Skattefrie godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer Ulønnede bestyrelsesmedlemmer i idrætsforeninger, grundejerforeninger mv. kan uden nærmere dokumentation - få udbetalt op til 3.750 kr. årligt til dækning af udgifter til telefoni, internet, printerpapir, blækpatroner mv. Af Lars Jacobsen, lar@bdo.dk Det bliver sværere og sværere at rekruttere bestyrelsesmedlemmer til foreningsarbejde. Interessen for honorering af arbejdet med skattefrie godtgørelser er derfor stigende. Det er ikke de store beløb, der kan udbetales skattefrit, men omvendt er der heller ikke tale om helt ubetydelige beløb. Der er derfor generelt stor tilfredshed med reglerne. Reglerne gælder for ulønnede bestyrelsesmedlemmer i grundejerforeninger, ejerforeninger, andelsboligforeninger, idrætsforeninger, golf-, dart- og bowlingklubber, teaterforeninger, kunstforeninger, spejderklubber og tilsvarende foreninger og klubber. Disse foreninger kan årligt udbetale op til 1.400 kr. til hvert bestyrelsesmedlem til dækning af udgifter til kontorartikler og møder. Endvidere kan de udbetale op til 2.350 kr. til dækning af udgifter til foreningsrelateret telefoni og internetbrug. Samlet kan der altså udbetales 3.750 kr. årligt til hvert bestyrelsesmedlem. Det er ikke et krav, at der udbetales til alle bestyrelsesmedlemmer, ligesom det er uden betydning for skattefriheden, hvis der udbetales lavere beløb. Det bedste ved reglerne er, at bestyrelsesmedlemmerne ikke skal fremlægge nogen form for dokumentation for størrelsen af deres faktiske udgifter til kontorhold og telefoni mv. for at kunne få udbetalt godtgørelserne. Som alternativ til den skattefrie godtgørelse på 2.350 kr. men ikke samtidig med denne - kan foreningerne vælge at stille en smartphone og/eller en tablet eller lignende til rådighed for bestyrelsesmedlemmerne. Det udløser ikke beskatning. Heller ikke selvom udstyret også bruges til private formål. DEPECHEN NR. 2 27. januar 2016 INDHOLD Skattefrie godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer Sådan håndteres moms ved handel med udlandet Butikker glemmer at få godtgjort deres elafgift Ingen dummebøder til selvstændige Indberetning af regnskabstal til Danmarks Statistik Mere om ændring af regnskabsår Finansielle kontrakter i årsrapporten Bestyrelsesmedlemmer i idrætsforeninger og tilsvarende klubber kan ud over de nævnte beløb også få udbetalt en årlig skattefri godtgørelse på 1.950 kr. til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (sportstøj og lignende). Ulønnede bestyrelsesmedlemmer kan naturligvis også få udbetalt skattefrie kørepenge for kørsel i foreningens tjeneste. Der kan i 2016 udbetales 3,63 kr. pr. km for de første 20.000 km og 1,99 kr. pr. km for kørsel herudover. Den særlige 60-dages-regel gælder ikke for sådan kørsel. I vores Viden-Om-serie har vi netop opdateret en artikel om udbetaling af skattefrie godtgørelser i idrætsforeninger. Den kan du læse her. Side 1 af 5
Sådan håndteres moms ved handel med udlandet En hensigtsmæssig kontoplan i forening med et godt overblik over de grundlæggende regler kan spare mange virksomheder for meget arbejde i forbindelse med håndteringen af moms ved handel med udlandet. Af Louise Eide Hartung, ljs@bdo.dk I en globaliseret verden er der efterhånden ingen virksomheder, der ikke handler med udlandet. Nogle virksomheder køber varer eller ydelser i udlandet. Andre virksomheder sælger varer eller ydelser til udlandet. Mange virksomheder gør begge dele. Bogføringen af transaktionerne med udlandet er ofte præget af, at samhandlen har udviklet sig over tid, og mange steder har man ikke fået oprettet alle de konti, som en smidig håndtering af momsen kræver. For virksomheder, der både køber og sælger til udlandet, kræver momsbekendtgørelsen i princippet, at de almindelige konti for ind- og udgående moms suppleres med op til hele syv andre konti, nemlig: 1. Konto for afgift af varekøb i udlandet 2. Konto for afgift af køb af ydelser i udlandet med omvendt betalingspligt 3. Konto for køb af varer i andre EU-lande 4. Konto for køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt 5. Konto for salg af varer til andre EU-lande 6. Konto for salg af ydelser til andre EU-lande med omvendt betalingspligt 7. Konto for salg af varer og ydelser til lande uden for EU (eksport), og mange steder har man ikke fået oprettet alle de konti, som en smidig håndtering af momsen kræver I praksis er der for så vidt intet til hinder for, at virksomheden undlader at oprette disse konti, hvis den ved hjælp af koder kan bogføre på anden vis, men stadig trække de nødvendige oplysninger ud til brug for indberetning af moms og til EU-salgslisten. Og det kniber det desværre ofte med. Konsekvensen er, at der må bruges mere tid end nødvendigt på indberetningerne. Vi ser således jævnligt tilfælde, hvor køb af varer og ydelser i udlandet bogføres på samme konto, hvilket vanskeliggør momsindberetningen. Køb af varer og ydelser i andre EU-lande Ved køb uden moms skal køberen beregne 25 % moms af købet og bogføre denne som en del af salgsmomsen. På momsangivelsen skal moms af varekøb medtages i feltet Moms af varekøb i EU og 3. lande, mens moms af ydelseskøb skal medtages i feltet Moms af køb af ydelser i udlandet med omvendt betalingspligt. Har virksomheden 100 % momsfradrag, kan den beregnede moms samtidig medtages som indgående moms, hvorved momsen går i nul. Det får desværre mange virksomheder til helt at undlade at beregne og angive momsen, hvilket kan føre til fejl. Særligt når der købes varer med begrænset momsfradrag, eller virksomheden har momsfrie aktiviteter. Salg af varer og ydelser til udlandet Værdien af det samlede salg af varer ekskl. moms skal oplyses på momsangivelsens Rubrik B-varer. Samtidig skal der laves en angivelse i kolonnen for varesalg i EU-salgslisten. Det glemmer mange. Princippet er det samme ved salg af ydelser, hvor det totale salg skal angives i Rubrik B-ydelser og i kolonnen for ydelsessalg i EU-salgslisten. Ved salg af varer og ydelser til lande uden for EU, hvor der ikke skal opkræves moms, skal periodens salg angives i Rubrik C på momsangivelsen. Side 2 af 5
Butikker glemmer at få godtgjort deres elafgift Alt for mange virksomheder glemmer at få godtgjort deres elafgift. Senest har vi hjulpet to butikker med at få mere end 100.000 kr. tilbage og sikret dem en fremtidig årlig besparelse i niveauet 30 40.000 kr. Af Allan Dyring, atd@bdo.dk Momsregistrerede virksomheder kan normalt få godtgjort størstedelen af den elafgift, som de betaler. Kun liberale erhverv konsulenter, ingeniører, arkitekter, advokater, revisorer m.fl. har stærkt nedsat mulighed for godtgørelse. Såfremt elektriciteten anvendes til belysning, drift af computere og tekniske anlæg mv., kan der opnås en godtgørelse på 88,1 øre pr. kwh. Elektricitet, der anvendes til opvarmning, til airconditionering og til el-vandvarmere godtgøres med 50,2 øre pr. kwh. Hvis elektriciteten anvendes til begge formål, og der ikke sker en måling af hvilken del, der går til procesformål og hvilken del, der anvendes til opvarmning/køling, sker fordelingen efter en særlig metode. Som oftest vil det kunne betale sig at opsætte målere, så godtgørelsen kan ske på basis af det faktiske forbrug. Og det er ikke ubetydelige beløb, der er tale om. Vi har netop hjulpet to helt almindelige tøjbutikker, som ikke havde været opmærksomme på muligheden for refusion, med at søge om godtgørelse for de seneste tre år. I begge tilfælde mere end 100.000 kr. Den fremadrettede besparelse ligger for begge i niveauet 30 40.000 kr. årligt. Og det er ikke ubetydelige beløb, der er tale om Størrelsen af elafgiften fremgår af fakturaerne fra forsyningsselskaberne, og godtgørelsen sker i praksis over de periodiske momsangivelser. For virksomheder, der afregner moms månedsvis, vil førstkommende refusionsmulighed derfor være den 25. februar 2016. Virksomheder, der afregner moms kvartalsvist eller halvårligt, må vente til den 1. marts 2016. Ingen dummebøder til selvstændige Selvstændige, der bruger virksomhedsordningen, skal ikke betale skat af en fiktiv indkomst, hvis de stiller aktiver i deres virksomhed til sikkerhed for privat gæld, men det betyder ikke, at det er omkostningsfrit at gøre det. Af Jesper Larsen, jmu@bdo.dk I Depechen 2015, nr. 25, havde vi en artikel om en ny afgørelse fra Skatterådet, der fastslog, at der ikke er hjemmel til at beskatte selvstændige, der bruger virksomhedsordningen, af en fiktiv indkomst i de tilfælde, hvor et aktiv i virksomheden stilles til sikkerhed for privat gæld. Vi skrev i artiklen, at betydningen af afgørelsen var usikker, fordi skatteministeren faktisk havde et lovforslag liggende, som ville præcisere reglerne og dermed tilvejebringe den hjemmel, som Skatterådet havde påpeget manglen af. I et svar til Folketingets Skatteudvalg har skatteministeren efterfølgende oplyst, at han vil ændre lovforslaget i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse. Dermed bliver resultatet, at sikkerhedsstillelse for privat gæld skal anses for en hævning i virksomheden og kan derfor føre til en fremrykket beskatning af opsparet overskud. Men beskatning af en fiktiv indkomst kommer ikke på tale. Side 3 af 5
Indberetning af regnskabstal til Danmarks Statistik Omkring 7.500 virksomheder får i starten af februar måned besked om, at de skal indberette regnskabstal til Regnskabsstatistikken. I langt de fleste tilfælde skal indberetningen ske til sommer. Enkelte kan vente til efteråret. Af Mikael Houe, mih@bdo.dk Regnskabsstatistikken er en årligt tilbagevendende statistik, som har til formål at belyse dansk erhvervsliv og danne grundlag for forskellige analyser samt for erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover har Regnskabsstatistikken betydning for opgørelsen af nationalregnskabet. Nogle virksomheder skal indberette regnskabstal hvert eneste år. Det gælder virksomheder med mere end 50 ansatte og/eller en omsætning på mindst 150 mio. kr. Altså de store virksomheder. Nogle virksomheder er helt fritaget for indberetningspligten. Det gælder de små virksomheder med mindre end 5 ansatte. De resterende virksomheder skal indberette med forskellige intervaller. Virksomheder med 20 49 ansatte i gennemsnit hvert andet år, idet de udtrækkes 3 gange inden for en 6-års periode. Virksomheder med 10-19 ansatte i gennemsnit hvert 5. år, idet de udtrækkes 2 gange inden for en 10-års periode. Virksomheder med 5-9 ansatte skal i gennemsnit indberette hvert 10. år, idet de kun udtrækkes 1 gang inden for en 10-års periode. Nogle virksomheder skal indberette regnskabstal hvert eneste år Virksomheder i klasse B, C og D har frist til den 3. juni 2016, hvis de har haft regnskabsafslutning senest den 31. december 2015. Har de regnskabsafslutning i perioden 1. januar 30. april 2016, kan de vente med indberetningen til den 3. oktober 2016. Virksomheder i klasse A har frist til den 1. juli 2016. Indberetningen skal som udgangspunkt ske ved upload af en XBRL-fil eller ved manuel indtastning på virk.dk. I BDO anbefaler vi vores kunder at bruge XBRL-løsningen, som også bruges i forhold til Erhvervsstyrelsen. Virksomheder i regnskabsklasse A og B kan indtil videre også klare indberetningen ved at indsende deres interne regnskab. Den mulighed forventes dog at bortfalde snart. Mere om ændring af regnskabsår Ved omlægning af regnskabsår skal der gives besked om ændringen til SKAT. Det skal ske inden udløbet af det indkomstår, som selskabet hidtil har anvendt. Af Henning Boye Hansen, hbh@bdo.dk I Depechen 2016, nr. 1, bragte vi en artikel om de selskabsretlige samt regnskabs- og skattemæssige forhold, som skal tages i agt i forbindelse med omlægning af regnskabsår. I forhold til den skattemæssige side af sagen nævnte vi, at en omlægning normalt ikke kræver tilladelse fra SKAT, men at SKAT blot skal underrettes om omlægningen inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt. Vi skrev i denne forbindelse, at et selskab, der hidtil har haft kalenderårsregnskab, men som frivilligt ønsker at bruge perioden 1. oktober 30. september som regnskabsår, skal underrette SKAT om omlægningen inden 30. september i omlægningsåret. Dette var desværre ikke korrekt, idet meddelelsen blot skal indsendes til SKAT inden udløbet af selskabets hidtidige indkomstår, det vil sige den 31. december. Netversionen af artiklen er efterfølgende ændret. Du kan læse den rettede version her. Side 4 af 5
Finansielle instrumenter i årsrapporten Der findes både primære og afledte finansielle instrumenter. Den regnskabsmæssige behandling af de afledte instrumenter afhænger af, om der er tale om spekulation eller sikring. Af Torben Johansen, toj@bdo.dk Begrebet finansielle instrumenter dækker i regnskabsmæssig forstand dels over primære instrumenter og dels over afledte instrumenter. De primære instrumenter omfatter fx aktiverne tilgodehavender og likvider samt passiverne leverandørgæld og prioritetsgæld og har således trods navnet intet at gøre med finansielle kontrakter. Den regnskabsmæssige behandling af disse balanceposter omtales ikke nedenfor. De afledte instrumenter omfatter de egentlige finansielle kontrakter. Det vil fx sige renteswaps, valutaterminskontrakter og optioner samt futures. Det er instrumenter, som bærer følgende kendetegn: Deres værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapireller valutakurs, råvarepris eller lignende. De kræver ingen eller kun en begrænset investering ved indgåelsen. De afregnes på et fremtidigt tidspunkt. Kategorisering af afledte instrumenter De afledte finansielle instrumenter opdeles regnskabsmæssigt i to grupper henholdsvis spekulation og sikring. Et sikringsinstrument har til formål at sikre eksisterende eller fremtidige regnskabsposter, som er en del af den primære aktivitet. Altså sikre virksomheden mod udsving i fx valutakurser, renter og råvarepriser. Et spekulationsinstrument er en kontrakt, som ikke opfylder betingelserne for at være et sikringsinstrument, fordi den ikke har en direkte forbindelse med virksomhedens primære aktivitet eller ikke er indgået med henblik på sikring af en regnskabspost. Regnskabsmæssig behandling af afledte instrumenter Afledte finansielle kontrakter skal hvad enten der er tale om et sikringsinstrument eller et spekulationsinstrument indregnes i balancen til dagsværdi. En positiv værdi som et aktiv. En negativ værdi som gæld. Når det gælder placeringen i regnskabet af den årlige regulering af dagsværdien på kontrakten, skal denne føres over resultatopgørelsen, hvis der er tale om en spekulationskontrakt. Er der tale om et sikringsinstrument, afhænger placeringen af værdireguleringen af, om kontrakten er indgået til sikring af fremtidige pengestrømme eller til sikring af en dagsværdi i balancen. Er kontrakten indgået til sikring af fremtidige ind- og udbetalinger, skal dagsværdireguleringen føres over egenkapitalen. Er kontrakten derimod indgået til sikring af dagsværdien af en regnskabspost, der indgår i balancen fx debitorer, varelager, kreditorer og andre gældsposter skal dagsværdireguleringen føres over resultatopgørelsen. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 59.000 medarbejdere i 151 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Side 5 af 5