Udvalg: LSF s Bestyrelse: Suppleanter:



Relaterede dokumenter
Generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening 5. februar 2009

Generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening d. 8. februar 2007 på Langå Kro

Optimisten. Langå SportsfiskerForening Nr. 2- September årgang

Udvalg: LSF s Bestyrelse: Suppleanter:

Adresser. Formand Bo Vedstesen Søndervang 42, 6840 Oksbøl. Bestyrelsesmedlem Kaj Olesen Hans Jørgensvej 11B, 6840 Oksbøl

Referat af den ordinære generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening tirsdag d. 27. Februar 2018 i Langå Kulturhus

Foreningspokaler gennem tiderne. Havørredpokalen

Gjern Fiskeriforenings Nyhedsbrev

Arrangementer Havørred-premiere ved Karup Å Tid: Sted: Lær dit fiskevand at kende Råsted Lilleå Tid: Sted: Klassiske laksefluer Tid:

Maj Årgang Nr. 1

Referat af generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 4. februar 2010 kl i byrådssalen på det gamle rådhus

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2013

1. Keld Højsgaard blev valgt, og kan godkende at generalforsamlingen er lovlig indvarslet, og giver dermed ordet til formanden.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, Årgang.

Udvalg: LSF s Bestyrelse: Suppleanter:

Lystfiskerforeningen-af Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

LSF s Bestyrelse: Udvalg: Suppleanter: Karsten Boddum-Olesen Fasanvej 6, 8930 Randers SØ Tlf.: karstenole@gmail.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Referat af ordinær generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening Torsdag den 23. februar 2012 kl i Kulturhuset Langå.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening

Gjern Fiskeriforenings Nyhedsbrev

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

28. januar 2010 Kl Diligencen Henrik Jørgensen

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Mörrum 29/5-1/6 2014

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat - Minutes of Meeting

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Vi ses på

Grundejerforeningen. Digevang

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af ordinær generalforsamling i Langå Sportsfiskerforening torsdag den 10. februar 2011 kl i byrådssalen på det gamle rådhus

Vejle Sportsfiskerforening

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Gamborg Sogns Jagtforening. Program

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2016.

Udvalg: LSF s Bestyrelse: Suppleanter:

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

LSF s Bestyrelse: Udvalg: Suppleanter:

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Næstved Skytteforening

I henhold til vedtægter, indkaldes du hermed til Generalforsamling. Langfredag 18. april 2014, kl

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen.

Langå SportsfiskerForening Nr. 3- December årgang

HOSTRUP SØ. Fiskekonkurrence i SPORTSFISKERFORENINGEN AABENRAA MEDLEMSBLAD NR Lørdag den 5. juni 2010

Update. Årets lystfisker Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Langå SportsfiskerForening Nr. 1- Maj årgang

Bestyrelse: Kontaktpersoner i klubbens udvalg:

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Foreningsblad for Silkeborg Fiskeriforening - #

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

DHF generalforsamling lørdag d. 1. feb Godkendelse af dagsorden, samt indkaldelsen. Godkendt af de 11 fremmødte. Inkl. Bestyrelsen.

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Mødereferat. Generalforsamling

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl i Multihuset Referat

Alpha 29 Klubben s Generalforsamling i ÅSK s lokaler i Århus d. 9. marts 2008:

Langå SportsfiskerForening Nr. 3- December årgang

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Mødereferat. Generalforsamling

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

BILAG 1 HAVESELSKABET ENGEN SKRIFTLIG BERETNING Den 14. september blev Henny Christensen valgt ind som formand. VANDÅBNING

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Gamborg Sogns Jagtforening

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015

HYTTEFADET. Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Velkommen. Herreklubben Nivå Golf Klub. Generalforsamling 2014

REFERAT 3F SPORT S GENERALFORSAMLING DATO: 7. MARTS Valg af dirigent Jens Peter Christensen blev valgt til dirigent.

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

Referat - Generalforsamling onsdag den 23. februar 2011

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Referat fra generalforsamling 2018

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

GRUNDEJERFORENINGEN KONGELUNDEN, RØRVIG

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Klubnyt efterår 2014.

Transkript:

Optimisten Langå SportsfiskerForening Nr. 1- Juni 2009-24. årgang

LSF s Bestyrelse: Suppleanter: Lars Kielsgaard - Formand Søvej 14, 8870 Langå Tlf.: 60100227 E-mail: larskielsgaard@adr.dk Søren H Mogensen - Næstformand Parkstien 2, 8870 Langå Tlf.: 86445904 E-mail: shm@vestas.com Bjarne Bach - Kasserer Væthvej 51, 8870 Langå Tlf.: 86461240 E-mail: bjarne.bach@langaa-sf.dk Morten Andersen Østergade 29, 1., 8450 Hammel Tlf.: 26163104 E-mail: morten-gudenaa@webspeed.dk Lars Spey Christensen Villavej 66, 8870 Langå Tlf.: 86462117 E-mail: speyhs@yahoo.com Torben Andersen Rougsøvej 7, 8940 Randers SV Tlf.: 86418027 ltandersen@elromail.dk Ole Pilgaard - Sekretær Malerkrogen 33, 8450 Hammel Tlf.: 87579090 E-mail: oe.pilgaard@get2net.dk Erik Tind Christensen Lodsejer Grenstenvej 42, Damgård, 8870 Langå Tlf.: 86467665 E-mail: tind-damgaard@mail.tele.dk Martin Dalgaard Knudsen Esben Snarres Vej 3, 8960 Randers SØ Tlf.: 86412960 E-mail: m.ms@mail.dk Poul Erik Jensen Skovlystvej 27, 8870 Langå Tlf.: 86462491 E-mail: poulerikmette27@privat.dk Udvalg: Vandpleje: Lars Spey Christensen Formand Morten Andersen Martin Dalgaard Knudsen Bredpleje: Torben Andersen Formand Poul Erik Jensen Martin Dalgaard Knudsen Erik Tind Christensen PR-Optimisten: Lars Kielsgaard Søren Holm Mogensen Bjarne Bach Lodsejerudvalg: Lars Kielsgaard Bjarne Bach Erik Tind Christensen Juniorafdelingen: Bjarne Bach - Formand Jørgen Nielsen Lars Kielsgaard Martin D Knudsen Poul Erik Jensen Ole Pilgaard - Kasserer Ørredfonden: Morten Andersen Holger Mosberg Gudenåsammenslutningen: Lars Kielsgaard Lars Spey Christensen Ferskvandsfiskeriforeningen: Lars Kielsgaard Web- Side: Ole Pilgaard Søren Holm Mogensen Ole Welling Hansen Fiskeribetjente: Kaj Nielsen Tlf.: 29627737 Erik Nielsen Tlf.: 29627738 Niels J. Hansen Tlf.: 29430508 Bjarne Bach Tlf.: 60290828 Erik H. Schøler Tlf.: 22631424

Næst-Formandens side Grundet Formandens dårlige ryg med deraf operation og dårligdom har jeg tilladt mig at skrive lidt om sæsonstarten i LSF. Siden sidste Optimist er klubben flyttet i nyt lokale i det nye kulturhus, Bredgade 4, 1. sal (den gamle kantine). Der har været delte meninger om lokalets beskaffenhed samt manglen på et decideret værksted. Vi håber stadigvæk vi kan få lavet et værksted i kælderen eller i etagen lige under. Derudover arbejdes der på at få lov til at bygge en garage til foreningens båd samt alt vores udstyr. Sæsonen 2009 startede lidt mere fredeligt end sidste år, hvor der allerede blev landet forårslaks den 2. marts. Sæsonen er dog allerede garanteret en plads i historiebøgerne. Der er blevet fanget en fisk som har slået de sidste 55 års rekorder. 21.1 kg vejede kæmpelaksen der blev fanget den 9. april, vistnok i grønlændersvinget på det frie fiskevand i Stevnstrup. Der er efterhånden landet mange og meget flotte laks både på LSF s og BSF s vand. De mange flotte laks har også lokket mange turister til. I forrige weekend var der 12 franske lystfiskere på forlænget weekend til Gudenåen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på eksperters udsagn om at Gudenåen med dens vandføring burde kunne holde en dobbelt så stor laksebestand som Skjern Å. Skjern Å holder mange fisk og endnu flere lystfiskere, hvorimod Gudenåen holder lav profil. Med den rette tilgang fra politisk side er jeg sikker på at vi kunne komme rigtig langt både med vandplaner og faunapassage(r). Lige nu er det indsamling til de fremtidige lakseudsætninger der står for døren. Der kommer til at mangle ½-1 mill kr årligt til lakseprojektet. Den 18. maj frigives hjemmesiden: WWW.gudenaalaksen.dk hvor vi håber at rigtig mange vil klikke ind og donere til fremtidens laksestamme i Gudenåen, ihvertfald indtil Tangeværkets endelige afklaring er fastlagt. Vi har fået følgende rim tilsendt som meget beskriver situationen i Gudenåen Miljøpolitik bent ib 2009 Ved Gudenåen er der et værk, hvor de opstemmer mængder af vand, for at få det til at løbe stærk, og skabe el til bare 13 mand. Neden for værket står der en vagt, det gør han bare fordi, at laksen skal tage sig i agt, den må ikke komme forbi! Hvem er det så, de som vagthund bruger? I hvert fald ikke en jeg kan li! Monstro det er en stemmesluger, der går ind for miljøsvineri? En miljøminister bør gå ind for natur, klemme hul på Gudenåens byld. Naturen skal ikke være en fange bag mur, skrid til handling for naturens skyld! Da hovedsæsonen står for døren med mange lystfiskere ved vores dejlige fiskevand, vil jeg bare endnu engang fremhæve at vi ikke har de store fiskeregler i foreningen; men derimod appellerer til sportsånd, kammeratskab og ikke mindst TAG HENSYN TIL ANDRE når I færdes/fisker langs åen. Med de bedste sygehilsener til formanden samt et stort KNÆK og BRÆK til alle vores medlemmer. Venligst Søren H Mogensen

Søndag den 15-03-09 Der er fanget flere store gedder i februar og marts måned i Gudenåen. Så nu er det tid til at prøve geddefluefiskeri. Dagen før jeg skulle af sted bandt jeg lige nogle store sorte og gule flash fluer (de skulle jo gerne ligne en ål). Jeg starter fiskeriet opstrøms broen ved Åbro uden det store held, da jeg når ned til tjærebækken kommer det første hug, men den er kun på et kort øjeblik. 200 m nedstrøms tjærebækken kommer der et nyt hug der får min klasse 7 kystfluestang til at bøje totalt sammen. Gedden går næsten over til modsatte bred i første udløb. Jeg får styr på fluelinen og lægger max pres på, den er godt nok tung. Efter 5-6 min ser jeg den første gang, hold k den er jo kæmpe stor. Nå jeg tager mobiltelefonen og ringer til Morten fra bestyrelsen, da jeg ved han er ved åen. Han tilbyder til alt held at komme og assistere. Efter ca. 30 min. og flere tunge udløb er gedden ved at være klar til landing, efter 2 forsøg kommer den i nettet. Sikken en flot gedde. Vi måler den til 117 cm og prøver at veje den i mit net, men min vægt går kun til 10 kg den går totalt i bund. Vi anslår vægten til en 14-15 kg. Morten snupper lige nogle hurtige billeder og derefter får hun friheden igen. Tak til Morten for de gode billeder. Forårsfisk Tekst og billeder: Bjarne Bach Næste år til marts skal geddefluefiskeriet prøves igen, nu er det blanklaksen det gælder. Knæk og bræk til alle i 2009. Torben Hansen, Thorsø. Der er andre end Daniel (næste side), der kan fange blanke forårslaks. På billedet til højre nederst ses Poul Erik Jensen (Polle), med en flot laks på 9,01 kg. Den er fanget på en Sonette spinner, på Rød Zone i Gudenåen. Polle skulle lige ned og prøve sønnens (Rally Kalle), nye multirulle. Så da Polle adrenalinrystende kom og viste krabaten, med ordene nu behøver jeg ikke flere i år, afslørede indholdet i lommerne også to "fuglereder.. På billedet til venstre er det Allan S. Jensen, med den LSF s første 2009 laks fra Gul Zone på 7,8 kg. Dagen efter fik han også en flot Havørred på knap 5 kg. Begge blev fanget på orm og efter sigende samme sted. Tillykke begge to.

Kæmpelaksen på 21.1 kg Tekst og billeder: Bjarne Bach Jeg blev ringet op af Birthe, fra campingpladsen, torsdag aften (Skærtorsdag). Vi står her med en laks der er så stor at vi ikke kan veje den, lød Birthes stemme i telefonen. Det varede lige et par sekunder før jeg opfattede hvad det var hun sagde, det var jo ikke den 1. april. Jeg fik fundet en vægt frem der kunne tage 30 kg, og kørte ned til campingpladsen. Og hold da kæft hvor var den da stor. Vi kontrolvejede den på 4 vægte. De sagde mellem 21,14 og 21,16, så vi blev enige om at den vejede 21,1 kg., så kunne ingen skylde os for at overdrive vægten. Daniel gik forståeligt noget rystende rundt på pladsen. Skærtorsdag aften var det ikke muligt at få fat på diverse medier. Så det blev aftalt med Daniel at dyret blev lagt på køl på campingpladsen til dagen efter. Så skulle jeg prøve at få fat på nogen. For denne fisk skulle da frem i lyset. Jeg tog hjem og sendte mails til dem jeg kunne finde på nettet. Jeg blev så ringet op fredag formiddag af TV2 og Amtsavisen. Jeg ringede fredag formiddag, og aftalte tidspunkterne med Daniel. Han mødte frem og fortalte at han kun havde sovet 2 timer om natten. Det er der ikke noget at sige til med alt det adrenalin i kroppen. Det var et stort tilløbsstykke. Og det var der ikke noget at sige til. Fisken bliver udstoppet, og LSF har købt en kopi. Denne fisk vil komme til pryde de nye klublokaler i kulturhuset og forhåbentlig være med til at skabe mere opmærksomhed omkring lakseprojektet i Gudenåen. Stort tillykke til Daniel. Se et rigtigt flot billede på: http://www.sportsfiskeren.dk/nyheder/2009/a pril/kaempelaks_fra_gudenaaen/

Morten går amok Tekst og billeder: Bjarne Bach Morten har også været ude med snøren i dette tidlige forår med flere gode/flotte/spændende fangster, se blandt andet de 3 billeder heromkring. Havørred 67 cm 7. marts Havørred 53 cm 19 marts. Helt, 46 cm 3. marts Godt gået Morten! Morgenkaffe på campingpladsen Tekst og billeder: Bjarne Bach Som campingpladsen har gjort de sidste par år, var der gratis morgenkaffe, da dagkortsalget begyndte den 28. marts. Vi der mødte frem fik en hyggelig stund, med kaffe, brød og en lille en til halsen. Man kan godt undre sig over at der ikke er flere der har lyst til gratis morgenmad, og en hyggelig lystfiskersnak hen over morgenbordet. Som det kan ses af billedet, var der plads til flere. Der var dog også et par kendte ansigter helt fra fyn.

Smoltudsætninger 2009 (Tekst: Bjarne Bach. Billede: Morten Andersen) Gudenåens Ørredfond, har også i år udsat ørredsmolt i Gudenåen. Billedet er fra en udsætning ved Langå Bådlaug. Det er naturligt at nogle af fiskene gå til under diverse sorteringer og transport. Det er der dog nogle mennesker der ikke ved. Så der kommer telefonopkald fra folk der har set døde fisk, der må jo være en forurening!!. Vi skal nok være bedre til at fortælle om dette. Men om udsætningerne overhovedet hjælper på ørredbestanden i Gudenåen, er et ubesvaret spørgsmål, for der mangler indberetninger om fangster af mærkede fisk. Så fanger du en ørred med mærke på, så husk at indberette dette. Det er meget vigtigt for det fremtidlige arbejde. Modsat laksen som jo alle er udsatte, ved vi jo at det hjælper. 7 dages ubetinget fængsel (Tekst: Bjarne Bach) Kære lystfisker, pas på ikke at komme i fængsel. Efter den nye våbenlov må ingen gå med nogen former for knive. Det er jo fordi de skide Københavnere ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig. Jeg var gået ind for at handle efter en fisketur, med min Leatherman i bæltet. Jeg blev kontaktet af en civil politibetjent der sagde til mig at hvis han skulle følge loven stod jeg til 7 dages ubetinget fængsel, men jeg slap med skrækken. Så husk at I kun må bære kniv når I er ude at fiske. Det gælder uanset størrelsen på kniven. Så pas på når i henter brød, øl eller lignende på fisketuren. Lad knive blive i bilen. Medlemsbeviser 2009 (Tekst: Bjarne Bach) Der har i år været en del problemer med Jeres medlemsbeviser fra DSF. Nogle har ikke fået nogen, og andre har fået to. Alt dette skyldes at de hos DSF har indført Navision, som deres nye EDB program. Jeg skal selv ned til dem onsdag den 6. maj, for at høre om det. Vi har i bestyrelsen besluttet at lade DSF opkræve vores kontingenter fremover. Det har den fordel for jer at I kan tilmelde LSF til betalingsservice. Og LSF sparer porto og trykning af girokort. Hvordan jeg så som kasserer kan vedligeholde og tage medlemmer ind, er det jeg skal ned til dem og høre om (regner jeg da med). Fordelen for DSF er at de slipper for at sende check retur til de af jer der er medlem flere steder. Så jeg håber at det hele vil gå noget mere glat til næste år.

Referat fra Generalforsamling i LSF 2009 Formanden indledte generalforsamlingen med at byde velkommen til de fremmødte. Valg af dirigent: Carlo Iversen blev valgt til dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og at dagsordenen er i overensstemmelse med vedtægterne. Afgået ved døden Åge Nielsen fra Randers 18-9. Æret være hans minde. Formandens beretning: Endnu et år er gået og jeg skal som formand berette om året der er gået. Bestyrelsen: Også i år har der været et godt og konstruktivt arbejde i bestyrelsen. Vi har holdt et månedligt møde. Hvor de to suppleanter har deltaget. Der har været en rigtig god mødedisciplin. Vi har haft mange emner til debat på vores møder. Rød zone i Lilleåen har også i år haft en central plads på vores møder. Vi er hver gang nået til den konklusion at det har fungeret udmærket at samlingsstedet har været ved spanget ved jernbanebroen. Det er ikke sådan at adgang til rød zone er skrinlagt, vi arbejder på en permanent løsning. Den uendelige historie på møderne, har været hele ejerforholdet omkring vores sommerhus. Det er nu helt sikkert at der ligger et skøde på huset. Et skøde som ikke er blevet gjort færdigt. Det viser sig også at der ikke er en aftale om leje af den grund sommerhuset ligger på, på 80 år. Men kun på 20 år som lejemålet på det øvrige areal. Det er i øjeblikket ved at blive genforhandlet og vi kan regne med lejemål over mange år. For at prøve noget nyt tog bestyrelsen efter ferien på et seminar i Kolding, hvor vi ville få bedre mulighed for at gå i dybden om LSF fremtid. Hvordan ville fremtiden være med og uden laks, hvordan vil vores forening udvikle sig med den større konkurrence fra andre ligeså gode fiskevande. Det hele mundede ud i et spørgeskema som blev udsendt sammen med den næste Optimist. Desværre var interessen fra medlemmerne for at udfylde skemaet og komme det i postkassen ikke særlig stort, kun ca. 80 skemaer blev returneret. Vi er nu flyttet i vores nye lokaler, vi syntes det er blevet rigtig godt, og hyggeligt. Det hele er jo i en opstartsfase og jeg syntes vi er gået aktivt ind i at få kulturhuset til at være levende, og gøre det tydeligt at vi er en af byens store og aktive foreninger. For at have et godt fiskevand er det nødvendigt at også miljøet fungerer. Vi har derfor med spænding ventet på at vand og naturplanerne kom til høring, desværre er det hele blevet syltet af regeringen, og det virker som om det hele er skrinlagt i øjeblikket. Braklægningstøtten fra EU blev ophævet og landmændene blev opfordret til at opdyrke de braklagte områder, hvilket også er sket for en stor del af områderne. Af miljømæssige grunde er det hovedløst, og de økonomiske vismænd har da også advaret om konsekvenserne. At bruge milliarder på våde enge, og så dyrke ned til 2 meter bræmme ved vandløbende må siges at være helt hen i vejret. Dem der fisker i grå zone har sikkert bemærket at der også er gjort klar til at dyrke den. Med finanskrisen og kornpriser der er faldet til mere end 50% tror jeg ikke det sker. Vi har gennem hele 2008 stadig arbejdet med at forbedre fiskemuligheder fra Langå og til Randers. Det går langsomt men jeg tror stadig på at det vil lykkedes hen ad vejen. Vi har bakket cykelstien der skal gå fra Langå til Randers op. Den kan blive en fordel for vores fiskeri. Og give bedre tilgængelighed til vores fiskevand. Mulighed for parkeringsplads til Jernbanesvinget, så vi undgår at få problemer med færdsel over banen. Vi har lavet vandløbsrestaurering i Elbækken. Fiskeriet: Generelt har der været et godt fiskeri, der er fanget mange og flotte fisk både i Gudenåen og Lilleåen. Specielt de blanke laks der blev fanget allerede de 2 første dage af marts var helt i top. Det skal nok få mange ud med snøren når sæsonen starter om 3 uger. Havørredfiskeriet har været vanskeligere i Gudenåen på grund af det klare vand der har været hele sæsonen, selv ved meget nedbør har vandet beholdt sin klarhed. Det skyldes tilsyneladende en fremmed vandremusling som har etableret sig i Silkeborgsøerne. Om det så fortsat vil være positivt eller blive et problem, vil tiden vise. Lodsejerne: Vi har afholdt lodsejerkomsammen, vi var ikke flere end vi kunne være i vores gamle lokale i Bredgade, antallet af lodsejere er reduceret en del de sidste år. Erik Tind afløste Flemming Højfeld som repræsentant i bestyrelsen. Vandløbene: Vi har også i år været forskånet for udslip i vore vandløb, ligesom samarbejdet om grødeskæring har fungeret godt. Optimisten og Web: Jeg syntes vi har fået lavet 3 rigtig gode klubblade, det er et rigtig flot arbejde der gøres i bladudvalget. Samtidig giver det jo en del sponsorpenge til vores medlemskonkurrence. Ole Welling vores webmaster er stadig meget aktiv og vores hjemmeside fungerer godt og bliver opdateret få minutter efter han har fået nogle input. Jeg vil gerne opfordre alle medlemmer til at komme med oplevelser billeder med videre som kan være af interesse for andre.

Eksterne udvalg: Gudenåsammenslutningen: Som alle nok ved er lakseprojektet i store økonomiske problemer. Randers kommune der siden starten har brugt ca. 20 mill kroner vil ikke længere betale. På kort sigt er der brug for 500.000 kr. Vi har i bestyrelsen afsat 60.000 kr. i 2009 det svarer til ca. 100 kr. pr. medlem. Det store problem er på lang sigt hvor der årligt vil blive brug for 1 mill. Kr. de næste mange år. Det er min overbevisning at det kun vil være muligt at skaffe de penge hvis de kommuner der de sidste mange år kun har høstet frugterne begynder at støtte projektet økonomisk. Hvis de gør det er jeg overbevist om at Randers kommune igen vil støtte. Så Lystfiskere i Viborg kommune få fat i politikerne, der er kommunalvalg til november. Gudenåsammenslutningen er stadig aktiv. Gudenåens ørredfond: Der har i 2008 været afholdt en vellykket konkurrence hvor indvejningen foregik på Langå stadion. Der var online indvejning så konkurrencen kunne følges på nettet. En meget vellykket konkurrence. Måske det ville være en god ide at arrangementet bliver i Gudenålaksens tegn, da laksen mangler mere økonomisk opbakning end ørreden har brug for. Ferskvandsfiskeriforeningen: Har markeret sig meget i forhold til Ålehandlingsplanen, de er endvidere meget aktive i 7 udvalget som blandt andet har bevilget ekstra penge til lakseprojektet. Sportsfiskerforbundet: Vi har et tæt samarbejde både i miljøspørgsmål og selve arbejdet for sportsfiskeriet. Vi er repræsenteret i forbundets aktivitetsudvalg som arbejder med juniorlystfiskeriets dag mv. Til slut en stor tak til dem der gør et stykke arbejde i foreningen, og de eksterne steder vi er repræsenteret. Der kunne have været flere punkter med i denne beretning. Men jeg håber at det jeg har sagt vil give grundlag for spørgsmål og diskussion. Hermed overgiver jeg ordet til generalforsamlingen. Lars Kielsgaard Der var følgende kommentarer og spørgsmål til formandens beretning: Lars Christensen opfordrede medlemmerne til at bidrage med indlæg til hjemmesiden. Otto Pedersen kvitterede for indsatsen omkring sommerhuset. Steffen Jensen: Hvordan ser det ud med støtte til lakseprojektet i de kommende år? Kan lodsejerne bidrage? Der blev svaret, at lodsejerne har bidraget gennem foreningens bidrag, da det går fra overskudsdelingen. Kan det blive muligt med frivillige bidrag i forbindelse med kontingent betalingen? Der arbejdes på sagen bl.a. ved brug af en hjemmeside. Der blev opfordret til at melde sig ind i Laksefonden Dirigenten konstaterede at formandens beretning er godkendt. Orientering fra juniorafdelingen (herunder aflæggelse af regnskab): Bjarne Bach orienterede om juniorarbejdet. Der er for tiden 40 juniorer i foreningen. Der er bl.a. lavet en juniorkalender for året aktiviteter. 26. februar er der fælles tur til Grejbiksen. I løbet af året 2008 har der været mange fine ture. Bjarne Bach gennemgik regnskabet for juniorafdelingen. Der er overskud på juniorregnskabet på kr. 6.400. Fremlæggelse af regnskab: Bjarne Bach fremlagde foreningens regnskab for 2008. Regnskabet ligner de foregående år. kontingentet er steget grundet medlemskabet af DSF. Foreningen har bidraget med kr. 20.000 til kulturhuset og det nye klublokale. Foreningens overskud er i år på kr. 60.000. Dette skyldes bl.a. tilskuddet til kulturhuset og stigende portoudgifter. Nøgletal i regnskabet blev gennemgået. Regnskabet lægges på hjemmesiden. Regnskabet er hermed godkendt. Orientering om budget og regulativ for fiskeriet: Bjarne Bach udtrykte forventning om at indtægter og udgifter i foreningen kommer til at ligne 2008. Regulativet er tryk i optimisten. Der er ingen væsentlige ændringer i forhold til tidligere år. Fastsættelse af kontingent: Seniorkontingentet foreslås forhøjet med kr. 15 og pensionistkontingentet foreslås forhøjet med 30 kr. Hvorfor forhøje kontingentet, når der er overskud på kr. 60.000? Svar: overskuddet er en del af overskudsdelingen. Så forhøjelsen er for at bibeholde overskuddet. Hvorfor forhøje kontingentet, når foreningens formue er så stor, som den er? Generalforsamlingen vedtog kontingentet som foreslået af bestyrelsen. Valg af bestyrelsesmedlemmer: På valg: Der var genvalg til alle 3 Lars Kielsgaard Bjarne Bach Ole Pilgaard

Valg af 2 bestyrelsessuppleanter: På valg: Martin D Knudsen Poul Erik Jensen Begge suppleanter blev genvalgt Valg af 1 revisor: På valg: Carlo Iversen Der var genvalg til Carlo Iversen Forslag til vedtægtsændringer: Ingen forslag til vedtægtsændringer Indkomne forslag i øvrigt: 2 forslag fra Morten Andersen: 1) Tillæg på 25 kr. på kontingentet for 2010, for senior og pensionister, tillægget skal gå ubeskåret til lakseudsætningerne i Gudenåen. Forslaget blev efter nogen diskussion vedtaget. 2) Tillæg på 10 kr. per dagkort. Gældende for 2009 og 2010, tillægget skal gå ubeskåret til lakseudsætningerne i Gudenåen. Forslaget blev vedtaget. Eventuelt Oktober 2011 har LSF 75 års jubilæum. Martin Knudsen foreslog nedsættelse af udvalg til planlægning af festlighederne. Der blev uddelt vandrepokaler til: Eli Larsen (havørred), Christen Siversen (Laks), Kenneth Tindahl (Gedde), Juniorpokal til Martin Jensen for laks.

Rundvisning af nye medlemmer Tekst og billeder: Bjarne Bach Lørdag den 4. april, prøvede vi noget nyt i LSF. Vi arrangerede en rundvisning for nye medlemmer. Det bliver ikke sidste gang at vi gør dette, da det var en stor succes. Der var 18 deltagere og 3 guider. Vi startede i vores nye klublokale, med morgenkaffe og rundstykker. Formanden gennemgik ved hjælp af luftfoto, vores fiskevand. Vi kom også ind på forskellige fiskemetoder. Ole Pilgaard fortalte derefter lid om de forskellige fluefiskemetoder som han kunne anbefale. Efter dette kørte vi rundt til de forskellige parkeringsmuligheder ved vores fiskevand. Dagen sluttede ved Amtmands Hoppes Bro, med Pitabrød fra Winner burger. Heromkring på siden ses billeder fra dagen.

Lørdag den 28. marts var vi i juniorforeningen på Put & Take tur til Resendal. Der var fine fisk i søen. Se blandt andet den flotte kildeørred som Thomas fangede på billedet herunder. Der var fisk til alle, så det var en fin tur. Dog var vi ikke så mange, da der var en del juniorer der var til jagt prøve. Mens bladet er gået i trykken er vi taget til Gjerrild på den årlige overnatningstur 15-17/5. Juniorsiden Tekst og billeder: Bjarne Bach Norgestur for juniorer 2009 Vi prøver igen at lave en tur til sydnorge for at fiske laks. Det bliver en tur som den vi havde for 2 år siden. Men vi håber det bliver med flere fangster end den ene laks vi fangede for 2 år siden. Turen er fra 30. juli til den 3. august. Der bliver en egenbetaling på 250 kr. til denne tur. I skal bare have madpakke med til torsdag, fiskegrejet, sovepose mv. I skal være fyldt 13 år inden den 30. juli for at være gamle nok til at komme med. For at vi kan tilrettelægge det hele skal I tilmelde jer senest torsdag den 25. juni. I skal betale de 250 kr. ved tilmeldingen. Engang efter tilmeldingsfristen, vil vi holde et orienteringsmøde for jer og jeres forældre. I kan tilmelde jer på lsf@langå-sf.dk De 250 kr. kan I evt overføre til: Regnr: 9283 Konto: 3900242890 Husk at oplyse dit navn ved overførslen. Dette kan også bruges som tilmelding. Tilmeld jer allerede NU hvis turen skal blive til noget. I tvivl om noget så ring til Bjarne, tlf 60290828

Den 15-17. maj var juniorerne på årets weekendtur til Gjerrild. Vejrudsigten var ikke den bedste da der var varslet kraftig blæst fra nord-nordøst. Vejrudsigten holdt heldigvis ikke helt. Fredag aften var vejret helt ok og der kom også en del fisk i fryseren. Godt 30 hornfisk og en enkelt ørred måtte lade livet. Der blev yderligere fanget lidt skubber og fjæsinger. Da mørket faldt på blev det klart at mødre ikke kan lave en madpakke der er for stor til en ung lystfisker. I løbet af ganske kort tid var der spist 1½ toastbrød og 2 liter koldskål. Når maven er fuld bliver hovedet træt, så det blev også til godnat. Lørdag morgen vågnede alle op til lugten af drab og blod, bukkejagten var gået ind, og Poul Erik havde været ude og prøve lykken, resultatet blev en fin lille gaffelbuk som blev hængt op i skuret. Til beundring af de morgenfriske. Vinden tog til i løbet af natten så der var dømt molefiskeri i Bønnerup. Det holdt hårdt men enkelte flade blev det dog til. De mest talrige var nok de rogntunge Bergylte som bed på alt. Da vi kom tilbage var vandet faldet til ro men var meget beskidt. Efter en gang spaghetti og kødsovs blev det kun til korte nedtrykte ture til vandet i de sidste lyse timer. Kl. 6.00 søndag morgen var vandet fint men det varede ikke længe. Efter morgenmaden var det igen umuligt at fiske, så der blev dømt rengøring. En disciplin der kan øves af enkelte sammen med opvask på skift. Generelt var det en god weekend. Det er rart at se den udvikling de unge mennesker går igennem når det drejer sig om fiskeri. De yngste er allerede ved at lægge planer for næste år. Der skal spares lidt op til waders og andet. Knæk og bræk og god sommer til alle Martin og søn (Thomas) Gjerrildturen 2009 Tekst og billeder: Martin Knudsen

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til årets Medlemskonkurrence 2009 (Den årlige medlemskonkurrence) Fredag den 28/8 kl 18 00 til 29/8 2008 kl 16 00 Præmier for over 10.000 kr Husk at overskuddet går ubeskåret til LSF s juniorer. Kortsalg: Smedens Eng fra kl 18.00 til 20.00 Pris: 50 kr for seniorer og pensionister. 30 kr for juniorer (under 18 år) Indvejning: Løbende lørdag ved Langå Camping. Indvejningen slutter kl. 16.15 (Fiskene kan lægges på køl ved campingen). Deltag i fælles spisning direkte efter konkurrencen: Efter indvejningen er overstået vil der være fællesspisning (Grill) på campingpladsen. Pris 100 kr med 1 fadøl. Tilmelding på lsf@langaa-sf.dk senest 26. august eller til Ervin Langå camping senest fredag den 28. august. Vand og kolde fadøl kan købes billigt. Er det dårligt vejr rykker vi ind i TV stuen på campingpladsen.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til årets Gudenåkonkurrence 2009 Fredag den 18/9 til lørdag 19/9 Præmier for over 50.000 kr Programmet er endnu ikke helt fastlagt men der forventes samme program som sidste år, med løbende indvejning på Langå Stadion samt telthygge og grill. Hold øje med skiltning ved fiskevandet, Grejbiksen, samt foreningerne langs Gudenåens vand for at få de præcise detaljer. LSF s tur til Grejbiksen 2009 (Tekst og billeder: Bjarne Bach) Den årlige tur til Grejbiksen, fandt sted 26. februar. Det var dejligt at se så stor en tilslutning. Vi havde alle en rigtig hyggelig aften. Der var både film, foredrag og fluebinding, denne aften. Der var også gratis kaffe, chips, kager, øl, vand samt en gratis DVD til alle. LSF vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til Grejbiksen for at skabe denne hyggelige aften, og vi håber at I også fik solgt noget, så vi kan opretholde traditionen.

Indsamling til Gudenåens laksefond via www.gudenaalaksen.dk Tekst: Søren H Mogensen Som mange sikkert har erfaret gennem forskellige aviser og TV-spots lider Gudenåens lakseprojekt under manglende støtte fra Gudenådalens kommuner. En støtte som har varet i 20 år men som er blevet kraftigt beskåret især efter kommunesammenlægningerne. Randers kommune har altid støttet projektet men meldte ud sidste år at nu var det slut, især så lang tid at andre nabokommuner negligerede at støtte projektet. Efter utallige møder og lobbyisme har RK indvilget at fortsætte støtten mod blandt andet en ekstra indsats for turismen på lystfiskerområdet. Hvad mange sikkert ikke ved er at der er oprettet en støttegruppe med medlemmer fra BSF, LSF, RSK og HLF der har til formål at: 1) Indsamle penge til driften af Fonden Danmarks Center for Vildlaks (DCV). 2) Sikre laksebestanden i Danmarks største vandløb, Gudenåen. 3) Øge det rekreative fiskeri i Gudenåen. 4) Løfte lystfiskerturismen op på et højt internationalt plan. 5) Styrke og sprede viden om laksen i Gudenåen. 6) Styrke og sprede viden om laksefiskeriets potentiale i Gudenåen. Basalt set ønsker vi at bevare udsætninger af laksesmolt i Gudenåen indtil der findes en permanent og bæredygtig løsning ved Tangeværket forhåbentlig som papir i 2011 og udført i 2014. Derfor kære medlem hvis du har laksen kær og nogle ekstra penge så gå ind på denne hjemmeside og overfør penge (mange penge), enten via bankoverførsel eller brug af Paypal.

2009 2009 Juli August September Oktober On 1 Lø 1 Juniortur Norge Ti 1 Bestyrelsesmøde To 1 To 2 Fr 3 Sø 2 Juniortur Norge Ma 3 Juniortur Norge 32 On 2 To 3 Fr 2 Lø 3 Lø 4 Sø 5 Ma 6 28 Ti 7 Ti 4 On 5 To 6 Fr 7 Fr 4 Lø 5 Sø 6 Ma 7 37 Sø 4 Ma 5 41 Ti 6 Bestyrelsesmøde On 7 On 8 Lø 8 Ti 8 To 8 To 9 Fr 10 Sø 9 Ma 10 33 On 9 To 10 Fr 9 Lø 10 Lø 11 Sø 12 Ma 13 29 Ti 14 Ti 11 On 12 To 13 Fr 14 Fr 11 Lø 12 Sø 13 Ma 14 38 Sø 11 Ma 12 42 Ti 13 On 14 On 15 Lø 15 Ti 15 To 15 To 16 Fr 17 Sø 16 Ma 17 34 On 16 To 17 Fr 16 Lø 17 Lø 18 Sø 19 Ma 20 30 Ti 21 Ti 18 On 19 To 20 Fr 21 Fr 18 Gudenåkonkurrence Lø 19 Gudenåkonkurrence Sø 20 Ma 21 39 Sø 18 Ma 19 43 Ti 20 On 21 On 22 Lø 22 Bestyrelsesmøde + Karup Ti 22 To 22 Junioraftener starter To 23 Fr 24 Sø 23 Ma 24 35 On 23 To 24 Fr 23 Lø 24 Lø 25 Sø 26 Ma 27 31 Ti 28 Ti 25 On 26 To 27 Fr 28 Medlemskonkurrence Fr 25 Lø 26 Sø 27 Ma 28 40 Sø 25 Ma 26 44 Ti 27 On 28 On 29 Lø 29 Medlemskonkurrence Ti 29 To 29 Senioraftener starter To 30 Juniortur Norge Fr 31 Juniortur Norge Sø 30 Ma 31 36 On 30 Fr 30 Lø 31 23 arbejdsdage excl. 4 lørdage 21 arbejdsdage excl. 5 lørdage 22 arbejdsdage excl. 4 lørdage 22 arbejdsdage excl. 5 lørdage

Nyttige oplysninger: Mindstemål og fredningstider cm Fra Til Havørred 40 31/10 1/3 Bækørred 40 31/10 1/3 Laks 60 31/10 1/3 Sandart 50 30/4 1/6 Helt 36 31/10 1/2 Gedde 40 31/3 1/5 Aborre 19 Ål 45 Fra den 1/11 til og med 28-29/2 er fiskeri forbudt i Gudenåen. Fra den 1/11 til og med 31/3 er fiskeri forbudt i Lilleåen. Bådudlejning: Båden i Udbyhøj kan lejes for 50 kr. pr. dag + benzin. Henvendelse til: Jørgen Nielsen Vinkelvej 1 st.th. Langå Tlf. 20728825 Alu-jollen på trailer kan lejes For 150 kr. pr. dag + benzin Alu-jollen må ikke bruges i vores eget fiskevand. Henvendelse til: Bjarne Bach Væthvej 51, 8870 Langå Tlf. 86461240/60290828 E-mail: lsf@langaa-sf.dk LSF s Adresse: Langå Sportsfiskerforening Bredgade 4, 1. sal 8870 Langå E-mail: lsf@langaa-sf.dk Web: www.langaa-sf.dk Forside billeder: Daniel Christensens 21,1 kg laks Jørgen Nielsen 9,2 kg laks Poul Erik Jensen 9,0 kg laks Allan Svend Jensen 7,8 kg laks Hytten: Langå Sportsfiskerforenings hytte, beliggende i et naturskønt område mellem Langå og Stevnstrup, direkte ved Gudenåen, kan lejes til favorable priser. Så hvis du/i har lyst til en lille ferie eller weekend ved Gudenåen, er I meget velkomne. Kan lejes af alle. Beskrivelse af hytten: Træhytte med 4 sovepladser, anneks med 4 sovepladser, mulighed for at slå telt op. Der er gasblus og lamper, samt brændeovn og ved leje af generator også el. Der forefindes tørkloset. Der er mulighed for at få fisk frosset ned hos Kaj Nielsen. Lejer skal aflevere hytten i rengjort stand. Henvendelse om leje: Kaj Nielsen Fælledvej 2 G, 8870 Langå Tlf.: 29627737 Priser: Døgn: Weekend: Uge: Hytten 250 kr. 400 kr. 800 kr. Annekset 100 kr. 200 kr. 400 kr. Generator: 25 kr. pr. døgn + brændstof. En sommernat på bænken i rød Zone: Jeg har haft mareridt i nat, så jeg kunne ikke sove, så derfor sidder jeg her. Hvad drømte du da, spørger en anden? Jeg drømte jeg var død, og min kone solgte mit fiskegrej til den pris, jeg har fortalt hende det har kostet!!!! Vigtige datoer 15-17/5: Juniortur til Gjerrild. 30/7-3/8: Juniortur til Norge. 28-29/8: Medlemskonkurrence. 18-19/9: Gudenåkonkurrence. 22/10: Junioraftener starter. 29/10: Senioraftner starter.

Afsender: LSF, Væthvej 51 8870 Langå