INDEKLIMA ARKITEKTUR ENERGI INSPIRATION TIL IMPLEMENTERING AF LAVENERGI-KLASSER I FREMTIDENS BYGGERI

INDEKLIMA ARKITEKTUR ENERGI INSPIRATION TIL IMPLEMENTERING AF LAVENERGI-KLASSER I FREMTIDENS BYGGERI 1

FOR ORD LAVENERGI, KOMFORT OG ARKITEKTUR Vi driver rovdrift på klodens ressourcer. Det er en kendsgerning, at energiforbruget i tilknytning til bygninger udgør ca. 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, og det har ført til skærpelser af bygningsreglementet i Danmark. Op til 2006 har energibestemmelserne i bygningsreglementet især handlet om reduktion af energiforbruget til opvarmning af bygninger. Nu suppleres energibestemmelserne med regulering af indeklimaet, fordi menneskers behov for lys, lyd, frisk luft og fornuftige temperaturer påvirker bygningernes samlede energiforbrug. Denne vinkling vil blive yderligere skærpet med 2020-bestemmelserne. Det stiller nye krav til nu- og fremtidens samarbejdsformer mellem byggeriets parter. Det forudsætter en helhedstænkning, hvis alt skal gå op i en højere enhed, der kobler energiforbrug med parametre som æstetik, funktionalitet, indeklima og brugervenlighed. Dette tegnede udgangspunktet for debatten om implementering af lavenergi-klasser i fremtidens byggeri, da der blev afholdt DAC netværksarrangement i forbindelse med Building Green-messe i Forum i oktober 2011. Formålet var at sætte fokus på rådgivernes roller og koble det med konkrete cases, der skulle vise best practice inden for arkitektur, energi og indeklima. For at tegne konturerne af vejen fremad for branchens rådgivere blev tre aktører med hver deres indgangsvinkel til energibegrebet inviteret til at komme med input til rådgivernes roller i den integrerede designproces: Søren Aggerholm, forskningschef, Energi og Miljø, Statens Byggeforsknings Institut, beskrev og uddybede Bygningsreglementets energibestemmelser. Charlotte Højmark, ingeniør, Saint- Gobain Isover a/s, belyste indeklimabegrebet og hvordan vores komfortbehov i boligen kan forenes med lavenergikrav via praksis og cases. Signe Kongebro, arkitekt MAA, associeret partner hos Henning Larsen Architects og leder af arkitektfirmaets bæredygtighedsafdeling, samlede trådene i et oplæg om arkitektur som en syntese af skønhed, holdbarhed og brugbarhed. Vibeke Grupe Larsen, arkitekt MAA, projektchef hos Viegand & Maagøe og bæredygtighedskonsulent i VGLCPH, ledede slagets gang og samlede trådene. I det følgende uddyber og perspektiverer de tre oplægsholdere deres pointer fra debatten ud fra en række centrale spørgsmål: Hvilke krav stiller energibestemmelserne til fremtidens byggeri? Hvordan skal byggeriets parter samarbejde om at få arkitektur, energi og indeklima til at gå op i en højere helhed? Og hvilke konkrete redskaber har vi brug for? 2

CASE /1 SKRAPPERE ENERGIKRAV PÅ VEJ Fremtidens bygningsreglement vil indeholde flere og skærpede krav til energieffektivitet, end vi kender i dag. Det stiller store krav til alle faggrupper involveret i byggebranchen mest af alt krav om nye samarbejder, lyder det fra en af de eksperter, som har været inddraget i udviklingen af bygningsreglementet. Det seneste bygningsreglement fra 2010 står over for en fornyelse i 2015 og igen i 2020. Én ting står allerede nu klart: De nye regulativer vil indeholde nye og endnu skrappere krav til energiudnyttelsen i nybyggeri. NYE KRAV TIL NYBYGGERI Bag de kommende stramninger af energikravene ligger et samfundsmæssigt hensyn om at udnytte ressourcerne bedst muligt. Det er vigtigt at understrege, at det ikke bare er et isoleret dansk fænomen, men en fælles europæisk strategi. Det handler dels om at begrænse forureningen, dels om at mængden af ressourcer i sig selv er begrænset og dels om at man fra politisk side ønsker at mindske vores afhængighed af energileverancer fra forskellige nationer verden over. Det kan være olie fra Mellemøsten eller naturgas fra Østeuropa, indleder forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut, der som ekspert har været inddraget i arbejdet med at udarbejde Bygningsreglement 2010. Fælles for de tre pinde er, at de alle trækker udviklingen i den samme retning: Samfundet som helhed og herunder i høj grad også byggeriet skal være mere energieffektivt. Heri ligger der dog også et mindre paradoks indbygget, for bygningsreglementet udstikker primært regler for nybyggeri men det største energiaftryk stammer immervæk fra den allerede eksisterende bygningsmasse. Det medgiver Søren Aggerholm: Det er rigtigt, at det største tryk kommer fra den eksisterende bygningsmasse, og der står vi med en stor udfordring. Men hvis vi skal nå i mål med det samlede meget lave energiforbrug, så er det væsentligt, at nybyggeriet kommer til at ligge meget lavt i energiforbruget. Samtidig ser vi også en forholdsvis stærk afsmittende effekt fra nybyggeriet til det eksisterende byggeri: Den teknologi og de komponenter, der bliver udviklet til de nye krav og standarder, kan i mange tilfælde også bruges i de eksisterende bygninger. TVÆRFAGLIGHED ER CENTRAL De nye krav i fremtidens bygningsreglementer kendes endnu ikke i alle detaljer, men overordnet tegner der sig et billede af, at der skal sættes ind med yderligere energioptimering på stort set alle kendte fronter: Bedre isolering, mere effektiv opvarmning, fokus på en bæredygtig energiforsyning, yderligere fokus på belysning. Det er jo ikke noget nyt, at byggeriet skal være energieffektivt. Men det er noget nyt, at reglerne på området bliver strammet så meget op, som det bliver tilfældet. Det AF SØREN AGGERHOLM Forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstituts afdeling for Energi og Miljø. Han har i mere end 25 år beskæftiget sig med lavenergibyggeri, energibesparelser og ventilation, og har som ekspert været inddraget i udformningen af energibestemmelserne i bygningsreglementet. 3

stiller helt nye krav til branchen, og det gør det endnu mere vigtigt end hidtil, at man samarbejder på tværs af brancherne. Der skal dannes et team omkring det at projektere et byggeri. Det siger sig selv, at det er særligt vigtigt ved de større byggerier, men det gælder for så vidt også, hvis man bygger et mindre hus: Det nytter ikke noget, at arkitekten bare tegner noget, som en tekniker efterfølgende kan forholde sig til, understreger Søren Aggerholm og uddyber: Den viden, der oparbejdes på byggepladsen, skal retur til rådgivere og helt tilbage til den arkitekt, der tegnede råskitsen til huset. Derfor skal man helt fra starten have nedsat et hold bestående af arkitekter og ingeniører eller teknikere og så snart det er muligt skal entreprenøren også inddrages: De ved noget om, hvordan man bygger og de løsninger, man kommer frem til, skal ikke bare være energieffektive; de skal også kunne bygges til en rimelig pris og i sidste ende betjenes af brugerne. Det er en omfattende og kompleks opgave, som ikke bare omfatter planlægningen og tegningen af byggeriet. Det skal følges op i selve implementeringsfasen. Aggerholm lægger derfor stor vægt på, at der også føres kontrol på byggepladsen. Ikke så meget for at lege politi, og slå nogen i hovedet, hvis tingene ikke lever op til det forventede, siger han mere for at tage ved lære: der oparbejdes på byggepladsen, skal retur til rådgivere og helt tilbage til den arkitekt, der tegnede råskitsen til huset. HUSK INDEKLIMAET OG BRUGERVENLIGHEDEN Det tætte tværfaglige samarbejde om byggeprojekterne er ekstra vigtigt med skærpede energikrav, mener Søren Aggerholm. Simpelthen fordi man i bestræbelserne på at nå i mål rent energimæssigt forholdsvis let kan overse andre, meget væsentlige aspekter af byggeriet. Et eksempel kunne være at man energimæssigt har glæde af termisk masse i en bygning og derfor lader betonen stå rå og fremme. Det fungerer også rent æstetisk, til gengæld kan man komme til at gå gevaldigt på akkord med lyden i det færdige hus. Et andet eksempel kunne være at et stort syd- eller vestvendt vinduesparti kan gøre rummene for varme om sommeren. Det kan muligvis løses med en automatisk markise men så støder vi måske på problemer for slutbrugeren, hvis husets funktioner bliver for komplekse at anvende. SÆRLIG UDFORDRING PÅ EL-OMRÅDET De kommende bygningsreglementer i 2015 og 2020 vil ikke udelukkende stille energikrav til byggebranchen der vil også være indbygget som en forudsætning i reglementet, at der sker energieffektiviseringer i forsyningsnetværket. Der vil i meget høj grad blive tale om et både-og, siger Søren Aggerholm: Effektiviseringerne skal manitesteres både i byggeriet og i forsyningen. man ser på 2015- og 2020-reglerne, er det tydeligt, at vi fremover skal have et samspil. Det gælder fx på fjernvarmeområdet, der skal ændres i nogle distrikter for at kunne leve op til de faktorer, man tildeler det i 2020. Og på samme måde med elforsyningen: Det forudsættes simpelthen, at der sker en videreudvikling af vindmøller og solceller i elforsyningen frem mod 2020, forklarer Aggerholm. Han fortæller videre, at der er en helt særlig udfordring på el-området, fordi vores samlede forbrug af elektricitet i samfundet bare stiger selvom de enkelte apparater hele tiden udnytter energien bedre og bedre. Der er nok ikke rigtig udsigt til, at det ændrer sig væsentligt over tid, simpelthen fordi vi får flere og flere elektriske apparater. Bygningsreglementet tager kun højde for bygningens drift og ikke for, hvad slutbrugerne måtte koble på forsyningsnetværket. Men i 2015 vil kun omkring en tredjedel af vores samlede energiforbrug stamme fra drift af bygningen, mens den resterende del kommer fra drift af forskellige apparater. Derfor kan det være en oplagt idé at se på solcelleanlæg ikke mindst fordi det bliver muligt at implementere ganske store anlæg i fremtiden også uden det tilskud, der ligger i, at man faktisk producerer energi til forsyningsnettet og så at sige får elmåleren til at løbe baglæns. Solcelleanlæg kan i visse tilfælde blive vanskelige at komme uden om i 2020, konkluderer Søren Aggerholm. Nye krav fordrer nye løsninger og nye teknologier. Det skal alle lære at bruge. Derfor er det meget vigtigt, at man får sluttet cirklen rigtigt og godt: Den viden, Op til nu har de fleste energikrav i byggereglementet været stillet i byggeriet. Og sådan har man roligt kunne gøre, fordi der et vist råderum for at stramme op. Men når 4

CASE /2 FOKUS PÅ INDEKLIMA Når man arbejder med at skabe energieffektive bygninger privat beboelse eller institutionelt byggeri vil man i mange tilfælde også løse udfordringer, der knytter an til bebyggelsens indeklima, mens man i andre tilfælde skaber helt nye udfordringer for indeklimaet. Problemer er dog til for at blive løst, lyder det fra bygningsingeniør Charlotte Højmark. Energioptimering i bygninger har en meget vigtig tvillingesøster, som går under navnet indeklima. De to ting hænger uløseligt sammen, fordi et ensidigt fokus på energispørgsmålet kan have mange og alvorlige følger for indeklimaet. Ifølge bygningsingeniør Charlotte Højmark fra Isover vil enkelte faktorer i indeklimaet nærmest pr automatik blive forbedret, når man arbejder med energioptimering. Det gælder eksempelvis støjgener udefra, som bliver mindre i takt med, at man har flere lag glas i vinduerne og tykkere og bedre isolerede konstruktioner. På samme måde giver bedre isolerede huse med tilstrækkelig ventilation, mindre fugtgener og deraf afledte problemer med skimmelsvamp. Men, understreger Højmark, der kan også skabes problemer med indeklimaet, når man arbejder med energioptimering. Hvis vi starter med at se på lyset, så er der allerede i dag bestemte krav til mængden af lys under forskellige arbejdsforhold på kontorer mv. Ser man kun på byggeriets energiforbrug, har man tidligere haft en tendens til at udstyre bygningen med for få vinduer til at få tilstrækkeligt lys nok ind i bebyggelsen udefra. Løsningen er naturligvis at benytte vinduer med lavt varmetab eller sætte en lampe op. Øget brug af kunstig belysning, koster dog både på energi- og på indeklimakontoen. Et andet eksempel kan være, at de skærpede krav til bygningens isolering automatisk medfører tykkere vægge og dermed dybere vinduesåbninger. Det giver en helt anden fordeling af lyset i rummet, end man er vant til og der bør man se på, hvordan skyggevirkningen bliver, forklarer Charlotte Højmark. Hun fortæller videre, at bl.a. det såkaldte komforthus-projekt har demonstreret nogle enkle løsninger. Det kan eksempelvis være højtsiddende vinduer, der kaster lys langt ind i rummet, og vinduer der er bygget helt til kant, mod loft, gulv eller skillevæg, så der ikke bliver mørke kanter omkring det. MERE FOKUS PÅ AKUSTIKKEN OG INTERN STØJ Lyd er et andet kapitel i fortællingen om indeklima versus energioptimering. Som Charlotte Højmark nævner ovenfor betyder den bedre isolering, at der er færre støjgener udefra. Så langt, så godt. Men hvis den eksterne støj er mere eller mindre sorteret fra i lydbilledet, så vil den interne støj, lydtransmission fra rum til rum og støj fra installationer samt de generelle akustiske forhold automatisk opleves mere af beboere og brugere. Og dermed har man skabt sig en ny udfordring. AF CHARLOTTE HØJMARK Bygningsingeniør og ansat hos Saint Gobain Isover som teknisk konsulent. Hun har arbejdet tæt med de såkaldte Komforthuse, som er blandt de første passivhuse i Danmark. Komforthusene er et udviklingsprojekt søsat af blandt andre Isover og monitoreret af Aalborg Universitet med fokus på komfort, indeklima og energioptimering i nybyggede huse. 5

Den klassiske fremgangsmåde omkring akustik i almindeligt nybyggeri er at gøre nogenlunde, som man plejer, og som man ved fungerer. Skulle det så vise sig, at akustikken i det færdige byggeri ikke er helt god nok, skruer man akustikplader op på væggene eller i loftet. Men når akustikken fylder mere og mere hos brugerne og når bygningsreglementet i øvrigt indeholder skrappe krav til både støj Nok skal husene, vi bygger, være energieffektive men de skal altså også være gode at opholde sig i! og dagslys, så kan det være en rigtig god idé at lave beregninger af akustiske forhold. Man kan få hjælp af akustikere til den slags og man kan benytte sig af forskellige simuleringsværktøjer, siger Charlotte Højmark. FÆRRE PROBLEMER MED FUGT Akkurat som kravene til lyd og lys bliver skærpet i bygningsreglementet, så er der også kommet nye krav til indholdet af CO2 i indeluften i visse bygningstyper. Generelt er luftkvaliteten et yderst velbeskrevet kapitel med udførlige krav fra Arbejdstilsynet, når det gælder kontorbyggeri, institutioner og lignende: Der er fastsat grænser for graden af forurening i luften, for fugtigheden og for hvor tørt, der må være i et rum. Og igen bliver man hjulpet på vej, hvis man arbejder med at energioptimere sit byggeri, forklarer Charlotte Højmark: Nogle faktorer omkring luftkvaliteten løser så at sige sig selv med de skærpede energikrav i bygningsreglementet. Det gælder fx skimmelproblematikken, der bør blive løst, når man isolerer husene bedre og samtidig sørger for tilstrækkelig ventilation. Men der er andre ting, som kan komme til at drille fx hvis man får dimensioneret sin ventilation forkert fra starten af. Eller måske glemmer at indregulere ventilationsanlægget i takt med, at man flytter skillevægge og laver om på bygningens anvendelse og indre design. HVIDVIN SOM KØLEMIDDEL På samme måde er der flere ting, der løser sig omkring indetemperaturer, når man arbejder med energirigtige løsninger. Eksempelvis vil fornemmelsen af træk i lokalet, som stammer fra kolde overflader, forsvinde eller i hvert fald blive mindre som følge af de skærpede energikrav. Til gengæld kan der komme et nyt problem med at komme af med varmen på de varme dage i foråret og om sommeren, siger Charlotte Højmark og fortsætter: Det har været en velkendt problemstilling igennem i hvert fald de sidste 10-20 år i parcelhuset, men der har ikke været fokus på det, fordi familierne løser det selv: Vi sætter os bare ud på terrassen med en flaske hvidvin og hygger os. Det er ikke en løsning, der ligger lige for på kontoret og i et moderne kontorbyggeri med store glaspartier mod syd og vest vil man uvægerligt også opleve dage med for høje indendørs temperaturer. Men også i de private boliger kan der være behov for energirigtige køleløsninger fx kan beboerne i et etagebyggeri ikke på samme måde bare køle sig af på terrassen eller i haven. Charlotte Højmark understreger at hendes ærinde på ingen måde er at fjerne de store glaspartier. Tvært imod kan de både gavne energiforbruget, den æstetiske oplevelse af byggeriet såvel som indeklimaet med det store lysindfald, der kommer fra vinduerne. Igen havner man let i fælden, der hedder, at vi gør, som vi plejer, fordi det normalt virker. Det kan være at montere en udendørs markise eller tegne huset med et skyggefuldt udhæng. Og igen er jeg en varm fortaler for, at man benytter sig af de simuleringsværktøjer, der nu engang findes: I stedet for at forlade sig på tradition og erfaringer kan man lave forholdsvis præcise beregninger af det her. Det handler simpelthen bare om at bruge de værktøjer, der nu engang er til rådighed, pointerer Charlotte Højmark. DEN MENNESKELIGE FAKTOR Endelig er den menneskelige faktor meget væsentlig, når det gælder indeklimaet. I dag kan vi automatisere mange løsninger, men det er vigtigt at fastholde muligheden for individuel regulering af indeklimaet. I gamle dage havde beboelserne varme og kolde rum man sov i de kolde med en stor dyne over sig, mens de varme var udstyret med en kakkelovn eller kamin, og der opholdt man sig i de vågne timer. I dag er udfordringerne nogle lidt andre, men man skal stadig på samme måde tænke husets funktionalitet ind i planlægningen af byggeriet. I den private bolig vil man eksempelvis gerne have det varmt på badeværelset og køligt i soveværelset. Men i det typiske parcelhus ligger soveværelset gerne lige op ad badeværelset og det er en skidt løsning, fordi de to rum i sidste ende vil få nogenlunde den samme temperatur, når først betonvæggen mellem dem er varmet op. Så både for indeklimaets og energiforbrugets skyld er det en god idé at få adskilt rummene, siger Charlotte Højmark. I dag kan vi automatisere mange løsninger, men det er vigtigt at fastholde muligheden for individuel regulering af indeklimaet. Hun understreger også, at det ofte er enklere at tænke varmeregulering ind i kontor- og institutionsbyggerier. Samt at der er mange muligheder for energivenlig varmesænkning. Det kan være natkøling med store udluftningssystemer, der suger kølig luft ind udefra om natten. Det kan være simple afskygningsmuligheder i form af skodder og persienner eller avancerede systemer til huse tæt ved vandet, hvor der pumpes vand op på toppen af betontaget for at køle det ned. BRUG VÆRKTØJERNE Man kan også arbejde med luftslanger under byggeriet. Det køler luften ned om sommeren og forvarmer den om vinteren. Man skal dog sikre sig, at der ikke opstår kondens og tilhørende skimmelsvampvækst 6

i luftslangerne, som kan suges med ind i huset. Teknikken er velkendt og mere eller mindre udbredt. Den skal bare tænkes ind i byggeriet fra starten og kombineres med den helt lavpraktiske brugeradfærd: Hvad stiller varmemesteren op, hvis de udvendige skodder på sjette sal svigter? Det skal der bare være taget højde for, siger Charlotte Højmark. Skal hun fremhæve én væsentlig pointe, så er det, at de nye krav til energioptimering betyder, at man som rådgiver ikke uden videre kan gå ud fra, at det, der virkede for 20 år siden, også virker i dag. Meget har ændret sig, og endnu mere vil ændre sig fremover meget hurtigt. Simuleringsprogrammer og udregninger af følgerne for både energiforbrug og indeklima er helt centrale værktøjer. De findes så det er bare om at bruge dem. For nok skal husene, vi bygger, være energieffektive men de skal altså også være gode at opholde sig i! LÆS MERE OM KOMFORTHUSENE Der er i alt opført ti huse i Skibe ved Vejle. Husene er indbyrdes meget forskellige men fælles for dem alle er, at de er bygget efter den såkaldte passivhus-standard. WWW.KOMFORTHUSENE.DK 7

CASE /3 BÆREDYGTIGHED ER ET SPØRGSMÅL OM GODT DESIGN Lavenergi handler mindre om varmepumper og ventilationsanlæg og mere om fornuftig arkitektur. Sådan lyder beskeden fra lederen af tegnestuen Henning Larsen Architects afdeling for bæredygtighed, som søger at vende tilbage til vores arkitektoniske kulturarv. Det første og det største skridt mod at skabe energieffektive byggerier skal tages allerede i selve designet af råhuset: De mest varige, de billigste og de mest omfattende energibesparelser ligger nemlig i at placere og indrette huset mest hensigtsmæssigt fra starten og først i anden omgang skal man så begynde at tænke på teknologiske applikationer, der udnytter energien bedre. Eller rettere skal man måske begynde at tænke på. I hvert fald ifølge arkitekt Signe Kongebro, som er leder af tegnestuen Henning Larsen Architects afdeling for bæredygtighed: I virkeligheden har jeg det sådan, at jo mindre teknologi, man putter i et hus jo bedre. Den helt store besparelse handler ikke om at finde den bedste og mest effektive varmepumpe eller noget lignende. Den handler om at sikre sig, at huset i sig selv ligger fornuftigt på grunden og er indrettet på den bedste måde i forhold til de funktioner, det skal varetage. Installationerne skifter du alligevel ud hvert 5., 10. eller 20. år, mens selve huset bliver stående. En god grundarkitektur, der performer godt i forhold til bygningens funktioner, er en evig besparelse, der altid vil ligge i huset, forklarer hun. BRUGERNE SKAL KUNNE HANDLE Selvom det måske både kan lyde banalt og en anelse provokerende, så kan Signe Kongebro underbygge sine påstand med fakta. Hendes afdeling på tegnestuen har været med til at konstruere huse med mellem 25 og 40 % lavere energiforbrug end traditionelle huse alene ved at placere og indrette dem fornuftigt. Der er også det med teknologien, at den skal driftes og vedligeholdes. Det er langt fra nogen omkostningsfri investering. Desuden sker der ofte det, at brugerne af teknologien husets beboere i sidste ende gør noget andet, end det der var tanken. Og så er vi jo lige vidt, fordi den oprindelige energiudregning på byggeriet ikke længere passer, siger Signe Kongebro og uddyber: Det er vigtigt, at brugerne kan handle på deres umiddelbare behov: Man skal kunne skærme for lyset, lufte ud osv. For meget teknik sætter for mange brugere af, fordi den ikke er intuitiv. Og hvis brugerne er sat af og forsøger at bypasse teknologien, opstår der helt nye problemer. Som fx når folk stopper ventilationskanalen til med aviser, fordi det trækker eller noget lignende. HVORDAN OPSTÅR ENERGIBEHOVET? Nogen maskinstormer er Signe Kongebro ikke, selvom citaterne ovenfor næsten kan lyde sådan. Naturligvis skal man optimere energiudnyttelsen ved at supplere råhuset med den bedst tænkelige teknologi. Men i hendes verden er det netop et supplement til det optimale byggeri. AF SIGNE KONGEBRO Arkitekt og leder af Henning Larsen Architects afdeling for bæredygtighed. Hun arbejder med at implementere energioptimerende tiltag i byggeriet blandt andet gennem ressourcebevidst design. Signe Kongebro har haft hovedansvaret for store byggeprojekter både i Danmark og udlandet og er desuden blandt andet medlem af Danmarks Grønne Tænketank Concito. 8

Det handler om at have en forståelse for, hvad energibehovet i et hus helt grundlæggende er for en størrelse hvordan opstår energibehovet? I sidste ende går energiforbruget i bygninger til at kompensere for dårligt eller forkert byggeri i forhold til de udendørs konditioner vind og lys og vejr, fortsætter Signe Kongebro. OPTIMERING I FORHOLD TIL KLIMA Helt indlysende er der ting, som er givne, og man ikke kan komme uden om: Der bliver både mørkere og koldere om vinteren i Danmark og omvendt om sommeren. Men, understreger Signe Kongebro, det handler om at optimere sit byggeri i forhold til de klimatiske udfordringer. En god grundarkitektur, der performer godt i forhold til bygningens funktioner, er en evig besparelse, der altid vil ligge i huset. Det kan fx være at tænke i andre baner end de traditionelle cellekontorer: Hvis man indretter cellekontorer op ad byggeriets sydvæg vil der sandsynligvis blive både for lyst og for varmt om eftermiddagen. Hvis du ikke er i stand til at åbne vinduet, vil du i stedet tænde for køleanlægget og starte energiforbruget. I stedet for små kontorer kan man indrette det som et åbent kontorlandskab. Så vil der være mere luft til at optage varmen og dermed mindre behov for køling. Og i sidste ende kan man også vælge at flytte arbejdspladserne helt væk fra syd i hvert fald i de perioder, hvor den sydvendte placering er et problem. Fx ved at indrette kontorbygningen med flytbare arbejdspladser. Det er diskrepansen mellem forholdene ude og inde, der skaber energibehovet: Hvis der bliver for mørkt, tænder vi lyset hvis der bliver for koldt, skruer vi op for varmen. Men i virkeligheden er vi jo vant til flytte os i forhold til vejret; vi søger skygge, hvis det er for varmt eller for lyst til at læse. Det er svært at gøre på den traditionelle arbejdsplads, men med plug and playkontorer bliver det enkelt. Det er godt for komforten, gavnligt for energiforbruget og en ret simpel løsning. HAVUDSIGT KONTRA ENERGIEFFEKTIVITET I virkeligheden, fortsætter Signe Kongebro, er det en øvelse, vi i tidligere tider har mestret på rygraden. Det er så at sige en del af vores arkitektoniske kulturarv, som vi nærmest har glemt. Eksempel: I Vestjylland blæser det meget fra vest, og derfor kan det være en fordel at placere nogle ikke-varmekrævende rum som varmebuffer for beboelsen. Tidligere placerede man derfor altid en dyrestald mod vest, men det har vi flyttet os fra i dag. Tilsvarende har det været en selvfølge, at man vender husets gavl og ikke bredsiden mod vinden. Forbeholdt argumentet om, at en smal gavl mod Vesterhavet måske nok er energivenligt men til gengæld mindsker herlighedsværdien, fordi udsigten forsvinder, svarer arkitekten, at det i virkeligheden er samme historie som med de åbne kontorlandskaber: De er måske nok mere energivenlige end cellekontorerne, men ikke alle trives i det åbne miljø. Det handler med andre ord om at prioritere: Alting vil altid være et spørgsmål om at prioritere. Måske er løsningen at konstruere huset ved Vesterhavet med et knæk, så man både får havudsigt og et mere energieffektivt byggeri. Men for at vi som rådgivere skal kunne hjælpe bygherren med at prioritere, skal vi være godt klædt på. Det kan være en meget abstrakt øvelse for os, men det er helt igennem konkret for beboerne, når byggeriet står færdig og regningerne for energiforbruget begynder at trille ind. INGENIØRER OG ARKITEKTER MÅ MØDES Energirådgivning på det tidlige designniveau er en krævende disciplin, medgiver Signe Kongebro. Primært fordi energirådgivning forudsætter en grad af præcision og mængde af fakta, som ikke er tilstede på det tidlige skitseniveau. Det kræver et tættere og mere integreret samarbejde mellem ingeniører og arkitekter, end man traditionelt ser, siger Signe Kongebro og det stiller nye krav til begge parter: Arkitekterne skal ikke kun have fokus på æstetik og funktionalitet, men også interessere sig for det direkte målbare meget tidligt i skitseringsfasen. Og ingeniørerne skal blive bedre til skyde fra hoften. De to faggrupper har brug for hinanden i forskellige faser af byggeriet. Arkitekterne har brug for ingeniørernes input i designprocessen: De skal kunne give en indikation af, hvad det overordnet vil betyde for energiforbruget, hvis man laver ændringer i råskitsen. Og der siger det næsten sig selv, at det ikke nytter noget, hvis det tager flere dage at beregne de præcise følger. Det bremser hele arbejdsprocessen hos arkitekterne, siger Signe Kongebro. Ligeså vanskeligt samarbejdet på tværs af faggrupperne tilsyneladende kan være ligeså nødvendige er de blevet med stadig skrappere energikrav. Som følge deraf har Henning Larsen Architects ansat deres egne klimaingeniører til at komme med input til netop den tidlige skitseringsfase. I virkeligheden har jeg det sådan, at jo mindre teknologi, man putter i et hus jo bedre. STIGENDE FORSTÅELSE FOR SAMARBEJDE Man kan vel sige, at nøden også her lærer den nøgne kvinde at spinde. Stramningerne i bygningsreglementet hjælper helt klart det her samarbejde på vej. Vi har simpelthen brug for hinanden og derfor finder vi måder at samarbejde på. Men der er stadig mange knaster at arbejde med. Vi har fx været med til at udvikle et nyt software, A+E:3D, der styrer hen mod et bæredygtigt byggeri. Det bygger på det danske bygningsreglement og er beregnet til at lave 9

simuleringer af dagslys, energiforbrug osv. meget hurtigt. Det er så at sige skræddersyet til den helt tidlige formgivningsfase, hvor ingeniørerne traditionelt har svært ved at give arkitekterne input tilstrækkeligt hurtigt fortæller Signe Kongebro. Selvom de to faggrupper altså på nogle områder stadig står et stykke fra hinanden, oplever Signe Kongebro dog en stigende forståelse blandt ingeniørerne for arkitekternes input på energiområdet. For selvom arkitekternes primære bidrag til et energieffektivt byggeri kan synes næsten banalt, så er det i sidste ende kæmpestort: Jeg tror, at man kan sige det sådan, at dagslyset er det allervigtigste virkemiddel i den her sammenhæng. Det skaber arkitekturen og er et uhyre vigtigt æstetisk element. Og samtidig er det energimæssigt meget hardcore: Hvis ikke du styrer mængden af dagslys i dit byggeri rigtigt, så kører dit energiforbrug direkte op. Og det er helt indlysende, at den rigtige arkitektur på én gang kan skabe et æstetisk smukt og bæredygtigt byggeri, slutter Signe Kongebro. LÆS MERE OM A+E Et værktøj udviklet til arkitekter og bygningsingeniører, som beregner energiforbrug, dagslysforhold og termiske indeklimaforhold på skitser af bygninger. WWW.APLUSE.DK 10

EFTER ORD A HOME IS NOT A PLACE A HOME IS A STATE OF MIND Hvornår er et hjem et hjem? Hvordan undgår man, at det kræver stort kørekort at drive sit hjem så energirigtigt som muligt? Kan høje energikrav til bygninger tage magten fra beboerne, så hjemmet ikke længere er et hjem, men bliver en fremmedgørende maskine, som ikke tjener sit formål for den enkelte? Overskriftens citat stammer fra antropolog Mark Victor fra Københavns Universitet. Og det indrammer de spørgsmål, som blev rejst på Building Green-konferencen i oktober 2011, hvor vi blandt andet diskuterede Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri i Forum i København. Der var stor enighed mellem de indbudte oplægsholdere og tilhørerne i salen om udfordringerne: Det handler med et citat fra Susan Roaf fra RIBA om at sikre, at nu- og fremtidens bygninger ikke opføres for at være bæredygtige eller med henblik på at reducere energiforbruget i sig selv men at vi fortsat har øje for, at bygninger opføres for at tilføre værdi til det, som mennesker foretager sig, ønsker sig og har behov for at udføre. Når skrappe energimål skal opfyldes, giver det mening at forfølge en integreret samarbejdsproces Integreret Energidesign mellem byggeriets parter for at sikre arkitektonisk sammenhæng mellem energi, form og funktion. INTEGRERET ENERGIDESIGN Det grundlæggende princip i integreret energidesign handler om at udnytte bygningens iboende egenskaber i de arkitektoniske valg til at skabe bedst muligt indeklima i bygningen og det lavest mulige energiforbrug. Det vil sige arbejde med bygningens volumen, byggematerialerne, bygningens orientering i forhold til sol og vind, graden af åbenhed eller lukkethed i facaderne osv. Først derefter bruger man de tekniske installationer i mindst muligt omfang til at supplere bygningen med lys, luft og varme/kulde, når bygningen ikke i sig selv kan skabe dette. Ved at anvende metodikken fra Integreret Energidesign er det muligt for bygherre, arkitekt, entreprenør og ingeniør at samarbejde omkring bygningens design, så beslutninger omkring arkitektur, teknik, indretning mv. kan træffes i en systematisk proces. Forudsætningen for en vellykket proces er, at alle parter, også dem der skal idriftsætte byggeriet, drive byggeriet, leve i eller anvende byggeriet samt opsamle erfaringer fra byggeriet og kommunikere disse, indgår i designteamet fra starten. De skal have en tæt dialog og kreativ sparring for at finde de bedste helhedsløsninger på den lange bane for det aktuelle byggeri. I en integreret energidesignproces kan designets energiforbrug løbende simuleres dynamisk. På den måde er der fra de tidligste faser i designprocessen fokus på høj energieffektivitet og komfort til den laveste AF VIBEKE GRUPE LARSEN Arkitekt MAA og projektchef på bygningsområdet hos Viegand & Maagøe. Har derudover egen virksomhed som bæredygtighedskonsulent, VGLCPH. I begge sammenhænge arbejder Vibeke Grupe Larsen med at bygge bro mellem hard core miljøfaglighed og kvalitativ arkitektonisk formgivning. 11

pris. Resultaterne er god arkitektur, bedre indeklima, lavt energiforbrug, fornuftig driftsøkonomi, et bedre samarbejde og ikke mindst: Bygninger, der ikke er maskiner. De I en integreret energidesignproces kan designets energiforbrug løbende simuleres dynamisk. Resultaterne er god arkitektur og ikke mindst: Bygninger, der ikke er maskiner. kan med andre ord fortsat opfylde brugerens behov for at være et hjem eller en arbejdsplads, der ikke kræver stort kørekort for at fungere optimalt OGSÅ energimæssigt. For selvfølgelig er det helt afgørende, om bygningerne anvendes rigtigt, eller, om man vil, lægger op til at blive anvendt rigtigt. Brugerens adfærd er afgørende for, om beregnet energiforbrug gennem programmering, projektering og udførelse kommer til at stemme overens med bygningens faktiske energiforbrug gennem dens levetid. Integreret energidesign var et gennemgående tema i oplæggene ved netværksarrangementet denne eftermiddag. Dagen blev rundet af med en paneldebat over de forskellige indlæg og en refleksion mellem oplægsholdere og tilhørere. Her forholdt de sig til de nødvendige redskaber til integreret energidesign som en måde at løse både indeklimatiske og energimæssige udfordringer inden for en arkitektonisk ramme. ENERGIINGENIØREN På debattens afsluttende spørgsmål om, hvad vi skal fokusere på, når energien skal tilgodeses i nu- og fremtidens byggeri, udtrykte Søren Aggerholm, at vi står over for en udfordring, når det kommer til den nødvendige integrerede designproces. Nogle af rådgiverne og ofte også bygherren er nemlig endnu ikke klædt ordentligt på til denne samarbejdsform. Hvor, hvornår og hvordan mødes man? I mange projekteringsprocesser mødes man slet ikke. I værste tilfælde bliver resultatet, at beregnet forbrug aldrig kommer til at stemme overens med det faktiske forbrug, når byggeriet først står der. Fordi man ikke sparrede, fordi man ikke simulerede, og fordi man ikke tjekkede op i projekteringsfasen. Så kompetenceopbygning, viden og erfaring er nødvendig. Vi har brug for alle parters input såvel som simulering, evaluering og opsamling af erfaringer løbende gennem processen. INDEKLIMASPECIALISTEN Charlotte Højmark fremhævede som sin udgangsbøn på dagen, at der skal være fokus på at undgå overtemperaturer i vores rum selv i et køligt klima som det danske: Vi skal simpelthen undgå, at solindfald gør rummene for varme at være i. Dette sikrer vi ved at være meget opmærksomme på størrelser af vinduesåbninger, udformningen af solafskærmning og udformningen af selve rummene. Samtidig skal vi sikre, at der kommer godt og tilstrækkeligt dagslys ind i rummene. Vi skal også være opmærksomme på, at når vi bruger mere og mere isolering i vores bygninger, bliver væggene og dermed vindueshullerne selvsagt dybere. Endvidere påvirkes det samlede kvadratmeterantal, når rummene bliver mindre og flere kvadratmeter bruges til murene. Det har også betydning for kvaliteten af dags- og sollys i vore huse men det har tillige betydning for vores oplevelse af lyd. Isolering reducerer støj udefra, og det gør, at den indvendige støj opleves mere og skal behandles derefter. Vi kan derfor ikke bare tro på plejer. Som bygherrer, brugere, rådgivere og driftsfolk må vi være indstillede på at sikre helhedstanke i byggeriet for at få energiforbrug til at balancere med godt indeklima. ARKITEKTEN Signe Kongebro understregede, at sammentænkningen af energi og indeklima ideelt set bør ligge i det arkitektoniske hovedgreb altså selve husets grunddesign. Og for at veje de forskellige parametre i forhold til hinanden, vil det være godt, hvis vi kan værdisimulere på andet end energi i byggeriets tilblivelsesfaser: Hvad er de forskellige parametres effekt på hinanden? Hvordan tænkes det sammen? Materialer og deres toksicitet er i denne sammenhæng også vigtige. Man har påbegyndt disse tankerækker i mange brancher, men der er endnu ikke mange eksempler på, at de alle er tænkt sammen til et helhedsorienteret og fuldbyrdet bæredygtigt byggeri. Signe Kongebro nævnte, at da hun selv startede på at fokusere på bygningers bæredygtighed, tænkte hun, at parterne bare skulle samarbejde mere. Hendes forventning var, at det ikke ville blive noget problem men det viste sig at være det største problem: Det handler ikke bare om de respektive parters viden og kompetencer, men også om hvordan denne viden bevæger sig og anvendes i praksis. Der er nogle dinosaurer, der må dø, udtrykte Signe Kongebro. Nogle af rådgiverne og ofte også bygherren er endnu ikke klædt ordentligt på til denne samarbejdsform. I mange projekteringsprocesser mødes man slet ikke. REDSKABER Som arbejdsmetode er integreret energidesign en relativt ny projekteringsmetodik og derfor endnu ikke alment teknisk fælleseje i byggebranchen. Der kan derfor være fagkulturelle barrierer, som står i vejen for en smidig designproces, hvor alle relevante parter kommer til orde i de indledende faser. Disse barrierer har vi brug for at komme til livs. 12

Procesledelse af integreret energidesign er en disciplin i sig selv. Forskellige instrumenter kan inddrages fx A+E:3D. Det er et værktøj, der er udviklet for at sikre, at arkitektur og energi går op i en højere enhed, som lever op til de danske energibestemmelser fra et meget tidligt tidspunkt i formgivningsprocessen, da det medvirker til at skabe et overblik over bygningens energiforbrug og sætter det i forhold til bygningsreglementet. Det kan samtidig medvirke til at facilitere en konstruktiv dialog mellem arkitekt og ingeniør i arbejdet med energioptimeret arkitektur. Til yderligere verificering i de efterfølgende faser findes adskillige mere komplekse og dybdegående simuleringsværktøjer. De kan, når de bruges begavet, sikre, at der hele tiden er hånd i hanke med, om det beregnede energiforbrug vil kunne følges til dørs i reelt energiforbrug i praksis, når bygningen er i brug. ENERGIRENOVERING Når alt dette, omkring hvordan vi når i mål med energiprojektering i nybyggeri, så er sagt. Når vi har identificeret udfordringerne her, så må vi ikke glemme, at nybyggeriet er den nemme del af udfordringerne i byggeriet. Eksisterende bygninger står for 40 procent af landets samlede energiforbrug. Og derfor skal en meget stor del af de nødvendige energibesparelser hentes i energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Det gør det nødvendigt at tage særligt hensyn til vores 9.000 fredede og 300.000 bevaringsværdige bygninger. Det er ikke er muligt at energioptimere disse bygninger i helt samme omfang eller med samme metoder som resten af bygningsmassen, uden at bevaringsværdierne lider ubodelig skade eller helt forsvinder. Der ligger et særligt indsatsområde heri, nemlig at kunne foretage den nødvendige prioritering af kulturarv versus energihensyn. Det betyder dog ikke, at energiforbruget ikke kan nedbringes ganske betydeligt. Men det skal gøres med omtanke og med skyldigt hensyn til bevaringsværdierne, så vi fortsat føler, at vores hjem og arbejdspladser ikke er maskiner. De skal være arkitektur, som tilfører værdi til dét, som mennesker foretager sig, ønsker sig og har behov for at udføre... 13