Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. december 2015 (OR. en) 15475/15 ENV 805 MI 817 RELEX 1063 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. december 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union COM(2015) 660 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni om overførsel af affald Produktion, behandling og grænseoverskridende overførsel af farligt affald og andet affald i Den Euroæiske Unions medlemsstater, 2010-2012 Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 660 final. Bilag: COM(2015) 660 final 15475/15 bh DG E 1A DA
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 660 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni om overførsel af affald Produktion, behandling og grænseoverskridende overførsel af farligt affald og andet affald i Den Euroæiske Unions medlemsstater, 2010-2012 {SWD(2015) 291 final} DA DA
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Medlemsstaternes rapportering... 3 3. Produktion af farligt affald... 4 4. Overførsel af affald fra medlemsstater... 5 5. Overførsel af affald til medlemsstater... 6 6. Ulovlige overførsler, inspektioner og håndhævelsesforanstaltninger... 7 7. Overordnede konklusioner... 8 8. Næste skridt... 10
UDVIKLINGEN I PRODUKTION, BEHANDLING OG OVERFØRSEL AF FARLIGT AFFALD OG ANDET AFFALD I EU-MEDLEMSSTATERNE, 2010-2012 1. INDLEDNING Grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf reguleres af Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf af 22. marts 1989, som Den Europæiske Union (EU) er part i. Konventionens vigtigste formål er at beskytte folkesundheden og miljøet mod de negative virkninger af farligt affald. EU har indført et system til overvågning af og kontrol med overførsler af affald inden for sine grænser sammen med de lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og andre tredjelande, som er parter i Baselkonventionen. Konventionen gennemføres i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald 1 (herefter benævnt "forordningen"). Forordningen, som gælder direkte i medlemsstaterne, blev ændret i 2014 ved forordning (EU) nr. 660/2014 2. Hvert kalenderår indsender medlemsstaterne en rapport til konventionens sekretariat vedrørende det foregående kalenderår. I rapporten gennemgås lovbestemmelser, gennemførelse og miljøbeskyttelsesforanstaltninger 3. Rapporten sendes også til Kommissionen sammen med supplerende oplysninger i form af besvarelse af et spørgeskema om gennemførelsen 4. I henhold til forordningens artikel 51, stk. 4, udarbejder Kommissionen hvert tredje år en rapport om gennemførelsen på grundlag af medlemsstaternes besvarelser. I dette tilfælde var skæringsdatoen den 18. juni 2014 for medlemsstaternes indsendelse af oplysninger vedrørende 2010-2012 til Eurostat. Dette er den fjerde gennemførelsesrapport, og den dækker perioden 2010-2012. Den tredje rapport, som dækkede perioden 2007-2009, blev offentliggjort i august 2012. Detaljerede oplysninger baseret på medlemsstaternes rapport til Baselkonventionen for 2010-2012 findes i del A og B i det arbejdsdokument, der er vedlagt denne rapport. Medlemsstaternes besvarelser af spørgeskemaet om gennemførelsen for 2010-2012 findes desuden i arbejdsdokumentets del E. Kvantitative data og figurer om produktion, behandling og overførsel af affald er sammenfattet i tabellerne og figurerne i 1 EUT L 190, 12.7.2006, s. 1. 2 EUT P 189, 27.6.2014, s. 135. 3 Artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1013/2006. 4 Artikel 51, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006. 3
arbejdsdokumentets del A. De vigtigste definitioner findes i arbejdsdokumentets bilag A.1.0. I denne gennemførelsesrapport sammenlignes besvarelserne fra 27 medlemsstater 5 for 2010-2012 med besvarelserne for 2007-2009. Nogle af tallene for perioden 2007-2009, som optræder i denne rapport, er forskellige fra tallene i rapporten vedrørende 2007-2009, fordi der tages højde for de besvarelser, som medlemsstater efterfølgende har indsendt. I Baselkonventionen anvendes udtrykkene "import" og "eksport" om enhver overførsel til og fra et land, der er part i konventionen. I EU-retten gælder disse udtryk udelukkende overførsler til og fra EU som helhed. Når begge disse udtryk står i anførselstegn i dette dokument, betyder det, at de skal forstås i Baselkonventionens betydning, dvs. at de omfatter både overførsler fra EU og overførsler internt i EU mellem medlemsstater. 2. MEDLEMSSTATERNES RAPPORTERING På det tidspunkt, hvor denne rapport blev udarbejdet, havde de fleste medlemsstater besvaret både Baselspørgeskemaet og Kommissionsspørgeskemaet for årene 2010-2012 6. Selv om alle 2012-rapporterne skulle have været indsendt til Kommissionen senest den 31. december 2013, blev fristen forlænget. Fristen for analysen af de kvantitative data i Baselrapporterne var den 18. juni 2014. Baselrapporterne fra Irland, Litauen, Luxembourg og Spanien for året 2012 blev indsendt efter skæringsdatoen og kunne derfor ikke tages i betragtning ved udarbejdelse af arbejdsdokumentets del A. Tallene for de samlede mængder af affald overført mellem medlemsstaterne tydede på adskillige afvigelser i de rapporterede mængder mellem "eksportlandene" og "importlandene". Det år, hvor rapporteringen var mindst nøjagtig, var 2011, hvor mængden af "importeret" farligt affald var 17 % højere end den "eksporterede" mængde. For overførsel af alt affald, der er underlagt forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke, herefter omtalt som anmeldt affald, var forskellen 5 %. Med hensyn til farligt affald var forskellen 10 % i 2012 (1 % af alt anmeldt affald), 12 % for 2012 (2 % af alt anmeldt affald). Disse betydelige afvigelser understreger behovet for, at alle medlemsstaternes kompetente myndigheder anvender elektronisk dataudveksling i hele EU. Luxembourg var et eksempel på en medlemsstat der tilsyneladende i høj grad underrapporterede mængderne af affald, der blev overført fra landet. I 2011 rapporterede Luxembourg, at det havde "eksporteret" 103 000 ton af alt anmeldt affald til Tyskland, men Tyskland rapporterede, at det havde "importeret" 498 000 ton fra Luxembourg i samme år. Et lignende mønster ses mellem Luxembourg og Belgien. 5 Ekskl. Kroatien, som blev medlem af Den Europæiske Union den 1. juli 2013. 6 Polens rapporter i henhold til artikel 51, stk. 2, for årene 2010 og 2011 var identiske. 4
Til sammenligning var mængden af "importeret" farligt affald kun 0,3 % mindre end den "eksporterede" mængde i 2009. I 2008 var den 20 % mindre. For alt anmeldt affald var tallet 9 % højere i 2009. En mulig forklaring på uoverensstemmelserne er, at medlemsstaterne ikke altid rapporterer overførsler af affald på samme måde. "Importører" og "eksportører" af affald skal udfylde anmeldelsesformularen og transportformularen i bilag IA og IB til forordningen. I anmeldelsesformularen er der et felt, der hedder "samlet påtænkt mængde" affald, der skal overføres, mens feltet i transportformularen hedder "faktisk mængde" affald, der er overført. Hvis medlemsstaterne rapporterer forskellige tal for de to værdier, kan det bidrage til uoverensstemmelserne. 3. PRODUKTION AF FARLIGT AFFALD Farligt affald defineres i henhold til en liste over affaldsstrømme og/eller bestanddele (post Y1-18 og Y19-45 efter konventionens kategorier) og bestemte farlige egenskaber. Hvis affald imidlertid betragtes som farligt i den nationale lovgivning, falder det ind under samme definition, som gælder i konventionen. "Andet affald" i denne forbindelse betyder affald fra husholdninger og restprodukter fra forbrænding af husholdningsaffald, der er to kategorier af affald, som kræver særlig opmærksomhed, og som er omfattet af samme slags kontrol som farligt affald i henhold til Baselkonventionen (post Y46 og Y47). Den komplette liste over Y-koder i henhold til konventionen findes i arbejdsdokumentets del D 7. På det tidspunkt, hvor denne rapport blev udarbejdet, var oplysningerne om den samlede produktion af farligt affald ufuldstændige for flere medlemsstater, der ikke havde rapporteret nogen oplysninger 8. For at udfylde hullerne i oplysningerne blev der benyttet skøn på grundlag af data fra tidligere år. I 2012 blev der produceret 76 mio. ton farligt affald i EU-27. Til sammenligning var tallet 75 mio. ton i 2011 og 76 mio. ton i 2010. Mellem 2007-2009 og 2010-2012 faldt den samlede produktion af farligt affald med 4 %. Den gennemsnitlige årlige produktion var således 79 mio. ton i årene 2007-09 i forhold til 75 mio. i årene 2010-2012. Set over en længere periode fra 2000 til 2012 steg den årlige produktion af farligt affald imidlertid med 26 %. I denne rapporteringsperiode blev der produceret i alt 151 kg farligt affald årligt pr. indbygger i EU-27 i 2012, 149 kg i 2011 og 151 kg i 2010. Tallene viser en nedgang fra et gennemsnit på 158 kg i 2007-2009, men en stigning med 22 % siden 2000. Det kan bl.a. 7 Y-koderne i Baselkonventionen kategoriserer de affaldstyper, der skal kontrolleres i henhold til konventionen. Medlemsstaterne anvendte Y-koderne i forskelligt omfang. Nogle lande benyttede dem i hele rapporteringsperioden, mens andre ikke benyttede dem, og atter andre valgte at bruge koderne i den europæiske affaldsliste. 8 Oplysningerne om produktion af farligt affald bygger på forordningen om affaldsstatistik. 5
forklares med, at der blev produceret mindre affald på grund af den finansielle og økonomiske krise. Som i 2007-2009 var det Tyskland, der producerede mest farligt affald i 2010-2012, med 17 mio. ton i 2012. Tyskland blev efterfulgt af Italien og Frankrig med 11 mio. ton hver. Malta producerede mindst i 2012, nemlig 27 000 ton, efterfulgt af Slovenien og Letland med henholdsvis 78 000 og 85 000 ton. Cypern stod for den største stigning, fra 84 000 ton i 2011 til 480 000 ton i 2012. Bulgarien tegnede sig for det største fald, fra 647 000 ton i 2010 til blot 160 000 ton i 2012. Medlemsstaterne giver ingen forklaring på disse ændringer. Udtrykt i produktion af farligt affald pr. indbygger var det Estland, der toppede i 2010-2012, ligesom i 2007-2009, med et gennemsnit på 6 902 kg pr. indbygger. Rumænien producerede mindst i 2010-2012, nemlig 10 kg pr. indbygger i gennemsnit, efterfulgt af Grækenland med 22 kg pr. indbygger. Rumænien tegnede sig også for det laveste tal i 2007-2009 (6 kg pr. indbygger). 4. OVERFØRSEL AF AFFALD FRA MEDLEMSSTATER Ifølge medlemsstaternes officielle rapporterede data blev der i alt overført 14 mio. ton af alt anmeldt affald fra EU-27 i 2012, heraf 5 mio. ton farligt affald (dvs. ca. 7 % af den samlede produktion af farligt affald i 2012). Tallet var 15 mio. ton i 2011 og 12 mio. ton i 2010 (heraf 6 mio. ton farligt affald i begge år). Til sammenligning blev der i perioden 2007-2009 i gennemsnit overført 11 mio. ton anmeldt affald fra EU-27 pr. år, heraf 8 mio. ton farligt affald (ca. 10 % af den samlede produktion af farligt affald i 2012). Mellem 2001 og 2011 steg overførslen af alt anmeldt affald fra medlemsstater med 126 %. I 2012 ændrede mønsteret sig imidlertid, idet mængden af "eksporteret" affald faldt en smule med 2 % i forhold til 2011. Fra 2001 til 2007 steg overførslen af farligt affald fra medlemsstater betydeligt (med 154 %). Fra 2007 til 2012 faldt overførslen af farligt affald fra medlemsstater dog med 32 %. Som i 2007-2009 var Nederlandene den største "eksportør" af alt anmeldt affald, med 3 mio. ton i 2012. Tyskland var den næststørste "eksportør", med 2 mio. ton i 2012. I samme periode var Estland den mindste "eksportør", med 3 000 ton i 2012. Frankrig og Italien var de to største "eksportører" af farligt affald i 2010-2012, med henholdsvis 985 og 977 ton i 2012. Nederlandene var den største "eksportør" i 2007-2009, men i 2010 faldt landets "eksport" af farligt affald med 73 %. Bulgarien, Cypern, Estland, Rumænien og Slovakiet var de mindste "eksportører" af farligt affald i 2010-2012. I 2009 tegnede affaldsgruppe Y1-Y18 sig for den største mængde, nemlig 37 % af den samlede overførsel af alt anmeldt affald fra EU-27. Kategori Y19-Y45 tegnede sig for en andel på 13 %, og kategori Y46-Y47 tegnede sig for 12 %. Bidragene fra affaldsgruppe Y19-Y45 (13-15 %) og Y46-47 (9-14 %) var stort set ens i 2010-2012, men bidraget fra affaldsgruppe Y1-18 til den samlede overførsel af alt anmeldt affald fra EU-27 faldt fortsat, fra 37 % i 2009 til 16 % i 2012. Det skyldes, at mere affald efterhånden blev klassificeret efter EU-koder eller nationale koder i stedet for Y-koder. 34 % af overførslen 6
af affald fra EU var klassificeret efter EU-koder eller nationale koder i 2009 i forhold til 55 % i 2012. I 2012 udgjorde overførsel af ikke-klassificeret affald blot 1 %, mens andelen var 0 % i 2011. Det er en betydeligt lavere andel end i tidligere år, hvor andelen af ikke-klassificeret affald var 3 % i 2009 og 4 % i 2010. Nedgangen sættes yderligere i relief ved at sammenligne med endnu tidligere år (2005-2008), hvor den var 7-14 %. Frankrig, Grækenland og Luxembourg var de eneste medlemsstater, der overførte ikke-klassificeret affald i 2012. I 2012 blev 94 % af EU's farlige affald behandlet i oprindelseslandet 9. Størstedelen af det farlige affald, der blev overført fra medlemsstater, gik til nyttiggørelse. Dette tal var 70 % i 2012 og 2011 og 73 % i 2010. Til sammenligning var andelen af "eksporteret" farligt affald til nyttiggørelse større i 2007-2009, nemlig 72 %, 73 % og 78 % i henholdsvis 2009, 2008 og 2007 10. I 2012 stod Frankrig for 24 % af det farlige affald, der blev overført fra EU-27 til nyttiggørelse. Også Belgien (16 %) og Nederlandene (14 %) var væsentlige "eksportører" af farligt affald til nyttiggørelse. Til sammenligning stammede 39 % af det farlige affald, der blev overført fra EU-27 til nyttiggørelse, fra Nederlandene i 2009. I 2011 skyldtes en rapporteret stigning i "eksporten" af anmeldt affald til ikke-oecdlande eksport af en stor mængde jernoxider fra Finland til Kina. Dette affald blev efterfølgende klassificeret som ikke-affald og blev ikke længere anmeldt af de finske myndigheder. 5. OVERFØRSEL AF AFFALD TIL MEDLEMSSTATER I 2012 udgjorde den samlede overførsel af alt anmeldt affald til EU-27 17 mio. ton, heraf 7 mio. ton farligt affald. For 2011 var tallet 16 mio. ton (heraf 9 mio. ton farligt affald), og for 2010 var det 14 mio. ton (heraf 8 mio. ton farligt affald). Den gennemsnitlige "import" af alt anmeldt affald pr. år er steget fra 13 mio. ton i 2007-2009 til 16 mio. ton i 2010-2012 (heraf 8 mio. ton farligt affald i begge perioder). Mellem 2001 og 2012 steg den samlede overførsel af alt anmeldt affald til medlemsstater med 129 %. I samme periode steg overførslen af farligt affald til medlemsstater med 127 %, selv om mængden faldt med 23 % i 2012 i forhold til det foregående år. Overførslen af alt anmeldt affald til EU-12 11 steg kraftigt i denne rapporteringsperiode, fra 172 000 ton i 2010 til 679 000 ton i 2011 og 692 000 ton i 2012. Det skyldtes hovedsagelig en stigning i rapporteringen af "importeret" affald og nyttiggørelse i Letland 9 På grund af manglende data for 2012 er der foretaget skøn på ældre data. 10 Noget farligt affald blev sendt til "blandet" behandling (dvs. en blanding af bortskaffelse og nyttiggørelse). 11 De lande, der er blevet medlem af EU siden 2004, undtagen Kroatien. 7
og Slovakiet. For Letland bestod det "importerede" affald primært af brændstoffer udvundet af affald (RDF) til nyttiggørelse. For Slovakiet var den væsentligste del af "importen" 147 000 ton "andet affald", hvoraf 95 % kom fra Østrig til nyttiggørelse. Som i 2007-2009 var Tyskland den største "importør" af alt anmeldt affald i denne rapporteringsperiode, med 6 mio. ton i 2012. Frankrig var den næststørste "importør" i samme periode, med 2 mio. ton i 2012. De to lande var også de største "importører" af farligt affald i begge rapporteringsperioder, med henholdsvis 3 mio. og 1 mio. ton i 2012. Til sammenligning var der ingen overførsel af affald til Malta i den treårige periode, og det samme var tilfældet i 2007-2009. Portugal tegnede sig for den næstmindste "import" af affald med kun 1 000 ton i 2012, hvoraf det hele var farligt affald. Som for overførsel af affald fra EU-27 tegnede gruppe Y1-Y18 sig for den største andel, nemlig 20 % af den samlede overførsel af alt anmeldt affald til EU-27 i 2012. Kategori Y19-Y45 tegnede sig for en andel på 11 %, og kategori Y46-Y47 udgjorde 7 % i samme år. Til sammenligning var andelene henholdsvis 26 %, 14 % og 8 % i 2010. Som for "eksporten" skyldes nedgangen, at mere og mere affald efterhånden bliver klassificeret efter EU-koder eller nationale koder i stedet for Baselkonventionens Y-koder. 44 % af overførslen af affald til EU var klassificeret efter EU-koder eller nationale koder i 2010 i forhold til 61 % i 2012. Det bør bemærkes, at der ikke forelå data for 2009 til analyseformål. Overførslen af ikke-klassificeret affald til EU-27 udgjorde 1 % i 2012 og 0 % i 2011. Til sammenligning var tallet 9 % i 2010 og 13 % i 2009. I 2012 var de eneste lande med ikkeklassificeret affald Belgien, Cypern, Frankrig, Letland, Slovakiet og Tjekkiet. Den største mængde ikke-klassificeret affald blev overført til Frankrig, nemlig 55 000 ton. Størstedelen af det farlige affald, der blev overført til EU-medlemsstater, blev behandlet med henblik på nyttiggørelse. I de senere år er nyttiggørelsesandelen imidlertid faldet. I 2003 blev 89 % af det farlige affald, der blev overført til EU-27, behandlet med henblik på nyttiggørelse, mens nyttiggørelsesandelen var 69 % i 2012. Det betyder, at en større andel af farligt affald blev sendt til bortskaffelsesanlæg. I 2012 "importerede" Tyskland 41 % af den samlede overførsel af farligt affald til EU-27 med henblik på nyttiggørelse. Også Frankrig (13 %) og Nederlandene (12 %) var væsentlige "importører" af farligt affald til nyttiggørelse. De tre lande var også de største "importører" af farligt affald til nyttiggørelse i 2009. Som i den foregående rapporteringsperiode kom næsten alt farligt og andet anmeldt affald, der blev overført til medlemsstater i 2010-2012, fra andre medlemsstater eller EFTA-lande (97 % af farligt affald og 98 % af alt affald, der skal anmeldes). Andelen af affald fra ikke-oecd-lande i 2010-2012 var minimal (højst 3 %), hvad angår både farligt affald og alle strømme af anmeldt affald. 8
6. ULOVLIGE OVERFØRSLER, INSPEKTIONER OG HÅNDHÆVELSESFORANSTALTNINGER I rapporteringsperioden 2010-2012 var der over 2 500 rapporterede ulovlige overførsler i EU-27, og antallet af tilfælde stiger fra år til år (ca. 700, 800 og 1 000 tilfælde i henholdsvis 2010, 2011 og 2012) 12. Til sammenligning var der ca. 400 tilfælde i 2009. Det var ikke muligt at rapportere om mængder af ulovlige overførsler af affald, da medlemsstaterne rapporterede i forskellige måleenheder. For eksempel brugte flere lande "containere" eller "ladninger" frem for ton som mål for ulovlige overførsler af affald. De fleste medlemsstater rapporterede ulovlige overførsler af affald, kun Malta og Spanien rapporterede nul tilfælde, mens Rumænien kun rapporterede et tilfælde i løbet af rapporteringsperioden. Belgien rapporterede det største antal tilfælde i 2010-2012 og tegnede sig sammen med Tyskland og Nederlandene for næsten 60 % af tilfældene i perioden. Bilag A.2.0 til arbejdsdokumentet sammenfatter disse oplysninger. De rapporterede tilfælde af ulovlige overførsler af affald kan indikere en betydelig stigning i antallet af ulovlige overførsler siden sidste rapporteringsperiode. Det kan også afspejle bedre rapportering fra medlemsstaterne eller mere effektive kontrolforanstaltninger, f.eks. et øget antal stikprøvekontroller. Ifølge en rapport fra IMPEL 13 i 2012 udgjorde det gennemsnitlige antal overtrædelser 25 % af de fysiske inspektioner. Det tyder på, at medlemsstaternes håndhævelse skal gøres mere effektiv, og at der, trods det større antal rapporterede tilfælde, stadig er en stor del af de ulovlige overførsler af affald, som ikke bliver opdaget 14. Ovennævnte kan tyde på, at det faktiske antal ulovlige overførsler i 2010-2012 var betydeligt højere end det officielt rapporterede antal, selv om det er vanskeligt at vurdere omfanget heraf. Medlemsstaternes rapportering om antallet af stikprøvekontroller var generelt dårlig og varierede betydeligt. I nogle tilfælde blev det samlede antal stilprøvekontroller rapporteret, mens det i andre blev opdelt f.eks. efter antal administrative kontroller, antal fysiske kontroller eller efter den myndighed, der udførte kontrollerne. Uoverensstemmelserne skyldtes medlemsstaternes forskellige definitioner af stikprøvekontrol. For eksempel definerede Belgien "stikprøvekontrol" som en enkelt fysisk kontrol, mens andre (f.eks. Luxembourg) definerede det bredere, muligvis med flere fysiske kontroller. Desuden var nogle lande i stand til at sætte nøjagtige tal på antallet af kontroller, mens andre simpelthen anførte, at der blev foretaget kontroller, uden at sige noget om hyppigheden. Ifølge IMPEL bør administrative og fysiske inspektioner tælles separat og derefter lægges sammen til det samlede antal inspektioner. 12 Nogle tilfælde blev sandsynligvis rapporteret dobbelt, en gang af modtagerlandet og en gang af afsenderlandet. 13 Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning. 14 IMPEL (2012) TFS Enforcement Actions III Project Report (March October 2012), 2012, http://impel.eu/wp-content/uploads/2013/07/impel-enforcement-actions-iii-year-1-final-reportamended-mn-080713.pdf 9
Polen er et eksempel på en medlemsstat, der kunne levere data af god kvalitet om antallet af udførte stikprøvekontroller. I 2011 rapporterede Polen 3 200 stikprøvekontroller, hvoraf 122 og 2 900 drejede sig om kontrol af henholdsvis anlæg og gods. I 2011 blev der overført 77 000 ton farligt affald til Polen og 14 000 ton fra Polen. Det betyder, at der blev udført 35 stikprøvekontroller pr. 1 000 ton overført affald. Der kræves imidlertid mere robuste data for at kunne fastlægge et tal for bedste praksis for antallet af stikprøvekontroller pr. 1 000 ton overført affald for EU som helhed (hvis det overhovedet er muligt). Som i 2007-2009 var de mest almindelige årsager til, at overførslerne var ulovlige, at overførslerne af affald blev gennemført uden anmeldelse til de relevante kompetente myndigheder eller i strid med et forbud mod overførsler i henhold til forordningen. Den typiske reaktion var at sende affaldet tilbage til oprindelseslandet og pålægge en bøde. 7. OVERORDNEDE KONKLUSIONER Rapportering og datakvalitet I rapporteringsperioden 2010-2012 steg antallet af besvarelser fra medlemsstaterne i forhold til den foregående rapporteringsperiode 2007-2009. Der var betydelige uoverensstemmelser i de rapporterede mængder af grænseoverskridende affaldsoverførsler mellem "importlandene" og "eksportlandene". Det år, hvor rapporteringen var mindst nøjagtig, var 2011, hvor mængden af "importeret" farligt affald 17 % var højere end den "eksporterede" mængde. For alt anmeldt affald var forskellen 5 %. Elektronisk dataudveksling for alle medlemsstaternes kompetente myndigheder forventes at bidrage til at mindske uoverensstemmelserne i fremtidige rapporter. I denne rapporteringsperiode faldt mængden af ikke-klassificerede affaldsoverførsler. I 2012 blev kun 1 % affald overført uden klassifikation. Til sammenligning blev 3 % affald overført uden klassifikation i 2009. Nedgangen sættes yderligere i relief ved at sammenligne med endnu tidligere år (2005-2008), hvor andelen var 7-14 %. En rapport fra IMPEL i 2012 tyder på, at det faktiske antal ulovlige overførsler i 2010-2012 var betydeligt højere end medlemsstaternes officielt rapporterede antal. Produktion af farligt affald Produktionen af farligt affald var stabil i løbet af rapporteringsperioden. I 2012 blev der produceret 76 mio. ton farligt affald i EU-27, i 2011 75 mio. ton og i 2010 76 mio. ton. Mellem 2007-2009 og 2010-2012 faldt den samlede mængde farligt affald, der blev produceret, med 4 %. Den gennemsnitlige årlige produktion var 79 mio. ton i årene 2007-2009 i forhold til 75 mio. i årene 2010-2012. Set over en længere periode fra 2000 til 2012 steg den årlige produktion af farligt affald imidlertid med 26 %. Overførsel af affald 10
I den aktuelle rapporteringsperiode steg mængden af grænseoverskridende overførsel af anmeldt affald i EU-27. I 2012 blev der overført 14 mio. ton alt anmeldt affald fra EU-27 i forhold til 12 mio. ton i 2009 og 6 mio. ton i 2001. I 2012 blev der overført 17 mio. ton alt anmeldt affald til EU-27 i forhold til 14 mio. ton i 2009 og 7 mio. ton i 2001. Det tyder på, at EU-27 er "nettoimportør" af anmeldt affald 15. Trods stigningen i den samlede grænseoverskridende overførsel af anmeldt affald faldt den grænseoverskridende overførsel af farligt affald i denne rapporteringsperiode. I 2012 blev der overført 5 mio. ton farligt affald fra EU-27 og 7 mio. ton til EU-27, dvs. en nettoimport af farligt affald på 2 mio. ton. I 2012 forgik 90 % af den grænseoverskridende overførsel af farligt affald mellem medlemsstaterne frem for tredjelande (i 2011 og 2010 var det 86 %). Det tyder på, at behandlingen af farligt affald i høj grad er foregået inden for EU-27. Mængden af farligt affald, der blev behandlet i oprindelseslandet, er steget siden sidste rapporteringsperiode. I 2012 blev 94 % af EU-27's farlige affald behandlet i oprindelseslandet. I Irland, Luxembourg, Malta og Slovenien var "eksportandelen" over 40 %. Til sammenligning blev 90 % af EU-27's farlige affald behandlet i oprindelseslandet i 2009. De fleste grænseoverskridende overførsler af farligt affald i 2012 blev behandlet ved nyttiggørelse (69 % af affaldet blev overført til og 70 % fra medlemsstater). Begge tal er faldet siden 2009, hvilket betyder, at en større del af det farlige affald blev behandlet i bortskaffelsesanlæg. 15 Det er vanskeligt at drage nogen klare konklusioner på grund af overrapportering af "importen". 11
Ulovlig overførsel af affald Der var over 2 500 rapporterede tilfælde af ulovlig overførsel i hele EU-27 mellem 2010 og 2012, hvoraf ca. 1 000 blev rapporteret i 2012. Til sammenligning var der ca. 400 tilfælde i 2009. Den dårlige kvalitet af data om ulovlige overførsler og det varierende antal stikprøvekontroller forhindrer imidlertid en dybdegående analyse af EU-27's og de enkelte medlemsstaters resultater med at nedbringe antallet af disse sager. 8. NÆSTE SKRIDT På det 12. møde i partskonferencen under Baselkonventionen blev der vedtaget et revideret format for parternes nationale rapportering fra 2016 og frem 16. Det nye format forventes at forbedre rapporteringens kvalitet og navnlig klassifikationen af affald, idet det ikke længere er valgfrit at bruge de specifikke koder i konventionens bilag VIII (dvs. liste A) ved rapportering af farligt affald. De seneste ændringer, der blev indført ved forordning (EU) nr. 660/2014, træder i kraft den 1. januar. Ved ændringerne blev udtrykket "stikprøvekontrol" erstattet med en ny definition af det mere generelle udtryk "inspektion", hvilket forventes at give en bedre overensstemmelse mellem medlemsstaternes besvarelser. Ifølge den nye ændring skal medlemsstaterne have etableret inspektionsplaner senest den 1. januar 2017, herunder et sæt basiselementer, og på grundlag af en risikovurdering har det bl.a. til formål at finde frem til en minimumsgrænse for antallet af inspektioner. Ændringen har også til formål at give inspektionsmyndighederne øgede beføjelser, så de på grundlag af beviser kan konstatere, om et transporteret stof eller genstand udgør affald, og om en overførsel kan betragtes som en ulovlig overførsel af affald. Som nævnt i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, der blev vedtaget den 2. december 2015, vil Kommissionen træffe yderligere foranstaltninger for at sikre, at forordningen gennemføres korrekt, og at der rettes særlig fokus mod værdifulde affaldsstrømme som f.eks. udtjente biler for at undgå tab af råmaterialer. 16 Det har ingen virkning for den næste treårige rapport fra Kommissionen, der dækker perioden 2013-2015. 12