Bilag 2: Transskribering af semistruktureret interview med Frederik Schmidt I det følgende præsenteres transskriberingen af et semistruktureret telefoninterview foretaget onsdag den 7. januar 2015 af Frederik Schmidt, AC-medarbejder og rådgier ved Center for Global Rådgivning og Forhandling ved Energistyrelsen. Interviewet blev optaget via smartphone (længde: 00:22:05). Transskriberingen udviser en vis grad af konstruktion, idet transskriberingen er delvist selektiv, og fordi talesproget i videst muligt omfang er omskrevet til skriftsprog. Selektiviteten omfatter en eksklusion af indledende samt afsluttende smalltalk uden relevans for indholdet, paralingvistiske elementer som tøven og stammen samt prosodi, herunder intonation, toneleje, taletempo etc. Grunden hertil er, at det er selve indholdet og interviewpersonens forståelse, der er i centrum. Dermed er eksempelvis den sociale interaktion mellem interviewer og interviewperson ikke relevant, ligesom samtaleanalyse heller ikke er det (Hammersley 2010). Det er under interviewet derfor fokus på hvad og hvorfor og ikke hvordan. Graden af konstruktion vurderes derfor til ikke at influere på formålet med interviewet, som med en eksploratorisk tilgang er at få kendskabet til undersøgelsesobjektet, herunder markedet og rammebetingelserne herfor. Inden interview blev foretaget, fik den interviewede tilsendt nedenstående spørgsmål, som han under selve interviewet snakkede frit ud fra i kombination med spørgsmål stillet af intervieweren. På den måde kunne den interviewede på forhånd sætte sig ind i spørgsmålene og forberede uddybende svar. Interviewet var semistruktureret og tillod altså en vis form for frihed for intervieweren (Bryman 2012: 212). Hvad indeholder/omfatter den danske energimodel hvordan vil du definere den? Hvordan vil du definere en dansk energiløsning? Hvordan vil du definere energieffektivisering? Hvordan opfatter du, at tyskere generelt ser på en dansk energiløsning? Hvordan hjælper I danske virksomheder, der har udviklet grønne energiløsninger, med at eksportere deres viden? I henhold til Bryman (2012: 488) vurderer jeg, at interviewpersonernes svar ikke blev påvirket af, at interviewet foregik via telefon og ikke face-to-face. Side 1 af 6
Den interviewede havde i den indledende mailkorrespondance yderligere henvist intervieweren til en handlingsplan udarbejdet af Energistyrelsen og Udenrigsministeriet (Energistyrelsen & Udenrigsministeriet 2014). Handlingsplanen bliver under interviewet flere gange anvendt som fælles referencepunkt. Kursiv skrift: Frederik Schmidt Fed skrift: interviewer Vi arbejder meget inden for rammen af den handlingsplan, som er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Eksportrådet, Udenrigsministeriet. Det er et pilotinitiativ, som har fokus på tre lande, hvor Tyskland er et af dem. Det er sådan rigtigt kommet i gang her hen over foråret i forhold til kontakten til Tyskland. Så kernen af det, du leder efter, som er forståelsen og kommunikationen mellem Danmark og Tyskland, er måske ikke så konsolideret, som du måske lige måtte ønske. Men jeg kan give vores førstehåndsindtryk i forhold til vores indledende kontakter i Tyskland. Der hvor vi har fokus, er der, hvor beslutningerne tages, og rammen for vores Tysklandssamarbejde er selvfølgelig et føderalt udgangspunkt i Berlin, men så er det delstaterne og de administrative myndigheder i delstaterne, som sætter scenen for os og for, hvordan vi griber tingene an. Som pilotordning har vi ikke uendelige ressourcer. Nu prøver vi det her indtil slutningen af 2015 og ser, om vi på en eller anden måde kan få hul på ballonen i forhold til en hypotese, der lyder, at Danmark og Tyskland deler fælles energi- og klimamål. Vi ved, at vi nyder forskellige grader af implementering og instrumenter i energisektoren. Det vil være oplagt, at vi deler de erfaringer, vi måtte have, ikke kun politiske, men også ud fra et reguleringssynpunkt. Når man har forskellige værktøjer i kassen rent teknisk set, så må der også være en tilhørende regulering, der er tilpasset hensynene og samspillet af den teknik, man har. Så ligger der selvfølgelig det, at bag teknikken ligger der danske erfaringer af producenter og virksomheder, som er i stand til at levere implementeringen af løsningen. Så man kan sige, at vi i forhold til det traditionelle eksportarbejde og eksportarbejde af energiteknik ligesom er et tillæg og boost til værdikæden, som kommer fra det regulatoriske niveau. Hvordan arbejder I konkret med at eksportere dansk energiproduktion? Først og fremmest er det en relationsopbygning. At sige: Hej, her er vi. Vi laver det og det, og vi hører, I laver det samme. Der er vi gået gennem eksportrådene og Den Danske Ambassade, som i udgangspunktet har mere kendskab til Tyskland, end vi havde. Så har vi spurgt os ind og fået fat i de modparter, som vi har Side 2 af 6
haft på myndighedsområdet, det vil sige vi fra vores energistyrelse møder energistyrelsen fra Baden- Württemberg og Nordrhein-Westfalen og kører videre med Hamborg også det er de tre delstater, vi har fokus på. Nu er vi længst i arbejdet med Baden-Württemberg, så det er det udgangspunkt, jeg bedst kan tale om, og det er i virkeligheden nok også det bedste for dig, fordi det er en del af det sydtyske felt. Jeg kan ikke rigtigt perspektivere det for dig i forhold til vores erfaringer i Nordtyskland, for dem har vi ikke så mange af endnu. Det, jeg kan sige, er, at det er relativt nemt at komme ind i det tyske system, fordi Danmark nyder en ret stor international bevågenhed, også fra tysk side i forhold til energi og klima. Det gør vi både via den internationale scene og afholdelsen af COP15 i København tilbage i 2009, men også gennem EU-forhandlinger, hvor vi har været ganske markante. Og der involverer delstaterne sig jo også på EUniveau. Dertil er Danmark ret kendt på energiområdet for tekniske løsninger. Der er større, danske virksomheder, som jo har et ret godt fodfæste i Tyskland, og som i virkeligheden også nyder godt af tyskklingende navne som Grundfos og Danfoss. Tyskerne ved godt, at de er der. Så på den måde nyder vi egentlig ret stor troværdighed, når vi træder ind gennem døren også mere, end vi faktisk selv havde forventet. På et andet punkt har vi også lidt historisk medvind på cykelstien, både på grund af de her parallelsamarbejder internationalt set, men også fordi danske virksomheder har det her fodfæste. Når vi så kommer ind med en politisk plan, og den har et grønt udgangspunkt, som eksempelvis i Baden- Württemberg, hvor de grønne (red. Die Grünen) så også er valgt ind, så er der også en lokalpolitik, som tilsiger, at både EU-direktiver og Berlin Energiewende er noget, vi proaktivt forholder os til. Så det er ikke bare på internationalt niveau, men også helt ned på lokalt niveau, at man har taget de grønne briller på. Den danske energimodel er i virkeligheden en transmissionsfortælling helt siden oliekrisen i 70erne, hvor vi i virkeligheden startede med at lave de store omvæltninger. Så vi er jo en fortælling om stadig transmission og grønne mål frem til 2050. Det er fuldstændig ligesådan, vi har fundet, at tyskerne også tænker ved at markedsføre sig selv både opadtil og nedadtil. Der kan man sige, at imødekommeheden er stor og præget af de politiske vinde, men også fordi de rent administrativt, i hvert fald når vi snakker med dem, fortæller os, at der er ret stor folkelig opbakning til en grøn politik og forståelse for, at det har nogle startomkostninger og investeringsomkostninger. Så i den forstand ser vi ikke barriererne som så store, som vi egentlig først havde antaget, fordi der er det store forhåndskendskab til danske energiløsninger. Når jeg siger danske energiløsninger, så er det det, der karakteriserer det danske system. Det, jeg nævnte før, var historikken, men der er jo også de her langsigtede mål, 2020-mål og 2050-mål. Det er, at man har meget stort fokus på energieffektive løsninger som instrument med energieffektivitet i Danmark. Inden for det perspektiv tænker vi meget fjernvarme. Det er jo en ting, vi har erfaring med helt tilbage fra 70erne og 80erne, hvor det blev udbredt. Fjernvarmen spiller jo ind til grundpillerne i forsyning af energi: forsyningssikkerhed, det skal være omkostningseffektivt, og så skal det være miljømæssigt og klimamæssigt bæredygtigt. Og det er Side 3 af 6
fuldstændig de samme strategiske hensyn, man har i energisystemer i Tyskland, Polen, Frankrig, overalt. Derfor taler man meget ud fra det samme udgangspunkt. Det gør jo, at det bliver konkret relativt hurtige. Så det, du nævner her, er det, man definerer som en dansk, energieffektiv løsning? Ja, eller i hvert fald et dansk eksempel. Det er jo eksempler, vi giver. De eksempler, hvor vi er stærke, er på fjernvarmeområdet. Der forsyner vi jo 2/3 af alle danske husstande de er koblet til fjernvarme og er derfor kollektivt forsynet, hvor man i mange andre lande meget er baseret på individuel opvarmning, som vi jo havde tidligere. Der er væsentlige stordriftsfordele ved et kollektivt varmesystem. Det er jo ikke, fordi de ikke har fjernvarme i Tyskland det har de også men på landsbasis er det sådan 12-14 procent. Så har de en ambition om at nå det dobbelte, altså op til 25 procent i 2020. Så derfor ved vi jo godt, at vi har et ret godt kort på hånden, når vi siger fjernvarme i Tyskland. Og der, hvor vi så har noget, hvor de slår ørerne ud, er når vi kommer med de her eksempler. Fjernvarme er ikke billigt i forhold til, at du skal lægge en helt masse penge på bordet, når du starter. Men det bliver billigt over tid, når du ser på levetidsbetragtninger og den slags, og det er der, businesscasen i virkeligheden ligger. Og så kommer man så ind og siger: I nyder stor erfaring med implementering hvor længe har I haft det her system? Hvad er udbygningsmulighederne? Hvordan er det med forbrugerne, og hvordan bliver de beskyttet? Osv. Så åbner der sig en hel masse undertemaer, som man så kan drøfte, og som vi så kan levere eksempler til hvordan det er indrettet i det danske system i en kontekst i forhold til alle mulige politikker: skattepolitik, klima- og energipolitik og sågar socialpolitik. Der foregår meget på det politiske niveau? Ja, det politiske udgangspunkt er jo vores udgangspunkt, og det er der, vi arbejder. Der er jo en masse brancheorganisationer, som fører meget af den dialog videre, når de skal snakke med og inddrage virksomhederne. Vores opgave er i virkeligheden at finde et område, hvor vi kan fastholde en dialog og vidensoverførsel/erfaringsudveksling med tyske myndigheder, som har et off spin af forretningsmuligheder. Det vil sige, at idet vi begynder at blive konkrete og snakke om danske eksempler, så er er også tyske interessenter, der melder sig uden for deres energistyrelse. Der er tyske brancheorganisationer, som gerne vil give indspil til de lov- og reguleringsforslag, der hele tiden er i specielt det bureaukratiske miljø, og som kører, og som de også gerne vil have en mening om. Og hvis de tyske myndigheder begynder at interessere sig for den danske model, ja, så gør tyske brancheorganisationer det så sandelig også. For de vil jo gerne Side 4 af 6
vide, om deres medlemmers interesser bliver dækket. De vil også gerne vide, om det er løsninger, de kan argumentere for eller imod. Og der kan vi så bringe de danske brancheorganisationer på banen og sige: Ud fra et branchesynspunkt osv., så er det sådan og sådan. Og så er det i virkeligheden at bringe gode folk sammen, fordi brancheorganisationernes kernekompetence, ud over at forholde sig til branchen og reguleringen af den, er de specifikke medlemmers interesse. Og de skal bringe medlemmer sammen det er i virkeligheden en match making-proces, som foranlediger et off spin af vores myndighedsdialog. Det er der, vi producerer forretningsmuligheder. I flere medier defineres den danske model som en konkret eksportvare hvordan kan et så abstrakt begreb behandles så konkret? Hvad omfatter den danske energimodel? Modellen omfatter både energihistorien, de langsigtede, fremadrettede energiforlig frem til 2020 samt de energipolitiske mål frem til 2050. Det handler om at skabe nogle stabile rammebetingelser, så investeringshorisonten bliver synkroniseret med den politiske horisont og vise versa. Det skaber en tryghed for implementeringen af den politik, man ønsker. Og det skaber selvsagt bedre investeringsklima, at man ved, hvordan tingene skal forløbe. Det betyder ikke, at der ikke er bump på vejen jævnfør den igangværende PSO-diskussion og diverse afgifter, som bliver skubbet frem og tilbage det er også en del af den demokratiske proces. Men hvis vi kigger på de store linjer, så handler det om at have en langsigtet politik, som er holdbar, som der er enighed om og stor konsensus, og som skaber de her rammebetingelser. Inden for rammebetingelserne har vi en værktøjskasse, kan man sige, hvor vi har løst energisektorens udfordringer omkring forsyningssikkerhed, omkostningseffektivitet og lave emissioner ved at satse meget på fjernvarme i byerne og tage det så langt ud i udkanten af byerne, som det økonomisk er forsvarligt. Det handler også om at lave nogle modeller og scenarier for, hvordan energisystemet fortsat kan udvikle sig i den retning, der er tilsagt af de energipolitiske mål. Og det er, hvordan man bringer biomasse ind, hvordan man bringer kul ud, og hvordan man implementerer mere vind og vedvarende energikilder i systemet. Hele det her samspil i energisystemet, også mellem el- og varmesektor, er de udfordringer, vi arbejder meget med og har en viden om, og det er derfor elementerne i den danske energimodel. Men hvis du vil have et skriftligt overblik, så kan jeg også referere til en udmærket bog, som hedder Grøn energi til alle, som netop er udkommet og skrevet af Jesper Tornbjerg. Jeg ved ikke, om du kender den. Den beskriver i virkeligheden den danske energimodel fra A til Z. Men inden for vores ramme og det pilotinitiativ, vi har, er den danske energimodel fjernvarme og energieffektivitet i varmesystemer. Her definerer man varmesystemer som en række af kæder: tilførslen af brændsel, produktionen, distributionen og til sidst Side 5 af 6
forbrugeren. Du er nødt til at betragte alle elementerne i den her kæde for at kunne lave den rigtige model og se på energieffektivitet helt overordnet. I henhold til handlingsplanen snakker I om lokale netværk i Tyskland hvem omfatter det? Som et pilotinitiativ med et relativt kort sigte er du nødt til at fokusere på virksomheder og brancher, som allerede er tilstede på det givne marked, men fortsat ser et potentiale for fremdrift. Det, der jo er ideen med initiativet, er, at det skal facilitere noget af det uforløste potentiale, som er der. Og det må nødvendigvis tage afsæt i virksomheder, som allerede er på markedet. Kan vi flytte noget ved at have en specifik og strategisk myndighedslov om et eller andet emne, i det her tilfælde fjernvarme. Så det er ikke et initiativ, der som udgangspunkt satser på små og mellemstore virksomheder, som står og skal ud på eksportmarkedet, fordi det ville være meget svært at sætte i gang med så kort varsel. Det er derfor, vi også skal sadle de heste, som i forvejen løber. Det vil sige, at vi sagtens kan komme ind og være med og bidrage til aktiviteter, som allerede er planlagt. Eksempelvis vil der her i januar komme en tysk delegation fra Baden-Württemberg til Danmark. Den skal bestå af virksomheder, men også omfatte en politisk dimension at få politikere fra Baden-Württemberg med, som kan møde danske politikere og bekræfte, at der er rigtig god politisk resonans i energi- og klimapolitik og vores fortælling, og den kan vi så bruge som perspektivering i jeres (red. tyskernes) fortælling om Energiewende og vise versa. Det er eksisterende virksomhedsnetværk, som allerede er på kontaktlisten på ambassaden, og som brancheorganisationerne allerede har kendskab til. Er mødet mellem danske og tyske politikere offentligt tilgængeligt? Nej. Det kører meget i det her traditionelle brancheregi, hvor brancheorganisationerne får nys om, at der er tyske virksomheder, der er interesseret, og hvad kan de så matche med danske virksomheder. Så bliver de sat sammen i rum i en match making-proces. Når der så kommer tyske politikere, matcher vi dem med danske politikere og de folketingsudvalg, der er ansvarshavende på området, i det her tilfælde Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. På den måde kommer også den politiske bygningsklods med i spillet, hvor du får beslutningstagerniveauet med i forhold til det fremadrettede. Side 6 af 6