Miljøforvaltningen til at indtræde i Handicapgruppen, som holder tre-fire møder om året, og som består af følgende repræsentanter: Danske Handicaporganisationer, Formand Sven A. Knudsen, der samtidig repræsenterer Handicaprådet. Dansk Blindesamfund, Kreds København, v. Ole Rasmussen. 10
DBI, v. Noomi Mortensen. Hans Jespersen, repræsentant for Scleroseforeningen. Forretningsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 19. januar 2016, at Ældrerådet deltager i Handicapgruppen, og Forretningsudvalget udpegede formanden for Trafik- og Miljøudvalget, Svend Aage Sørensen som rådets repræsentant i gruppen. Orienteringen blev taget til efterretning. 12. 7-By møde i Aarhus v/ Kirsten Nissen (beslutningspunkt) 1. at Ældrerådet vedtager, at rådets formand + næstformand + tre medlemmer + en suppleant deltager i 7-By mødet. 2. at de tre medlemmer og suppleanten vælges blandt de af rådets medlemmer, som ikke tidligere har deltaget i 7-By møderne. Ældrerådet i Aarhus har inviteret til 7-By møde i 2016. Mødet holdes i Aarhus torsdag den 14. april kl. 10 til cirka kl. 20. Program: Rundtur til nye byggerier i Aarhus, bl.a. på havnen, hvor et Generationernes Hus bliver opført, og til DOKK1, byens nye mødested og mediehus, som bl.a. rummer hovedbibliotek og Borgerservice. Oplæg om hjemliggørelse i ældreplejen, offentligt-privat samarbejde, Aarhus som europæisk kulturby 2017 og velfærdsteknologi. Afslutning med middag og underholdning på Hotel Radisson. Deltagere: Formand og næstformand + tre medlemmer + en suppleant. Deltagere vælges blandt de medlemmer, der ikke tidligere har deltaget i 7-By møderne. Der er mulighed for overnatning i Aarhus efter mødet. BESLUTNING Indstillingen blev vedtaget. 11
Følgende rådsmedlemmer, som ikke har deltaget i tidligere 7-By møder i denne valgperiode, ønskede at deltage: Merete, Jørgen, Svend Aage, Birgitte, Benna, Johnn. Der blev trukket lod blandt disse medlemmer, og følgende blev udtrukket: Svend Aage, Merete, Benna. Suppleant: Birgitte. Følgende medlemmer deltager således i 7-By mødet i Aarhus: Kirsten Nissen, Bente Ketty Hansen, Benna Lis Jakobsen, Merete Raaschou, Svend Aage Sørensen. Suppleant: Birgitte Vind. 13. Temamøde om kvalitet i ældreomsorgen v. Kirsten Nissen (orienteringspunkt) 1. at Ældrerådet tager orienteringen til efterretning. Ældrerådet har inviteret til temamøde om Kvalitet i Nordens Ældreomsorg og Værdighedspolitik i København den 3. februar 2016 kl. 10-13 på Københavns Rådhus, Udvalgsværelse D, 1. sal. Program: Kl. 10.00-10.45: Hvordan måler vi kvaliteten i Nordens ældreomsorg? v/ professor MSO Tine Rostgaard, KORA. Kl. 10.45-11.15: Debat. Kl. 11.30-12.00: Værdighedspolitik i Københavns Kommune v/ Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen. Kl. 12-13: Frokost. Tilmeldingsfrist: den 25. januar 2016. BESLUTNING Orienteringen blev taget til efterretning. 17 af rådets medlemmer har tilmeldt sig, og 12 eksterne inviterede har tilmeldt sig. 12
14. Ældrerådets (foreløbige) endelige regnskab 2015 v/merete Raaschou (Beslutningspunkt) 1. at Ældrerådet tager det (foreløbige) endelige regnskab til efterretning. Ældrerådet havde i 2015 et budget på 883.000 kr. og et samlet forbrug på minus 20.755,82 kr. Merforbruget skyldes blandt andet indbetaling af depositum på erhvervsrejsekort og ekstraordinært værtskab for 7 By-mødet. Bilag: Ældrerådets (foreløbige) endelige regnskab. Beslutning: Ældrerådet tog det (foreløbige) endelige regnskab for 2015 til efterretning. Merete Raaschou oplyste, at teksten i dagsorden er forkert: Regnskabet viser ikke minus, men plus 20.755,82 kr. Teksten i referatet fra Forretningsudvalgsmødet den 19. januar 2016 er således også forkert. 15. Orientering fra Danske Ældreråds bestyrelse v/kirsten Nissen (Orienteringspunkt) 1. at Ældrerådet tager orienteringen om bestyrelsesarbejdet i Danske Ældreråd til efterretning. Ældrerådets medlem af bestyrelsen for Danske Ældreråd orienterer hver måned om seneste nyt i bestyrelsen arbejde. BESLUTNING Ældrerådet tog orienteringen til efterretning. Vedrørende deltagelse i repræsentantskabsmødet i Danske Ældreråd og efterfølgende konference den 2. og 3. maj 2016 på Nyborg Strand: Der er to forskellige tilmeldingsblanketter, og tilmelding til konferencen kan først ske, når program er udsendt medio februar. 13
Deltagere til repræsentantskabsmødet den 2. maj skal tilmeldes med en samlet tilmelding for rådets deltagere. Ved tilmelding skal oplyses stemmeberettigede deltagere og ikkestemmeberettigede deltagere. Københavns Ældreråd har ni stemmeberettigede repræsentanter. Til konferencen samme sted den 3. maj skal der ske enkeltvis tilmelding af hensyn til seminarvalg og indkvartering. Deltagere: 17 medlemmer + sekretariatet, begge dage inkl. hotel. 16. Orientering fra sekretariatet 17. Eventuelt Gylna Guldbrandsen henstillede til, at medlemmerne under møderne taler én ad gangen og ikke rundt omkring ved bordet. 18. Fotografering Efter gennemgang af dagsorden blev der taget enkeltvis portrætter af alle medlemmer til den kommende præsentationsbrochure om Ældrerådet og mindre gruppebilleder. 14