Landbruget i landskabet

Transkript

1 Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

2 Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, Hjørring Kommune: Bettina Hedeby Madsen, Norddjurs Kommune: Kirsten Bjerg, Djursland Landboforening: Lars Skou Gleerup, Aalborg Universitet: Esben Munk Sørensen, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Silkeborg: Brian Kronvang, Indledning Landbruget i Landskabet er et samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Hjørring Kommune, LandboNord, Djursland Landboforening, Videncentret for Landbrug, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet samt Institut for Bioscience på Aarhus Universitet om ferskvandsøkologi og biodiversitet. Udgangspunktet er en fælles erkendelse af behovet for en ny og bedre metode til fælles forvaltning af det åbne landskab. Alle parter er enige om, at regelstyringen har taget overhånd og negativt påvirker såvel erhverv som myndigheder. Men ingen har endnu taget fat på at analysere, hvordan vi nåede hertil, og hvordan vi kan udvikle et nyt, tidssvarende forvaltningssystem for det åbne land. Landbruget i Landskabet vil viske tavlen ren og vil baseret på vores viden i dag og samfundets målsætninger etablere rammerne for en ny forvaltningspraksis. Fokus vil være på fælles planlægning på baggrund af samfundets mål samt kommunernes og landmændenes ønsker til forvaltning. Målet med denne brochure er at skabe opmærksomhed om problemstillingen, således at der skabes økonomisk baggrund for dette og lignende samarbejde. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Kalø: Jesper Reinholt Fredshavn, [email protected] Videncentret for Landbrug: Jørgen Korning, [email protected] Redaktion: Jørgen Korning og Trine Eide, Videncentret for Landbrug Fotos: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Videncentret for Landbrug Layout og grafik: Mette Skovmann Sørensen, Videncentret for Landbrug Udgave: 2. udgave, oktober 2011 Tryk: 200g CyclusOffset papir, GP-Tryk A/S Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. 3

3 Udfordringen Mål By Det åbne land har traditionelt udelukkende været landmændenes domæne, hvad produktion angår. Kommunerne har det overordnede ansvar for at sikre en afvejet og prioriteret forvaltning af det åbne land, herunder landbruget. Forvaltningen tager udgangspunkt i en række specifikke love og regler, der administreres gennem tilladelser og kontrol. Dette system faciliterer ikke overblik og planlægning og understøtter ikke landbrugenes behov for i lighed med andre virksomheder at have størst mulig forudsigelighed i forhold til de fremtidige produktionsmuligheder Landmændene har i planlægningen fokus på produktion og udviklingsmuligheder, men grundet lovgivningen søges både produktion og udviklingsmuligheder, samt kommunikationen herom, tilpasset kommunens godkendelsessystem. Kommunen får således ikke fuldt overblik over landbrugets fremtidige udviklingsønsker, og landmandens planer integreres ikke med kommunens. I dag samarbejder landmand og kommune oftest kun i forbindelse med konkret sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser. Dermed fokuserer både landmand og kommune typisk udelukkende på de elementer i bedriften, der har en miljøkonsekvens. Begge parter agerer således i et tilladelses- og kontrolsystem, der i sin nuværende form ikke understøtter og motiverer til helhedstænkning, planlægning og bæredygtig udvikling. Mens byplanlægningen har udviklet sig til et højt niveau, mangler der i dag redskaber til planlægning i det åbne land. Udfordringen ligger derfor også i vores lovgivning, som projektet vil udfordre gennem anvisning af nye og bedre måder at nå samfundets mål. Kommunen Områder, landskaber, oplande, generelt, temaer Landbruget i Landskabet har som målsætning at udvikle forslag til en ny sammenfattende metode og koncept for landbrugsplanlægning i det åbne land og dermed bidrage til et nyt, fælles forvaltningsredskab for myndigheder og landbrug. Fokusområder i arbejdet er: Udvikling af konkrete planer for landbrugsbedrifter og disses samspil med kommuneplanen Udvikling af rammer og moniteringsværktøjer Fritidslandskabelige interesser Natur Ejede og udlejede arealer Virksomhedslandbrug Marker? Landmanden Marker, drift, afgrøder, martrikler, udvikling Udvikling af en model for organisering og proces for samspillet mellem kommune, landmand og landbrugsrådgivning Planlægningskonceptet danner udgangspunkt for landbrugsbedriftens fremtidige udvikling og udgør et fælles referencepunkt for landmanden og kommunen. Konceptet sikrer ligeledes kommunen den nødvendige viden og redskaber til den kommunale planlægning samt til myndighedsopgavens kontrol med og opfølgning på landbrugenes udvikling. I konceptet tages der udgangspunkt i den enkelte bedrift og dennes planlægning i samspil med kommunen, således at bedriftsplanerne udgør et væsentligt indspil til kommunens planlægning af det åbne land. Konceptet indeholder også etablering af rammer for et formaliseret samarbejde mellem kommune, landmand og landbrugsrådgivning, således at roller, proces og mål i planlægningen er veldefinerede. Landbruget i Landskabet vil inddrage den nyeste forskning inden for vandmiljø, natur, arrondering og landskab i udviklingen af en ny metode og praksis. Projektet vil udvikle ny forskningsbaseret viden om metoder og teknologi for at implementere det i en planlægning, der tilgodeser natur, miljø, landskab og landbrugsudvikling. Vandmiljø Naboer Infrastruktur Deltidslandbrug Skov 4 Med mere... 5

4 Aktiviteter Udvikling af model for organisering og proces Arbejdspakke B - Videndeling - Fælles sprog - Organisering - Roller - Samarbejdsform Bedriftsplaner og kommuneplaner Arbejdspakke A Udvikling af rammer og moniteringsværktøj Arbejdspakke C - Erhvervsudvikling - Infrastruktur - Vandmiljø - Natur - Landskab - Andre temaer... Ny planmetode Forslag til bedriftsplaner Indspil til kommuneplaner Baggrund Som landbrugets domæne har man har i vid udstrækning søgt at undgå offentlig planlægning i det åbne land, og dette har fungeret, så længe landbrugene var små og mange og blev set som en del af det danske landskab. To forhold har ændret på dette: Landbrugets strukturudvikling, der har medført stadig større bedrifter ofte bestående af spredte ejendomme. De ekspanderende bedrifter har et større behov for at kende de fremtidige rammer, muligheder og betingelser for at kunne minimere usikkerheden. Strukturudviklingen har også betydet flere små bedrifter med nicheproduktion eller deltidsdrift samt nedlagte landbrug, der fungerer som bosætningssteder. Samfundets stigende forventninger til landbruget, der blandt andet er udmøntet i specifik lovgivning og regulering i forhold til produktion og fremtidig udvikling. Den kommunale forvaltning tager typisk udgangspunkt ovenfra og ser på landskabet, mens landmændene ser på markerne og bedriften. Den spredte struktur, der i dag kendetegner mange bedrifter, er vanskelig at håndtere på et overordnet niveau, da det er svært at danne sig et overblik over bedriftens fysiske udstrækning og dermed interesseområder og potentielle udviklingsperspektiver. Det gør det vanskeligt at integrere bedrifterne i en sammenhængende planlægning, der samtidig tager højde for infrastruktur, landskab, natur m.v. Den manglende planlægning i det åbne land har resulteret i, at man har brugt regulering som forvaltningsværktøj. Det gav mening, da der var tale om forholdsvis få, enkle og generelle begrænsninger, Med mængden af krav og forventninger til landbruget er vi i dag kommet ud over det punkt, hvor regulering giver de optimale resultater. Detailstyring forhindrer os i at se på helheder og planlægge lokale løsninger for en bæredygtig udvikling. Forventninger Parterne i Landbruget i Landskabet forudser stort udbytte af samarbejdet. For eksempel i form af øget videngrundlag og aktivering af eksisterende viden som støtte til en bedre planlægning. De enkelte parter forventer specifikt: Landmænd: Sikker viden om udviklingsmuligheder, plan for udviklingen, lettere sagsbehandling Kommuner: Overblik, effektiviseret myndighedsopgave, redskab til minimering af interessekonflikter samt mere kvalitetet i planlægning af det åbne land Det danske samfund vil opleve en langt større sammenhæng i udnyttelse og forvaltning af det åbne land. På basis af de lokale betingelser og muligheder vil de mål og rammer, vi som samfund stiller, blive nået og udnyttet mere effektivt. Dialog, synliggørelse og videndeling om ressourcer og udviklingsperspektiver fra både landmand og myndigheder, vil øge muligheden for et større samspil om en lang række initiativer, der ikke er fokus på i dag. Det kan være sanering, genanvendelse af kulturarv, landskabstiltag og lokal udvikling. Det kan også få betydning for nogle af de større samfundsmæssige indsatser, der skal håndteres, eksempelvis klimatilpasninger, indsatser i forbindelse med vandmiljø, sammenhængende landskaber og naturområder, hvor kendskabet til de enkelte landmænds arealer kan være med til at generere konkrete samarbejder. 6 7

5