Omtale 12/10 (fuldt gengivet) Tandlæge Meldorf-Hanssen død. Han fandtes i Morges, ramt af en Hjertelammelse. Tandlæge Meldorf-Hanssen, Nykøbing, er i Aftes pludseligt død. Han havde Besøg af en Sygeplejerske, der forlod ham Kl. 10, og da var der intet usædvanligt at mærke paa ham. Kl. 11 kom hans Husbestyrerinde hjem. Hun saa, at der var Lys i Soveværelset og mente, at han var ved at gaa til Ro eller laa og læste. I Morges, da hun stod op, brændte Lyset fremdeles, og da hun kom ind, laa Meldorf-Hanssen død paa Gulvet, kun iført sin Natdragt. Kredslæge Jensen, som blev tilkaldt, kunde kun konstatere, at Døden længst var indtraardt, formentlig som Følge af Hjertelammelse. Meldorf-Hanssen blev godt 70 Aar gammel. Han kom til Nykøbing i Slutningen af 90 eme som Byens første Tandlæge og oparbejdede her en betydelig Praksis, som dog tabte sig noget efterhaanden som han fik Konkurrence fra yngre Kræfter. Han nød Anseelse som en dygtig Tandlæge og var tillige kendt som en jovial og gemytlig Mand, der ofte gav sine Patienter en munter Historie i Tilgift til Behandlingen. Han var tillige en meget interesseret Mand ogsaa paa det politiske Omraade. Officielt var han Venstremand, men han var en kritisk Enspændernatur, hvilket vel antageligt var en medvirkende Aarsag til, at han ikke kom til at spille nogen Rolle i det politiske eller kommunale Liv. Ogsaa hans Hustru døde ganske pludseligt for nogle Aar siden. Han efterlader to Børn, hvoraf Sønnen er Lærer i Korsør, medens Datteren er bosat i København. Omtale 16/10 (fuldt gengivet) Alderdomshjemmet i Nykøbing. Bliver De Gamles Hjem færdig til Indflytning til November? Dette Spørgsmaal rettes i denne Tid jævnlig til Byggeudvadgets Formand, der besvarer Snørgsmaalet baade med Ja og Nej. At faa hele Bygningen færdig inden 1. November ligger udenfor Mulighedens Grænse. Dette har Udvalget allerede længe været klar over, og derfor har man ogsaa maattet udvise stor Forsigtighed med at give Løfte om Optagelse. Men en halv Snes Mennesker har man givet saadan Løfte, og disse har derfor sagt deres nuværende Lejligheder op. Disse Mennesker er Udvalget derfor nødt til at skaffe Plads til og dette vil forhaabentlig ogsaa lykkes. Det er nu snart et Aar siden, at Bygningen blev udbudt I Licitation. Men de forskellige Haandværkere har i det forløbne Aar været saa stærkt optaget af anden Byggevirksomhed, at Alderdomshjemmet er gaaet frem i et meget langsomt Tempo. I disse Dage arbejdes der imidlertid i forceret Tempo, og man venter at kunne faa Stueetagen færdig til Indflytning til 1. November, og forhaabentlig vil alle Haandværkerne med Undtagelse af Malerne være ude af Huset til den Tid. Disse vil ogsaa kunne naa at blive færdig med de Lokaliteter, der nødvendigvis skal tages i Brug til den Tid. Men den officielle Indvielse af Hjemmet vil først kunne finde Sted paa et senere Tidspunkt, naar det hele er i Orden. Omtale 16/10 (fuldt gengivet) Dommen blev stadfæstet. Ogsaa Landsretten fandt, der var Skyld paa begge Sider. Paa Hjørnet af Grundtvigsvej og Billesvej i Nykøbing S. skete der den 21. Marts i Aar et Sammenstød mellem to Biler, hvis Førere var Vognmand Poul Poulsen Nygaard og Murermester C. T. Nielsen, begge af Nykøbing. Dommeren i Nykøbing fandt, at der havde været lige stor Skyld paa begge Sider, hvorfor hver af Parterne burde bære Halvdelen af Skaden paa Bilerne, der udgjorde ca. 600 Kr. Vognmand Poulsen Nygaard, der mente, at han havde Krav paa, at Nielsen dømtes til at betale ham 340 Kr. i Erstatning, appellerede til Landsretten, men her blev Dommen i Gaar stadfæstet.
Omtale 20/10 (fuldt gengivet) Afvandingen af Ringholms Jorder. Afvandingskommissionens Plan gaar ud paa Oprettelses af et Digelag for alle Lodsejere, medens Pumpelaget begrænses. Afvandingskommissionen, der blev nedsat som Følge af Bruddet paa Ringholmsdæmningen, holdt i Gaar Møde i Nykøbing. Kommissionen foretog først et Syn af de Arealer, der omfattes af Afvandingen og samledes derefter med de respektive Lodsejere til et Møde i Byraadssalen. Med Undtagelse af ganske enkelte var alle Lodsejerne til Stede. Dommer Neergaard gav som Kommissionens Formand Oplysning om, hvad der var passeret siden sidste Kommissionsmøde. Dengang havde man forelagt Udkast til en Løsning paa Basis af, at der blev dannet et Dige- og Pumpelag, til hvilke alle de respektive Lodsejere var pligtige at yde Bidrag, fordelt efter Andele i Forhold til den Interesse, de enkelte Lodsejere havde i Afvandingen. Mod den skitserede Ordning var der fremkommet fire Indsigelser, hvilket har foranlediget, at Kommissionen har ændret sin Skitse derhen, at der dannes et Digelag med den begrænsede Opgave at sørge for at holde Diget i en saa forsvarsdygtig Stand, at det kan modstaa fremtidige Angreb fra Havet. Medlemmer af dette Digelag skal alle de Lodsejere være, hvis Jorder er udsat for at lide Overlast ved i et eventuelt Brud paa Dæmningen. Pumpelaget skal derimod kun omfatte Ringholm samt de tre Ejendomme, der tilhører Avlsbrugerne Harald Petersen og Peter Hansen samt Vognmand Chr. Madsen for en Del af sin Ejendom Egenæs. Han skal aarligt betale 10 Kr. medens de to førstnævnte skal betale hver 50 Kroner aarlig til Laget, medens Resten af Pumpeudgiften paalægges Ringholm med Forpligtelse til at holde Vandstanden nede paa et bestemt Niveau. Dette Vedtægtsudkast vil nu blive fremlagt til Eftersyn paa Dommerkontoret, hvortil eventuelle Klager maa være indgivet inden 28. Oktober. Lørdag den 21. November samles Kommissionen igen for endelig at afsige Kendelse. Omtale 30/10 (fuldt gengivet) Sygekassen flytter. Nykøbing Sygekasse, der i en lang Aarrække har haft Kontor paa Hjørnet af Nørregade og Nordvestvej, holder paa Søndag Flyttedag til Ejendommen Grundtvigsvej 25, som man købte af Lotterikollektrice Frk. Pingel, umiddelbart før hun døde. Fra paa Mandag tages de nye Kontorlokaler i Brug. Omtale 31/10 (fuldt gengivet) Ny Leder paa Nykøbing Telefoncentral. 1. Januar 1937 trækker Forstanderinde Frk. Petersen, Nykøbing Telefoncentral, sig tilbage paa Grund af Svagelighed efter i 30 Aar at have ledet Centralen. Umaadelig afholdt har hun været af alle Abonnenterne, som har lært hende at kende som en elskværdig og pligtopfyldende Dame. Som Frk. Petersens Efterfølger er antaget Frk. Nicoline Christensen, Faxe.
Omtale 16/11 (fuldt gengivet) Købmand Carl Jensen Vedde pludselig død. Natten mellem Lørdag og Søndag er Seniorchefen for Firmaet Carl Jensen & Søn, Nykøbing, pludselig afgaaet ved Døden. Carl Jensen-Vedde, der blev 66 Aar gl., plagedes for nogle Aar siden af en Hjertesygdom, men i de sidste otte Aar har han ingen Mén følt deraf, og man ansaa ham for fuldstændig helbredet. Natten mellem Lørdag og Søndag blev han imidlertid syg, og Læge Lind blev tilkaldt. Denne saa straks, at det drejede sig om et Tilfælde af Hjertekrampe og beredte sig til at give Patienten en Indsprøjtning. Men forinden Lægen naaede at faa fyldt Sprøjten, drog Carl Jensen det sidste Suk, og alle Forsøg paa at bringe Hjertet i Funktion igen var forgæves. Med Carl Jensen-Vedde er en særpræget Personlighed gaaet bort. Oprindelig var han Møller og i mange Aar Indehaver af Stenmagle Mølle og Bageri, men ved Siden heraf drev han en udstrakt Hestehandel. Han levede efter Formlen: Den ene Skilling kaster ikke den anden bort, og vejrede han en Chance, betænkte han sig ikke paa at gribe til. Undertiden var hans Dispositioner præget af Vovemod, og som Udtryk herfor maa det vel ogsaa betegnes, at han, der gennem Krigsaarene havde samlet sig en betydelig Formue, pludselig 1921 kastede sig ind i en hel ny Genre ved at købe A/S. I. H. Hansens Forretning her i Nykøbing. Det var en Købmandsforretning med Millionomsætning han gik ind til, og af dens forskellige Grene var der faktisk kun Foderstofhandelen, som han selv havde Indsigt i. De Aar, hvor Carl Jensen har drevet Forretning her paa Pladsen, har været præget af de stærkt skiftende Konjunkturer, under hvilke mangt et Storhandelsforetagende er sunket i Grus. Firmaet Carl Jensen & Søn gik heller ikke fri af Uvejret. Men ogsaa under dette viste dets Indehaver sig i Besiddelse af den tilbørlige Snarraadighed. Han lod Forretningen gaa over til Aktieselskaber, nemlig A/S. Nykøbing Trælasthandel, der overtog alt vedrørende Bygningsmaterialer, og et andet under det gamle Firmanavn, der førte den øvrige Forretning videre, og med ham selv som Seniorchef for begge Selskaber, medens hans to Sønner blev Meddirektører, en paa hvert Felt. Der var det Særkende ved Carl Jensen-Vedde, at hvad enten han sejlede i smult Vande eller Bølgerne gik højt om Skuden, saa tabte han ikke Hovedet, saa lidt som det formaaede at gøre Skaar i hans rolige og vennesæle Optræden. Han var født Bonde, og han blev ved med at være Bonde, dus med hele sin Kundekreds, jovial og indtagende i hele sin Færd. I en enkelt Periode var han Medlem af Byraadet, valgt af Venstre, men dette var en Forbier. Det kommunale Arbejde var ikke i Stand til at aftvinge ham Interesse, og da valgperioden var omme, skyndte Carl Jensen-Vedde sig at blive frigjort herfor, saa han helt og fuldt kunde hellige sig Forretningen. Omtale 5/12 (fuldt gengivet) Alderdomshjemmet i Nykøbing staar nu færdigt. Der bliver ingen officiel Indvielsesfest, men Byraadet indbyder alle med Interesse for Hjemmet til at aflægge Besøg paa det Søndag og Mandag. Som vistnok en af de sidste i Rækken af Provinsbyer har Nykøbing nu faaet sit Alderdomshjem. Naar det ikke er sket tidligere, skyldes det flere Omstændigheder, men dog ikke, at Byens Styrelse ikke tidligere har forstaaet Trangen til et saadant Hjem. Da Byraadet i 1920 købte Amtstuegaarden, var det saaledes med den Bagtanke at indrette Alderdomshjem i en af Gaardens Fløje. Naar dette ikke blev til Alvor, skyldtes det flere Aarsager, bl. a. et meget energisk Byraadsmedlems Anstrengelser for at spænde Ben for Planen ved at samle Udtalelser fra Byens Aldersrentenydere om, at de frabad sig at bo paa et Alderdomshjem. Medens disse Drøftelser stod paa, skete tillige det, at Byggeudgifterne gik op i formidable Højder. Endelig kom hertil, at Byraadet blev klar over, at den erhvervede Bygning daarligt vilde egne sig til Formaalet, og at den Ombygning, der nødvendigvis
skulde foretages, vilde blive saa bekostelig, at det bedre kunde betale sig at lade Amtstuegaarden være, som den var, og i Stedet opføre en helt ny Bygning til Alderdomshjem. Siden blev der talt om det Mand og Mand imellem, og under Budgetbehandlingen i 1929 vovede den radikale Finansordfører sig ud med en spagfærdig Udtalelse om de Reformer, den kommende Tid vilde komme til at beskæftige sig med. Som de vigtigste nævnede han en Modernisering af Hovedgadens Belægning og Rejsningen af et Alderdomshjem. Det viste sig, at det var taktisk uklogt af bemeldte Ordfører at nævne disse Fremtidsproblemer. De havde nemlig den Virkning, at man fra den saakaldte borgerlige Side greb Udtalelsen og paa Grundlag af denne startede en rasende Valgkampagne ved Valget kort efter, hvor man kaldte alt, hvad der i vor lille Stad fandtes af Bagstræb og Snusfornuft under Vaaben for at redde By og Borgere fra radikal Ødselhed og Ødelæggelse. Og man havde ogsaa det Held, at Agitationen virkede saa godt, at vort Parti led et føleligt Nederlag ved Valget. Det gik dog her, som det plejer: Tiden arbejdede for de radikale Tanker. For Hovedgadens Vedkommende endog i saa hurtig et Tempo, at to Aar efter var den moderne Gadebelægning en fuldbyrdet Kendsgerning tiltraadt og anbefalet af hele Byraadet! Alderdomshjemmet gik det knap saa rask med. Bestræbelserne herfor havde mange konservative Betænkeligheder at overvinde, men de blev overvundne. Nu staar De Gamles Hjem som en Kendsgerning, og det var med fuld Føje, at Byens Borgmester ved Rejsegildet kunde udtale, at det staar der i Kraft af en eenstemmig Beslutning i det samlede Byraad. Hjemmets Tilblivelse. Da der først var opnået Enighed i Byraadet om, at man vilde have et Alderdomshjem, gik det øvrige forholdsvis let. Lidt Uoverensstemmelse var der baade om Beliggenhed og Bygningstype, hvilket dog ikke affødte Gnidninger, og nu staar Hjemmet saa nogenlunde fikst og færdigt, fraregnet Haveanlægget, der maa vente til Foraaret. Arkitekt Marius Pedersen. Holbæk, fik overdraget Arbejdet med Udarbejdelse af Tegninger etc. Som Direktiver for sit Arbejde fik han, at man ønskede et Hjem med Plads til 25 Gamle, en jævn Bygning, forsynet med alle Nutidens Bekvemmeligheder, solid og holdbar i Udførelsen, men uden Anvendelse af unødvendige Udsmykninger. Nu, da Huset staar færdigt, vil vistnok omtrent alle, der ser det, være enige om, at Arkitekten fuldtud har løst sin Opgave. Den stilrene 2-Etagers Bygning af røde Mursten og med blaat Eternittag virker baade smuk og tiltalende. Men hvad har saa Hjemmet kostet? Helt nøjagtigt kan dette endnu ikke opgives, men ogsaa paa dette Omraade har Arkitekten holdt sig inden for de Direktiver, han fik, og som gik ud paa, at Byraadet tænkte sig en Byggeudgift af omkring 100,000 Kr., heri indbefattet Inventar. Ved Licitationen blev Arbejdet overdraget følgende Bygningshaandværkere: Murerarbejdet L. Svendsen, Tømrerarbejdet: Laur. Nielsen, Snedkerarbejdet: L. S. Poulsen, Malerarbejdet: P. M. Christoffersen, Blikkenslagerarbejdet: Alfred Bendtsen, der tillige tik overdraget Centralvarme, Vand, Gas og Sanitetsanlæg. Elektrisk Installation: E. Larsen. Den samlede Entreprisesum for alle disse Arbejder er 87.189 Kroner. Møblementet er fordelt - uden Licitation -, til Møbelsnedkerne Oscar Petersen, C. Bendixen, Adolf Nielsen og H. Mørch, ligesom det øvrige Inventar af forskellig Art er leveret af de stedlige Forretninger, nogenlunde skønsomt fordelt blandt disse. De samlede Regninger for Møbler og Inventar vil andrage ca. 10,000 Kroner, men som nævnt har man endnu ikke helt Klarhed over alle paaløbende Udgifter. Hjemmets Indretning. Ligesom Hjemmet tager sig godt ud i det Ydre, er det samme Tilfældet med de indre Regioner. Naar man fra Hovedindgangen kommer ind i Huset, fanges Øjet straks af de smukke, rolige Farver, der pryder saavel Væggene som Træværket i Korridorer og paa Trappegange. En bred og magelig Trappe fører til begge Etager. I Stueetagen ser man - lige ud for Trappen - gennem Glasdøre ind i den fælles Spisestue med rigelig Bordplads til 30 Personer monteret med et stilfuldt Spisestuemøblement i lys Eg. Midt gennem Bygningen og i hele dens Længde fører en 2 Meter bred Korridor, der i Sydgavlen ender i en saakaldt Solstue, eller Dagligstue, hvor de Gamle kan samles og snakke med hverandre. I Østsiden er hele Pladsen optaget af Beboelsesværelser for de Gamle, nemlig otte Enkeltværelser og et Dobbeltværelse, beregnet for Ægtepar. I Vestsiden er kun en Toværelsers Lejlighed. Den øvrige Plads er foruden af Spisestuen optaget af Anretterværelse, Køkken, Toiletrum samt et lille Thekøkken, beregnet paa, at de Gamle selv for egen Regning kan lave en Kaffetaar. Inddelingen er ens paa begge Etager kun med den Forskel, at den Plads, som Spisestue og Køkkenregioner optager i Stueetagen, paa 1. Sal er anvendt til Lejlighed for Bestyrerinden, Pigeværelse og to Sygeværelser. Ialt er der paa Hjemmet Plads til fire Ægtepar og sytten Enkeltpersoner. I Kælderetagen er et lille Værksted indrettet for Gamle, der ikke kan afstaa fra Fortidens
Sysler. Her findes ogsaa Hjemmets Ligstue. I øvrigt er Kælderen optaget af Kedel og Vaskerianlæg. Byggeriets Forsinkelse. Da Arbejdet for et Aar siden blev udbudt, lød Konditionerne paa, at det skulde staa færdigt til 1. August. Saaledes blev det dog ikke. Vinteren lagde Arbejdet Hindringer i Vejen, og Foraarets Lockout nye Hindringer. Dette forklarer dog ikke, at Huset ikke blev færdigt til Indflytning før 1. December. De fleste af Haandværkerne tog sig særdeles god Tid, for nogles Vedkommende endog i den Grad, at Arbejdet næsten fik Karakter af at være en Slags Fritidsbeskæftigelse. Dette gjaldt navnlig for Snedkerarbejdets Vedkommende, hvor Rekorden blev naaet. Denne store Forsinkelse medførte forskellige Ubehageligheder. Nogle Ansøgninger om Optagelse var fremkommet først paa Sommeren, og i Tillid til, at Hjemmet kunde staa færdig til 1. November, gav Udvalget de Paagældende Tilsagn om, at de kunde flytte ind til den Tid, hvorfor disse sagde deres respektive Lejligheder op. Til dem, der paa den Maade var blevet husvilde, maatte der skaffes Plads. Værelserne til dem blev bragt i Orden, men ellers flød Tingene i den ufærdige Bygning. De første fjorten Dage maatte de Gamle balancere mellem Høvlbænke og Murernes Baljer og finde sig i, at Huset fra Morgen til Aften genlød af Haandværkernes Tummel og Støj. Men det skal siges til de Gamles Ros, at de tog Forholdene med Anstand og godt Humør. Paa Hjemmet er nu optaget ti Personer. Naar der ikke allerede er flere, skyldes det, at Udvalget, da det saa, hvorledes det trak ud med Byggeriet, ikke turde give Tilsagn om Plads til Flyttedagen. Ud over den forholdsmæssige Fordyrelse af Driften, som en for lille Belægning naturligt maa medføre, er der dog ingen Grund til at sørge herover. Der er næppe Tvivl om, at Boligerne nok skal blive optaget i de kommende Aar, men i indeværende Finansaar maa Udgiften pr. Belægningsdag blive forholdsvis stor. En væsentlig Del af Generalomkostningerne er jo de samme, hvad enten Belægningen er stor eller lille. Som Bestyrerinde for Hjemmet har Byraadet ansat Frøken Anna Pyndt, en helbefaren paa dette Omraade, eftersom hun i de sidste tolv Aar har staaet i tilsvarende Virksomhed. Hendes Kvalifikationer var saa gode, at Byraadet eenstemmigt foretrak hende blandt de mange Ansøgere. Hun har kun virket her en Maaned, men dog længe nok til, at hvis de Gamle, der er flyttet ind paa Hjemmet, i Dag skulde vælge en Bestyrerinde, vilde Frøken Pyndt atter faa alle Stemmer! Nogen egentlig Indvielse af Hjemmet har der ikke været og vil heller ikke blive. Men Byens Skatteborgere har et rimeligt Krav paa at faa at se, hvorledes det nuværende Byraad har løst dette tidligere saa omstridte Problem. Derfor har Udvalget besluttet at slaa Dørene op paa vid Gab førstkommende Søndag og Mandag og indbyde enhver, der har Interesse derfor, til et Besøg paa Hjemmet i Tiden fra Kl. 14-17, hvor de da vil faa Lejlighed til at bese det i alle Enkeltheder.