Sektorredegørelse Center for Kultur og Fritid

Relaterede dokumenter
Økonomi og Aktivitetsrapport 1/2011. Kultur- og Fritidsudvalget

Økonomi og Aktivitetsrapport 3/2010. Kultur - og Fritidsudvalget

Sektorredegørelse for Kultur- og Fritidsudvalget

Sektorredegørelse Center for Kultur og Fritid

KULTUR- OG FRITIDSDVALGET BUDGET 2010

Sektorredegørelse for Kultur- og Fritidsudvalget

Sektorredegørelse for Kultur- og Fritidsudvalget

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BUDGET 2009

Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BUDGET

01 Kultur T2 U T2 I

Sektorredegørelse for Kultur- og Fritidsudvalget

Udvalget Kultur og fritid

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

1 Beskrivelse af Kultur og Fritidsområdet

Udvalget Kultur, Fritid og Fællesskab

Fritids- og kulturpolitik Helhedsplan for Idrætsområdet (ny plan af byrådet i august 2014) Folkeoplysningspolitik.

Udvalget Kultur, Fritid og Fællesskab

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Kultur- og Fritids- udvalget

Nedenstående tabeller og figurer har til formål at illustrere udviklingen historisk og for budgetårene indenfor politikområdet.

Kulturpolitk for Stevns Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2017

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget Kultur- og Fritidsudvalget.

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Varde Kommune Bemærkninger - regnskab 2018

Sektorredegørelse for Kultur- og Fritidsudvalget

KULTURUDVALGETS BEMÆRKNINGER

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Folkeoplysningspolitik

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

Bilag 3e - Kultur- og Fritidsudvalget, serviceudgifter

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

PRIORITERINGSKATALOG BUDGET Forslagsnr. Tekst, der beskriver forslaget

Fritids- og Kulturudvalget 2019

13. Kultur- og Fritidsudvalget

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget

Fjerde og sidste opfølgning på Aftale om budget 2018 for Kultur- og Fritidsudvalget

Center for Plan, Kultur og Erhverv Kultur og fritid

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Sektorredegørelse for Økonomi- og Planudvalget

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Dialogmøde Fritid og Kultur Den 8. maj Idræt

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Kultur- og Fritidsudvalgets ansvarsområde

:51:24. Budget Kultur- og Idrætsudvalget. Page 1 of 6

Opgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Sektorredegørelse for Teknik- og Miljøudvalget

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

HALLER OG STADIONS. Ny ressourcetildelingsmodel for haller og stadions i Billund Kommune JULI 2017 BILLUND KOMMUNE

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

33l. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Kultur og Fritid. Fritid. Kultur og fritid fuld af sunde oplevelser

OVERFØRSEL FRA 2015 TIL Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget DRIFT Serviceområde:Sammendrag

Varde Kommune Bemærkninger - regnskab Udvalget for Kultur og Fritid 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger

Anbefalinger til forsamlingshusdrift

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Budgetforslag

Folkeoplysningsstrategi

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Budget ,1 2,8 2,6 2,3 2,4 3,6 2,2

Udvalgets område er gennemgået med udgangspunkt i forventet behov for ekstra bevillinger af enten positiv eller negativ karakter.

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Kultur- og idrætspolitik

Folkeoplysningspolitik

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Effektiviserings- og prioriteringskatalog

Kultur- og Trivselsudvalget. Introduktion 23. januar 2018

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Idræts- og fritidspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Frederikshavn Kommune Kultur- og Fritidsudvalget. Budgetopfølgning pr Dok. nr.: /15

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

2014 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

KULTUR- OG IDRÆTSUDVALGET

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Transkript:

Sektorredegørelse Center for Kultur og Fritid 1 - Beskrivelse af området 2.01 Strandparken og Hedeland I/S Strandparken Strandparken ved Køge Bugt er et 7 km langt kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten. Her er skabt et landskab med klitter, søer og enge og der er etableret 4 lystbådehavne, Vallensbæk Havn, Brøndby Havn, Ishøj Havn og Hundige Havn. Centralt i Strandparken ligger Arken Museet for Moderne Kunst. Strandparken byder på masser af aktiviteter først og fremmest de, der er knyttet til vand som badning, sejlads, surfing, fiskeri osv. Strandparken byder også på gode betingelser for andre rekreative udfoldelser som gåture, løbeture og cykelture og naturoplevelser. Strandparkens interessenter er kommunerne: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Til at varetage driften af interessentskabet er nedsat en bestyrelse bestående af borgmestrene i de respektive kommuner. Ishøj Kommune er sekretariat. Udgifterne til driften finansieres gennem årlige tilskud fra kommunerne. Mål for I/S Strandparken: Interessentskabets mål er fastsat i Vedtægter for Strandparken I/S 2: 1. Interessentskabets formål er at vedligeholde og forestå driften af det inddæmmede areal mellem Avedøre Holme i nord og Olsbækkens udløb i syd. Arealet omfatter ikke havnearealer i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige havne, der er overdraget til beliggenhedskommunerne. 2. Arealet er skal forblive udlagt til rekreativt område, tilgængeligt for offentligheden. Dets afgrænsning og nærmere anvendelse fastlægges i lokalplaner i overensstemmelse med reglerne herom i lovgivningen I/S Hedeland Hedeland er et 15 km2 stort område, hvor landskabet er i stadig forandring. Marker og grusgrave omdannes efterhånden til natur- og fritidsområder med søer, sletter, bakker og skove. Hedeland byder som Strandparken på masser af aktiviteter fra Opera på den store amfiscene, vindyrkning, naturlegeplads for børn og voksne, jernbane, golf, blot for at nævne nogle af dem. Hedelands interessenter er kommunerne Roskilde, Høje-Taastrup og Greve. Til at varetage driften af interessentskabet er nedsat en bestyrelse bestående af tre repræsentanter fra hver af de respektive kommunernes. Til varetagelse af den daglige ledelse er der etableret et sekretariat med direktør og sekretær med kontor på Maglehøjgårdsvej i Hedehusene på Hedelands areal. Udgifterne til driften finansieres gennem årlige tilskud fra kommunerne. Mål for I/S Hedeland Interessentskabets mål er fastsat i Vedtægter for I/S Hedeland 2: 1. Interessentskabets formål er, i takt med den planmæssige udnyttelse at råstofforekomsterne, at etablere og drive det størst muligt sammenhængende, offentlig tilgængelige fritids- og friluftsområde i grusgravene, beliggende i Greve, Roskilde og Høje-Taastrup kommuner, i Center for Kultur og Fritid 1

overensstemmelse med intentionerne i Landbrugsministeriets rapport: Hedeland, rapport om og forslag til rekreativ anvendelse af et grusgravområde, 1974. Som led i virksomheden skal interessentskabet i videst muligt omfang medvirke til at sikre grundvandsforekomsterne i området. Interessentskabet kan herudover give tilladelse til udnyttelse at andre råstofforekomster samt andre særlige aktiviteter end det i stk. 1 omtalte, såfremt dette kan ske uden omkostning eller ansvar for interessentskabet. 2. Hedelandsområdet omfatter p.t. ca. 1.500 ha og udgør en del at den i Landbrugsministeriets rapport benævnte 1. etape. Arealet er beliggende imellem Hedehusene, Vindinge, Tjæreby, Stærkende og Reerslev. 3.04 Fritid Unge (Klubberne) Fritids- og ungdomsklubber Greve Kommune har fire kombinerede fritids- og ungdomsklubber. Fritidsklubberne retter sig mod børn og unge i 4. 9. klasse og ungdomsklubberne mod unge fra 16 år. Ungdomsklubberne er åbne for alle interesserede unge i aldersgruppen. Forældrebetalingen på fritidsklubområdet udgør 20 % (lovens maksimum). Derudover yder kommunen tilskud til Idrætsfritidsklubben drevet af Greve IF, der er en kombineret SFO- og fritidsklub. Forældrebetalingen for klubplads udgør ligeledes max. 20 %. Klubben har dog ikke pladsgaranti, men har en øvre grænse på 90 fritidsklubmedlemmer. Ventelisten på pt. 80-100 personer varetages af Pladsanvisningen. Mål for fritidsklubberne: Med klubstrukturens vedtagelse i 2007 arbejdes der på klubområdet målrettet for at fastholde og tiltrække de unge i kommunens klubber. Til understøttelse heraf indgår de kommunale fritids- og ungdomsklubber i et forpligtende udviklingsarbejde om: Ledelse fokus på pædagogik, kompetenceudvikling og personaleledelse Indhold fokus på indhold, herunder opsøgende arbejde, samarbejde mellem skole, SFO, gademedarbejdere, Center for Børn & Familier og klub, samarbejde med idræts- og fritidsliv mv. og samarbejde på tværs af klubberne Status på området: De kommunale klubber består af Tune Ungdomscenter (Tune), Oasen (Karlslunde) Godset (Greve Nord). Dertil kommer den sammenlagte klub i Greve Midt, der pr. 1. maj 2010 består af afdelingerne Brogården og Mosede, og hvis endelige klubnavn pt. er i udarbejdelse. Klubbernes samarbejde har indtil videre udmøntet sig i fælles arrangementer for alle klubbernes medlemmer i form af bl.a. Rock på Brogården og danseshow i Oasen. Godset er i dialog med UG-udvalget og Askerøds boligselskab omkring muligheden for at bidrage bedst muligt til Hundiges integrationsudfordringer. Pr. 1.12.2009 var der indskrevet 1.361 børn og unge i fritidsklubberne, 79 gik i ungdomsklub. 92 børn gik i idrætsfritidsklubben Klubstrukturen skal evalueres i sommeren 2010. 4.01 Kultur Greve Kommunes kulturområde udgøres af Greve Bibliotek, Greve Museum, Greve Kommunale Musikskole og tilskud til kulturelle aktiviteter herunder Portalen og Opera i Hedeland. Center for Kultur og Fritid 2

Mål for kulturområdet Greve Kommunes første Kulturpolitik blev vedtaget af Byrådet i juni 2009. Det er målet for Kulturpolitikken, at bidrage til: at markere kommunens kulturelle position i regionen at sikre kulturtilbud til børn og unge af god kvalitet og bredde at sikre at kulturdimensionen medtænkes bredt i kommunes arbejde at understøtte borgernes fællesskab og tilknytning til kommunen Greve Bibliotek Greve Bibliotek består af et hovedbibliotek i Hundige og lokalbiblioteker i Karlslunde og Tune. Biblioteksopgaven er lovbunden jf. Lov om biblioteksvirksomhed. Greve Bibliotek er landskendt for såvel sit nyindretningsprojekt som for udviklingsprojektet Discover & Learn. Biblioteket har gennem 10 år med børnekulturkonsulenten i spidsen stået for det netværksbaserede børnekulturarbejde Kultur i Børnehøjde. Fortællefestivalen, som med stor succes løb af stablen d. 18., 19. og 22. maj 2010 er en del af børnekulturarbejdet og den første større kulturevent, der markerer Greve Kommunes nye kulturpolitik. Ord sætter spor" og Samarbejde mellem folke- og skolebibliotekerne i Profilskolerne er netværksprojekter, hvor biblioteket går sammen med daginstitutions- og skoleområdet om at skabe tidlig forståelse for læsningens betydning. Biblioteket har ligeledes fokus på børneområdet i tre andre projekter: Tovlige torsdage, Dagplejere på biblioteket samt Betjening af daginstitutioner med mundmotorik kuffert. Greve Bibliotek arbejder løbende og målrettet på at udvikle og optimere servicen overfor borgerne, således er ét af indsatsområderne i bibliotekets Aftale for 2010 Det sublime værtskab, hvor nøgleordene er imødekommenhed, excellent service, rummelighed og faglighed. Kend din bruger er et andet projekt fra Aftalen, som ligger i forlængelse heraf. Den virtuelle biblioteksbetjening er i fokus med et projekt omkring Redesign af Greve Biblioteks hjemmeside samt i Sommerbog.dk, som er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Newcomers og de nye udfordringer Bibliotekerne på forkant er ligeledes støttet af Styrelsen og er et netværksbaseret projekt, hvor Greve Bibliotek indgår i projekt- og styregruppe sammen med Statsbibliotekets Center for Integration. Endelig må det nævnes, at Greve Bibliotek har søgt og opnået finansiel støtte til indkøb af en Biblioteksvan det mobile bibliotek. Gebyrtakster for overskridelse af lånetiden følger lovens maksimum. Taksterne kan ses på takstoversigten til budgettet under Oversigter. Biblioteket udgiver en fælles lydavis med Solrød Bibliotek. Greve Museum Greve Museum består af selve museet med udstillinger og arrangementer, en skoletjeneste og et lokalhistorisk arkiv. Som statsanerkendt museum har Greve Museum fem lovbundne opgaver: Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Greve Museum skal jf. museumsloven yde arkivalsk kontrol af byggesager, lokalplaner, kommuneplaner mv. Museet modtager statstilskud som statsanerkendt museum. Statstilskuddet var i 2008 ca. 1,9 mio. kr. Den kommunale bevilling til museet var samme år på Center for Kultur og Fritid 3

ca. 4,8 mio. kr. Set over en årrække ligger besøgstallet på 9.000 11.000 besøgende, heraf ca. 35 % børn og skoleelever. Der er fri entre til museet. Greve Museum har gennem de seneste år øget forankringen i lokalsamfundet via en øget koordinering af aktiviteter med en række foreninger og ved etablering af støtteforeningen Greve Museums Venner. Hertil kommer inddragelse og oplæring af frivillige til bl.a. sortering af materiale afleveret til Lokalhistorisk arkiv og mærkning af genstande i museets samling, som forarbejde til de faglige medarbejderes videre registrering og bevaringsopgaver. I 2008 åbnede museet vandreudstillingen Hedebosyning en verden af variationer. Udstillingen er foreløbig udlejet til 3 museer frem til 2011. Museet arbejder p.t. med at fotoregistrere samtlige genstande i samlingerne, og har desuden scannet ca. 10.000 lokalhistoriske fotos. På sigt vil det muliggøre, at alle interesserede kan se, hvilke fotos og genstande museet har i sine samlinger via Internettet. Greve Museum forbereder en ny permanent udstilling om Greveegnen fra 1915-1990. Derudover har museets skoletjeneste i 2009 igangsat samarbejde med fritidsklubber og ungdomsskoler om rollespil om 1. verdenskrig på tværs af Kulturregion København Syd. Greve Museum modtager i disse år øremærket støtte til disse og en række andre projekter herunder etablering af magasin på Østlængens 1. sal. Greve Kommunale Musikskole Musikskolen tilbyder aktiviteter inden for klassisk såvel som rytmisk musik. Undervisningen gennemføres som ene- og holdundervisning, instrumental- og vokalundervisning, samt sammenspilsundervisning. I løbet af et år modtager ca. 1350 børn undervisning i musikskolens regi. Det drejer sig om ca. 450 børn og unge, som er tilmeldt et eller flere af musikskolens tilbud. Hertil kommer musikundervisning for ca. 900 børn om året i Greve Kommunes institutioner og børnehaver. Omregnet til helårs aktivitetselever svarer det til godt 1000 elever i alderen 0-25 år. Der ydes søskende rabat (10 % på yngste barn) og sammenspilsundervisning er gratis for elever, der er tilmeldt instrumental undervisning. Greve Harmoniorkester har i mange år været kendt som et af landets bedste amatørorkestre, og Greve Ungdomsorkester har en tilsvarende status hvad angår ungdomsorkestre. Samtlige ensembler i musikskolen benyttes ofte udenfor Greve Kommune. Sydkystens Strygeorkester og Talentakademiet, til hvilke musikskolen bidrager med et væsentligt antal elever, er projekter i kulturregionen. Musikskoler er, jf. Lov om Musik, obligatoriske i alle kommuner fra 1. januar 2007. Bestemmelsen kan dog fraviges gennem en kulturaftale, hvor flere kommuner kan gå sammen om at drive en musikskole. De tre kulturinstitutioner er omfattet af kommunens kulturaftalesamarbejde med Køge Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune. Tilskud til kulturelle aktiviteter og andre kulturelle opgaver Under kulturområdet gives der tilskud til en række kulturaktiviteter. Tilskuddene består af: Tilskud til Portalen, kommunens musik- og kulturhus Tilskud til borgerhuse og forsamlingshuse Tilskud til Opera Hedeland Tilskud til opsøgende børneteater, ungdomsudveksling, rejser og indkvarteringsprojekter Tilskud til kulturelle arrangementer Center for Kultur og Fritid 4

Tilskud til kulturaftalesamarbejde Portalen i Greve Portalen i Greve er en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Kommunen (Byrådet) er ikke repræsenteret. Kulturhuset deler bygning med Greve Bibliotek ved Hundige Storcenter. I vedtægten er fastsat, at Portalen skal udøve kulturel virksomhed inden for teater, musik, film, litteratur og lignende samt drive udstillinger med dansk og international kunst. Kommunen yder et årligt driftstilskud. I 2010 er tilskuddet 9,6 mio. kr. Portalen er kommunens kulturelle fyrtårn og med mere end 1000 kunstnere og 90.000 besøgende årligt et af Danmarks mest eftersøgte og populære kulturhuse. Der er afsat 3,1 mio. kr. på anlægsbudgettet til renovering med udskiftning af stole og tribuneopbygning i Portalens store sal. Renoveringen tager samtidig højde for en manglende handicapindgang til salen samt giver øget kapacitet på (siddende teater fra 692 til 726) og stående koncerter (fra 1.050 til 1.450). Borgerhuse Der er tre borgerhuse i Greve Kommune. Karlslunde-Huset og Tune Borgerhus er selvejende institutioner med bestyrelse og daglig leder. Husenes virksomhed reguleres gennem vedtægt og driftsaftale. Husene er forpligtet til at stille lokaler til rådighed for kommunen til bl.a. folkeoplysningsvirksomhed i dagtimerne (kl. 08.00 17.00). Husenes formål er at tage initiativ til gennemførelse af arrangementer og aktiviteter, som bidrager til et varieret kulturliv i kommunen og i øvrigt stå til rådighed for kulturelle arrangementer gennemført af kommunens borgere. Driftstilskuddet til de to borgerhuse er blevet reduceret med 100.000 kr. fra 2009 til 2010 og udgør herefter 295.000 kr. for Karlslunde-Huset og 257.000 kr. for Tune Borgerhus. Greve Borgerhus er en kommunal institution, som administreres af Greve Idræts Center. Greve Borgerhus har samme formål som de to øvrige borgerhuse og er meget benyttet til folkeoplysning og foreningsaktiviteter. Endvidere danner huset ramme om børnekulturbasen. Udover de tre borgerhuse er der Forsamlingshuset Godthåb, en andelsbaseret virksomhed, som modtager et mindre driftstilskud på 18.000 kr. årligt samt Aktivhuset Olsbækken, der er et kommunalt ejet værested for alle borgere i Greve Kommune. Huset har som formål at fungere som ramme for gruppers og foreningers aktiviteter. 38 foreninger og grupper primært tilhørende ældregruppen benytter huset med et ugentligt besøgstal på 700 800. Opera Hedeland Opera Hedeland er et egnsteater med base på amfiscenen i Hedeland. Teatret drives af en bestyrelse og teaterleder med tilskud fra staten og kommunerne Høje Taastrup, Roskilde og Greve. Der er netop indgået egnsteateraftale for en ny fireårig periode fra 1. januar 2010 31. december 2013. Opera Hedeland er Danmarks største permanente udendørsscene og danner hvert år i august måned en uformel ramme om store operaoplevelser. Hver produktion opføres tre gange, som samler 10.000 til 12.000 besøgende. Teatret modtager driftstilskud på ca. 4 mio. kr. årligt, hvoraf staten tegner sig for knapt 3 mio. kr. Greve Kommunes andel er i 2010 310.305 kr. stigende til 373.580 kr. i 2011, hvor kommunerne betaler samme tilskud. Staten refunderer ca. 40 % af kommunernes tilskud. Center for Kultur og Fritid 5

4.02 Fritid Struktur Fritidsområdet deles op i stadion og idrætsanlæg, herunder Greve Svømmehal og Greve Idrætscenter samt Folkeoplysning. Mål for Fritidsområdet Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik blev vedtaget af Byrådet i september 2008. Politikken samler visioner, indsatser og mål for både idræts- og fritidsområdet. Byrådets vision er, at alle borgere har et aktivt idræts- og fritidsliv, der giver næring og inspiration til det gode liv. Greve Kommune markerer sig som en stærk og attraktiv idræts- og fritidskommune. Status på området 40 % af Greve Kommunes borgere er medlem af henholdsvis en idrætsforening, en idé- eller interessebetonet forening eller går i aftenskole. Derudover er der en stor andel, der dyrker idræts- og fritidsinteresser udenom det organiserede foreningsliv. Stadion og idrætshaller Greve Kommune har 3 store idrætsanlæg i henholdsvis Greve Midt (Greve Idræts Center), Karlslunde og Tune, samt boldfælleder i Karlslunde og Hundige. På idrætsanlæggene er opført idrætshaller. Idrætshallerne i Karlslunde og Tune er selvejende institutioner som er kommunalt finansieret. Greve Idræts Center har siden 1. oktober 2003 været kommunalt ejet og drevet. Greve Borgerhus og Hundigehuset er afdelinger under Greve Idræts Center. Greve Idræts Center er i foråret 2009 blevet udvidet med en multihal. I 2010 indviedes Valhallen ved Hundigehuset. Valhallen er fremover en del af Greve Idræts Center i lighed med Hundigehuset. Ligeledes vil der i 2010 i forbindelse med Tunehallerne blive anlagt en ny idrætshal. Den nye hal forventes at blive opført som en kommunal bygning, der forvaltes og drives af Tune Idrætsforening. Greve Svømmehal Greve Svømmehal er med sin unikke arkitektur blevet et vartegn for Greve. Den omfatter udover selve svømmehallen et motionscenter samt et stort udendørsanlæg med bl.a. multibaner for selvorganiseret idræt. Det er svømmehallens formål at være et attraktivt tilbud for hele familien og desuden medvirke til at fremme turismen i kommunen. Svømmehallen benyttes af offentligt betalende gæster såvel som skoler, institutioner og foreninger Greve Byråd fastsætter taksterne i Greve Svømmehal. Svømmehallen er under renovering og forventes at være lukket for offentligheden i perioden 1. maj 2009 til 1. september 2010. Folkeoplysning Det frivillige, folkeoplysende arbejde, som først og fremmest udføres i foreninger og aftenskoler, spiller en vigtig rolle for borgernes trivsel, udvikling og sociale engagement. Center for Kultur og Fritid 6

I henhold til folkeoplysningsloven har kommunerne pligt til at yde tilskud til folkeoplysning. Bortset fra enkelte lovbundne områder, fastsætter Byrådet selv niveauet. Der opkræves ikke gebyr på anvendelse af kommunale lokaler. Greve kommune har otte velfungerende aftenskoler, som er i vækst og som tilbyder nye fag hvert år. Aftenskolerne er et vigtigt fritidsområde for voksne og ældre. På lokaletilskudsområdet yder Greve kommune fortsat et tilskud, der er større end loven foreskriver. Det er gennem den såkaldte Greveordning, at Greve Kommune støtter foreninger, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter, herunder idrætsforeninger, rideklubber og spejdergrupper. Greveordningen er en udvidet udgave af Folkeoplysningsloven og på nogle områder en tilskudsmodel for lokale foreninger ud over lovens rammer. I praksis betyder det, at der bl.a. er indgået selvforvaltningsaftaler med mellem Greve Kommune og nogle foreninger. Efter Greveordningen kan foreningerne desuden yde tilskud til Leder- og instruktøruddannelse, materielkonto for aftenskoler og administrationstilskud. I overensstemmelse med Folkeoplysningsloven skal der fortsat sikres økonomisk støtte og rådgivning til foreningsudvikling og aftenskolerne i kommunen. På sigt er det nærliggende at øge samarbejdet mellem kommunen og aftenskolerne med henblik at løfte en række opgaver inden for sundhedsområdet, integrationsområdet og sociale områder. Strategiske udviklingsmuligheder inden for både kultur- og fritidsområdet Et aktivt idræts- og fritidsliv rummer en iboende sundhedsfremmende og forebyggende effekt, der giver anledning til øget fysisk, psykisk og social trivsel blandt brugerne. Det er derfor oplagt at støtte op om og udvikle den eksisterende sundhedsindsats i Greve Kommune gennem et øget samarbejde med idræts- og fritidslivet. Mulige indsatser kan således være en videreudvikling af festivalkonceptet, hvor sundhed formidles og tilbydes i sammenhæng med idræts- fritids- og kulturoplevelser. Særligt er det også oplagt at videreudvikle samarbejdet med idræts- og fritidslivet omkring etablering af tilbud for borgere med særlige behov, som f.eks. udsatte unge, rehabiliterede patienter, borgere med livsstilseffekter, udsatte etniske grupper, ældre m.fl. En række samfundsproblemer har vist sig at udfordre vores livsstil, forbrugs- og motionsvaner. Uændret adfærd i et rigt, globaliseret samfund ser ud til at føre til livsstilssygdomme og sociale problemer med integration og den sociale arv. Disse problemstillinger er den frivillige sektor særskilt velegnet til at bearbejde. Her arbejder borgerne af lyst og fra græsrodsniveau. Man finder egne løsninger på lokale problemer, og behov for fællesskab, motion og kulturel oplevelse opfyldes gennem samordnet handling i foreninger og i løst organiserede grupperinger. Kultur og fritidsområdet vil på sigt kunne være en brobygger mellem samfundsmæssige problemer og deres løsning i det folkelige engagement i frivilligt arbejde. Eksemplerne kan være attraktive motionsmuligheder for risikogrupper, integration og aktivering gennem gadeplansprojekter og den nye lethal, Valhallen. Det kan også være innovation og kreativitet gennem et rigt kulturliv. Samlet skal sektoren spille en endnu større rolle i borgernes livskvalitet. Generelt vil kultur og fritidsområdet kunne udvikle kommunen på disse områder gennem en myndiggørende politik, der lægger opgaver og finansiering ud til de frivillige foreninger, der så med større ejerskab kan vælge de helt konkrete løsninger i det daglige. Samtidigt kan kommunen i højere grad fungere som støtte, kontaktskaber og netværksknudepunkt for den frivillige sektor. Uddannelsesmuligheder og vidensdeling er nogle af de aktiviteter, som kommunen i højere grad kan tilbyde sektoren. Center for Kultur og Fritid 7

2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder Økonomiske udfordringer 1. Økonomistyring på Greve Idrætscenter Greve Idrætscenter har gennem en årrække har underskud på driften. Årsagerne kan delvis spores til utilstrækkelige driftsmidler til nye faciliteter som kunstgræsbane og Multihallen. Hertil kommer, at GIC har oplevet en markant stigning i antallet af brugere og hermed også forøgelse af åbningstider og energiforbrug. GIC har yderligere overtaget driftsansvaret og derved den økonomiske styring af nye områder som Hundige Huset, Hundige Boldfælled og Valhallen. Indsatsområde: Der er vedtaget en økonomisk handleplan i Byrådet, som imidlertid på udredningstidspunktet ikke kunne estimeres med fuldt sikker præcision i sine økonomiske konsekvenser. Derfor arbejdes der nu på at foretage energiundersøgelser og identificere besparelsesmuligheder på dette område. Endvidere skal Grøn Kontrakt nøjere vurderes med henblik på, at GIC måske kan varetage visse af arbejderne mere prisbilligt. Der foretages herudover en ændring i Brugerrådets vedtægter, så de også får indsigt i og medindflydelse på den økonomiske styring. Den økonomiske styring på GIC skal derfor følges og støttes omhyggeligt. 2. Økonomistyring på kapacitetskonti klubber Klubberne overgik til pengene følger barnet styring i 2008. Samtidigt blev området rammestyret gennem demografireguleringer. Udfordringen kan være, at klubberne, der har pladsgaranti, opnår en tilgang af medlemmer, der overstiger den demografiske prognose. Herved opstår et merforbrug, der er ufinansieret. Indsatsområde: Medlemstallene på klubberne følges meget nøje med henblik på at identificere og iværksætte kompenserende tiltag i tilfælde af merforbrug. De kompenserende tiltag forelægges til politisk godkendelse. 3. Økonomistyring på klubberne Med indførelsen af princippet om pengene følger barnet blev klubberne nødsaget til at følge udsving i medlemstal meget nøje og foretage øjeblikkelige personaletilpasninger. Det har vist sig at være vanskeligt at implementere, og flere klubber har fået betydelige underskud. Årsagerne er bl.a. at afskedigelser altid medfører en opsigelsesperiode, der er ufinansieret, ligesom klubber med særlige personaleudfordringer som Brogårdens dyrehold og udearealer vanskeligt kan dækkes, når børnetallet går tilbage. Indsatsområde: Der er etableret handleplan for Godset. Der er endvidere etableret en handleplan for Brogården, der medfører, at Mosede Klub og Brogården er blevet sammenlagt og fremover drives som én klub. Børnetallet følges meget nøje med henblik på at foreslå modgående foranstaltninger, hvis klubbernes samlede medlemstal stiger udover det budgetterede. Der etableres et økonomistyringsværktøj for klubberne, der udregner konsekvenserne af udsving af medlemstallet, så snart det opstår. 4. Lokaletilskudsordningen Ifølge Greveordningen kan foreninger i Greve Kommune modtage lokaletilskud på baggrund af antallet af under 25-årige medlemmer, hvis kommunen ikke kan anvise et egnet lokale. Greve Kommune har valgt at tildele 91 % i lokaletilskud (det lovlige minimum er 65 %), men dette tilskudsniveau har vist sig at medføre en ikke budgetteret merudgift på ca. 500.000 kr. Center for Kultur og Fritid 8

Indsatsområde: Et forslag til finansiering af underskuddet lægges op til budgetbehandlingen 2011-2014 5. Lokalebookningssystemet I 2009 blev et nye webbaseret lokalebookningssystem implementeret, som foreningerne selv skulle bestille lokaler gennem. Systemet, som var bekosteligt, opfattes som vanskeligt at betjene af brugerne. Det skal besluttes, om lokalebookningssystemet skal forbedres og bruges for 2011, eller der skal findes et andet system Indsatsområde: En arbejdsgruppe skal sammen med brugerne analysere situationen og fremsætte forslag til en forbedret ordning. En sådan ordning kan i værste fald medføre udgifter til et nye system og skal finansieres. Andre udfordringer 6. Implementering af Kulturpolitik Greve Kommunes første Kulturpolitik blev vedtaget af Byrådet den 24. juni 2009. Beslutningen indebar, at der skulle udarbejdes en handleplan til virkeliggørelse af de kulturpolitiske indsatsområder. Indsatsområde: I foråret 2010 blev arbejdet med etablering af en handleplan for kulturpolitikken i dialog med borgerne og kulturens aktører igangsat. Samtidigt er et mindre antal projekter til gennemførelse i løbet af 2010 blevet igangsat sideløbende med handleplanens udformning. 7. Implementering af Idræts- og Fritidspolitikken Idræts- og Fritidsudviklingsplan er tænkt som en prioriteringsplan, som skal tilpasses aktuelle behov og ønsker fra brugerne i takt med at samfundet udvikles. Planen skal sikre, at Idræts- og Fritidspolitikkens indsatsområder og helhedsplanens anbefalinger udmøntes, koordineres og prioriteres. Indsatsområde: I foråret 2010 er Idræts- og Fritidsrådene blevet inddraget i udformningen af den nye handleplan. I foråret 2011 vil budgetforslag som følge af handleplanens prioriteringer skulle indarbejdes i budgetprocesserne i det omfang, de indebærer omprioriteringer. 8. Helhedsplan for idrætsfaciliteter På baggrund af den Idræts- og Fritidspolitik, som Byrådet vedtog i september 2008, forventes en Helhedsplan for Greve Kommunes idræts- og fritidsfaciliteter færdiggjort i 2010. Helhedsplanen forventes udarbejdet i tæt samarbejde med både Idrætsrådet og Fritidsrådet. Indsatsområde: Helhedsplanen drøftes og opdateres i alle relevante fora i løbet af 2010 med efterfølgende politisk behandling. 9. Folkebibliotekerne i videnssamfundet Kulturministeren har udsendt en rapport, Folkebibliotekerne i videnssamfundet, der giver en række anbefalinger til, hvordan folkebibliotekerne ruster sig til og udvikler bibliotekerne til at leve op til borgernes behov for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet i det moderne digitale netværkssamfund. Borgernes adgang til informationer er fundamentalt ændret siden bibliotekernes oprettelse og efterspørgslen efter bibliotekernes ydelser ændrer karakter. Center for Kultur og Fritid 9

Indsatsområde: Ændringer i borgernes informationssøgning og medievalg følges med henblik på opstilling af nye fleksible biblioteksstrategier. Løbende tilpasninger skal udvikles og gennemføres. 10. Professionel bestyrelse på Greve Museum I 2010 nedsættes en professionel bestyrelse for Greve Museum. Med professionel bestyrelse menes ikke i denne sammenhæng en lønnet bestyrelse - udover et eventuelt formandshonorar - men en bestyrelse, som er professionel på det faglige plan. Bestyrelsens formål er at tilføre museet faglig- og strategisk sparring samt netværk til fordel for museets videreudvikling. Der indgås en aftale med bestyrelsen om museets virksomhed for en fireårig periode. Indsatsområde: Administrationen arbejder sammen med Kultur- og Fritidsudvalget og museet om at rekruttere en bestyrelse af professionelle, som kan opnå Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. 11. Museum på Mosede Fort Byrådet har vedtaget, at der skal arbejdes på etablering af et museum for Danmark under 1. Verdenskrig af lokal og national interesse på Mosede Fort. Museet skal organiseres i sammenhæng med Greve Museum. Det er planen, at museet skal åbne på 100 året for krigen inden for perioden 2014 2016. I 2009 blev renovering af fortet igangsat et arbejde, som efter planen forsætter i 2010 2012. Der er afsat 2 mio. kr. i 2010 og 4,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr. i hhv. 2011 og 2012. Indsatsområde. Et forarbejde som skal afklare proces for museets realisering samt museets indretning, indhold og virksomhed er gået i gang i maj 2010. 12. Udvikling af partnerskaber mellem kommune og foreninger Greve Nord. Et udvidet samarbejde mellem kommunen og det frivillige foreningsliv er ønskværdigt i kommunen som helhed, men specielt i Hundige området bør der fokuseres på indgåelse af partnerskaber mellem kommunen og foreningerne. Der er i Hundige helt særlige udfordringer i forhold til integration af den store gruppe af borgere med anden etnisk baggrund, som bor i området. Aktuelt arbejdes der målrettet på, at skabe muligheder for udviklingen af foreningslivet i området. Med opførelsen af Valhallen i tilknytning til Hundigehuset er der mulighed for at sammentænke de tilbud og udfordringer, som i øvrigt er i området. Der er blevet ansat aktivitetspersonale, som tilknyttet Valhallen, som får til formål at sikre et højt aktivitetsniveau i hallen. Personalet skal, udover at igangsætte aktiviteter i hallen, indgå i samarbejde med lokale foreninger, institutioner, netværk og interessegrupper. 13. Vitale ældre Kommunens ældre borgere bliver flere og flere, og de udgør en særdeles aktiv gruppe, som både efterspørger aktiviteter, men som også kan bidrage til fællesskabet. Både på idræts-, fritids- og det kulturelle område har nutidens seniorer krav til og ønske om gode tilbud. Flertallet er ressource stærke, fysisk såvel som økonomisk, og har derfor fortsat meget at bidrage med. De bør derfor ses og anvendes som en ressource i forhold til de mange samfundsmæssige opgaver som venter. Indsatsområde: Det skal derfor gøres attraktivt for seniorerne, at bidrage til fællesskabet. Det kan f.eks. være som frivillig i lektiecafeen på biblioteket eller som hjælpetræner på Center for Kultur og Fritid 10

fodboldholdet. 14. Forebyggende sundhedsstrategi for det frivillige område I forbindelse med ændring af centerstrukturen på rådhuset 2010 blev det besluttet, at Center for Kultur & Fritid fremadrettet skal være med til at løfte opgaver på sundhedsområdet, der knytter sig til idræts-, fritids- og kulturlivet i Greve. Indsatsområde: Der skal udarbejdes en forebyggende sundhedsstrategi for Greve Kommune, som skal supplere kommunens generelle sundhedspolitik. Strategien skal styrke sundhedspolitikkens gennemførelse gennem at etablere samarbejde og partnerskaber om indsatser med foreningslivet og kommunens egne aktører på kultur-, idræts- og fritidsområdet. Center for Kultur og Fritid 11

3 Leverancer 1. Aktivitetstal - Greveordningen. Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2010 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal unge under 25, som får støtte af Greveordningen Oprindeligt budget: - 2,5 i lokaletilskud og kr. - 2,5 i medlemstilskud Tallet viser udviklingen i antallet af unge Der kan ikke ses markant fald eller stigning i de anførte tal. Kommentar Der er ingen faste indikatorer, der belyser udviklingen på området. Tilskuddet gives både til lokale- og medlemstilskud Budgetkonsekvenser Medlemstilskuddet overskrides ikke, da det udregnes som et tilskud, der reguleres af antallet. (jo flere medlemmer jo mindre tilskud og modsat. Lokaletilskuddet derimod, har i de sidste år ikke kunne holdes inden for budgettet, men har politisk været gennemført med en tilskudsprocent på 91. Dette har medført en overskridelse på 0,5 mio. kr. Center for Kultur og Fritid 12

2. Aktivitetstal - Brugere Greve Idrætscenter Beskrivelse Aktivitetstal Udøvere/uge Korrigeret nettobudget 2010 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Udendørs baner 2.950 Indendørs faciliteter 8.700 Tallene er et skøn udarbejdet på baggrund af et konkret kendskab til antal hold pr. facilitet pr. uge samt en vurdering af antal tilmeldte pr. hold. Deltagere ved arrangementer ikke er medregnet. Af hensyn til overskuelighed ved sammenligning over tid er der hér valgt en enkel model med angivelse af aktivitetsniveauet indendørs og udendørs. Administrationen vil i samarbejde med GIC vurdere, om opgørelsen skal kvalificeres yderligere under hensyntagen til overskuelighed, sammenlignelighed og tidsforbrug. I alt - 6,6 11.655 Kommentar Der er ikke adgang til oplysninger om antal hold og antal tilmeldte pr. hold bagudrettet. Det vil i stedet være muligt at sammenligne aktivitetstallene fremadrettet. Tallene som er præsenteret ovenfor er fra denne sæson 1.11 2009 1.4 2010. Budgetkonsekvenser I løbet af de seneste 3 år har aktivitetsniveauet i Greve Idræts Center, ifølge Centrets Inspektør, været markant stigende med øget slidtage samt el-, vand- og varmeforbrug til følge. Da der samtidig er foretaget besparelser pga. et overført merforbrug fra tidligere år afspejles aktivitetsniveauet ikke direkte i driftsbudgettet. Center for Kultur og Fritid 13

Besøgende SEKTORREDEGØRELSE BUDGET 2011-2014 3. Aktivitetstal Greve Bibliotek, besøg Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2010 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Besøgende på Greve Bibliotek 1. kvartal 2010 (3 afdelinger) - 23,7 Samlet 108.688 fysiske og virtuelle besøg I 2009 var tallet 98.687 for samme kvartal Kommentar Såvel besøgstal som udlånstal ser ud til at have knækket den landsdækkende vigende kurve her i Greve. Det fysiske besøgstal i 1. kvartal 2010 er steget med 1.197 besøg i forhold til samme kvartal året før. Hovedbiblioteket har en stigning i besøgstallet i forhold til samme kvartal sidste år, mens besøgstallet i lokalbibliotekerne i Karlslunde og Tune faldet. Det faldende besøgstal i de to lokalbiblioteker skyldes formodentlig, at åbningstiden i forbindelse med Effektiviseringskampagnen er blevet reduceret i de to lokalbiblioteker. Der er også sket en stigning i forhold til de virtuelle besøg på biblioteket. Budgetkonsekvenser Da biblioteksvæsenet ikke får reguleret sit budget i forhold til besøgstal, betyder stigningen i såvel fysiske som virtuelle besøg ikke noget for den kommunale økonomi, men for medarbejderne betyder det naturligvis en øget arbejdsbyrde. 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 - Hovedbiblioteket Besøg på Greve Bibliotek Tune Lokalbibliotek Karlslunde Lokalbibliotek Samlet fysiske besøg Virtuelle besøg 1. kvartal 2009 52.661 12.555 12.746 77.962 20.725 1. kvartal 2010 56.637 10.882 11.640 79.159 29.529 Center for Kultur og Fritid 14

Udlån SEKTORREDEGØRELSE BUDGET 2011-2014 4. Aktivitetstal Greve Bibliotek, udlån Beskrivelse Aktivitetstal Samlet udlånstal i Greve Biblioteks tre afdelinger Korrigeret netto-budget 2010 (mio. kr.) Indhold -23,7 115.781 fysiske og elektroniske udlån Bemærkning I 2009 var tallet 106.375 for samme kvartal Kommentar Det fysiske udlånstal er faldet lidt fra 2009 til 2010, til gengæld er det elektroniske udlån steget kraftigt fra 2009 til 2010. De elektroniske udlån består af udlån fra Netmusik, Netlydbog, E-bog samt Filmstriben. Budgetkonsekvenser Da biblioteksvæsenet ikke får reguleret sit budget i forhold til besøgstal, betyder stigningen i udlånstallet ikke noget for den kommunale økonomi. 140.000 120.000 100.000 Udlån på Greve Bibliotek 80.000 60.000 40.000 20.000 - Fysiske udlån Elektroniske udlån Samlet udlån 2009 102.345 4.030 106.375 2010 98.157 17.624 115.781 Center for Kultur og Fritid 15

Besøgende SEKTORREDEGØRELSE BUDGET 2011-2014 5. Aktivitetstal Besøgstal Greve Museum Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret nettobudget 2010 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Besøgstal for 1. kvartal 2010: 3567-5,6 mio. kr. (inkl. Formålsbestemt overførsel, ph.d.- ansættelse ) Tallet viser totalt antal besøgende på Greve Museum dvs. individuelle besøgende samt alle skoleklasser Vi har hidtil opgjort vores besøgstal årligt i 2009 var dette tal 9412. Kommentar Greve Museum har haft et meget tilfredsstillende besøgsflow i første kvartal 2010. Dette skyldes dels stor tilslutning til vores mange arrangementer samt at udstillingen Fis i en hornlygte har trukket mange skoleklasser til og mange besøgende, der ikke før har besøgt museet. Muligvis en følge af, at udstillingen kom på bagsiden af Politiken, i 12-radioavisen, på P4 mv. Budgetkonsekvenser Der er fri entre på museet, så museets økonomi berøres ikke proportionalt af det højere besøgstal dog har vi haft øget forbrug af timer til museumsværter, der skal betjene publikum. På baggrund af overvældende forespørgsler fra skoler udenfor Greve Kommune om undervisning i Fis i en hornlygte, vil museet fremover opkræve 350 kr/400 kr. for skoler udenfor Greve for et undervisningstilbud i lighed med de fleste andre museer. I forvejen betaler skolerne for de materialer, der går til undervisningstilbuddet. 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Besøgstal for Greve Museum 3567 2353 1. kvartal 2009* 1. kvartal 2010 * Museet har hidtil opgjort besøgstal årligt og 1.kvartal 2009 er et udtryk for et kvartalsgennemsnit for året. Center for Kultur og Fritid 16

6. Aktivitetstal - Greve Lokalhistoriske Arkiv Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2010 (mio. kr.) Indhold Bemærkning Antal forespørgsler til Greve Lokalhistoriske Arkiv: 218 i 1. kvartal 2010-5,6 mio. kr. (inkl. Formålsbestemt overførsel, ph.d.- ansættelse ) Tallet indeholder personlige henvendelser, henvendelser pr. telefon eller via e-mail, indkomster ved arkivalier og fotografier. Samt byggesager, lokalplaner, nedrivninger mv. jf. kapitel 8 i museumsloven Tallet er et estimat for lokalarkivets henvendelser, der ikke kan planlægges. Henvendelserne afføder kortere eller længerevarende sagsbehandling for museets museumsinspektør med ansvar for lokalarkivet. Kommentar Vi har ikke tidligere opgjort disse tal. Budgetkonsekvenser Der er ikke direkte sammenhæng mellem antal henvendelser og museets økonomi men stærk sammenhæng mellem antal henvendelser og medarbejdernes arbejdsbelastning. Center for Kultur og Fritid 17

7. Aktivitetstal - Greve Kommunale Musikskole Beskrivelse Aktivitetstal Korrigeret netto-budget 2010 (mio. kr.) Indhold Bemærkning 1050 aktivitetselever (defineret som i ét aktivitet i ét år). 6.874 Instrumentalelever: 340 Musik & bevægelse: 120 Sammenspil: 200 Daginst. s elever: 240 Andet: 150 Stor variation i lønudgift mellem de forskellige tilbud. Elevsammensætningen nogenlunde konstant gennem de seneste 8-10 år, Kommentar Antallet af aktivitetselever er opgjort efter Statens Musikråds retningslinjer (se ovennævnte definition). Antal aktivitetselever er et udtryk for, at ca. 1.375 borgere i alderen 0-24 år er i kontakt med musikskolen. Budgetkonsekvenser Musikskolens økonomi er sammensat af Et kommunalt tilskud på kr. 4.520.000 Brugerbetaling kr. 1.522.000 Statsrefusion kr. 832.000 Statsrefusionen beregnes som en procentsats (pt. ca. 13,5 %) af brugerbetaling + den del af det kommunale tilskud, der anvendes til lærer- og lederløn. Lønudgift kr. 6.236.000 Administration/inventar kr. 638.000 Center for Kultur og Fritid 18

8. Aktivitetstal Medlemmer i fritids-, junior- og ungdomsklub 2008-2009 Beskrivelse Aktivitetstal Antal medlemmer i fritids- og ungdomsklub (de fem kommunale + Idrætsfritidsklubben) i 2008-2009 Korrigeret netto-budget 2010 (mio. kr.) Oprindeligt budget for 2010: -23,2 mio. kr.* Indhold Figuren viser antallet af medlemmer i kommunens fem fritids- og ungdomsklubber samt i Idrætsfritidsklubben i 2008-2009. Bemærkning Figuren viser, at fritids- og ungdomsklubberne har øget deres medlemstal med 6 % fra 2008 til 2009. *Dækker også over udgifter til idrætsfritidsklubbens ca. 60 SFO-medlemmer i 2009, som dog ikke fremgår af figur 1 Kommentar Som det fremgår af figur 1, er antallet af medlemmer i klubtilbud samlet set steget. Man kan derfor konstatere, at det målrettede arbejde for at fastholde de unge i klubtilbuddene er lykkedes, især hvad angår de 13-15-årige og de unge i alderen 16+. Vi kan dog samtidigt konstatere, at antallet af 9/10-12-årige medlemmer er faldet. Budgetkonsekvenser I kommunen er der pladsgaranti i fritids- og ungdomsklubberne. Jo flere børn der melder sig i klub, des større økonomiske udgifter vil der derfor være for kommunen Center for Kultur og Fritid 19

Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Kultur & Fritid Beløb i 1.000 kr. 2011-priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted 2011 2012 2013 2014 Serviceramme 1.01 Administration Kultur- og Fritid -3.514-3.514-3.514-3.514 x 1.02 Idrættens kontaktudvalg -12-12 -12-12 x 2.01 Strandparken -1.556-1.556-1.556-1.556 x Hedeland -1.232-1.232-1.232-1.232 x 3.01 Særlige materialer til lokaler for fritidsundervisning -19-19 -19-19 x 3.04 Klubber fællesudgifter, inkl. Klublederløn -3.623-3.619-3.619-3.619 x Klubber kapacitetskonti 30 308 371 371 x Klubber forældrebetaling 6.349 6.349 6.349 6.349 x Mosede Klub/Brogården -10.316-10.314-10.314-10.314 x Klub Oasen -4.483-4.480-4.480-4.480 x Klub Godset -4.706-4.705-4.705-4.705 x Tune Ungdomscenter -2.851-2.849-2.849-2.849 x 4.01 Centrale lønkonti -74-74 -74-74 x Greve Bibliotek -24.580-24.571-24.571-24.571 x Greve Museum -3.376-3.375-3.115-3.115 x Teatre 139 139 139 139 x Musikskolen -4.679-4.677-4.677-4.677 x Andre kulturelle opgaver, Portalen -9.955-9.955-9.955-9.955 x Andre kulturelle opgaver, Kulturelle arrangementer -888-888 -888-888 x Andre kulturelle opgaver, Borgerhuse (tilskud og indvendig vedligeholdelse) -714-714 -714-714 x Andre kulturelle opgaver, Kulturaftale København SYD -509-509 -509-509 x Andre kulturelle opgaver, Kultur i børnehøjde -205-205 -205-205 x Andre kulturelle opgaver, Kultur og Fritidsaktiviteter i Gersagerparken -205-205 -205-205 x Andre kulturelle opgaver, Greve Teater -163-163 -163-163 x Andre kulturelle opgaver, Andet -36-44 -54-54 x 1

4.02 Centrale lønkonti -1.455-1.455-1.455-1.455 x Centrale budgetreguleringskonti -247-247 -247-247 x Greve Idrætscenter -6.962-6.962-6.962-6.962 x Greve Borgerhus -1.091-1.091-1.091-1.091 x Hundigehuset -569-569 -569-569 x Karlslundehallen -5.481-5.481-5.481-5.481 x Tunehallen -3.091-3.091-3.091-3.091 x Ny Tunehal -485-485 -485-485 x Greve Svømmehal -7.656-7.651-7.651-7.651 x Idrætspuljen -1.378-1.378-1.378-1.378 x Andet -45-45 -45-45 x Folkeoplysningsrammen, Fælles formål -142-142 -142-142 x Folkeoplysningsrammen, Folkeoplysende voksenundervisning -5.440-5.440-5.440-5.440 x Folkeoplysningsrammen, Medlemstilskud -2.805-2.805-2.805-2.805 x Folkeoplysningsrammen, Lokaletilskud -2.917-2.917-2.917-2.917 x Folkeoplysningsrammen, Sommerferiearrangementer -189-189 -189-189 x Folkeoplysningsrammen, Idrætsfritidsordningen -3.958-3.958-3.958-3.958 x Folkeoplysningsrammen, Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven -152-152 -152-152 x Samlet budget for Center for Kultur & Fritid -115.240-114.941-114.628-114.628 2