Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
|
|
- Ernst Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade København V Postboks 308 Tlf.: Fax: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen Med statsministerens forslag om at afskaffe efterlønnen, er der naturligt skabt fornyet bevågenhed om den. Argumenterne for at afskaffe efterlønnen er desværre behæftet med en del myter og usandheder samt et forvrøvlet argument om, at det skulle være særligt solidarisk at afskaffe den. Dette notat gennemgår kort nogle af de væsentligste fakta omkring efterlønnen og ser på, hvad det vil betyde for Metals medlemmer, hvis statsministerens forslag skulle blive til virkelighed. Notat konkluderer at: Der er generelt set faldende tilslutning til efterlønnen. Både generelt og blandt Metals medlemmer er der en faldende tendens til at indbetale til og gå på efterløn. I perioden steg alderen ved overgang til efterløn med et halvt år fra 61,2 til 61,8 år for Metals medlemmer. I 2010 er det faldet til 61,7, hvilket indikerer, at når ledigheden stiger, så falder tilbagetrækningsalderen. I øjeblikket er der omtrent personer på efterløn. Det vil falde til mellem i Efterlønnen koster i øjeblikket omtrent 18 mia. kr. om året. Regeringen vurderer, at efterlønnen koster mia. kr. på den finanspolitiske holdbarhed. Tallet er lavere end den nuværende udgift, fordi det er forventningen, at der vil være færre på efterløn de kommende år, bl.a. som følge af velfærdsaftalen. Statsministeren taler usandt når han siger, at sundhedstilstanden og uddannelsesniveauet blandt efterlønnere er som hos alle andre. Folk der går på efterløn dør tidligere end dem, der bliver på arbejdsmarkedet. Og ufaglærte og faglærte udgør omtrent 83 pct. af dem der gør brug af efterlønnen, mens dem med videregående uddannelse udgør sølle 2 pct. Et markant flertal af Metals medlemmer indbetaler til efterløn. Gennemsnitligt indbetaler 71 pct. til efterløn. I alt indbetaler metallere til efterløn. 1 Omtrent 40 pct. eller lidt over af disse er under 45 år og står altså uden videre til at miste deres efterløn, hvis regeringen får magt som den har agt. En Metal undersøgelse har vist, at markant flertal er blevet presset på efterløn af årsager, der har besværliggjort deres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Mindst 6 ud af 10 efterlønsmodtagere ville hellere være blevet på arbejdsmarkedet, hvis de havde haft mulighed for det. Og 50 pct. svarer, at enten ledighed eller dårligt helbred er årsagerne til, at de har valgt at gå på efterløn. Hvis efterlønsalderen afskaffes hæves den tidligste tilbagetrækningsalder med et knipseslag med over 10 år for alle under 35. Det skyldes, at pensionsalderen med den eksisterende politiske aftale fra 2006 gradvist bliver hævet efterhånden som vores levealder stiger. Den allerede politisk vedtagne velfærdsreform fra 2006 har langt større samfundsøkonomisk betydning end en afskaffelse af efterlønsreformen vil have. 1 De medlemmer udgør 71 pct. af medlemmerne i aldersgruppen år.
2 Faldende tilslutning til efterlønnen Tilslutningen til efterlønnen er faldet markant de senere år. Det gælder både når der ses på antallet af tilmeldte til ordningen og antallet af personer, der modtager efterløn. Alene fra 2008 til 2009 skete der et fald på personer, der indbetaler til efterløn. Det svarer til et fald på 11 pct. Der er også sket et markant fald, hvis der ses på en længere periode. I perioden er antallet af efterlønsindbetalere faldet med lidt over 20 pct. 2 På tilsvarende vis er der også sket et fald i antallet af personer, der modtager efterløn. I slutningen af 2007 var der personer i ordningen. Det tal er nu faldet til omtrent personer altså et fald på 13,5 pct. Alene inden for det seneste år er antallet af efterlønsmodtagere faldet med personer. 3 Den faldende tendens kan aflæses af figuren nedenfor. Figur 1. Antallet af efterlønsmodtagere falder Ses der på den såkaldte bruttotilgang til efterlønsordningen, er denne også faldet. Bruttotilgangen viser, hvor mange nye personer, der får udbetalt efterløn. LO vurderer, at den faldende tendens til at folk indbetaler til efterløn vil betyde, at antallet af personer på efterløn i 2018 vil være omtrent LO vurderer, at det herefter vil falde yderligere. 4 2 Pensionsstyrelsen, A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1 september 2009, 3 Danmarks Statistik 4 LO, Efterlønsordningen betydningen aftager, januar
3 Den samme faldende tendens, som der findes generelt blandt efterlønsmodtagerne, kan også findes blandt Metals medlemmer, jf. figur 2. Figur 2. Antal metallere på efterløn (omregnet til fuld tid) 5 Mens antallet af metallere på efterløn i 1. kvartal af 2004 var omtrent 7.400, er det i skrivende stund kun lidt over metallere, der modtager efterløn. Et sidste tal der understreger efterlønnens faldende betydning er den såkaldte tilgangsfrekvens til efterløn, der måler antallet af nye efterlønsmodtagere som andel af antallet af a-kassemedlemmer i aldersgruppen år. Udviklingen i tilgangsfrekvensen har også været faldende siden år Det kan ses af figur 3 nedenfor. 5 Danmarks Statistik 3
4 Gns. alder ved efterløn Figur 3. Tilgangsfrekvens til efterløn Gennemsnitsalder ved overgang til efterløn er steget blandt Metals medlemmer Som det kan ses af nedenstående figur, er gennemsnitsalderen blandt Metals medlemmer steget med et halvt år i perioden Figur 4. Alder ved overgang til efterløn blandt Metals medlemmer 7 61,9 61,8 61,7 61,6 61,5 61,4 61,3 61,2 61,1 61,0 60, År 6 Arbejdsdirektoratet, Bruttotilgang til efterlønnen 7 Metals a-kasse. 4
5 Til gengæld er der sket et lille fald fra 2009 til Det må antages at skyldes forværringen på arbejdsmarkedet i 2008 og Sundhedstilstand og uddannelse er dårligere blandt efterlønsmodtagere En af statsministerens helt grundlæggende påstande i forbindelse med sin nytårstale var, at efterlønsmodtagere er som alle andre. Han sagde: Fakta er, at efterlønnerne er stort set ligesom alle os andre. De er både sygeplejersker, håndværkere, gymnasielærere og jord- og betonarbejdere. Og langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. Statsministerens udsagn er decideret forkert. Både når det kommer til uddannelse og helbred, ligger efterlønnerne i den dårlige ende. AE-rådet har i påvist, at dem der går på efterløn lever kortere end dem, der bliver på arbejdsmarkedet. Mænd der går på efterløn lever således 2,2 år kortere, end mænd der fortsætter i beskæftigelse. Det tilsvarende tal for kvinder er 1,3 år. 8 På samme måde forholder det sig med uddannelse. Der er markant overvægt blandt ufaglærte og faglærte blandt dem der går på efterløn. Således udgør de faglærte 44 pct. og de ufaglærte 39 pct. af alle efterlønsmodtagere. Det er i alt 83 pct. af efterlønsmodtagerne. Samtidig udgør dem med lange videregående uddannelser sølle 2 pct. af dem der modtager efterløn. Det kan ses af figur 5 nedenfor. Figur 5. Efterlønsmodtagernes uddannelsesbaggrund 9 Lang videregående Mellemlang udd videregående udd 2% 12% Kort videregående udd 4% Ufaglærte 39% Faglærte 43% 8 AE, Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere, 8. marts AE, Hvem er efterlønsmodtagerne i Danmark?, 7. juni
6 Det kan altså konkluderes, at Statsministeren enten ikke aner, hvad han taler om eller også decideret lyver, når han i offentligheden påstår, at efterlønnerne er stort set ligesom alle andre. Det er de ikke. De har generelt set en kortere uddannelse og et dårligere helbred. Et stort flertal af metallerne indbetaler til efterløn Statsministerens forslag om at fjerne efterlønnen vil ramme metallerne hårdt. Et meget stort flertal af vores medlemmer indbetaler nemlig til efterløn. Dermed er der mange af Metals medlemmer, der vil se deres efterlønsdrømme briste, hvis statsministeren får magt som han har agt. Samlet set indbetaler hele 71 pct. af medlemmerne i Metals a-kasse til efterløn. Der er dog stor forskel på, hvor meget de forskellige aldersgrupper betaler. Som hovedregel betaler de ældste medlemmer oftere ind til efterløn end de yngre medlemmer. Fx indbetaler 57,3 pct. af medlemmerne mellem 30 og 34 år til efterløn, mens det tilsvarende tal for medlemmerne i aldersgruppen år er 93,3 pct. Det kan ses af figur 6 nedenfor. Figur 6. Andel af Metals medlemmer, der indbetaler til efterløn Alder Andel der inbetaler til efterløn Gennemsnit Som det kan ses er det næsten 100 procent af de årige, der indbetaler til efterløn. Omvendt er det en noget lavere andel af de yngre medlemmer. 10 Pensionsstyrelsen, A-kassemedlemmer der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september
7 Samlet set indbetaler omtrent metalarbejdere til efterløn. Hvor mange der indbetaler på hvert enkelt alderstrin fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 1. Indbetalere til efterløn fordelt på alderstrin 11 Alder Antal I alt Regeringen har endnu ikke fremlagt sit konkrete bud på udformningen af afskaffelsen af efterlønnen. Den har dog meldt ud, at alle under 45 år mister sin ret til efterløn. Isoleret set vil det koste lidt over medlemmer af Metals a-kasse, der i dag indbetaler til efterløn, mulighed for at gå på efterløn. Det udgør lidt over 40 procent af dem, der i dag indbetaler til efterløn. Hvor meget de øvrige medlemmer dem i aldersgruppen år vil miste af deres efterlønsmuligheder er endnu uvist. Regeringen har indtil videre formuleret det sådan, at: for dem der er tæt på at gå på efterløn, vil der ikke blive ændret noget og for de resterende foreslår vi at ændre efterlønnen på en måde, så ændringerne bliver størst for de yngste årgange og mindst for de ældste. Hvad det konkret dækker over er endnu en stor gåde. Fx er det totalt uklart, hvordan regeringen definerer det at være tæt på at gå på efterløn. Om det er 1, 2 eller 5 år er helt uvist. Tilbage står dog, at en meget markant andel af medlemmerne i Metals a-kasse vil blive ramt, hvis regeringen får held med sit forslag om afskaffelse af efterlønnen. Vel og mærke mennesker, der i årevis har indbetalt til efterlønnen i den tro, at politikerne ville holde deres løfte og give dem mulighed for at gå på efterløn efter et langt og hårdt fysisk arbejdsliv. Et markant flertal af Metals medlemmer er presset på efterløn Dansk Metal har i en undersøgelse spurgt de medlemmer der gik på efterløn i 2009, hvad årsagerne var til, at de valgte at benytte ordningen. Resultatet var klart. Et markant flertal af efterlønnerne går på efterløn af årsager, der bunder, at der ikke længere er plads til dem på arbejdsmarkedet. Meget tyder på, at de fleste havde foretrukket at blive på arbejdsmarkedet, men at det er nedslidning, ledighed, pres fra arbejdsgiverne eller manglende seniorpolitik på 11 Pensionsstyrelsen, A-kassemedlemmer der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september
8 arbejdspladserne, der er den altoverskyggende årsag til, at Metals medlemmer bliver tvunget væk fra arbejdsmarkedet. Resultatet af Metals undersøgelse ses af figur 7 nedenfor. Figur 7. Årsager til at Metals medlemmer gik på efterløn i 2009 Hvad var hovedårsagen til at du valgte at gå på efterløn? Svigtende helbred 24,7% På grund af ledighed 21,9% Ingen eller mangelfuld seniorpolitik 13,3% Pres fra arbejdsgiveren 12,5% For højt arbejdstempo 8,7% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% Metals undersøgelse viste også, at omtrent 40 pct. af dem der gik på efterløn i 2009 også gjorde det fordi de gerne ville have noget mere fritid. Mindst 6 ud af 10 efterlønsmodtagere ville dog hellere være blevet på arbejdsmarkedet, hvis de havde haft mulighed for det. Samtidig viser Metals undersøgelse også, at det for mange ville have haft betydning for deres valg om at gå på efterløn, hvis mulighederne for fx at gå på deltid havde været bedre. Hele 50 pct. af dem der gik på efterløn i 2009 ville det således have haft betydning for deres beslutning om at gå på efterløn, hvis de var blevet tilbudt at gå på nedsat tid. Desværre er der ikke meget der tyder på, at arbejdsgiverne er interesseret i at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt for seniorerne. Kun 38 pct. af virksomhederne har overhovedet spurgt deres medarbejdere om de var villige til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens hele 60 pct. af virksomhederne slet ikke har spurgt deres medarbejdere om de ville blive længere på arbejdsmarkedet. Det ses af figur 8 nedenfor. 8
9 Figur 8. Andel af arbejdsgivere der har spurgt deres medarbejdere om de vil blive Har din arbejdsgiver spurgt om du vil blive længere på arbejdspladsen? 37,8% 62,2% Afskaffelse af efterlønnen hæver tilbagetrækningsalderen med op til 11 år I debatten om efterlønnen virker det til, at det slet ikke er gået op for den brede offentlighed og de fleste meningsdannere, at de ændringer af tilbagetrækningsalderen, der blev indgået i forbindelse med Velfærdsforliget i 2006 hæver både efterlønsalder og pensionsalder meget markant. Som det kan ses af nedenstående figur 9, stiger tilbagetrækningsalderen ganske markant med den politiske aftale, der allerede er indgået. Det skyldes, at det i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006 blev aftalt at indeksere tilbagetrækningsalderen så denne gradvist hæves, når vores gennemsnitlige levealder stiger. Mens efterlønsalderen for en 45-årig vil være 63 år, vil den for en 20-årig være 66½ år. Tilsvarende vil pensionsalderen være henholdsvis 68 og 71½ år. En afskaffelse af efterlønnen vil for mange mennesker derfor betyde, at det tidligste tilbagetrækningstidspunkt med et knipseslag stiger med over 10 år. 9
10 Figur 9. Tidligste tilbagetrækningstidspunkt med nuværende regler 12 Den meget markante hævelse af tilbagetrækningsalderen som blev indgået med Velfærdsaftalen fra 2006 kan illustreres ved, at den forøger det samlede arbejdsudbud med omtrent personer i år Til sammenligning taler regeringen om, at en afskaffelse af efterlønnen vil hæve arbejdsudbuddet med omtrent personer. 14 Det er derfor mærkværdigt, at det er afskaffelsen af efterlønsreformen, der i offentligheden er blevet italesat som den stærke medicin, når den allerede vedtagne reform har langt større samfundsøkonomisk betydning. Af nedenstående tabel 2 fremgår, hvad den tidligste tilbagetrækningsalder vil være hvis statsministeren får held med sit ærinde om at afskaffe efterlønnen samt hvor meget tidligste tilbagetrækningsalder i så fald vil være steget i forhold til de gældende regler. Tabel 2. Tidligste tilbagetrækningsalder hvis efterløn afskaffes 15 Nuværende alder (år) Tidligste tilbagetrækningsalder (år) Stigning i forhold til nuværende regler (år) Det er vist åbenlyst for enhver, at tilbagetrækningsalderen stiger uacceptabelt meget, hvis efterlønnen afskaffes. De færreste smede, jord- og betonarbejdere eller kassedamer vil efter et langt liv i arbejde kunne holde til at arbejde i så lang tid. 12 AE, Kender du din pensionsaldser?, 22. februar Det fremgår klart af Konvergensprogrammet 2009, s Se plancher fra Pressebriefing om tilbagetrækningsreform, Finansministeriet, 3. januar AE, Kender du din pensionsaldser?, 22. februar
Af Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereKender du din pensionsalder?
Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereOPLYSNINGER OG STATISTIK
OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereOpgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016
N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereEfterlønsordningen efter 2012
AK-Samvirke Efterlønsordningen efter 12 Status efter at folk kunne få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit i 12 Michel Klos -12-13 Efterlønsordningen efter 12 På baggrund af Aftale om en senere tilbagetrækning
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereA-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009
A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereAftale om senere tilbagetrækning
11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Læs mereFagforeninger mister fortsat medlemmer
1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereÆldre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereRegeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen
Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereÆldre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆldre Sagen December 2014
ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereEfterløns- og overgangsydelsesstatistik for 2000
Efterløns- og overgangsydelsesstatistik for 2000 27.812 personer overgik til efterløn i 2000, heraf 12.890 personer på ny efterløn 156.509 personer var på efterløn ultimo 2000 22.672 personer var på overgangsydelse
Læs mereEfterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere
Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereOpgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012
NOTAT Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. november 2012 19. marts 2013 2012-958 8. kontor/mad Statistik Der er normalt ført statistik over indbetalte efterlønsbidrag pr.
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereEfterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mere... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform
... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mereStatus for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag
AK-Samvirke analyse Status for de første fem måneders udbetaling af efterlønsbidrag 37 pct. af de efterlønsberettigede har valgt at træde ud af ordningen og har hævet deres bidrag Michel Klos 13-09-2012
Læs mereKonsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs mereSkal du hæve din efterløn?
Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereA-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008
A-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2008. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereBG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007
24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med
Læs mereFremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen
Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene
Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereAntal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning
4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mere3F s ledighed i december 2011
Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden
Læs mereNæsten to ud af tre mener, at politikerne har for lidt fokus på, at mange lønmodtagere bliver slidt ned, før de når alderen for folkepensionen.
HOLDER JEG TIL PENSIONSALDEREN? To ud af tre danskere: Nedslidte skal have mere hjælp Af Cecilie Agertoft Tirsdag den 13. februar 2018 Politikerne bør hjælpe nedslidte langt mere, end de gør nu. Det mener
Læs mereDokumentation af beregningsmetode og kilder
Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2007. Indbetalinger af efterlønsbidraget er
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereSkal du hæve din efterløn eller ej?
Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne
Læs mereUndersøgelse: Hvor mange vil framelde sig efterlønsordningen og have deres bidrag udbetalt skattefrit? Hvad vil de bruge pengene til?
10. oktober 2011 Undersøgelse: Hvor mange vil framelde sig efterlønsordningen og have deres bidrag udbetalt skattefrit? Hvad vil de bruge pengene til? Specialudgave til FOA s a-kasse Baggrund for analysen
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereSeniordage koster kommunerne arbejdskraft
Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage skal sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, men trækker stik mod hensigten mere og mere arbejdskraft ud af kommunerne og har meget
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 20. december 2017 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Epinion har for LO i november 2017 spurgt 7.413 personer i alderen 18-75 år om en række spørgsmål vedrørende helbred,
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET April 19 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 19 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik E. Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: April 19 INDHOLD 1. Den
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mere3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Læs mereNETØK. 18. oktober 2013. Verner Sand Kirk. www.ak-samvirke.dk 1. Copyright AK-Samvirke
NETØK 18. oktober 2013 Verner Sand Kirk www.ak-samvirke.dk 1 Statsministerens nytårstale 1. januar 2011 Efterlønnen koster 16 milliarder kr. hvert år. Om året! Hvert år! Fakta er, at efterlønnerne er stort
Læs mereAnalyse. Velfærdsforliget skal holde til 2055, hvis finanspolitikken skal være holdbar. 28. juni Af Niels Storm Knigge
Analyse 28. juni 219 Velfærdsforliget skal holde til 255, hvis finanspolitikken skal være holdbar Af Niels Storm Knigge De offentlige finanser i Danmark er betydeligt holdbare populært kaldet overholdbarhed.
Læs mereUdbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?
Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereAntallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri
Læs mere