Københavnernes kandidat til Folketinget

larsweiss.dk Københavnernes kandidat til Folketinget Foto: Harry Nielsen KØBENHAVN - mulighedernes by Hvad der starter som en drøm kan blive til virkelighed.. Side 3 Københavner med stort S Hjem til Nyhavn? H C Andersen-statue skal stå på Kgs. Nytorv med udsigt til Nyhavn, hvor digteren boede det meste af livet. Se bagsiden. Lars Weiss bor på Amager - og elsker København. Er Socialdemokraternes ordfører på Rådhuset for Miljø og Teknik med ambition om at udvikle en levende, grøn by. VKOs fundamentale svigt af ungdommmen. Læs om Arven fra Helmuth og opvæksten i et politisk miljø. Se portrætinterview side 4-5. Mine kerneværdier Af Lars Weiss Danmark er et af verdens bedste samfund, men der er stadig brug for politisk indignation. Uden den vil ulighederne i økonomi, uddannelse, arbejde, sundhed og boligforhold vokse. Jeg kæmper for det modsatte, derfor er jeg socialdemokrat. For Socialdemokratiet har kerneværdierne siden begyndelsen for snart halvandet hundrede år siden været frihed, humanisme og fællesskab. I de nordiske samfund er frihed og fællesskab hinandens forudsætning, men verdenshistorien er spækket med eksempler på frihed for de få uden fællesskab. Og fællesskab for de mange uden frihed. Frihed er for mig muligheden for at udvikle sine evner, uanset hvilken social baggrund man kommer fra. Det er retten til forskellighed, retten til frit at tænke, tro og tale. Humanisme, menneskelig omsorg, er under VKO-flertallet på vej til at blive en tom frase. Hjælp til de mest udsatte både herhjemme og internationalt - også dem, der søger vores beskyttelse mod forfølgelse - har altid været en socialdemokratisk kerneværdi. For mig er evnen til at fastholde humanismen midt i arbejdet med at skabe praktiske løsninger en vigtig del af Socialdemokratiets eksistensberettigelse. Fællesskab er velfærdssamfundets grundlag, hvor pligter og rettigheder følges ad. Uden fællesskab ingen omsorg for de ældre, intet ordentligt sundhedsvæsen, ingen helhjertet kamp mod arbejdsløsheden, ingen optagethed af børnefamiliernes stressede hverdag, ingen lige adgang til uddannelse. Tiåret med Fogh/Løkke/Espersen/Barfoed har svækket kerneværdierne, og devalueringen fortsætter, hvis regeringen får lov til at blive siddende. Vær med til at hjælpe Danmark af med VKO-styret.

?! Vi spørger Lars svarer -Hvad har du på din CD reol? -Min musiksmag er ikke særlig avanceret, så det er mest de store koncertklassikere, lidt opera og moderat rock, hvor man ikke får hjernen blæst helt ud. Jeg kan også godt lide svenske viser, orgelmusik, Eric Clapton og Bruce Springsteen. Jeg er vist ret gennemsnitlig på det punkt. -Spiller du selv? -Nej. Som barn havde jeg en blokfløjte, en bongotromme, en mundharmonika og en redekam, men det førte ikke rigtig noget med sig. Min far har engang spillet trompet i et jazzorkester, og min mor kan klimpre et enkelt stykke eller to på klaver, men bortset fra evigt kværnende jazz var musik ikke et vigtigt omdrejningspunkt i min barndom. - Så du har aldrig været en af dem, der stod i kø i timevis, når de store kom til byen? -Jo, men ligesom så mange andre, voksede jeg fra det. Jeg fik så meget andet at gå op i. LARS WEISS 2 Frank: Stem på Lars Det er vigtigt, at København har dygtige og flittige repræsentanter på Christiansborg. Lars Weiss gør en kæmpe indsats for sin by i Københavns Borgerrepræsentation, og han har hjertet med i de sager, han kæmper for. Derfor kan jeg anbefale dig at stemme på Lars Weiss. Han gør det godt for Københavnerne. Hårdt arbejde efter VKO Den ny regering må vende bøtten, hvis Danmark igen skal være et velfærdsland på linje med Sverige og Norge VKO-flertallet efterlader sig et socialt nedslidt Danmark. Arbejdsløshed (knap 6 procent), voksende fattigdom, 234,100 (excl. studerende) deraf 63.600 børn, halvdårlige skoleresultater og for få til at passe børn og ældre. Sådan ser virkeligheden ud i 2011. Derfor skal vi have et nyt folketing og en anden regering, der arbejder for: Fremrykkelse af offentlige investeringer, så flere kan komme hurtigt i arbejde. Vi har gjort det før: Under Poul Nyrup blev ledigheden mere end halveret. Ændring af sociale ordninger, som sender folk ud i fattigdom og isolerer dem og deres børn fra fællesskabet. Mere undervisning og mindre bureaukrati i folkeskolen Flere praktik- og lærepladser til unge, så de ikke snubler i arbejdslivet, før de er kommet i gang Varme hænder og mere tid på institutionerne til det egentlige: Pasning i en kvalitet, der giver de ansatte arbejdsglæde og familien tryghed. Vi påstår ikke, at det bliver nemt, men vi lover, at et S-SF-R-Danmark bliver retfærdigere og grønnere end det, Lars Løkke Rasmussen efterlader sig. Forhandlingsring omkring København Den endelige placering af betalingsringen vil ske efter forhandlinger med omegnskommunerne, som i 2008 selv foreslog en logisk, let genkendelig og retfærdig betalingsordning. Inden da må VKO besvare disse ni spørgsmål om farveblindhed Står det til regeringen, vil Københavns problemer med luft-og støjforurening fra trafikken forblive uløste. Efter ti års svigtede løfter om at gøre noget ved den sundhedsfare, som beboerne i de værst ramte områder dagligt udsættes for, fører de valgkamp på også at sige definitivt nej til bompengeordninger, som deres partifæller i andre europæiske storbyer for længst har gennemprøvet med succes. VKO påstår, at bompenge er en rød skat og betalingsringen en rød mur. Derfor disse ni spørgsmål: 1. 2. Inspirationen til betalingsringen er hentet i London, Oslo og Stockholm, alle med borgerligt flertal. Hvilken farve har ringene omkring disse tre byer? Er de blå? I 2005 talte Venstres daværende bygge- og teknikborgmester i København, Søren Pind, for en betalingsring omkring Hovedstaden. Farven blå? 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Fornylig kunne Politiken offentliggøre et internt papir, som viser at VKregeringen og daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen for blot tre år siden i 2008 var stemt for en betalingsring med et nettoprovenu på 1-1,5 mia. kr., der vil medføre positive effekter på trængsel, miljø og klima. Er trængslen og forureningen blevet mindre siden? Og farven? Var den blå? Samme år foreslog 16 borgmestre i hovedstadsområdet, blandt andre de borgerlige borgmestre i Kgs. Lyngby og Helsingør, en betalingsring som teknisk stort set svarer til S-SF-skitsen i dag. En rød-blå betalingsring, måske? Hvorfor lyver Venstre i sin reklamekampagne Bag facaden om, at betalingsringen vil koste den enkelte bilist 18.000 kr. om året, når tallet med fuld kørsel i myldretiden er 11.000 kr. (efter en to-årig indkøringsperiode, hvor prisen vil være godt 6.000 kr. om året)? Hvorfor forties det, at den kollektive trafik vil blive udvidet og give den enkelte bus- og togpassager en besparelse på godt 5.000 kr. om året? Københavns indbyggertal er de sidste fire år vokset med 50.000, dvs. 1.000 om måneden. Antallet af bilejerskaber i København er fra 1996 til 2010 steget med 50 pct.. Hvilke forslag har VKO til regulering af trafikken og bekæmpelse af støj- og luftforureningen? Regeringen kunne i 2010 ikke overholde EUs grænseværdier for den helbredstruende kvælstofdioxid i København, og en EU-retssag truede. Regeringen lovede bod og bedring inden 2015. En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at løftet ikke holder. Hvad er miljøministerens svar? Efter en prøveperiode har stockholmerne med pænt flertal vedtaget at fortsætte med betalingsringen. Nye sammenligninger af Europas hovedstæder viser, at Stockholm ligger i førerfeltet, hvad vækst angår. Rimer det med påstanden om betalingsringen som væksthæmmer? S-SF har fremlagt en skitse, og der er dele i den, som jeg mener bør ændres. Men generelt har jeg ikke set bedre forslag til håndtering af den voksende biltrafik, kødannelserne i byen og på indfaldsvejene med 130.000 timers dagligt tidsspilde og en ukontrolleret, truende forurening. VKO skal ikke have lov til at blive ved med at spænde ben for miljøforbedringer i København. LW

3 LARS WEISS Mulighedernes København Lars Weiss: Meget af det, der i dag gør byen til noget særligt, begyndte som drømmerier. Det har kæmpe betydning for København, hvem der efter valget sætter sig på regeringsbænkene. Det demonstreres løbende af Venstre og Konservative, som gang på gang af ideologiske grunde har bremset perspektivrige københavnske initiativer. Men det er også vigtigt, hvem der vælges til de menige pladser, dvs. om byen har vidende og entusiastiske forkæmpere i det daglige arbejde på Christiansborg. Folk, der ved, hvad der skal til, for at byen kan virkeliggøre drømmen om at blive en af verdens mest fremtidsrettede og grønne hovedstæder. Tæt på dagligdagens problemer Socialdemokraternes ordfører på Tunneler, ja tak.. Trafikministeren forhaster sig ikke med at forpligte staten til at sikre vejtunneler til den gennemkørende trafik, som forpester luften i det indre København. For en ny rød regering vil det være en hastesag. Det projekt der er længst fremme, er en 12 km lang tunnel på langs af havnen, så bilerne kan køre udenom bykernen. Hvis det af tekniske grunde viser sig for vanskeligt at gennemføre havnetunnelen, kan der hentes inspiration hos arkitektfirmaet Christensen & Co, som har lavet en ideskitse til en 3 km lang tunnel under Søerne, hvor der i tilgift kan laves et nyt parkområde og underjordisk parkering til 3.500 biler. Herover et animationskig på søprojektet et tværsnit af havnetunnelen. Miljø og ski Er det drømmeri at man skal kunne stå på ski 5 km fra Rådhuspladsen og tælle CO2 udslippet i form af røgringe på himlen? Svaret er nej. Amagerforbrænding har besluttet at bygge en miljørigtig afløser for det 40 år gamle forbrændingsanlæg, tegnet af den unge arkitekt, Bjarne Ingels, som allerede har sat sig fantasifulde præg på det ny København. Anlægget vil stå færdigt om 5 år og bygges som en offentligt tilgængelig 100 meter høj skibakke med 3 pister. CO2 udslippet vil kunne aflæses ved at tælle røgringene.(animation af den nye Amagerforbrænding.BIG) rådhuset i spørgsmål om miljø, byplanlægning og trafik, Lars Weiss, er i det daglige tæt på både problemerne og løsningerne. Ved valget stiller han op til Folketinget, og kan blive københavnernes spydspids i kampen for en blomstrende hovedstad. I to år har han sammen med overborgmesteren repræsenteret byen i sammenslutningen Eurocities, hvor 140 storbyer udveksler idéer og erfaringer. København ventes i en overskuelig fremtid at vokse med ca. 12.000 nye borgere om året. Det kræver store investeringer i arbejdspladser, institutioner og kollektiv trafik, men det kræver også mere albuerum til selv at disponere. Og på de helt store projekter kræver det penge fra staten, f.eks. til metro og vejtunneler til den gennemkørende biltrafik, så dele af byen ikke ender som et forureningstungt trafikhelvede. Vigtigt hvem der har regeringsmagten Lars Weiss siger om kontakten til Christiansborg: Forståelsen for Københavns særlige rolle som hovedstad har skiftet meget, afhængigt af, hvem der havde regeringsmagten. For mig vil det være en fornem opgave at fastholde Folketinget på, at visse store opgaver nødvendigvis må være et sammenskudsgilde. Vi venter utålmodigt på trafikministerens udspil om en bil-tunnel på langs af havnen. Hvis det viser sig, at de tekniske problemer her er for store, ligger der allerede et idéudkast til et alternativ, som med en tunnel under søerne kan forbinde de to ender af hovedstadens overordnede trafiknet. Som ekstragevinst kunne man så lave et herligt rekreativt område ved Søgaderne. Er det ikke drømmerier? Meget af det, der i disse år er med til at gøre København til noget særligt, også i international sammenhæng, begyndte som drømmerier. Det blev betragtet som flippet at arbejde for metro med førerløse tog, men nu er det en så populær transportform, at der er fremtidsplaner om et samlet metronet med 86 stationer fordelt på 82 kilometer. Et andet eksempel er den miljøpolitik, der har ført til, at vi nu kan bade rundt om i havnen. Traditionalisterne kaldte idéen over-optimistisk, i dag er det en kilde til daglig glæde og berettiget politisk stolthed. Sådan vil det Vi venter utålmodigt på trafikministerens udspil om en bil-tunnel på langs af havnen. Hvis det viser sig, at de tekniske problemer her er for store, ligger der allerede et idéudkast til et alternativ. også komme til gå med planen om beplantning af 150.000 kvadratmeter flade tage inden 2015, cykelstier på alle befærdede gader, grønne cykelruter mellem bydelene, plantning af 100.000 træer på gader og pladser, kultur på havnekajerne - for blot at nævne nogle få eksempler. Der er også stadig folk, som rynker på næsen af målsætningen om, at København skal være CO2- neutral i 2025. Til det er svaret: Det kan lade sig gøre, hvis vi vil, og det bliver lettere, når vi får en rød regering, der giver os lov til at regulere trafikmængden i København ved hjælp af bompenge. Det kan ikke gå hurtigt nok. bora Stem grønt og personligt på Lars Weiss Skal man tro meningsmålingerne og hvem gør ikke det, når de er positive vil socialdemokraterne ved folketingsvalget i Københavns Storkreds komme et pænt stykke på den rigtige side af 100.000 stemmer. I 2007 var tallet 97.903, hvilket gav fire mandater. Denne gang er det femte inden for rækkevidde, og Lars Weiss er en af dem, der arbejder ihærdigt for, at det bliver ham, der kan indtage den ekstra plads på Christiansborg. Valgområdet består af København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. I Sundbyøster, hvor Lars er nomineret, står han øverst på den socialdemokratiske liste, alle andre steder nederst. Det er ikke udtryk for prioritering af kandidaterne, men skyldes alene den alfabetiske rækkefølge. Det er antallet af personlige stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt, og det kan være ganske få stemmer, der gør udslaget. Derfor vender Lars politiske bagland, der med glæde har fulgt hans arbejde som teknik-og miljøordfører på Københavns Rådhus, tommelfingeren i vejret for deres grønne kandidat. Soc.

LARS WEISS 4 Vejen til Fo Interview. Alt er muligt i en valgkamp, siger Lars Weiss i samtale om personlige værdier, sejhed, modermælk, en gammel vejarbejder og VKOs fundamentale svigt af ungdommen. Af Bora Selvfølgelig er vi imod enhver form for fundamentalisme og undertrykkende adfærd. Det er helt urimeligt, at et lille antal utilpassede og ekstremister skal gøre livet surt for det store flertal. Lars Weiss hører ikke til de politikere, der glad og gerne inviterer pressen med indenfor i privaten. Det er ikke for at være uvenlig, siger han, men han er opvokset i et miljø, hvor man holdt strengt på, at politik handler om holdninger og argumenter, ikke om privateri og diller-daller-snak. Derfor laver vi en deal: Interviewet skal handle om de værdier, der har gjort ham til socialdemokrat, om den lange vej til Folketinget og erfaringerne som socialdemokraternes miljø-og teknikordfører i Borgerrepræsentationen. Arkivstudier viser, at han beskrives som en debatlysten humanist, tilsat en håndfuld humor og en knivspids nørd. Vi mødes ikke i 4. sals lejligheden med udsigt over Amagerbros tage, men i det charmerende gårdmiljø, der er en frodig fælleshave med plæner, træer og legende børn. Lars Weiss vinker til en genbo og siger: -Dette her er et lille, men stjernegodt eksempel på, at politikere med idéer får tingene til at flytte sig. I slutningen af 1990 erne igangsatte Nyrup-regeringen syv såkaldte kvartersløft, deraf tre i København. Formålet var mangesidet, men to af de vigtigste var at gøre gamle arbejderkvarterer mere venlige og at få gang i beskæftigelsen. Begge dele lykkedes. I dag er vores gade et eftertragtet sted, også for børnefamilier. -Du lyder som en københavner med stort S? -Ja. Jeg er meget glad for at bo på Amager. Jeg kan lide blandingen af gedigne, gamle boligblokke, strand, villaer, kolonihaver og moderne, eksperimenterende byggeri. Det giver en blandet befolkning og en befriende usnobbet atmosfære. Omgangstonen og rå men hjertelig her på øen, også i det politiske liv. -Men du er ikke blevet valgt? -Jo, jeg er da valgt til Borgerrepræsentationen og har fået meget spændende opgaver på rådhuset. Som ordfører for miljø og teknik har jeg fingrene dybt nede i stort og småt, der har med byens kvalitet at gøre. Det er alt fra visioner om nye byområder til udviklingen af København til en levende, grøn by. -Ja. Jeg er meget glad for at bo på Amager. Jeg kan lide blandingen af gedigne, gamle boligblokke, strand, villaer, kolonihaver og moderne, eksperimenterende byggeri. Optimisme og skyggesider -Hvorfor vil du så i Folketinget? -I kommunalpolitik består indflydelsen i at skrue på de knapper, der er til rådighed. I Folketinget former man selv knapperne. Det vil sige, at du på Christiansborg i endnu højere grad kan præge tingene med dine personlige værdier. -Du har tidligere stillet op uden at blive valgt. Hvorfor skulle det så lykkes denne gang? - Fordi alt ser ud til, at socialdemokraterne vil gå pænt frem, og fordi jeg i dag har meget mere politisk erfaring. Der er masser af folketingsmedlemmer, som ikke strøg lige ind, første gang de stillede op. Det er vel også en kvalitet, at man tager det seje arbejde og ikke løber sin vej, fordi det har været op ad bakke. Alt er muligt i en valgkamp. - Er det ellers ikke tidens trend bare at flagre videre til noget andet, når der ikke er medvind på alle cykelstier? - Det var dog en grov generalisering om min generation. -Men er der ikke noget om snakken? -Hvis du mener, at vi, der er født i 1970 erne har appetit på at afprøve muligheder, så ja. Men er det negativt? Det er vel også udtryk for nysgerrighed og optimisme. Jeg er stolt over, at mit parti har skabt et samfund, hvor man ikke behøver at vælge livsbane én gang for alle. - Hvad med dig selv? - Af uddannelse er jeg økonom, men jeg har suppleret det med videreuddannelse i kommunikation på journalisthøjskolen (CFJE). Jeg kan godt lide, at paletten har mange farver, og sådan tror jeg, at fremtidens samfund ser ud for mange. Men der er samtidig alvorlige skyggesider, som er blevet meget tydelige under den borgerlige regering. Midt i al hallelujasnakken om, vi skal være verdens bedste til alting, har man svigtet fundamentalt på ungdomsuddannelserne. Alt for mange unge får slet ikke nogen uddannelse. Hvis de er heldige, får de et arbejde som ufaglærte, men flere og flere af den slags jobs forsvinder på grund af teknologien, og så bliver de overflødige. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet ud, at der om ti år vil være et overskud på 183.000 ufaglærte, hvis det får lov til at dalre videre som under VKO. Det er utåleligt for de unge, det går ud over, og samfundsøkonomisk er det galimatias. En rød regering vil ikke tillade et sådant spild af menneskelige og økonomiske ressourcer. Jeg er enig med professor Ove Kaj Pedersen, som siger, at den nuværende uddannelsesstrategi er kollapset. Arven fra Helmuth -Den slags skal du vel sige for at hakke på regeringen? - Nej, jeg siger det, fordi det er et kæmpeproblem. Vores vifte af Lars holder sin første tale i børnehaven. Det ser ud til, at han allerede dengang syntes, det var sjovt. Lars Weiss på talerstolen den 1. maj. uddannelsesudspil viser, at det kan gøres meget bedre. -Hvad kender du til ufaglærtes hverdag? - I det politiske arbejde omgås man folk af alle slags, og hvis man er god til at lytte, kan man godt forstå ting, som man ikke selv har prøvet. I øvrigt var det en vejarbejder i Odsherred, Helmuth, der vakte min første politiske interesse. Da han var otte eller ni, blev han sendt ud at tjene bønder, dvs. sendt hjemmefra som børnearbejder. Han var taknemmelig over, at hans madmor gav ham lov til at gå i skole hver anden dag. Han gjorde mig til socialdemokrat ved helt usentimentalt at fortælle om den stille, sociale revolution, som socialdemokratiske regeringer havde gennemført. Han er død for længst, men det er et stort privilegium at have kendt den slags - Selvfølgelig har det betydet noget, at min mor sad i Folketinget i femogtyve år og var næstformand i partiet i tolv. Politisk var hun okay, men det var den store fortælling, som Helmuth repræsenterede, der fik mig til at vælge side. mennesker. Han havde et bombesikkert instinkt for godt og skidt, rimeligt og urimeligt. -De fleste tror ellers, at din politiske holdning stammer fra modermælken? - Selvfølgelig har det betydet noget, at min mor sad i Folketinget i femogtyve år og var næstformand i partiet i tolv. Politisk var hun okay, men det var den store fortælling, som Helmuth repræsenterede, der fik mig til at vælge side. -Snakkede i meget politik derhjemme? - Ja, mon ikke. De engagerede -Hvordan kunne du undgå at blive træt af meninger? -Fordi det var en meget livlig og broget flok, der væltede ind og ud ad dørene hos os. Det var folk, der ville noget med samfundet, fulde af idéer og engagement. Også familiemæssigt er det politisk broget. Min morfar var ligesom sine forældre hardcore radikal, min farfar sad i sognerådet for en lokalliste, min onkel har været konservativ viceborgmester, min fætter sidder i byrådet på Fyn og min faster var kommunist, indtil hun blev klogere. Selv har jeg været så fornuftig at gifte mig med en pige, der er både fagligt og socialdemokratisk engageret. -Er der overhovedet plads til andet end arbejde og politik i dit liv? - Jeg forsøger. Går i ny og næ til fodbold, lægger vejen forbi en kunstudstilling, læser, spiller badminton og leger gastronom i weekenden. Jeg kan også godt lide at blive blæst ordentligt igennem ved en tur på Amager Strand. Det sted holder jeg meget af, også som eksempel på, hvad engagerede lokale græsrødder kan få politikerne med på, hvis de er tilstrækkelig stædige. Det er alle tiders, at strandene og havnebadene nu skyder frem rundt om i byen. Det er det første, jeg viser frem, når jeg har gæster udefra. Det er miljøpolitik, der er til at forstå. -Er det også miljøpolitik, du vil kaste dig over, hvis du bliver valgt til Folketinget? - For en nyvalgt er der næppe frit valg på alle hylder, men miljøog boligpolitik ville da ligge godt for min sangstemme. Nej til generalisering -Tror du, det bliver et udlændingevalg? -Der er ingen emner, som skal

5 LARS WEISS olketinget To af kredsens tidligere folketingsmedlemmer, Knud Heinesen og Birte Weiss, lynskudt i Holmbladsgade i 1980 erne. De blev begge ministre og næstformænd i Socialdemokratiet. være fredet i en valgkamp, selvfølgelig ikke. Men udgangspunktet skal være de virkelige problemer, ikke den sump af generaliseringer, som Pia Kjærsgård har lokket Venstre og Konservative med ned i. Som en ung vælger sagde til mig på et gademøde forleden, bygger det på stereotyper af danskerne som et gennemsnit af alt godt og indvandrere som et gennemsnit af alt farligt. - Men du erkender altså, at der er problemer med integrationen? - Sikke dog et fjollet spørgsmål. Erkender? I Københavns kommune arbejder vi med problemerne hver dag. Det er urimeligt, at vi, der siger nej til at sjoske i Dansk Folkepartis fodspor, hver gang er nødt til at understrege, at vi ikke holder hånden over indvandrerbander, at vi ikke går ind for kvindemishandling og tvangsægteskaber og at vi ikke mener, at religiøse skrifter dur til at styre et samfund. Selvfølgelig er vi imod enhver form for fundamentalisme og undertrykkende adfærd. Det er helt urimeligt, at et lille antal utilpassede og ekstremister skal gøre livet surt for det store flertal. LarsWeiss: Vi er ved at nå dertil, at nok ikke bare er nok men alt for meget. Foto: Harry Nielsen. Ja til sammenhængskraft Og jeg glæder mig over, at det i dag er mennesker fra alle hjørner af samfundet som sætter hælene i overfor generaliseringerne. Senest har den organisation, der arbejder med at tiltrække velkvalificerede udenlandske medarbejdere til bl.a. A.P.Møller-Mærsk, Lego, Novo Nordisk og Carlsberg advaret om, at de eftertragtede talenter ikke gider at bo i et land, der lukker sig om sig selv. Og i Dansk Industris globaliseringsredegørelse over nationens konkurrenceevne styrtdykker Danmark på punkterne kulturel åbenhed og image i udlandet. Vi er ved at nå dertil, at nok ikke bare er nok men alt for meget. -Må du sige den slags for dit parti, som gerne vil lokke frafaldne socialdemokrater hjem fra Dansk Folkeparti? -Jada. Det, vi taler om her, er en grundlæggende humanistisk og socialdemokratisk kerneværdi. Men ellers håber jeg, at valgkampen kommer til at handle om alt det, vi kan blive bedre til: bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom, fastholdelse af unge i uddannelse. social mobilitet, smidiggørelse af ældreplejen, mindre støj og luftforurening i byerne, kort sagt alt det, der betyder noget i hverdagen. Når man taler om sammenhængskraft, bruges ordet altid negativt i forhold til udlændinge. Sammenhængskraft er for mig noget meget mere dyrebart. Det er selve den solidariske tænkning, der gør Danmark til et omsorgsfuldt og handlekraftigt samfund. Enhver, der kender vores historie ved, at den form for sammenhængskraft bliver styrket, når vi har en socialdemokratisk ledet regering.

LARS WEISS 6 Der er brug for Lars i Folketinget En af Københavns politiske veteraner, fhv. socialborgmester Winnie Larsen-Jensen: Lars Weiss er en af den slags politikere, som københavnerne har brug for i den socialdemokratiske folketingsgruppe. Han forener viden, overblik og ideologisk forankring med stort kendskab til Hovedstadens problemer, og han er en af dem, der bider sig fast. Han siger til og fra, når det er nødvendigt, og det sociale og miljøpolitiske engagement vil gøre ham til en spydspids i kampen for et bæredygtigt, retfærdigt Danmark. Jeg opfordrer alle til at sætte deres kryds ud for hans navn. Vidste du. at Københavns grønne image er så internationalt anerkendt, at bilfirmaet Hyundai har besluttet at gøre den danske hovedstad til testby for brintbiler. Tæft Politisk tæft er at forudsige, hvad der vil ske i morgen, næste uge, næste måned og næste år. Og bagefter at kunne forklare, hvorfor det ikke skete. Churchill Sidste ord Den, der altid vil have det sidste ord, kommer snart til at tale med sig selv. Fransk mundheld 5fakta om efterlønnen Det er buschaufføren, kassedamen, smeden, mekanikeren, bankassistenten, hjemmehjælperen De mennesker skal vide, at står det til Dansk Folkeparti, så er deres efterløn og folkepension ikke i fare Pia Kjærsgaard, DF, 15.1.2010. Ændringer i efterløns- og folkepensionsalderen er ikke Dansk Folkepartis kop te. Vi har en aftale fra 2006. Den aftale agter vi at overholde, hverken mere eller mindre Pia Kjærsgaard, DF, 15.1.2010. Men ingen skal være i tvivl om, at Dansk Folkeparti ikke medvirker til at afskaffe efterlønnen. Sådan er det Pia Kjærsgaard, DF, 26.1.2011. Jeg har klart sagt, at Dansk Folkeparti ikke medvirker til at afskaffe efterlønnen Pia Kjærsgaard, DF, 26.1.2011. Nej, det vil vi ikke. Vi har sagt, at det går vi ikke med til DF har klart sagt at DF ikke stemmer for en afskaffelse af efterlønnen. Og såvel Kristian Thulesen Dahl som Pia Kjærsgaard har sagt det samme bl.a. i livedebat med en meget sur 3F-formand at DF ikke lægger stemmer til at afvikle efterlønnen Peter Skaarup, DF, 25.1.2011. Jeg siger nej. Det kommer ikke til at ske. Det er halsløs gerning Pia Kjærsgaard, DF, 10.2.2010. Tværtimod er DF vel efterhånden det eneste parti i Folketinget, som vitterligt holder fast i sine aftaler - også når det gælder bevarelse af efterlønnen Peter Skaarup, DF, 25.1.2011. Vi har gentagne gange, også overfor regeringen, slået fast, at vi ikke lægger stemmer til at afskaffe efterlønnen. Det mente vi før nytår, det mener vi i dag og det mener vi også efter et folketingsvalg Kristian Thulesen Dahl, DF, 25.1.2011. Det er ikke vores politik at lave om i efterlønnen. Sådan var det i går, i dag og er det også i morgen Martin Henriksen, DF, 13.6.2010. Vi ser ikke noget behov for at forringe danskernes mulighed for at gå på efterløn Kristian Thulesen Dahl, DF, 30.12.2010. Vi kan under ingen omstændigheder støtte reformer, der skærer i efterlønnen eller sænker dagpengeperioden Kristian Thulesen Dahl, DF, 9.1.2010. Myten om de golfspillende, velhavende efterlønnere er falsk. 1. 83 pct. af efterlønsmodtagerne er ufaglærte og faglærte. Tre år gamle tal viser, at 117 læger og 174 tandlæger benyttede sig af ordningen. 2. Folk, der går på efterløn, har haft 70 pct. flere dage på sygedagpenge end gennemsnittet. 3. Afskaffelse af efterlønnen vil ikke mindst ramme kvinderne (især sosuassistenterne), som i dag udgør 58 pct. af efterlønsmodtagerne. 65 procent af FOAs medlemmer går på efterløn, når de er 60 eller 61 år. 4. Det bliver de danskere, der er for svage til arbejdsmarkedet, men ikke syge nok til førtidspension, der bliver taberne, siger formanden for Lægeforeningens forebyggelses-udvalg, Jette Dam-Hansen, til Ugeskrift for Læger. 5. Omkring en halv million danskere vil blive berørt, hvis VKO+R forliget om ændringer i efterløn og folkepension bliver gennemført. Pia Kjærsgaard, DF, 3.2.2011. Kan vi forbedre efterlønsordningen, så den bliver mere fleksibel og bedre for både efterlønnere, arbejdsmarkedet og statskassen, så medvirker vi gerne til det Peter Skaarup, DF, 10.1.2011. Kommende efterlønnere og pensionister gør klogt i at bedømme Dansk Folkeparti på det de gør ikke på det, de siger. 3F går hårdt i rette med bl.a. regeringen og Dansk Folkepartis aftale om at ødelægge efterlønsordningen.

7 LARS WEISS En lørdag på Amager Af Lars Weiss Gademøder, dør-til-dør kampagner og uhøjtidelig, politisk morgensnak ved metroen er blevet en selvfølgelig del af en københavnsk valgkamp. Partiernes kandidater er der overalt med løbesedler, brochurer og opfordringer til at stemme personligt. De fleste tager pænt imod materialet, men - fuldt ud så vigtigt det er ofte tovejs-kommunikation, som inspirerer os, der gerne vil vælges. Hver gang bliver jeg bekræftet i, at vælgerne tørster efter argumenter i stedet for påstande, og at de føler sig nedvurderet af politikere, som blot lader munden løbe med alt godt fra spindoktorernes tag-selv-bord. Her er et lille udpluk af udsagn afleveret af tilfældige vælgere en lørdag ved Amager Centret. Kvinde i 40 erne: Reform er det mest misbrugte ord i politik. Alle alarmklokker burde ringe. Efterlønsreform betyder: arbejd til du segner. Skattereform betyder bedre rødvin til de rige, og arbejdsmarkedsreformer har vist sig at være forringelser for mennesker, der er så uheldige at blive arbejdsløse. Hvorfor pakker politikerne alting ind i positive kæleord? Tror de, at vi er for sarte til at høre sandheden, eller tør de ikke stå ved deres reelle hensigter? Mandlig studerende i 20 erne: Den såkaldte kulturkamp ender hele tiden blindt, fordi den bygger på stereotyper af danskerne som et gennemsnit af alt godt og indvandrere som et gennemsnit af alt farligt. Jeg forstår godt mine udenlandske studiekammerater, som damper af igen, når de har fået deres eksamen. De orker ikke alt det nuanceløse. Kvindelig pensionist i 70 erne: Den politiske debat bliver mere og mere mærkelig. På Christiansborg beskylder de Lars Weiss møder vælgerne en lørdag ved Amager Centeret. hele tiden hinanden for at lyve i stedet for stille og roligt at forklare os andre, hvor de er uenige og hvorfor. Mandlig lufthavnsarbejder i 30 erne: Ministrene kan ikke åbne munden om udlændingepolitikken, uden at de siger fast og fair. Det vælter ud af dem, fast og fair, fast og fair. Og hvad dækker det så over? For dem betyder fast pinlige forsøg på at smyge sig udenom konventioner og andre internationale aftaler, og fair henviser til deres ret til at bestemme over de mest private ting i folks liv, bl.a. hvem man må leve sammen med uden at blive sparket ud af Danmark. Fast og fair, det er en vittighed. Unge svigtes fatalt Poul Nyrup gjorde ungdomsarbejdsløshed til et fremmedord, og sådan skal det være igen Jeg krydser for Lars holdninger Universitetsstuderende Stefan Cavalieri er ikke i tvivl: Selv om det kan være svært at vælge, hvilken kandidat man skal sætte sit kryds ved, står det ganske klart for mig. Jeg stemmer på Lars fordi, jeg har set med hvilket engagement og dygtighed, han er gået til hvervet som medlem af Københavns Borgerrepræsentation, og hvordan han har kæmpet for det, han står for. Jeg ved, at han vil vise sit værd i Folketinget. Jeg stemmer på Lars fordi, han er et nærværende og sympatisk menneske med holdningerne på rette sted. Det er det, vi har brug for! For første gang i Danmarkshistorien har vi en ungdomsgeneration, der er dårligere uddannet end deres forældre. Det vil en rød regering ikke acceptere. Vi har derfor sammen med SF forberedt udspil til, hvordan der fra dag ét skal lægges en ny kurs, der gør op med VKOs svigt af de unge. Et par tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, hvor galt det står til: Hver tredje unge mellem 16 og 29 år, dvs. 200.000 har ikke anden uddannelse end folkeskolen. Knap 10.000 unge mangler praktikplads. Ungdomsarbejdsløsheden er over 11 procent. 47.000 unge under 30 år er på kontanthjælp. Knap 9.900 dagpenge-og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter. Hvad sker der så, når regeringen bliver konfronteret med de hårde kendsgerninger? Den sender Inger Støjberg i fjernsynet med grammofonpladen om, at det naturligvis kunne være bedre, men at hun netop nu?! er i gang med at kulegrave, analysere og overveje. Og mens hun smiler opmuntrende til os på skærmen, er endnu en håndfuld unge blevet fanget i den onde spiral, der fører væk fra et aktivt arbejdsliv. Det vil naturligvis tage tid for en rød regering at få ryddet op efter Støjberg og de skiftende undervisningsministre. Men vi ved, at det kan lade sig gøre. Poul Nyrup gjorde ungdomsarbejdsløshed til et fremmedord, og sådan skal det blive igen. Vi spørger, Lars svarer -Hvor kan du lide at rejse hen, når du har ferie? -Som helt ung rejste jeg Europa og nærmeste omegn tyndt.for en nysgerrig sjæl er det næste sted altid det mest spændende. -Hvordan rejser du? - Anja og jeg er til det hele, fra telt ved en svensk skovsø til storbyferie rundt om i verden. For at få stedets atmosfære under huden kan vi godt lide at leje en lille bylejlighed eller et ydmygt hus i en landsby. Det får man meget mere ud af end at bo på hotel. Denne sommer stod den på Provence med lavendelmarker og fransk landliv. -Hvor ville du slå dig ned, hvis du ikke kunne bo i Danmark? - Sverige, England eller USA. Men, nej, jeg er i den grad groet sammen med København. Jeg er vokset op på Vesterbro, gik i folkeskole i Indre By, blev student på Frederiksberg, er uddannet på Københavns Universitet og bor på Amager, hvor alt det nye sker i disse år. Den danske hovedstad er simpelthen mit smørhul.

LARS WEISS 8 En københavner-skål Lars har fået sin egen valgbajer, en Weissbier. I varedeklarationen hedder det: Brygget med omhu af de socialdemokratiske kerneværdier frihed, humanisme og fællesskab, tilsat Lars Weiss specialdyrkede resultater som teknik-og miljøordfører på Københavns Rådhus. Lars er københavnernes egen kandidat til Folketinget. Sig det med tusch Dansk bladtegnings grand old man, Klaus Albrectsen, har gennem en menneskealder pirket til danske og svenske avislæsere med sin tuschpen. Han er københavner med K og støtter Lars valgkamp med dette postkort om regeringens trafikinvesteringer. På kortets bagside kan man læse Lars kommentar: Mens regeringen stikker oprørske vestjyder en overflødig motorvej til 3,5 mia. kr. mellem Herning og Holstebro, sander trafikken i Hovedstaden til med lange køer på indfaldsvejene, i Indre Bys gader, langs Søerne, på broerne til Amager og flere andre steder.- Nu må der investeres i vejtunneler under Hovedstaden. Kortet går som varmt brød ved gademøder og husbesøg, og så længe lager haves, kan det bestilles på email pedermost@gmail.com Vidste du. at det var Socialdemokratiets store statsmand, Jens Otto Krag, der opfandt udtrykket: Det er besværligt med De Radikale, men det går ikke uden?! Vi spørger Lars svarer H.C Andersen hjem til Nyhavn Det er en fin ting ved dansk politik, at vælgerne tager fat i deres lokale politiker med alt fra verdenssituationen til gode idéer om nærmiljøet. Forhenværende direktør og chefredaktør, Svend Erik Pedersen, der bor i Nyhavn, gør begge dele. Han synes, at H.C.Andersen, der i løbet af sit københavnerliv flyttede mellem forskellige adresser i Nyhavn, nemlig nummer 18, 20 og 67 skal have lov til at sidde på Kgs. Nytorv og kigge hjem. Det kan ske, når byggearbejderne på Kgs. Nytorv i forbindelse med Metro Cityringen engang er færdige. Her aflægger han den gamle digter et besøg i Kgs. Have sammen med Lars Weiss. larsweiss.dk Redaktion: Socialdemokraterne, 4. kreds. Ansvarshavende: Peder Schlätzer-Larsen. Geislersgade 17, 2300 København S Tryk: Dansk Avistryk -Mange politikere er medienarkomaner. Hvad med dig? - En morgen uden aviser er en dårlig start på dagen. I mit barndomshjem holdt vi fem, som blev læst inden morgenmaden. Det at være orienteret fra morgenstunden var lige så selvfølgeligt som at børste tænder. Helt så vidtgående er vi ikke hjemme hos Anja og mig. Vi starter dagen med TV2 News, holder Politiken og Jyllandsposten og supplerer med køb af Information, Berlingeren eller formiddagsviser, når der er noget særligt på færde. Det sker også, at jeg køber en udenlandsk avis, hvis min nysgerrighed er blevet vakt af en eller anden international begivenhed. - Bruger du meget tid på TV? - Aftenmøder fylder meget i kalenderen, så det kan man ikke sige. Men en god dokumentarudsendelse bruger jeg gerne tid på, og det samme med en krimi, som også har lidt finurlig humor. Jeg kan også godt lide de store klassiske film. Da jeg gik i gymnasiet var jeg kontrollør i Imperial biografen, og siden har jeg faktisk været lidt af en filmfreak men desværre med alt for lidt tid til at gå i biografen. - Hvad med radio? - P1, Københavns Radio og forskellig slags musik, afpasset efter stemningen. Jeg hører kun radio hjemme. ipod en bliver i lommen på cykelturene til og fra arbejde. Dem vil jeg ikke have spoleret. -Bruger du nettet meget til at få informationer? - Det giver ikke mening at stille den slags spørgsmål til min generation. Vores hverdag er fuldt digitaliseret. Spå resultatet Selv om meningsmålingerne peger på fremgang for Socialdemokraterne og de øvrige partier, der ønsker en ny regering, er der masser af spørgsmålstegn i forbindelse med valgresultatet. Derfor udskriver vi en konkurrence, hvor vinderen bliver den, der kan spå mest præcist om udfaldet på disse fem spørgsmål. Får socialdemokraterne mere end 100.000 stemmer i Københavns Storkreds? Hvor mange partier kommer med i den ny regering? Hvor mange dage vil der gå mellem valgdagen og regeringens goddag-visit hos dronningen? Hvor mange procent af vælgerne får ikke lettet sig fra sofaen på valgdagen? Præcis hvornår på valgnatten vil det endelige resultat foreligge? Vi skal have svarene på: spaaresultatet@gmail.com senest dagen før valget klokken 24.00. Præmien er 24 Weissbier, som du kan læse mere om ovenfor. itik l o p m Sagt o til at virke et sted, hvor alle De klogeste Parlamentarisme er, at de, der har flertallet, vedtager, at de er de klogeste. Jens Peter Jensen, MF, (Elleman Jensen slægtens nestor) Det ubehagelige Politik er ikke det muliges kunst. Den består i at vælge mellem det ubehagelige og det katastrofale. Økonomen John Kenneth Galbraight Forunderligt Det er forunderligt at få lov mennesker er et repræsentativt udsnit af befolkningen, og hvor der ikke er ét normalt menneske. Erling Olsen Kompromis Et kompromis er kunsten at dele en kage, så alle tror, at de har fået det største stykke. Churchill Overraskelse Da vi tiltrådte efter valget var det mest overraskende, at alt stod lige præcis så dårligt til, som vi havde påstået under valgkampen. John F.Kennedy Følg larsweiss.dk Politikere skal ikke vælges på det, de siger og gør i en valgkamp. De skal vurderes på deres holdninger - og på det politiske arbejde, de præsterer mellem valgene. Lars har antennerne ude året rundt, og på hjemmesiden larsweiss.dk kan du bl.a. følge hans mange engagerede bidrag til den offentlige debat, landspolitisk og kommunalt. Du kan også kontakte ham via hjemmesiden, melde dig til valgkampen og komme med gode idéer.