Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Relaterede dokumenter
Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

Facadeelement A/S Bøgekildevej Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Brandtætning af Vvs-installationer

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

AAB - HORSENS VESTERPORT BRANDSTRATEGI

Brandtætning af el-installationer

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Alabu Bolig, afd. 10 PRÆKVALIFIKATION. Brandstrategi. Renovering og ombygning af boliger Peter Freuchens Vej Dato:

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri

NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg

Notatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018.

Dan Smed Per Bo Austin Hans Dyrby Kloch. Lynge Hus, gennemgang den 10. december 2018

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 5: Bygningsafsnit med undervisningslokaler mv.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

Brandteknisk dokumentation

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv.

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Nørregadeforbindelsen

HOBROVEJ 24 UDVIDELSE

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/ STUDIENUMMER: OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

Eksempelsamling. 2. udgave Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej København S

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Hybel A/S ENFAMILIEHUS BRANDTEKNISK REDEGØRELSE

SUPERBRUGSEN MARIE MAGDALENE BRANDSIKRINGSBESKRIVELSE OG BRANDSTRATEGI

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm.

Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73

Brandteknisk dokumentation

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv.

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Brandteknisk dokumentation

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Redegørelse for den statiske dokumentation

D Hermed ansøges på ejer og bygherres vegne om tilladelse til ombygning af Møllens Annex til midlertidigt opholdssted for flygtninge.

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Sag: IO Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

BRANDTEKNISK DOKUMENTATION

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Østjyllands brandvæsen, september Version 2. Vejledning om. Udførelse af Drift-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplan

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Landbrugets Byggeblade

RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation, Gorms hotel, Jelling

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Ombygning af Otterup Geværfabrik

RÅDGIVNING. Svanekøkkenet - Århus. Brandsikringsbeskrivelse inklusive brandstrategi

Funktionsbaserede brandkrav

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner

Præ-accepterede løsninger. Industri- og lagerbygninger

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato:

Hvilke brandtekniske begreber er det nødvendigt at kende - og hvad betyder de?

Transkript:

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold

Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS ANVENDELSE... 5 ANVENDELSESKATEGORIER GENERELT.... 5 PASSIVE BRANDSIKRINGSTILTAG... 6 AKTIVE BRANDSIKRINGSTILTAG... 6 FLUGTVEJSFORHOLD... 6 REDNINGSMULIGHEDER... 6 REDNINGSMANDSKABS MULIGHEDER... 6 DRIFT OG VEDLIGEHOLDS MANUAL... 7 PASSIVE BRANDSIKRINGSTILTAG... 7 BRANDVÆGGE... 7 BRANDSEKTIONSADSKILLELSER... 7 BRANDCELLEADSKILLELSER... 7 GENNEMBRYDNINGER... 7 BÆRENDE BYGNINGSDELE... 8 SKILTE OG MARKERINGER... 8 FLUGTVEJS OG PANIKBELYSNING... 9 1

2 Indledning Denne rapport ligger til grundlag for den brand og statik tekniske godkendelse af myndighederne. Der er indeholdt: overordnet byggesags beskrivelse med navngivning på bygherre samt ansvarshavende rådgivere. Bygningens udformning og generelle flugtvejsforhold er beskrevet, samt passive og aktive brandsikringstiltag og deres vedligeholdelse. Endeligt vil der være vedhæftet tegninger over alle de brand og statik tekniske forhold, samt redningsberedskabets indsatsmuligheder. Bygningsbeskrivelse Projektet omfatter opførelse boligbyggeri i Brande midtby. De bærende statiske systemer vil blive bibeholdt, og forstærket iht. Brandkrav i BR10. Bygningen består af 5 etager, medregnet udnyttet kælderetage. Byggeriet opføres og projekteres i henhold til Dansk Standard samt gældende EuroCodes. Alle anvendte materialer, hvor intet andet er nævnt, opfylder tidligere MK godkendelser. Hvor dette ikke er tilfældet vedlægges dokumentation til godkendelse. Hver etage er på ca. 630 m2. Med adgang til hver etage fra to gennemgående trappeopgang/rum, placeret i hver ende af bygningen. Der er i øvrigt forbindelse til etagerne ved hjælp af en elevator placeret ligeledes i hver ende af bygningen. Statiske system Beskrivelse af det statiske system Lodrette laster: Egenvægt, snelast og vindlast på tag, bæres at gitterspær, som fører lasterne til facaderne og de indvendige bærende vægelementer omkring gang og trappe arealer. Vægelementerne fører lasterne til fundament og dermed jord. Vandrette laster: Stabilitet for vindlast på tværs af bygningen sikres ved at vindlast på facadevæggen overføres til henholdsvis husets dækelementer samt terrændæk / sokkel. Gavlvægge samt indvendige vægge optræder som stabiliserende vægskiver, og skal derfor have den fornødne egen stabilitet og glide modforhold til at overfører kræfterne til etagedæk/terrændæk og dermed til fundament. Stabilitet på tværs af bygningen, optræder facadevæggene som stabiliserende vægge hertil.

Snit på tværs i bygningen Bærende ydervægge Tagkostruktion 3. etage 2. etage 1. etage Stue etage Kælder etage Terræn Nord facade Vindlast, Punktlast, Linjelast og Nord facade Nord facade Nord facade Linjelast Kældervæg Nord kældervæg Linjelast og Linjelast Fundament Nord fundament Linjelast og Linjelast/Punktlast Jord Tag / Gitterspær Egenlast, Snelast, Vindlast. Skivefunktion Punktlast facade Hems Egenlast, Nyttelast. Skivefunktion. Etagedæk Egenlast, Nyttelast. Plade/skivefunktion. r Etagedæk Egenlast, Nyttelast. Plade/skivefunktion. r Etagedæk Egenlast, Nyttelast. Plade/skivefunktion. r Kælderdæk Egenlast, Nyttelast. Plade/skivefunktion. Linjelast Kældervæg Terrændæk Egenlast, Nyttelast. Plade/skivefunktion. Pladelast Jord Syd facade Vindlast, Punktlast, Linjelast og Syd facade Syd facade Syd facade Linjelast Kældervæg Syd kældervæg Linjelast og Linjelast Fundament Syd fundament Linjelast og Linjelast/Punktlast Jord 3

4 Brand strategi Brandsektioner Bygningen er generelt delt op i en brandsektion for hver etage. Herunder opdelt i lejligheder som hver især udgør sin egen brandcelle. Alle gennemgående installationsskakter, er ligeledes brandbeskyttet i egen brandsektion. Samt trappeopgang er inddelt i deres egen brandsektion. Let Brandsektionsvæg EI 60 A2 s1,d0 (BS60) Brandcellevægge Let Brandcellevæg EI 60 (BD60) Bygningens indretning Kælderetagen er beregnet til depotrum og teknikrum, samt fælleslokaler. Som hver er inddelt i deres brandcelle. 1 3 etage er beregnet til lejligheder 4 stk. Lejlighederne er hver ca. 116 m2 4 etage indeholder lejligheder 4 stk. med udnyttet tag rum indrettet til helm. Lejlighederne er hver ca. 130 m2, inkl. Hems. Bygningsdel klasser Generelt for hele byggeriet. Bærende sektionsvægge: Bygningsdel klasse REI 60 A2 s1,d0 [BS bygningsdel 60] Ikke bærende sektionsvægge: Bygningsdel klasse EI 60 A2 s1,d0 [BS bygningsdel 60] Bærende cellevægge: Bygningsdel klasse REI 30 [BD bygningsdel 30] Bærende cellevægge m høj risiko:. Bygningsdel klasse REI 60 [BD bygningsdel 60] Ikke bærende cellevægge: Bygningsdel klasse EI 30 [BD bygningsdel 30] Døre i sektionsvægge: Dør klasse EI 2 60 C [BS dør 60] Døre ud til altaner: Dør klasse E 60 [BD dør 60] Døre i cellevægge: Dør klasse EI 2 30 [BD dør 30 M] Døre i cellevægge, normalt er åbne: Dør klasse EI 2 30 [BD dør 30]

Bygningens anvendelse Kælderetage: Depotrum, anvendelseskategori 3. med ophold til maksimalt 50 personer. 1 4 etage: Lejlighed, anvendelseskategori 4. natophold til personer hvor alle har gennemgående kendskab til flugtveje. Anvendelseskategorier generelt. Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 5 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. 5

6 Passive brandsikringstiltag Bygningens passive brandsikring opfylder Eksempelsamling om Brandsikring af byggeri, med hensyn til placering og overfladekrav. Bygningen opdeles i brandsektioner og brandceller i henhold til Eksempelsamlingen jf. punkt 1.0 Brandsektioner: Trappeopgange Elevatorskakte Etage inddelinger Installationsskakte Brandceller: Teknikrum Lejlighedsadskillelser Fællesrum adskillelser Aktive brandsikringstiltag Den aktive brandsikring udføres i henhold til Eksempelsamlingen punkt 4.2. Alle brandtekniske anlæg udføres i henhold til standarder i punkt. 1.6. Forskrift er beskrevet i Drifts og vedligeholdelsesmanualen. Røgventilation i alle trapperum, styres ved adgangsdør i terræn. Der udføres med brandspjæld i ventilationssystemet, ved installationer som bryder igennem alle sektionsvægge. Derudover installeres der serieforbundne røgalarmer i alle lejligheder. Derudover opstilles der ingen krav til øvrige aktive brandsikringstiltag. Da der i forskrifterne ligeledes ikke opstilles krav til disse, i de benyttede anvendelseskategorier. Herunder pålagt at der maksimalt må opholde sig 50 personer i fælleslokalerne i samtidighed. Flugtvejsforhold Trapperum fungerer som eneste flugtvej. Som via vindfang har direkte adgang til terræn. Redningsmuligheder Alle altaner er redningsåbninger, som redningsmandskabet har adgang til med stiger eller stigevogn. Redningsmandskabs muligheder Redningsberedskabets materiel har mulighed for at føres frem til enhver dør til terræn i det fri, via indkørsel ved foranliggende parkeringsplads. Samt frit holdt areal ved vestvendt gavl, med indkørsel fra Borgergade.

Drift og vedligeholds manual Passive brandsikringstiltag De passive brandsikringstiltag så som skiltning med belysning, brandspjæld i ventilationssystemer og serieforbundne røgalarmer med både ekstern og batteri forsyning skal til stadighed opfylde krav fra brandmyndighederne. Passive brandsikringstiltag skal kontrollers mindst en gang om måneden og hver gang, der har været håndværkere i bygningen. Kontrollen kan udføres visuelt, og eventuelle fejl og mangler udbedres. Dette skal kontrolleres en gang om året af viceværten. Brandvægge Det skal sikres at brandvægge er intakte i hele deres udstrækning og at ingen brandvæg er fjernet eller på anden måde ændret. Samtidig skal det sikres, at ingen installationer er indbygget i eller gennembryder brandvægge på en sådan måde, at brandmodstandsevnen bliver mindre end krævet. Brandvægge skal kontrollers mindst en gang om året og hver gang, der har været håndværkere i bygningen. Kontrollen kan udføres visuelt, og eventuelle fejl og mangler udbedres. Dette kontrolleres en gang om året af viceværten Brandsektionsadskillelser Det skal sikres at brandsektionsadskillelser er intakte i hele deres udstrækning og at ingen brandvæg er fjernet eller på anden måde ændret. Samtidig skal det sikres, at ingen installationer er indbygget i eller gennembryder brandvægge på en sådan måde, at brandmodstandsevnen bliver mindre end krævet. Brandvægge skal kontrollers mindst en gang om åre tog hver gang, der har været håndværkere i bygningen. Kontrollen kan udføres visuelt, og eventuelle fejl og mangler udbedres. Dette kontrolleres en gang om året af viceværten Brandcelleadskillelser Det skal sikres at brandcelleadskillelser er intakte i hele deres udstrækning og at ingen brandvæg er fjernet eller på anden måde ændret. Samtidig skal det sikres, at ingen installationer er indbygget i eller gennembryder brandvægge på en sådan måde, at brandmodstandsevnen bliver mindre end krævet. Brandvægge skal kontrollers mindst en gang om åre tog hver gang, der har været håndværkere i bygningen. Kontrollen kan udføres visuelt, og eventuelle fejl og mangler udbedres. Dette kontrolleres af viceværten efter ovenstående tidspunkt. Gennembrydninger Det skal sikres at branddøre lukker tæt i fals og går i indgreb. Branddøre skal afprøves regelmæssigt, og fejl og mangler udbedres. Branddøres lukkefunktion bør kontrolleres mindst en gang om dagen. Mindst en gang i kvartalet skal branddøre efterses og smøres m.m, for at sikre den rette funktion af dørene Dette kontrolleres af viceværten. Det skal sikres, at gennembrydninger for installationer i brandadskillende bygningsdele er lukket brandmæssigt forsvarligt, så den brandadskillende funktion ikke er forringet ved gennembrydningerne. Ved gennembrydning i en brandadskillende bygningsdel skal der generelt udføres brandtætning. Gennembrydninger for installationer i brandadskillende bygningsdele skal kontrolleres mindst en gang om året og hver gang, der har været håndværkere i bygningen. Kontrollen kan foretages visuelt, og eventuelle fejl og 7

8 mangler udbedres. Dette kontrolleres af viceværten. Bærende bygningsdele Det skal sikres, at ingen bærende bygningsdele er beskadiget eller fjernet. Bærende bygningsdele skal kontrolleres mindst en gang om året og hver gang, der har været håndværkere i bygningen. Kontrollen kan foretages visuelt, og eventuelle fejl og mangler udbedres. Dette kontrolleres af viceværten. Skilte og markeringer Markeringer af brandvægge og brandsektionsadskillelser fungerer som hjælp til redningsmandskabet, hvis der opstår brand i bygningen. Skilte og markeringer skal kontrolleres mindst en gang om året og hver gang, der har været håndværkere i bygningen. Kontrollen kan foretages visuelt, og eventuelle fejl og mangler udbedres. dette kontrolleres af viceværten.

Flugtvejs og panikbelysning Flugtvejs og panikbelysning skal dagligt kontrolleres og være i driftsklar tilstand. Mindst en gang om året bør flugtvejs og panikbelysningen serviceres af en autoriseret el installatør. Viceværten foretager det daglige tilsyn og tager årligt kontakt til autoriseret el installatør. 9