Kalundborg kommune oktober 2013 Plejeboliger
Kalundborg Kommune råder over et antal plejeboliger fordelt på 10 plejecentre i kommunen. Plejeboliger kan søges af personer, der har behov for en særlig bolig på grund af svært nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og et omfattende behov for pleje og støtte. Såfremt der ansøges bredt på kommunens plejecentre, vil ansøger få tilbudt en bolig senest 2 måneder efter optagelse på venteliste. Størrelse og adgangsforhold Der er både et og to rums plejeboliger. Boligerne er placeret i stueplan eller i bebyggelse, hvor der er elevator. Husdyr Det er som udgangspunkt ikke tilladt at holde husdyr i plejeboligerne. Flytning til anden kommune Det er muligt at søge plejebolig i en anden kommune. Der søges og visiteres i Kalundborg Kommune. Såfremt Kalundborg Kommune godkender ansøgningen, fremsendes sagen til den ønskede kommune, som vurderer sagen ud fra deres kriterier. Kriterierne for optagelse på venteliste, kan være forskellige fra kommune til kommune. 2
Ansøgning Ansøgningsskema findes på Kalundborg Kommunes hjemmeside, hvorfra der kan søges. For at ansøgningen kan behandles, skal den være underskrevet af ansøger. Efter modtagelse af ansøgningen, vil visitator oftest aflægge besøg i ansøgers hjem og vurdere, om kriterierne til plejebolig er opfyldt. Dette sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Når ansøgningen er blevet behandlet, sendes en skriftlig afgørelse. Der kan klages over afgørelsen. Der medsendes klagevejledning. 3
Boligvisitation Der kan visiteres til plejebolig, hvis det vurderes at boligskiftet i væsentlig grad vil forbedre ansøgers samlede situation og livskvalitet. Visitator foretager altid en samlet konkret individuel vurdering af ansøgers situation og vil evt. henvise til andre tilbud og muligheder, der kan tilbydes fra Kalundborg Kommune, så ansøger kan blive i eget hjem. Dette kan f.eks. være træning, hjælpemidler, boligændringer, hjemmehjælp, dagcenter, madservice, vareudbringning, hjemmesygepleje, nødkald, behandling m.m. Kriterier for visitation til plejebolig For at ansøger kan komme i betragtning til en plejebolig, bliver der foretaget en vurdering af behovet, ud fra nedenstående kriterier: Ansøger har varigt nedsat fysisk/psykisk/social funktionsevne Ansøger har behov for omfattende hjælp til pleje. Ansøgers behov for hjælp kan ikke dækkes i nuværende bolig. Ansøger er ikke i stand til at tilkalde hjælp ved 4
brug af telefon eller nødkald. Ansøger har et særlig stort behov for psykisk støtte eller social kontakt. Indretning af nuværende bolig er uhensigtsmæssig i forhold til ansøgers funktionsniveau Indretningen og/eller adgangsforhold kan ikke ændres ved boligændringer, omrokeringer, hjælpemidler m.m. Boligændringer er vanskelige at gennemføre. Specielt for demensbolig Der skal foreligge en demensdiagnose eller udredning skal være sat i gang Det vurderes, at ansøgers samlede behov ikke kan tilgodeses i en almindelig plejebolig Der kan derfor i nogle tilfælde være behov for at se, hvordan ansøger klarer sig i eget hjem med de hjælpeforanstaltninger, der bliver iværksat, inden der træffes en endelig afgørelse. 5
Der kan IKKE visiteres til plejebolig på grund af: At ansøger vil være mere tryg ved at bo i plejebolig. At ansøger ikke magter en stor have mere At ansøger ikke magter et stort hus mere At ansøgers familie bor langt væk At ansøger har solgt sit hus eller opsagt lejemål At ansøger bor langt fra butikker, læge, frisør mf. At ansøger gerne vil være skrevet op for en sikkerheds skyld Kalundborg kommune har ikke en passiv venteliste, hvor borgere kan være skrevet op. 6
Hvis der visiteres til bolig Hvis ansøgning om plejebolig bliver godkendt, bliver ansøger skrevet op på kommunens venteliste. Ledige boliger bliver fordelt efter behov og ikke efter anciennitet på ventelisten. Når der er ledige boliger, er det visitationen, som fagligt vurderer, hvem der har det største behov. Kalundborg Kommune vil så vidt muligt tage hensyn til, hvor ansøger ønsker bolig. Dog SKAL ansøger tage imod det 1. tilbud, hvis denne er indlagt, eller er på midlertidigt ophold på et plejecenter, og ikke kan være hjemme i egen bolig i ventetiden. Hvis ansøger 2 gange siger nej tak til en egnet bolig, vil der ske en revurdering af behovet for anden bolig med henblik på, at ansøger slettes fra ventelisten. Ønsker ansøger senere at søge bolig, skal situationen være forværret i forhold til tidligere, for at ansøger igen kan optages på venteliste. 7
Kalundborg Kommune oktober 2013 Kalundborg Kommune Visitations og Hjælpemiddelenheden Postboks 50 4400 Kalundborg Tlf.: 59 53 41 90 (hverdage 8.30-9.30)