Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Relaterede dokumenter
Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2010

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO 2 regnskab

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Kommunens grønne regnskab 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Klimakommune Statusrapport

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Kommunens grønne regnskab 2012

Klimakommune Statusrapport

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Faxe Kommune. CO 2 -regnskab 2018 kommunen som virksomhed. Rolloskolen

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Klimakommune Statusrapport

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2009

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

Klimakommune statusrapport for 2018

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Klimakommunerapporten 2016

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

Klimakommune statusrapport for

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side 1

- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Brønderslev Kommune Klimarapport

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO 2. -regnskab For virksomheden Halsnæs Kommune. Natur og udvikling

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune.

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

CO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Transkript:

Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen forpligter kommunen sig som virksomhed til at reducere CO 2 -udledningen med 2 % om året frem til 2015. Ifølge aftalen skal kommunen: - udarbejde en opgørelse over CO 2 -udledning for basisåret (2008) - udarbejde en årlig opgørelse over CO 2 -udledning, for at vurdere resultatet af indsatsen - udarbejde en klimahandleplan Nærværende dokument præsenterer opgørelsen over CO 2 - udledningen for året 2010, samt handleplan for 2011. Opgørelsen over CO 2 -udledningen for 2008 er baseret på oplysninger om energiforbrug i de kommunale bygninger, kørsel i tjenestebiler og private biler i de tekniske afdelinger, kørsel og forbrug i entreprenørservice og plejepersonalekørsel i tjenestebiler. Beregninger af CO 2 - udledningen er i 2010 udvidet med plejepersonalekørsel i private biler. Byrådet har efter indgåelse af klimakommuneaftalen valgt også at tiltræde den Europæiske Borgmesterpagt om klima og hermed forpligter kommunen sig til at brede klimaindsatsen ud til hele kommunen som geografisk område. Ligeledes er det besluttet, at der skal udarbejdes en klimaplan over kommunens samlede klimaindsats. Kommunens klimaplan forventes vedtaget medio 2011. Opgørelsen for 2010 viser, at Slagelse Kommune som virksomhed har opnået besparelser på både el, varme og brændstofforbrug sammenlignet med 2009. Hovedparten af de handlinger, som er beskrevet i handleplan 2010 er gennemført. Derudover er der gennemført nogle supplerende tiltag. Det drejer sig bl.a. om indkøb af 73 cykler til hjemmeplejen og opsætning af solvarmepaneler på entreprenørgården som supplement til den naturgasbaserede opvarmning. Slagelse Kommune har afsat en årlig pulje til gennemførelse af energitiltag i kommunale bygninger. Det er primært disse tiltag, som også i 2010 har medført en betydelig reduktion af CO 2 udledningen fra bygningernes drift. I november 2010 blev opvarmningen af flere kommunale ejendomme på Rosenkildevej i Slagelse konverteret fra naturgas til fjernvarme. Dette tiltag vil alene medføre en CO 2 reduktion på omkring 830 tons, som dog først får fuldt gennemslag i 2011. En anden væsentlig årsag til CO 2 -reduktionen skyldes konvertering fra oliefyr til træpiller. Opgørelse på kørsel er i år udvidet til også at omfatte plejepersonalekørsel i private biler. CO 2 -udledningen fra kørsel er i 2010 i gennemsnit faldet med ca. 3 % i forhold til året før. Den samlede CO 2 -emission i 2010 er faldet med omkring 7 % i forhold til 2009, og dermed er målet om en reduktion på minimum 2 % opfyldt. - 3 -

Tabel 1: CO 2 -udledning fra Slagelse Kommune som virksomhed (i tons CO 2 ). Kommunale bygninger år 2009 år 2010 Bygninger (el) 5.519 5.399 Bygninger (varme)* 6.314 5.474 Transport Plejekørsel (tjeneste - og private biler) 325 316 Teknisk forvaltnings kørsel (tjenestebiler og private biler) 37 36 Entreprenørservice (kørsel) 680 661 Andet Entreprenørservice (forbrug) 38 32 Gadebelysning ** 1.186 1.186 I alt (hele kommunen) 14.099 13.104 Ændring i forhold til året før -7,1% * graddagskorrigeret ** skønnet, se bilag 2. Opgørelsen over energiforbruget i de kommunale bygninger viser, at det samlede energiforbrug siden 2008 er faldet med ca. 4 %. Tilsvarende er CO 2 -reduktionen fra de kommunale bygninger siden 2008 faldet med ca. 10 %. Udskiftning af biler til mere energieffektive køretøjer, har medført reduktioner af CO 2 udledningen, om end ikke i samme størrelsesorden som på bygningerne. Omfang af CO 2 -kortlægning CO 2 -kortlægningen dækker forskellige kommunale driftsaktiviteter, samt vejbelysning under SK Forsyning. I opgørelsen indgår: Kommunale institutioners el- og varmeforbrug som omfatter: administrationsbygninger, skoler, daginstitutioner, fritids- og ungdomsklubber, specialinstitutioner, kulturinstitutioner, andre kommunale bygninger, idrætsanlæg mv. Brændstofforbrug til Entreprenørservice under Vej og Parkområdet (græsslåning, ukrudtsbekæmpelse m.v. ) Transport o Tjenestekørsel i tjenestebiler Center for Teknik og Miljø Center for Drift og Anlæg Plejepersonale o Tjenestekørsel i egen bil Center for Teknik og Miljø Center for Drift og Anlæg Plejepersonale Vejbelysning (under SK Forsyning, som dog er midt i en proces med at overtage vejbelysning fra SEAS- NVE, hvorfor data for 2009 og 2010 baserer sig på et skøn, se bilag 2). Afgrænsning og metode Nedenfor følger en beskrivelse af de afgrænsninger, der er foretaget i forbindelse med kortlægningen. Kriterier og afgrænsning Slagelse Kommune har i kortlægningen taget udgangspunkt i Danmarks Naturfredningsforenings Vejledning til opgørelse af dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og reduktioner. Følgende betragtninger har ligget til grund for afgrænsningen: - Har aktiviteten relevans i forhold til CO 2 -udledning - 4 -

- Findes der tilgængelige og pålidelige data - Er der potentiale for at reducere CO 2 -udledningen fra aktiviteten - Har kommunen indflydelse på driften af aktiviteten og dermed direkte mulighed for at optimere driften og reducere energiforbruget CO 2 -kortlægningen omfatter kun aktiviteter, der er udført af kommunen og ikke aktiviteter, der ligger før eller efter den kommunale aktivitet. Der medtages således ikke CO 2 -udledning for produktion og transport af de varer, tjenesteydelser m.m., som kommunen køber. Ligeledes medtages som udgangspunkt ikke aktiviteter, som er udliciteret, og hvor kommunen kontraktligt er bundet uden muligheder for at reducere udledningen i en given periode. I regnskabet er der kun medtaget data om drivhusgassen CO 2 og ikke andre drivhusgasser såsom metan og lattergas. Metodebeskrivelse Metodebeskrivelse og forudsætninger for beregningerne er vedlagt i bilag 1. - 5 -

Handleplan for 2011 Ifølge klimakommuneaftalen skal der udarbejdes en handleplan for, hvordan kommunen sikrer opfyldelse af den aftalte CO 2 -reduktion på 2 % årligt i perioden 2009-2015. Handleplanen indeholder en oversigt over indsatser, som sættes i værk i 2011. Handleplanen indeholder indsatser inden for de områder, der er omfattet af CO 2 -kortlægningen, og er derfor ikke en udtømmende beskrivelse af alle CO 2 -reducerende indsatser i kommunen. Handleplanen skal nødvendigvis kunne uddybes og tilpasses løbende, hvis det viser sig at de planlagte indsatser vurderes utilstrækkelige i forhold til at nå CO 2 -målet. Handleplanen er udarbejdet af Center for Teknik og Miljø i samarbejde med Center for Drift og Anlæg (Kommunale ejendomme og Entreprenørservice), IT & digitalisering, Center for Ældre og SK Forsyning. For at nå målet om 2 % reduktion skal CO 2 -udledningen i 2011 reduceres med ca. 260 tons. Det forventes, at de anførte tiltag vil medføre minimum 230 tons CO 2 -reduktion. Dertil kommer effekten af tiltagene i 2010 i Rosenkildeparken, der vurderes at medføre en CO 2 - reduktion på ca. 600 tons i 2011. Det vurderes således, at målet for CO 2 - reduktion for 2011 kan opfyldes. Indsatser Nedenfor er en oplistning af, hvilke indsatser som er/skal sættes i værk for at nå CO 2 -målet i 2011 Indsats Anslået CO 2 - reduktionspotentiale Energibesparelsesprojekter i de kommunale institutioner Handling Tid/succes - kriterium Aktører/ Status Bemærkninger Ca. 200 tons Se bilag 2 Projekterne (jf. bilag) er gennemført inden udgangen af 2011 Kommunale ejendomme Påbegyndt Derudover vil konvertering af naturgas til fjernvarme i Rosenkildeparken i 2010 medføre en CO 2 -reduktion i 2011 på ca. 600 tons. - 6 -

Indsats Anslået CO 2 - reduktionspotentiale Netværk for energiansvarlige på skoleområdet Fastholde tidligere opnået reduktion på skolerne Handling Tid/succes - kriterium Aktører/ Status Bemærkninger Gennemføre 3-4 netværksmøder årligt At der minimum afholdes 3 møder inden udgangen af 2011 Kommunale ejendomme Påbegyndt Udvidelsen af netværket for energiansvarlige til at omfatte andre virksomheder end skoler Registrering af brændstofforbruget i Entreprenørservice Uvist Gennemføre 3-4 netværksmøder årligt sammen med ovenstående Siden januar 2011 registres km standen ved hver tankning. Registreringen følges op af forskellige tiltag, der kan påvirke adfærden, fx konkurrencer. At der minimum afholdes 3 møder inden udgangen af 2011 Opmærksomheden på kørestil samt tomgangskørsel er skærpet. Det forventes, at brændstofforbruget falder. Kommunale ejendomme Påbegyndt Entreprenørservice Påbegyndt Registrering af brændstofforbruget i Myndighedsafdelingen i hjemmeplejen Uvist Siden januar 2011 registres km standen ved hver tankning. Opmærksomheden på kørestil samt tomgangskørsel er skærpet. Det forventes, at brændstofforbruget falder. Center for ældre Påbegyndt Energieffektiv kørsel, Entreprenørservice Uvist Kvalifikationsuddannelse af chauffører med henblik på energirigtig kørsel Entreprenørservice Påbegyndt i 2010 og fortsættes frem til 2014 29 personer (stort kørekort) på kursus frem til ultimo 2011. Derefter sigtes der mod at sende de resterende 100 personer på kursus frem til - 7 -

Indsats Anslået CO 2 - reduktionspotentiale Handling Tid/succes - kriterium Aktører/ Status Bemærkninger 2014 Energibesparende foranstaltninger i Entreprenørservice Uvist Lys- og varmestyring på offentlige toiletter, udskiftning af lys og pære til lavenergi. Løbende Entreprenørservice Påbegyndt Gennemførelse af adfærdskampagner på skolerne Uvist Der gennemføres en energisparekonkurrence for skoler i 2011 Energisparekonkurrencen er gennemført i 2011 Agenda 21 Ikke påbegyndt Energibesparende foranstaltninger i Entreprenørservice Uvist Efterisolering af loft i Adm. Bygningen Teglværksvej 4 Inden udgang af 2011 Entreprenørservice Udskiftning af biler i Entreprenørservice Uvist Udskiftning af ca. 8 ældre biler til nye biler Inden udgang af 2011 Entreprenørservice IT-området Telefoner 9,2 tons Slukke ca. 1000 udvalgte IP telefoner om natten Projektet er gennemført inden 2012 IT & digitalisering Ikke påbegyndt - Pc er 4,9 tons Central slukning af ca. 100 pc er om natten, som ikke bliver brugt - Pc er 7,8 tons Udskiftning at ca. 275 pc'er til mere strømsparende modeller Projektet er gennemført inden 2012 Projektet er gennemført inden 2012 IT & digitalisering IT- afdeling Ikke påbegyndt Ikke påbegyndt - 8 -

Bilag 1 Metodebeskrivelse og forudsætninger for CO 2 -kortlægningen Basisår og drivhusgasser År 2008 er valgt som basisår. Det er kun CO 2 som er medtaget i kortlægningen, dvs. at der ikke indgår andre drivhusgasser i beregningerne. Energi Energiregistreringssystemet Min energi blev i 2008 etableret i over 200 af kommunens bygninger. Registreringer foregår delvis automatisk, delvis manuelt, og der gennemføres løbende data tilpasning og justeringer. Efter nogle års erfaringer med energiregistreringsprogrammet Min Energi er det nu blevet muligt at vurdere de enkelte års energiforbrug og den forbundne CO 2 -udledning. Det har gjort det muligt at justere på fejl, som er opstået som følge af manuel aflæsning, ved målerudskiftninger samt forsvundne data i forbindelse med konvertering af fx naturgas til fjernvarme. Bygninger, hvis varmesystem er sammenkoblet (fx opvarmning via et pillefyr), indgår i opgørelsen via opvarmningskildens energiforbrug. Tabel 2: Bygningerne samlede energiforbrug. Bygningernes samlede energiforbrug Energiform (kwh) år 2008 år 2009 år 2010 Fjernvarme* 26.458.608 25.129.967 25.012.505 Naturgas* 1.788.450 2.035.546 947.400 Fyringsolie* 30.224.206 32.352.638 28.576.513 Træpiller* 293.700 285.766 1.810.929 Bioolie* 892.290 819.520 817.720 El 12.962.214 12.865.514 12.585.205 Sum 72.619.469 73.488.950 69.750.272 * graddagskorrigeret - 9 -

Beregning af CO 2 udledning Emissionsfaktorer fra 2008 er anvendt som en konstant for at sikre at data er sammenlignelige. Som forudsætninger for beregning af CO 2 - udledningen fra el-forbrug er anvendt gennemsnitsværdi for CO 2 -udledningen (Miljødeklaration fra Energinet.dk 2008) for produktion af elektricitet i Østdanmark. Emissionsfaktoren på 0,429 kg CO 2 / kwh el indeholder et energitab til det overordnede transmissionsnet, og der er anvendt en fordeling på kraftvarmeværket efter den såkaldte 125 % metode. I forbindelse med beregning af emissioner fra fjernvarme er 125 % reglen anvendt, således at der sikres en sammenhæng mellem de anvendte emissionsfaktorer for el og varme. Biobrændsler (træpiller, bioolie m.v.) er regnet som CO 2 -neutralt. Tabel 3: Anvendte emissionsfaktorer. Emissionsfaktorer (kg CO 2 / MWh) år 2008 Slagelse fjernvarme (kg CO 2 /MWh)* 8 Korsør fjernvarme (kg CO 2 /MWh)* 207 Hashøj fjernvarme (kg CO 2 /MWh)** 38 Naturgas (kg CO 2 /m3) 2,25 Olie (kg CO 2 /kwh) 2,6 El (kg CO 2 /kwh)*** 0,429 * 2008: beregnet efter 125 % regel. **se varmeplan for Slagelse kommune, 2008 *** Miljødeklaration for el for Østdanmark 2008 På Korsør fjernvarmeværk blev der i slutningen af 2008 taget en træflis fyret kedel i brug, emissionsreduktionen er dog ikke afspejlet i beregningerne. - 10 -

CO 2 -udledning fra kommunale bygninger For at beregne CO 2 udledningen fra de kommunal bygninger, er elforbruget og emissionsfaktoren for el anvendt. CO 2 -udledning fra opvarmning er både beregnet ud fra data i Min energi og ud fra manuelle beregninger. CO 2 - udledningen fra varme er efterfølgende blevet graddagskorrigeret. Tabel 4: CO 2 - udledning fra elforbrug. CO 2 -udledning fra elforbrug 2008 2009 2010 MWh elforbrug 12.962 12.866 12.585 Emissionsfaktor (tons CO 2 /MWh) 0,429 0,429 0,429 CO 2 -udledning fra el (tons) 5.561 5.519 5.399 Tabel 5: CO 2 - udledning fra varmeforbrug. CO 2 -udledning fra varmeforbrug 2008 2009 2010 CO 2 -udledning fra varme 5.890 6.207 6.574 Graddage de pågældende år 2.607 2.856 3.489 Graddage i et normalår 2.905 2.905 2.905 CO 2 -udledning fra varme (tons)* 6.563 6.314 5.474 * graddagskorrigeret Transport Som forudsætning for beregning af CO 2 udledning fra transport er anvendt de anbefalede tal fra Danmarks Naturfredningsforening. Ved beregning af CO 2 -udledning fra kørsel på basis af km opgørelser er der anvendt en gennemsnitsværdi på 0,164 kg CO 2 /km. Tabel 6: CO 2 -udledning fra brændstof. CO 2 udledning fra brændstof kg CO 2 /liter Benzin 2,400 Diesel 2,650-11 -

Plejepersonalekørsel Indsamling af data i 2009 var også udvidet til at omfatte tjenestekørsel i private biler, da en del af personalet er ansat med egen bil. For at kunne udarbejde en samlet vurdering af, hvordan brændstofforbruget og dermed CO 2 -udledningen fra transport udvikler sig, er det derfor væsentlig at se på summen af alle transportaktiviteter både kørsel i kommunale biler og private biler. Data på brændstofforbruget fra de kommunale biler er indhentet hos de relevante centre, opgørelser over kilometergodtgørelser er fremsendt af Center for Økonomi. Således er det i år muligt at præsentere transportaktiviteten for den samlede plejepersonalekørsel. Tabel 7: CO 2 -udledning fra plejekørsel i 2010. Tjenestekørsel i kommunale biler Tjenestekørsel i private biler CO2 emission på områder (tons) PLEJEKØRSEL 2010 benzin (liter) diesel (liter) km * km Center og ældre (Plejeområde nord) Distrikt Hashøj kommunale og private biler 1.277 6.663 104.147 37.802 Distrikt Slagelse kommunale biler 33.588 89.008 Distrikt Stillinge FV kommunale biler 4.960 13.144 Center for ældre (Plejeområde syd) Center for ældre (Distrikt Korsør) kommunale biler 402.997 66.092 Distrikt Korsør Land private biler 87.127 14.289 Distrikt Skælskør kommunale og private biler 344 13.156 241.821 75.348 Center for ældre (Myndigehedsafdeling) Terapeutkørsel kommunale og private biler 2.590 57.530 16.298 Center for Handicap og Socialpsykiatri Plejekørsel under 96 kommunale og private biler 874 12.132 4.305 SUM 1.621 61.831 402.997 502.756 316.286 Emissionsfaktorer (kg CO2 / enhed ) 2,40 2,65 0,164 0,164 CO2- udledning (kg) 3.891 163.852 66.092 82.452 CO2- udledning (tons) 3,9 163,9 66,1 82,5 CO2- udledning fra plejekørsel (tons) 316 I 2009 var CO 2 -udeledning fra den samlede plejepersonalekørsel på 325 tons. - 12 -

Tekniske område Arbejdskørsel i egen bil er opgjort for Center for Teknik og Miljø og Center for Drift og Anlæg ved udbetalt kilometergodtgørelse. Tabel 8: CO 2 -udledning fra teknisk kørsel 2010. Tjenestekørsel i kommunale biler Tjenestekørsel i private biler TEKNISK KØRSEL benzin (liter) diesel (liter) km Center for Drift og Anlæg kommunale og private biler 1.062 5.664 91.408 Center for Teknik og Miljø* private biler 18.533 Sum brændstofforbrug 1.062 5.664 109.941 Emissionsfaktorer (kg CO 2 /enhed ) 2,40 2,65 0,164 CO 2 -udledning (kg) 2.548 15.009 18.030 CO 2 -udledning (tons) 3 15 18 CO 2 -udledning fra teknisk kørsel (tons) 36-13 -

Entreprenørservice Data blev indberettet af Entreprenørservice direkte. Tabel 9: CO 2 -udledning fra entreprenørservice 2010. Entreprenørservice 2010 benzin (liter) diesel (liter) gas (kg) Kørsel 10.793 239.517 Brændstof til græsslåning og andre maskiner 3.000 Brændstof til ukrudtsafbrænding 8.405 Sum brændstofforbrug 13.793 239.517 8.405 Emissionsfaktorer (kg CO 2 /enhed) 2,4 2,65 3,0 CO 2 -udledning (kg) 33.103 634.720 24.978 CO 2 -udledning fra entreprenørservice (tons) 33 635 25 CO 2 -udledning fra entreprenørservice (tons) 693 CO 2 -udledning fra kørsel (tons) 661 CO 2 -udledning fra andet forbrug (tons) 32 Ved opgørelsen til 2010 blev det opdaget, at der var en rettelse i beregning af CO 2 -udledning fra Entreprenørservice i 2009. Derfor anføres genberegning nedenfor. Tabel 10: CO 2 -udledning fra entreprenørservice 2009. Entreprenørservice 2009 benzin (liter) diesel (liter) gas (kg) Kørsel 16.894 241.267 Brændstof til græsslåning og andre maskiner 3.600 Brændstof til ukrudtsafbrænding 9.923 Sum: 20.494 241.267 9.923 Emissionsfaktorer (kg CO 2 /enhed) 2,4 2,65 3,0 CO 2 -udledning (kg) 49.186 639.358 29.769 CO 2 -udledning fra entreprenørservice (tons) 49 639 30 CO 2 -udledning fra entreprenørservice (tons) 718 CO 2 -udledning fra kørsel (tons) 680 CO 2 -udledning fra andet forbrug (tons) 38-14 -

Samlet opgørelse over indkøbt brændstof Slagelse Kommune registrerer den samlede mængde brændstof, som købes via kommunens kontokort. Data herfra stammer fra forskellige olieselskaber. Vi kan pt. ikke vurdere, hvor valide disse data er. Desuden er data ikke udtryk for kommunens samlede kørsel, som også består af tjenestekørsel i private biler. Derfor er kommunens samlede brændstofforbrug ikke medtaget i beregningen af kommunens reduktionsforpligtigelse. Foreløbigt bliver disse data kun registreret. For 2010 stammer oplysninger for brændstof køb fra olieselskaberne B, C og D. Oplysninger fra olieselskabet A var fejlbehæftet, hvorfor disse oplysninger blev erstattet med data fra kommunens indkøbsafdeling. Tabel 11: CO 2 -udledning fra brændstof købt via kommunens kontokort hos forskellige leverandører i 2010. Til sammenligning er data for 2009 anført ved siden af. Indkøbt brændstof via kontokort 2010 benzin (liter) diesel (liter) Olieselskab A 40.238 137.622 Olieselskab B 4.223 5.570 Olieselskab C - 35.887 Olieselskab D 20.444 124.530 Brændstofforbrug sum 64.905 303.609 Emissionsfaktorer (kg CO 2 /enhed ) 2,4 2,65 CO 2 -udledning (kg) 155.772 804.563 CO 2 -udledning (tons) 156 805 CO 2 -udledning fra kom. kørsel (tons) 960 Indkøbt brændstof via kontokort 2009 benzin (liter) Diesel (liter) Olieselskab A 39.063 93.354 Olieselskab B 12.292 73.996 Olieselskab C 58.265 16.008 Olieselskab D 24.754 112.110 Brændstofforbrug sum 159.127 408.778 Emissionsfaktorer (kg CO 2 /enhed ) 2,4 2,65 CO 2 -udledning (kg) 381.906 1.083.262 CO 2 -udledning (tons) 382 1.083 CO 2 -udledning fra kom. kørsel (tons) 1.465 Det ser umiddelbart ud til, at der i 2010 blev købt væsentligt mindre brændstof end i 2009. Hvorvidt dette skyldes, at der reelt blev købt mindre brændstof eller dataopgørelsen, kan på nuværende tidspunkt ikke fastslås med sikkerhed. - 15 -

Gadebelysning SK- Forsyning har fremsendt data på strømforbrug på deres Gadebelysning i 2008, hvor der blev brugt 2891 MWh. I 2009 har SK- Forsyning påbegyndt overtagelse af gadebelysning fra SEAS NVE, en proces som vil blev afsluttet i 2010. Derfor er det skønnet, at forbrug af strøm til gadebelysningen har været i samme størrelsesorden som i 2009. Tabel 12: CO 2 -udledning fra gadebelysningen (skønnet). CO 2 -udledning fra gadebelysning 2008 2009 2010 MWh elforbrug 2.891 2.765 2.765 Emissionsfaktorer (kg CO 2 /enhed ) 0,429 0,429 0,429 CO 2 -udledning fra gadebelysning (tons) 1.240 1.186 1.186 I slutningen af 2011 bør der foreligge oplysninger på strømforbruget for hele kommunens gadebelysning. - 16 -

Bilag 2 Oversigt over besparelsesprojekter i de kommunale bygninger i 2011 Slagelse Kommune har afsat et årligt budget, som er øremærket til energirenovering af kommunale bygninger. Alle kommunale bygninger er gennemgået mht. energitiltag, omkostninger og besparelsespotentialer. CO 2 - reduktion indgår nu også i den samlede prioritering. Nedenfor en ikke fuldstændig liste over de energirenoveringer, som forventes gennemført i 2011. Energibesparelsesprojekter i de kommunale bygninger i 2011 Enhedsnavn P kælder Børnehaven Møllebakken Boeslunde Skole Dalmose skole Skælskør skole Korsør hallen RP 86 Korsør bibliotek Bjergbyparken Kirkeskovhallen Oliemøllen Guldagergård Smørblomsten RP Sundhedscenter Skælskør Slagelse bibliotek Smedegade 36 Søndermarksskolen Stillinge Skole Energitiltag Spændingssænkning Ventilation personalerum Udskiftning af pumpe + ændret VVB Isolering Belysning Ekstra PIR, CTS Klubhus, udendørs lys Isolering LED belysning Kedel VVB - CTS Montering af PIR Udskiftning af kedel + vvb Udskiftning af kedel Udskiftning af cirkulations pumpe CTS Udskiftning af pumpe Lys-styring kælder Varmestyring Lys-styring samt Co2 styring vent Lys-styring mv. - 17 -

Center for Ældre: I januar 2011 stod 73 nye cykler klar til at gøre det nemmere for personalet at besøge borgerne. Cykler er også tænk som transportmiddel for medarbejdere, der skal til og fra møder rundt omkring i kommunen. Cyklerne er uddelt til 32 arbejdspladser i Center for Ældre. Derved har samtlige plejeområder, plejegrupper, aktivitetscentre og administrationen på Valbyvej fået nye cykler stillet til rådighed.

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Maj 2011 Redaktion: Dora Ruth Trummer og Mette Lücke Pedersen Design: Teknik og Miljø/NFN Print: Slagelse Kommune www.slagelse.dk