PRAKTISKE TIPS TIL BEBOERNE I EJERFORENINGEN BRØNDKILDE I det følgende listes nogle oplysninger og tips, som beboeren i det daglige kan have brug for. I det omfang oplysningerne ikke er tilstrækkelige, kan beboeren henvende sig til bestyrelsen, incl. suppleanter, eller til viceværten. Ejendommens administration: Dan-Ejendomme A/S Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup Tlf. 70 30 20 20 Fax 70 30 20 21 Administrator Anders Jensen aje@dan-ejendomme.dk Ejendommens vicevært er: P. Vesterholm Rengøring A/S Kærsangervej 16 4683 Rønnede Tlf. 56711800 Fax 56711979 Tilsynsførende - Dorte tlf. 25268208 Der er også mulighed for at give beskeder til viceværten via postkassen i vaskeriet i kælderen mellem Brøndkærvej 11 og 13. Derudover henvises der til foreningens hjemmeside: www.broendkilde.dk Affaldsskakter I ejendommen forefindes skakter til bortskaffelse af dagrenovation, alt affald skal være i poser som er lukket således at affaldet ikke spredes i eller udenfor containeren i bunden af skakten. Der modtages med mellemrum klager fra renovationsselskabet og viceværten som har arbejdet med bortskaffelse og oprydning. Vis hensyn til dem som arbejder for Dig. Altaner Eventuelle blomsterkasser skal være placeret på altanernes indvendige side. Der må ikke opsættes synlige net på altanerne. Der må ikke lægges tæpper på altanerne af hensyn til fugt og gennemtæring, der må ikke grilles. Det påhviler beboeren at holde duer borte fra altanerne, og duer må under ingen omstændigheder fodres.
Aviser og papir I gården er der genbrugscontainere til pap, aviser/papir og batterier. Hvis de er fyldte, må man ikke efterlade pap eller andet papir ovenpå eller ved siden af containere. Det skal smides i de almindelige affaldscontainere. Barnevogne Barnevogne og lign. må kun kortvarigt anbringes under trapperne i opgangen. Der henstilles til rummet ved siden af vaskekeriet på Brøndkærvej, som er beregnet til parkering af barnevogne. Biler Biler må alene holde i gården i forbindelse med vask og lignende. Der må ikke parkeres i gården, heller ikke i forbindelse med nytårsaften. Der skal altid være fri og uhindret passage for brandkøretøjer og skraldebiler. Cykler Der er plads til cykler i ejendommens 3 cykelkældre i gården, samt i stativet, der vender mod Søndermarken. Der må ikke parkeres cykler andre steder i gården. Der henstilles til at kasserede cykler og løse dele til cykeler ikke efterlades og dermed optager plads i cykelkældrene. Bestyrelsen foretager med jævne mellemrum oprydning i ubrugte cykler. m.v. Cykler som henstår i længere tid henvises til langtidsparkeringen i cykelkælderen, Brøndkærvej 11 til 13, indgang fra gården. Der må ikke parkeres benzinkøretøjer i cykelkældrene. Elevatorer Der findes elevatorer i opgangen på Brøndkærvej 15 og Bykildevej 7. Pas på ikke at røre foldedørene i elevatorerne. Selv en let berøring kan få systemet til at gå i stå af sikkerhedshensyn. Det samme kan ske, hvis man taber noget ned i rillerne, som dørene kører i. Elevatorerne er udelukkende til persontransport. Ved anden brug hæfter brugeren selv for evt. skader. Fester Der henstilles til at beboeren varsler egen samt naboopgange via opslag forinden afholdelse af fester eller andre begivenheder. Vinduerne skal holdes lukkede, så længe der spilles "høj" musik.
Fællesareal Alle ejendommens fællesarealer skal holdes fri for private sager. Det gælder også sko og støvler på trappearealet. Det kan genere passage, samt ved trappevask. Ligeledes må flyttekasser, møbler og lignende ikke opbevares på fællesarealet, hensatte effekter fjernes uden yderligere varsel, hvis bestyrelsen skønner det nødvendigt. Fællesvaskeri Ejendommen har 2 fællesvaskerier, incl. Tørre - og rullerum, der forfindes reservationstavle i vaskerierne. På Brøndkærvej 11 til 13 forefindes vaskemaskine på 7,0 kg, tørretumbler, strygerulle, samt 2 tørrerum. På Bykildevej 7 forefindes vaskemaskine på 5,0 kg, der er tørrerum på Bykildevej 7 til 9. Der må kun vaskes i tidsrummet kl. 07.00 til kl. 22.00. I vaskerierne finder Du vejledning om brug af maskinerne, samt priser. Brugt emballage må ikke efterlades i vaskerierne. Tøj i maskinerne skal fjernes og må ikke efterlades i vaskerummet. Låse til reservationstavlen følger lejligheden. Hvis nøglen ikke er overdraget i forbindelse med overtagelsen af lejligheden kan ny lås udleveres ved henvendelse til formanden, der afregnes til dagspris. Husk at overholde tiderne, hvis man ikke har anvendt sin reserverede vasketid efter 15 min. fra periodens start, kan øvrige beboere frit anvende maskinen herefter. Hold rummet og maskinerne rene og pæne, vaskekurve må ikke tages med op i lejlighederne. Fælles vand- og elforsyning Ingen beboere må selv lukke for fælles vand eller elektricitet i en opgang. Grill I kælderrummet ved siden af vaskeriet på Bykildevej "grillplads" findes flere fælles havegrill som Du kan benytte. Grillene Skal rengøres og stilles tilbage i rummet efter brug, efterfølgende dag. Grillning skal finde sted på græsplænen. Udbrændte grillkul tømmes ud i "spanden" i haven. Der må ikke grilles på altanerne. Havemøbler I sommerperioden opstilles havemøbler til fri benyttelse på græsplænen. Havemøbler og lign. til fælles brug må ikke tages med op i lejlighederne eller ud af gården.
Hobbyrum I kælderen Bykildevej 7-9 findes et lille hobbyrum, som ejendommens beboere frit kan benytte. Der er opstillet en hobbybænk. Værktøj skal Du selv medbringe. Husk at overholde ejendommens tider mht. ro. Husk oprydning. Håndværker Ingen beboere må på egen hånd bestille håndværkere til faciliteter, der vedrører ejendommens ansvar. Dette skal altid gå igennem formanden/viceværten. Husdyr Det er tilladt at holde almindelige husdyr. Ejeren skal dog påse, at husdyr ikke generer øvrige beboere - også hvad angår støj. Husdyr skal være i snor eller lign. på ejendommens areal, og eventuelle "efterladenskaber" skal straks fjernes af ejeren. Navneskilt Beboeren sørger selv for navneskilt på egen dør. De små skilte i dørtelefonerne ved gadedøren samt tavlen i opgangen, skal skiftes når nye boboere kommer til. Beboeren kontakter selv viceværten som sørger for dette. Klistermærker og lign. må ikke benyttes. Ro Lyd fra radio, TV og lignende skal normalt holdes på et niveau, hvor naboer ikke generes. Fra kl. 20.00 til kl. 08.00 må der ikke bores, hamres eller lignende. Fra kl. 22.00 til kl. 08.00 må der alene spilles dæmpet. Røgalarmer Der henstilles til, at der i alle lejlighed findes røgalarmer. Det er beboerens eget ansvar at sikre sin egen lejlighed og få placeret røgalarmerne på de strategisk rigtige steder. Det vil sige ved rumadskillelser og yderdør.
Storskrald Ejendommen har ikke en permanent container stående til storskrald. Den inderste del af cykelkælderen ved porten fungerer som storskraldsrum. Rummet tømmes i forbindelse med afhentning, pt. fredag i ulige uger. Der må ikke kastes nogen form for storaffald ned gennem affaldsskakterne. Storskrald må kun hensættes i storskraldrummet. Byggeaffald hører ikke under storskrald, og det er derfor beboerens eget ansvar at bortskaffe dette. Yderligere definition af storskrald findes på den ophængte seddel ved rummet. Toilet i gården I krogen mellem de to fløje af bygningerne findes et gårdtoilet, kontakt bestyrelsen hvis Du skal bruge toilettet i forbindelse med et arrangement, nøgle kan lånes. TV- og radioforsyning Ejendommens TV- og radioforsyning kommer fra Tele Danmark Kabel TV (hybridnettet). Er der tvivl om frekvenser eller fejl ved anlægget skal henvendelsen ske til Tele Danmark Kabel Tv tlf. 80804050 - Fejlmelding Service. Der må ikke foretages ændringer på kabelføring og stikdåser i lejlighederne. Beboeren sørger selv for forlængerledninger. Udlejning af lejlighed Bestyrelsen tilsigter at byde alle nye beboer velkomne i ejendommen både ejere og lejere. Hvis en ejer ønsker at leje sin lejlighed ud, får ejendommens administrator ikke nødvendigvis besked om dette. Ejeren, lejeren bedes derfor kontakte bestyrelsen. På den måde kan vi fra bestyrelsens side byde velkommen og orientere om praktiske ting i ejendommen. Dette er til glæde for både ejer og lejer. Vandforbrug Vær opmærksom på, at vandforbruget holdes på et minimum. Løbende toiletter og vandhaner med utætte pakninger er med til at øge vandforbruget på en uhensigtsmæssig måde. Øget vandforbrug er medvirkende til højere fællesudgifter. Det er beboerens eget ansvar at checke installationerne i lejligheden. Bestyrelsen opfordrer beboeren til at gemme disse praktiske tips. Såfremt der elles måtte være tvivlsspørgsmål, står bestyrelsen gerne til rådighed. Der henvises i øvrigt til ejendommens vedtægter. Hilsen bestyrelsen.