BRANDNOTAT Projekt Lillerupparken Plejeboliger og offentlige faciliteter Notat nr. 01, rev. 7 Dato 2016-09-23 Til Fra Kontrol Kopi til Syddjurs Kommune Agnete Banner Pedersen (AGPE), Christina Söderlind (CHRS) Brian Møller Sørensen Martin Reinhold Nielsen Tilføjelser fra forrige version er angivet med grøn Udkast til hovedprincipper for brandsikring 1. Formål Dato 2016-08-04 Dette notat beskriver hovedprincipperne for brandsikring af Lillerupparken bestående af hhv. plejeboliger og offentlige faciliteter, herefter benævnt Plejeboligerne og Byens hus. Notatet skal bruges som grundlag for dialogen med Syddjurs kommune. Notatet er tænkt anvendt i relation til den videre tilretning af projektet. Når projektet er endelig fastlagt, skal der udarbejdes en egentlig brandstrategirapport. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk 2. Projektet Projektet omfatter udførelse af Lillerupparken bestående af hhv. Plejeboliger og Byens hus i 3 etager (stueplan 2.sal). Plejeboligerne og Byens hus sammenbygges på stueplan med et orangeri. Under plejeboligerne er der etableret parterre med depoter o.l. som tilhører plejeboligerne og hjemmeplejen, hvor gangen er udlagt som fællesareal. Derudover er der etableret parkeringsmuligheder, herunder udlagt parkeringsområde til politibiler. Grundet terrænforskelle er der adgang til terræn i det fri fra plejeboligernes kælder faciliteter. Byens hus anvendes af forskellige lejere hhv. politi, AGS (Ambulant genoptræning Syddjurs), Socialpsykiatri, hjemmepleje, Familieværket og Rusmiddelcenter. Derudover er der udlagt fællesarealer. Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af nedenstående tegningsmateriale: Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 1/10 Medlem af FRI
Tegn nr./ sags nr. Emne Dato Revision 15-2146 Stueplan // Byens hus 03.06.2016 10.06.2016 15-2146 1.salsplan // Byens hus 03.06.2016 10.06.2016 15-2146 2.salsplan // Byens hus 03.06.2016 10.06.2016 15-2146 Parterre // P-kælder 03.06.2016 21.06.2016 15-2146 Stueplan // Plejeboliger 03.06.2016-15-2146 1.salsplan // Plejeboliger 03.06.2016-15-2146 2.salsplan // Plejeboliger 03.06.2016 - Table 1 Gældende tegningsmateriale Der henvises til udarbejdet branddisponeringsplan rev. 3 2016.08.04 3. Lovgivning Brandsikringen udføres iht. reglerne i BR 15 [1] suppleret med eksemplerne angivet i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri [2]. Derudover er plejeboligerne underlagt Driftsmæssige Forskrifter [3] 3.1 Personbelastning Personbelastningen i plejeboligerne er som følger: Stuetagen: 13 beboer, 2 gæsteboliger og 6 personaler = I alt 21 personer 1. sal: 14 beboer og 6 personaler = I alt 20 personer 2. sal: 13 beboer og 6 personaler = I alt 19 personer I brandteknisk henseende estimeres plejeboligerne til en maksimal personbelastning på 149 personer. Personbelastningen i Byen hus er som følger: Stueplan Politi: 5 personer AGS: 35 personer Café området: 150 personer (Stuetagen) 1. sal Hjemmepleje: 25 personer Socialpsykiatrien: 40 personer 2.sal Rusmiddelcenteret: 30 personer Familieværket: 30 personer Ovenstående resulterer i en personbelastning på 315 personer. I Brandteknisk henseende estimeres Byens hus til 349 personer i alt. 2/10
3.2 Anvendelseskategorier Bygningens afsnit skal henføres til de relevante anvendelseskategorier som beskrevet i BR15, kap. 5.1.1. Plejeboligerne henføres til anvendelseskategori 6. Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Fælles området i Byens hus henføres til anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Fælles området henføres til anvendelseskategori 3, med det argument, at nærværende bygningsafsnit indrettes til mere end 50 personer, hvorfor antallet af personer som ikke nødvendigvis har kendskab til flugtvejene er øget sammenholdt med antallet af ikke stedkendte personer i de forskellige lejemål i Byens hus. P-kælder henføres til anvendelseskategori 1 Familieværket og rusmiddelcenter på 2.sal i byens hus henføres til anvendelseskategori 1. Socialpsykiatrien og hjemmeplejen på 1. sal i byens hus henføres til anvendelseskategori 1. Politi og AGS på stueplan i byens hus henføres til anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Ved fastlæggelse af brandsikringen for de forskellige lejemål i Byens hus, tages der højde for, at lejemålene kan sidestilles med kontorfaciliteter anvendt af stedkendte personer, og hvor det forventes, at ikke stedkendte personer i lejemålene ledsages af stedkendte personer. 4. Hovedprincipper for brandsikring Bygningen brandsikres som udgangspunkt efter Eksempelsamlingens anvisninger, dog med få afvigelser. 4.1 Afvigelser Der er områder hvor brandsikringen ikke udføres efter de sædvanlige principper som anvist i Eksempelsamlingen. Herunder beskrives afvigelsen, den umiddelbare konsekvens af afvigelsen samt en vurdering og kompenserende foranstaltninger. 3/10
4.1.1 Brandmæssigt uklassificerede glaspartier i adskillelser, hvor der normalt forventes brandcelleadskillelse Eksempelsamlingens anvisning og afvigelse herfra: Ved flere kontorlokaler o.l. i Byens hus, uden særlig brandrisiko, adskilles der mellem rummene og flugtvejsgangene med glasadskillelser, udført som røgtætte adskillelser. Normalt udføres adskillelser mod flugtvejsgange som brandcelleadskillelser iht. Eksempelsamlingen. Konsekvens: Der er risiko for en hurtigere brand- og røgspredning gennem adskillelsen og dermed kortere tid til evakuering af det brandberørte bygningsafsnit end normalt forventet. Det vil endvidere ikke være muligt at forblive i sikkerhed i et rum og afvente redning, såfremt bygningens flugtveje ikke kan benyttes til evakuering. Vurdering/kompenserende tiltag: Evakueringsstrategien i Byens hus baseres på, at alle personer i bygningen kan evakuere ved egen hjælp, og personredning via redningsåbninger indgår derfor ikke i strategien. Brandcellens formål som midlertidigt sikkert sted, indtil personredning kan finde sted, er derfor ikke aktuel. For at kompensere for, at tidsrummet hvor flugtvejsgangen kan benyttes til evakuering kan være kortere end normalt, sikres det ved installation af ABA- og varslingsanlæg, at branden detekteres og evakuering igangsættes hurtigere end normalt. Det sikres endvidere, at glaspartier mellem rum og flugtvejsgang har et omfang og anbringes på en sådan måde, at der er god visuel kontakt mellem flugtvejsgangen og de rum den betjener (min. 50 % frit udsyn af hele arealet mod flugtvejsforløb, hvoraf 30% af de i alt 50% er placeret i den øverste 1/3), hvilket i supplement til ABA- og varslingsanlægget understøtter en hurtig reaktion i hele den berørte brandsektion ved en brand heri. Desuden er bygningens brandsektioner relativt små. 4.1.2 Møblering i flugtvejsgange/flugtvejsområder Eksempelsamlingens anvisning og afvigelse herfra: Flugtveje bør iht. Eksempelsamlingen ikke være indrettet til andet formål end trafik. Der kan dog indrettes med en lav brandbelastning såfremt den ikke reducerer gangens anvendelighed. I stueplan i Byens hus og på altaner i tæt forbindelse med de udvendige trapper i plejeboligerne, er der placeret møbler. Konsekvens: Brandbelastning i flugtveje kan som udgangspunkt blokere flugtvejen og der er øget risiko for at der kan forekomme røgudvikling i gangforløbet, som forhindrer en evakuering. Vurdering/kompenserende tiltag: Møbleringen i flugtvejsgangene/flugtevejsarealerne skal placeres på en sådan måde at kravet til fælles adgangsveje overholdes (hhv. 1,3 for Byens hus og 1,8 for plejeboligerne). Dette sikres ved markering i gulvet i fællesarealerne i plejeboligerne, som angiver flugtvejen. Denne markering skal til en hver tid være fri og synlig. Der anvendes kun møbler der er klassificeret med lav antændelighed iht. EN1021-1, som beskrevet i de driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler. Det vurderes at møbleringen ikke reducerer flugtvejene anvendelighed og at det ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastning eller brandrisiko. I kombination med ABA- og 4/10
varsling, samt sprinkling i plejeboligerne vurderes det endvidere at personer kan evakuere/evakueres inden der opstår kritiske forhold. 4.1.3 Køkken i åbenforbindelse med fællesarealer Eksempelsamlingens anvisning og afvigelse herfra: Jf. Eksempelsamlingen bør fælleskøkkener i kollegier og storkøkkener udføres som selvstændige brandceller. Konsekvens: Køkkener kan frembryde særlig fare og øget brandrisiko, bl.a. grundet muligheden for opvarmning af mad og drikke. Vurdering/kompenserende tiltag: I plejeboligerne er der etableret køkkenfaciliteter i fællesområderne på hver etage. Disse udføres ikke som selvstændige brandceller eller med brandjalousi, da de er placeret i forholdsvis små selvstændige brandsektioner hvorfra der som min. findes tre af hinanden uafhængige flugtveje, og bygningen i øvrigt er sprinklet. For at sikre, at evt. røg fra en brand i køkkenet ikke spredes, etableres der røgskærme i et sådan omfang, at højden ved adgangen til køkkenområdet udgør en dørhøjde på ca. 2,10 m. Der etableres termodetektor i køkkenet. I stueplan i Byens hus, er der tilmed etableret et køkken i frokoststuen, som adskilles fællesarealerne med uklassificerede vægge og dør. Dette køkken kan sidestilles med et anretter køkken og har desuden dør direkte til terræn i det fri. 4.2 Afstandsforhold Bygningen placeres på grunden jf. Eksempelsamlingens anvisninger i kap. 5.3.1. 4.3 Brandmæssig opdeling Generelt gælder det at; Teknikskakte udføres som selvstændige brandsektioner med vægge som mindst (R)EI 60 A2, s1-d0 [BS-bygningsdel 60]. Alternativt kan teknikskakte udstøbes i dæk, hvor gennemføringer lukkes tæt med et til formålet godkendte produkter og hvor vægge udføres som mindst EI 60 [BD-bygningsdel 60]. Trapperum udføres som selvstændige brandsektioner. Trapper i tæt forbindelse med plejeboligernes boliggange udføres som udvendige trapper, der som minimum vejrligsbeskyttes. Disse trapper adskilles dog brandmæssigt fra bygningen, da disse betjener en bygning med op til to etager. Der sikres for vinkelsmitte hvor vinklen mellem brandadskillende væg og ydervæg er mindre end 135, ved at udføre ydervæggen som bygningsdel klasse EI60 [BDbygningsdel 60] uden åbninger i en afstand på min. 2,5 m. Plejeboligerne frasektioneres den eksisterende bygningsmasse 5/10
Der sikres for høj/lav smitte mellem plejeboligerne og orangeri, plejeboliger og eksisterende byggeri, samt fra 1. til 2.sal i Byen hus ved enten at brandsektionen føres op over tag på den høje bygning og udføres uden åbninger i hele væggens højde til tagniveau for den høje bygning eller taget og tagets bærende konstruktion over den lavere bygning udføres som bygningsdel klasse REI 60 [BD-bygningsdel 60] uden åbninger inden for en afstand af 5,0 meter fra den højere bygning 4.3.1 Plejeboligerne Den brandmæssige opdeling af plejeboligerne udføres iht. Eksempelsamlingens anvisninger, så det sikres, at ingen af brand sektionerne overstiger 2.000 m 2. Parterreplan med parkeringsfaciliteter udføres som en selvstændig brandsektion, og frasektioneres plejeboligernes og hjemmeplejens depot funktioner o.l. Plejeboligerne sektioneres vandret for hver etage På hver etage sektioneres boliggangene fra fællesområdet af hensyn til muligheden for vandret evakuering til sikkert sted. Elevator, som ikke er placeret i forbindelse med trapperum udføres som selvstændig brandsektion med døre som EI30 og med automatisk brandventilation. Da elevatoren fører til parterre, hvor der er adgang til terræn i det fri, etableres der ikke forrum i kælderen som en selvstændig brandcelle. Elevator placeret i trapperum, udføres af materiale klasse A2-s1,d0. På kælderplan udføres forrum til elevator som en selvstændig brandsektion, således elevatoren betjener en og samme sektion. Hver bolig udføres som selvstændig brandcelle. Depoter, rengøring, kælderrum mv. udføres som selvstændige brandceller. På stueplan udføres serviceareal med hhv. personalerum, krea (opholdsrum) og træningsrum som én samlet brandcelle, da disse faciliteter adskilles hinanden med uklassificerede foldevægge Der henvises til vedhæftet branddisponeringsplan. 4.3.2 Byens hus Den brandmæssige opdeling af Byen hus udføres iht. Eksempelsamlingens anvisninger, så det sikres, at sektioner i anvendelseskategori 1 ikke overstiger 2.000 m 2, og at sektionen i anvendelseskategori 3 ikke overstiger 1000 m 2. Orangeri, som forbinder plejeboligerne og Byens hus indgår som en del af brandsektionen for fællesarealerne i Byens hus. Byens hus sektioneres overordnet, så hvert lejemål udgør en selvstændig brandsektion, af hensyn til muligheden for vandret evakuering til sikkert sted. I denne bygning udgør det åbne fællesareal sikkert sted. Bygningens fællesareal udgør en brandsektion i 3 etager Elevator placeret i fællesareal betjener en og samme brandsektion, hvorfor denne kan udføres uden brandkrav til døre. Depoter, kopirum mv. udføres som selvstændige brandceller. 6/10
Der henvises til vedhæftet branddisponeringsplan. 4.4 Flugtvejsforhold og redning Generelt gælder det at; Ved etablering af automatiske døre i forbindelse med vindfang etableres der nødtryk, så døre kan åbnes på trods af strømsvigt. 4.4.1 Parkeringskælder Fra parkeringskælderen er det muligt at flygte til det fri via rampe og trapperum, med adgang til terræn i det fri. Der er i kælderen intet sted mere end 25 meter til nærmeste sikre sted (det fri eller ny brandsektion med adgang til det fri). 4.4.2 Plejeboligerne Grundlæggende baseres principperne for evakuering på vandret evakuering til sikkert sted. Evakuering opstartes hurtigt ved automatisk varsling af personalet (vha. Dect-telefoner) tidligt i brandforløbet. Primære flugtvejsdøre udføres med en fribredde på min. 120 cm og skal kunne åbnes uden brug af værktøj eller nøgle. Sekundære døre udføres med en fribredde på min. 77 cm og skal kunne åbnes uden brug af værktøj eller nøgle Der er på etagerne intet sted mere end 25 meter til nærmeste sikre sted (det fri eller ny brandsektion med adgang til det fri). Der etableres en redningsåbning i hver plejebolig. Det er vigtigt, at redningsåbninger let og uhindret kan åbnes og fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage. Solafskærmninger og lignende må derfor ikke forhindre brugen af redningsåbninger. Gange i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på min. 1,8 m. Dette for at tilgodese, at en seng og en brandmand kan passere hinanden. Flugtvejstrapper udføres med en fribredde på 1 m og forsynes med håndlister på begge sider 4.4.3 Byens hus Der henvises til vedhæftet branddisponeringsplan. Grundlæggende baseres principperne for evakuering på en simultan vandret evakuering til sikkert sted. Evakuering igangsættes hurtigt ved automatisk varsling (ABA-anlæg og varsling) tidligt i brandforløbet. Derfor udføres gange ikke som beskyttede gange (brandceller) og der etableres ikke redningsåbninger. Der er på etagerne intet sted mere end 25 meter til nærmeste sikre sted (det fri eller ny brandsektion med adgang til det fri). Gange i fælles adgangsveje udføres med en fri bredde på mindst 1,3. Flugtveje udføres så der alle steder er en fribredde på mindst 1 cm pr. flygtende person. Flugtvejstrapper udføres som ligeløbstrapper med en fri bredde på mindst 1,0 meter 7/10
Med en maksimal forventet personbelastning på 349 personer, der formodes at kunne opholde sig i fælles arealerne på stueplan, skal der jf. Eksempelsamlingens anvisninger etableres 3 uafhængige flugtveje på min. 120 cm. Disse døre etableres til det fri via vindfang og fælleslokaler. Jf. Eksempelsamlingen må flugtvejen fra et lejemål ikke føre over i en flugtvej, som tilhører et andet lejemål. Dette er der taget hensyn til i Byens hus, idet evakueringen bygger på flugt til sikkert sted. De forskellige lejere må derfor gerne aflåse døren fra lejemålet til fællesarealet når der ikke findes flere personer i det pågældende lejemål. På 1.sal i Byens hus er der etableret en sektion, som udgør fællesareal, udført med to af hinanden uafhængige flugtveje. Døren førende ind til fællesarealet, skal til en hver tid være åben/ulåst. Døren førende ind til hjemmeplejen udføres med vrider og kop, så denne dør kun må anvendes i tilfælde af flugt. Der henvises til vedhæftet branddisponeringsplan. 4.5 Redningsberedskabets indsatsmuligheder Flugtvejene fra bygningerne er tillige adgangsveje for redningsberedskabet. Der etableres befæstet kørevej, mindst 2,8 meter bred, så redningsberedskabets materiel kan føres frem til enhver dør til terræn i det fri. Det sikres, at der maksimalt er 40 meter fra kørevejen til enhver dør til terræn i det fri. Det bemærkes at der ikke etableres kørevej rundt om bygningsmassen, da der ikke er behov for stigevognsredning Trapper i tæt forbindelse med boligerne røgudluftes ved naturlig ventilation, da disse kun vejrligsbeskyttes mod det fri. Trapper udført som selvstændige brandsektioner røgudluftes via røglem placeret øverst i facaden i trapperummet, med et geometrisk frit åbningsareal på min. 1,0 m 2. Denne aktiveres ved tryk på adgangsetagen. I trapperum etableres der en lysningsbredde på min. 20 cm af hensyn til slangeophaling. Røgudluftning sker som naturlig udluftning via vinduer og døre til det fri fra alle rum. Dog vil mindre rum som toiletter, depoter, omklædningsrum og tilsvarende røgudluftes som tværventilation. Det skal være muligt at kunne åbne vinduer eller døre med et areal svarende til ca. 0,5 % af etagearealet. Dette areal skal fordeles jævnt. I parkeringskælder kan der etableres røgudluftning via ventilationsanlæg og pulsventilation, for at flytte luft fra "døde" områder til det fri. Røgudluftningsanlægget udføres da manuelt betjent. Herudover anvendes rampe til røgudluftning. Alternativ kan der etableres tiltrækkelige lyskasser, som sikre en naturlig røgudluftning. I atriet i Byens hus etableres der røgudluftning i tag. Aktivering foretages manuelt med tryk placeret efter aftale med Syddjurs brandvæsen. Åbningsarealet til røgudluftning skal svare til ca. 0,5 % af stueetagens gulvareal, som ses i forbindelse med atriet. 4.6 Bærende konstruktioner, isoleringsmaterialer og beklædninger Bygningerne har højde til gulv i øverste etage på mellem 5,1 og 9,6 meter over terræn. De bærende bygningsdele skal udføres som R 60 A2-s1,d0. I bygningens øverste etage kan de bærende bygningsdele udføres som R 30. Overflader og beklædninger udføres i henhold til Eksempelsamlingens anvisninger. Den åbne trappe i fællesarealet i Byens huse udføres som Bygningsdel klasse R 30 A2- s1,d0 [BS-bygningsdel 30] 8/10
Inventar der ikke er adskilt med mindst en uklassificeret glasvæg fra flugtvejsarealer skal være klassificeret iht. DS/EN 1021-1 (Møbler Bestemmelse af antændeligheden af polstrede møbler - Del 1: Antændelseskilde svarende til glødende cigaret). Dette gør sig gældende for samtlige fællesarealer i hhv. Plejeboligerne og Byens hus. 4.7 Brandtekniske installationer Tabel 1 viser en oversigt over de brandtekniske installationer Afsnit AVS ABA VAR SV F&P RU P-kælder* - - - X X 1) X 2) Plejeboliger i anvendelseskategori 6 X X X 3) X X X 5) Lejemål i Byens hus, anvendelseskategori 1 Fællesareal i Byens hus, anvendelseskategori 3 - X X 4) - - X 5) - X X X X X 5) Trapperum X 6) - - X X 5) Tabel 2 oversigt over brandtekniske installationer * gælder kun parkeringsområdet. Resterende kælder funktioner udføres uden tekniske installationer og med mulighed for røgudluftning udført som tværventilation 1) I parkeringskælder etableres der kun flugtvejsbelysning og ikke panikbelysning 2) I parkeringskælderen skal der etableres et selvstændigt mekanisk ventilationsanlæg, der kan fjerne eksplosive dampe og kulilte. Dette anlæg kan tilmed udføres som røgudluftning. Alternativt skal der etableres lyskasser 3) Personalet varsles vha. dect-telefoner 4) Varslingsanlægget i Byens hus udføres med tonevarsling, det er dog en forudsætning, at bygningens brugere kender bygningens brandinstruks gennem oplysning og øvelser. 5) Naturlig røgudluftning via vinduer og døre på etagerne. Røgudluftning via tag i atriet. Røgudluftning via lem eller vinduer i trapperum 6) Der etableres ABA detektor i alle indeliggende trapperum. Trapper som kun er vejrligsbeskyttet udføres uden ABA. ABA-centralen for Byens hus placeres i vindfanget ved hovedindgangen. ABA-centralen for den de nye plejeboliger udføres i vindfanget i hovedtrappen nær orangeri. Denne central betjener kun den nye plejecenterbygning. Fra ABA centralen skal der sikres tilstrækkelig skiltning/henvisning til sprinklercentralens placering. Forkortelser: AVS: Automatisk sprinkleranlæg ABA: Automatisk brandalarmanlæg VAR: Varslingsanlæg VS: Vandfyldte slangevindere F&P: Flugtvejs- og panikbelysning RU: Røgudluftning 9/10
4.8 Komfortventilation Brandsikring af komfortventilationsanlæg udføres i henhold til DS 428 Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. 5. Referencer: [1] Bygningsreglement 2015. [2] Eksempelsamling for brandsikring af byggeri, Energistyrelsen 2012, 2-udgave 2016. [3] Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. 10/10