DYRENES LAND en bæredygtig forvaltning af krondyr på Djursland 1. FORMÅL Dette er en skitse til et projekt, der skal udvikle og forbedre forvaltningen af kronvildt på Djursland. Målet er at opnå en naturlig udbredelse, bestandssammensætning og adfærd hos krondyr og samtidig øge dyrenes betydning som et aktiv for lokalsamfundet, herunder dyrenes oplevelses- og formidlingsværdi samt deres naturplejeeffekt. 2. HVEM STÅR BAG OG HVEM KAN VÆRE MED? Skitsen er udarbejdet af Dansk Jagtakademi i samarbejde med en række potentielle aktører, herunder Syddjurs Kommunes naturforvaltning. Det er rettet mod institutioner, virksomheder, ejendomme og myndigheder, der ser krondyr som et aktiv og vil bidrage til at gøre forvaltningen mere målrettet. Men der er ingen begrænsninger for, hvem der kan deltage i projektets udvikling og gennemførelse. 3. HVAD ER DER I VEJEN? Den nuværende forvaltning af krondyr på Djursland og i Danmark som helhed er præget af, at bestanden er vendt tilbage efter flere hundrede års fravær, uden at dette er fulgt af mål og midler i forvaltningen. Bestandene er klumpvis udbredte nogle steder med så store tætheder, at der er konflikter i forhold til jordbruget. Andre steder er der slet ingen dyr. Køns- og alderssammensætningen er unaturlig. Dyrenes adfærd er unaturlig. Begge dele som følge af en uhensigtsmæssig jagtforvaltning, der generelt kendetegnes ved alles kamp mod alle. Den nationale forvaltning er begrænset til nogle få jagtlovsredskaber, særligt jagttider. Den er ikke nuanceret i forhold til potentialet i lokalområder. Den bygger på, at dét der ikke kan lade sig gøre i hele Danmark, kan ikke lade sig gøre nogen steder. Projektet er et opgør med dette. Projektet ser jagt som et centralt virkemiddel, men er også et opgør med, at det kun er jagtlige interesser, der skal være bestemmende for bestandens udbredelse og udvikling og for dyrenes adfærd. 4. PROJEKTKONSTRUKTION Projektet består af en række delprojekter, der gennemføres individuelt. Disse støttes af et overordnet støtteprojekt, der bygger på adaptiv forvaltning, se skitse. 1
5. TIDSRAMME I ovenstående oversigt er angivet en tentativ tidsramme. Projektet forventet afsluttet 2018 med forventning om, at elementer videreføres permanent. 6. SLOGAN Projektet brandes under titlen Dyrenes land, der er den oprindelige benævnelse for Djursland. 7. PROJEKTOMRÅDE Det samlede projekt dækker hele Djursland, afgrænset af kysterne mod nord, øst og syd, og E45 og Randers Fjord med vest. Området er på ca. 150.000 ha. Delprojekter er typisk begrænset til delområder. 2
8. STRATEGIER Det samlede mål er at opnå en bæredygtig kronvildtforvaltning på Djursland, men aktørerne kan have forskellige strategier som baggrund for at deltage i og støtte projektet (what s in this for me?): For kommunerne og for lokalsamfundet som helhed kan projektet bidrage til at støtte bosættelse og landdistriktsudviklingen. Ligeledes er der centrale elementer, der kan støtte pleje af både skov lysåbne naturtyper. Strategisk kan projektet tjene som en videreudvikling af naturkvalitetsplaner og et forarbejde til kommende kommuneplaner. For den statslige vildtforvaltning kan undersøgelsen være et element i at udvikle en bæredygtig forvaltning af kronvildt i Danmark med Djursland som et pilot-område og afprøve forvaltningsmetoder. For private og offentlige lodsejere kan projektet anvise metoder til optimering af lokalforvaltning af hjortevildt, herunder styrke positive (oplevelser, jagt, økonomi, afsætning af vildtkød, pleje af beskyttede naturtyper etc.) og negative aspekter (skader på jordbruget). For borgere generelt kan projektet styrke oplevelsesmuligheder, for jægerne bedre jagtmuligheder. For institutioner, virksomheder og personer, der er baseret på naturformidling, kan projektet udvikle et oplevelses- og formidlingsaktiv både i kraft af dyrene som sådan, deres historie på Djursland og deres funktion som nøgleart i naturforvaltningen. 3
9. POTENTIELLE AKTØRER OG PARTNERE Projektidé udarbejdet af Niels Kanstrup (2016) Følgende institutioner og enheder ses som potentielle aktører og partnere i projektet. En del har været kontaktet og bidraget under udarbejdelse af nærværende skitse. Syddjurs og Norddjurs kommune Naturstyrelsen Københavns Universitet, IGN, Skovskolen DCE, Aarhus Universitet Dansk Jagtakademi Faunaforst Danmarks Jægerforbund / Jagtens Hus Djurslands Landboforening Danmarks Naturfredningsforening (lokalt) Nationalpark Mols Bjerge Molslaboratoriet Karpenhøj Naturcenter Skandinavisk Dyrepark Visit Djursland Hjortevildtgruppe og -laug Større private ejendomme på Djursland Jagtkonsortier Enkeltpersoner og ildsjæle. 10. POTENTIELLE FINANSIERINGSKILDER Projektet og delprojekterne forventes finansieret fra forskellige kilder. Følgende ses som de mest oplagte. Kommuner Private fonde (15. Juni Fonden, Ellab m.v). Offentlige/halvoffentlige fonde (Den Danske Naturfond, Jagttegnsmidler) Nationalpark Mols Bjerge Private bidrag 11. STØTTEPROJEKT OG DELPROJEKTER Det samlede projekt støttes og koordineres af en projektenhed, der har stabsfunktion og skal sikre fremdrift og engagement. Støtteprojektet skal Udvikle og støtte delprojekter Sikre formidling og kommunikation med interessenter. 4
Analysere og udvikle relevante forvaltningsværktøjer (lovgivning m.v.) Strategien er at søge finansiering af støtteprojektet, så dette fra starten bidrager til videre udvikling af delprojekterne. Der ses foreløbigt følgende delprojekter. 11.1. MÅLSÆTNING (HVOR ER VI, OG HVOR VIL VI HEN)? Dette er en baseline- og målsætningskomponent. Delprojektet skal: Kortlægge den nuværende bestand af kronvildt, herunder udbredelse, bestande (indikatorer for dette fastlægges), demografi, historik, levestedspotentiale, adfærd m.v. Definere og udvikle en målsætning for udbredelsesområder og delbestande på Djursland og afprøve dette med interessenter. Kortlægge naturområder, herunder store arealer, der fortsat dyrkes/anvendes som udbringningsarealer Baggrund for dette delprojekt Djursland (oprindeligt navn for dyrenes land ) er på ca. 150.000 ha, der ligger som en halvø og biogeografisk set næsten som en ø. Landskab og en landskabsudnyttelse er områdevis stærkt præget af jordbruget, men også med meget betydelig egentlige naturområder. Djursland huser ca. 3.000 krondyr, og bestanden er i fremgang og spredning med stigende fordele og ulemper. Bestanden er skævt fordelt med hovedudbredelse og største tæthed på Norddjursland. Der er ca. 10 større private ejendomme, der målsætter krondyr med henblik på jagt og herlighedsværdi, og et stort antal småejendomme, der huser og udnytter kronvildtet jagtligt. Kronvildt forvaltes under den nationale lovgivning. Der er etableret en regional hjortevildtgruppe og en række laug, der fungere som frivillige systemer til lokal forvaltning af dyrene. Der er klare indikationer af, at den nuværende forvaltning er utilstrækkelig i forhold til at sikre dyrenes naturlige udbredelse, bestandssammensætning og adfærd. 11.2. FOR OG IMOD KRONDYR (HVAD STYRER FORVALTNINGEN PÅ BEDRIFTSNIVEAU?) Dette delprojekt er analysekomponenten. Det skal: Beskrive fordele (biodiversitet, jagt, formidling, turisme) og ulemper (skader, trafik, andre vildtarter) ved kronvildt regionalt, lokalt og ejendoms-/bedriftsniveau. Afveje og diskutere disse i forhold til realistiske forvaltningsværktøjer og anvise løsninger. 5
Baggrund for dette delprojekt. Den gældende forvaltning af krondyr hviler på et nationalt sæt af meget generelle regler (særligt jagttider), og den detaljerede forvaltning tilrettelægges på bedriftsniveau, hvor målsætning på selv meget små bedrifter kan være bestemmende for bestandens udvikling i lokalområdet. En bæredygtig forvaltning vil påkræve en mere kollektiv tankegang og fælles beslutningsproces. Dette kan hvile på frivillighed eller på lovgivning. Men uanset dette er der behov for en afklaring af den enkelte lodsejers bevæggrund for beslutning om forvaltningsindsats. 11.3. NATURPLEJE/BIODIVERSITET Dette delprojekt er biodiversitetskomponenten. Det skal Undersøge muligheden for etablering af et større, vildere naturrigt område i kombination med en bedre forvaltning af kronvildt. Baggrund for dette delprojekt Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i området, hvor potentialet for udvikling af mere og bedre natur er størst, landbrugsinteresserne er mindst og som allerede er krondyrenes primære udbredelsesområde i kommunen (fig. 1). Ca. 70 % af undersøgelsesområdet i Syddjurs Kommune er således allerede skov, beskyttet natur eller udlagt i Syddjurs Kommuneplan 2016 til skovrejsning, mulig natur eller potentielle vådområdeprojekter (fig. 2). Fig. 1. Oversigtskort over projektområdet. 6
Fig. 2. Kort over kommuneplanudlæg i projektområdet i Syddjurs Kommune. Ca. 70 % af arealet er i forvejen omfattet af naturfremmende kommuneplanudlæg. 11.4. SOCIOØKONOMI (KRONDYR SOM ANKER I LOKALUDVIKLING) Dette delprojekt er den socioøkonomiske komponent. Det skal: Afklare turismepotentialet i kronvildt på Djursland Vurdere betydningen for bosætning Økonomiske perspektiver af en bæredygtig forvaltning (turisme, jagt, vildtkød etc.). Baggrund for dette delprojekt Syddjurs Kommune ønsker at være en bosætningskommune for Aarhus, at have et aktivt erhvervsliv og ser naturen og herlighedsværdier som væsentlige aktiver. På alle 3 områder er der dog udfordringer i form at affolkning af landområderne, faldende beskæftigelse i landbruget og en stadig forringelse af naturområderne, både i størrelse, kvalitet og oplevelsesværdi. Landbrugsstrukturen er i forandring. Der er store lavbundsarealer, der forventes at udgå af drift i løbet af de næste 2-3 årtier. Sætningen af jorden, forventet højere grundvandstand og stigende havniveau vil medføre, at arealerne vil forsumpe og springe i pile/birke/elleskov. Store dele af områderne drives allerede i dag uden væsentligt udbytte. Ydermere er der mange småarealer med beskyttet natur, som er truet af tilgroning, og hvor en naturplejeindsats er påkrævet. 7
Prioriteten på arealerne vil med fordel kunne overgå til at styrke naturværdierne, hvilket i kraft af jagtmuligheder, herlighedsværdi og turismepotentiale på sigt vil være den bedste økonomiske konsolidering for såvel lodsejere som lokalsamfund. Kommunerne har en interesse i at kapitalisere arealerne mest effektivt på langt sigt (10-50 år), og en strategi er her at indstille sig på forsumpningen og gøre den til et aktiv i lokalområdets stabilisering og udvikling. Dette kan ske igennem kommuneplanlægning og en lodsejerstyret strategi. Naturforvaltningsmæssigt står Djursland således over for to udfordringer: 1. At betydelige naturarealer påkræver pleje i form af græsning og at 2. Kronvildtet forvaltes uhensigtsmæssigt. Mekanismen i dette projekt er at forene disse to forhold og tilgodese begge ved en samlet forvaltning. 8