Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret hjælp. Demens skyldes en sygdom i hjernen. Mennesker, der lider af en demenssygdom, skal derfor have den behandling, de har brug for uanset hvor de bor. 60 80 % af alle beboere på plejehjem lider af en alvorlig demenssygdom. De har brug for behandling, pleje og omsorg 24 timer i døgnet. Alligevel efterlades mange demente på plejehjem med alt for få eller helt uden uddannet personale om natten og i weekenden. Alzheimerforeningen foreslår derfor at alle kommuner bør sikre, at der altid er sundhedsfagligt personale til stede på alle plejehjem hele døgnet, alle ugens dage og hele året rundt. I Sverige er der regler for hvilke sundhedsfaglige kompetencer medarbejdere på plejehjem, der behandler og plejer mennesker med en demenssygdom skal have. Reglerne bestemmer også at der altid skal være kompetent personale til stede 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 365 dage om året. I Danmark er der ingen regler. Det er op til kommunerne selv at bestemme.
2 Mange alvorligt syge på plejehjem Ingen kommer på plejehjem fordi de er gamle. I dag kommer vi på plejehjem når vi er så alvorligt syge og svage, at vi skal have behandling, pleje og omsorg 24 timer i døgnet. 1 Der findes ingen samlet oversigt over sundhedstilstanden hos beboere på plejehjem. Vi ved derfor ikke præcist hvilke sygdomme, beboerne har, og hvilken behandling, de i givet fald får. Af Ældrekommissions rapport om plejehjem fra 2012 fremgår det, at mange plejehjemsbeboere lider af flere sygdomme ofte 4 5 forskellige som fx diabetes, KOL og kræft. De har derfor et meget komplekst sygdomsbillede med mange forskellige symptomer fx fejlernæring, vægttab, depression og langvarigt sengeleje samt et stort medicinforbrug. 2 En opgørelse af medicinforbruget hos demenspatienter generelt viste, at over halvdelen af de patienter, der har fået ordineret medicin mod en demenssygdom, også får ordineret fem (5) andre receptpligtige lægemidler. Hver syvende får ordineret mere end ti (10) andre lægemidler. Der er fx tale om antidepressive midler, midler mod blodprop, psykofarmaka og stærk smertestillende medicin. 3 Gennemsnitslevetiden for personer, der bor på plejehjem er da også meget lav. Næsten hver tredje plejehjemsbeboer dør indenfor det første år han eller hun er flyttet på plejehjem. I nogle kommuner er gennemsnitslevealderen endda langt under et år. 4 Personale med lidt eller uden viden om demenssygdom Der arbejder 43.500 medarbejdere på landets ca. 1.300 plejehjem. Tre (3) af disse er uddannet som læge og fem (5) er uddannet som psykolog. Derudover er der ansat 622 er ergo, fysio eller fodterapeuter, 1.456 sygeplejersker og 9.848 social og sundhedsassistenter. Det svarer til sådan ca. ingen (o,003) læger eller psykologer, én (1) sygeplejerske, en halv (½) terapeut og syv (7) social og sundhedsassistenter pr. plejehjem. 5 Den største medarbejdergruppe på plejehjem er social og sundhedshjælpere. De udgør næsten halvdelen (44%) af alle ansatte. De har en uddannelse på godt et år, hvoraf én valgfri uge handler om demens. 6 Udover sundhedspersonalet er der ansat pædagoger, økonomaer, rengøringsassistenter og ufag 1 Ældrekommissionen: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, februar 2012. s, 17 2 Ibid. S. 49 ff. 3 Dansk Apotekerforening: Medicinprofil for patienter med Alzheimers, maj 2013 4 Ældrekommissionen: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, februar 2012, s. 19. I Odense kommune dør 46% af mændene på plejehjem inden det første år, i Nyborg kommune er gennemsnitsalderen 142 dage og i Helsingør Kommune dør næsten halvdelen af alle kommunens plejehjemsbeboere hvert år Ifølge artikler i Fyns Stifttidende 21. juni 2013 og 10. maj 2012 samt Helsingør Dagblad 15. maj 2012. 5 Ældrekommissionen: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, s. 21 6 Bekendtgørelsen nr. 816 af 20. juli 2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik
3 lærte vikarer. Social og sundhedshjælpere er den personalegruppe der har den største daglige kontakt med beboerne. Langt hovedparten af de medarbejdere, der arbejder på plejehjem, og som har mest kontakt med beboerne har således enten slet ingen sundhedsfaglig uddannelse eller en kort uddannelse som social og sundhedshjælper. Tilsammen skal de 43.500 medarbejdere, hvoraf den største del ingen eller kun meget kort uddannelse i demenssygdomme har, sørge for behandling, pleje og omsorg 24 timer i døgnet til de næsten 50.000 mennesker, der bor på plejehjem. Mennesker som for hovedpartens vedkommende lider af en alvorlig demenssygdom og flere andre behandlingskrævende sygdomme. Behov for særlig ekspertise Der arbejder mange dygtige og engagerede medarbejdere på plejehjem. De udfører en værdifuld og anerkendelsesværdig indsats for mennesker med en demenssygdom ofte under urimelige vilkår og normeringer. Men de mange mennesker med en demenssygdom og det komplekse sygdomsbillede gør plejeopgaven vanskelig og kræver en særlig omhyggelig medicinsk behandling. En kvalificeret behandling og pleje kræver også en særlig ekspertise hos medarbejderne. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne på plejehjemmet har de fornødne kompetencer til at kunne identificere symptomer og inddrage de relevante samarbejdspartnere, hvis det er påkrævet. Sådan skriver Ældrekommissionen i sin rapport om plejehjem og anbefaler på den baggrund at medarbejderne kontinuerligt skal udvikle deres kliniske kompetencer. 7 I denne nationale handlingsplan for demens som alle Folketingets partier står bag anbefales det bl.a. at kommunerne sikrer en målrettet efter og videreuddannelse på demensområdet herunder uddannelsestilbud der går på tværs af medarbejdere på sygehuse, almen praksis og i kommunerne. Behovet for efteruddannelse i demens gælder således alle personalegrupper læger, som sygeplejersker, fysioterapeuter som social og sundhedsassistenter. 8 Sygdomsbehandling på plejehjem halter Det er Sundhedsstyrelsen, der via embedslægerne, fører uafhængigt tilsyn med sygdomsbehandlingen på plejehjem. Hvert år udgiver styrelsen en rapport om embedslægernes tilsyn. Af rapporten fra 2012 fremgår det at kun på 4% af plejehjemmene var der ingen fejl. På ca. en tredjedel af alle plejehjem var der mindre fejl, der kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden. Men på halvdelen af alle plejehjem var der fejl og mangler, som Sundhedsstyrelsen vurderer indebærer en risiko for beboerne og på syv (7) procent af alle plejehjem fandt embedslægerne endda alvorlige fejl. Antallet af alvorlige fejl har været nogenlunde konstant de seneste tre år. 9 7 Ibid. s. 51 8 National handlingsplan for demensindsatsen, december 2010 9 Sundhedsstyrelsen: Plejehjemstilsynet 2012, udgivet 17. maj 2013
4 En alvorlig fejl er fx hvis personalet ikke udførte den behandling som lægerne havde ordineret, eller hvis personalet ikke har reageret på væsentlige ændringer hos patienten eller manglende effekt af behandlingen. 10 Hvis embedslægernes tilsyn er dækkende for sygdomsbehandlingen på danske plejehjem svarer det til at der på mere end 100 plejehjem hvert år er så alvorlige fejl og mangler at de udgør en risiko for plejehjemsbeboerne. Dårlig normering og uuddannede vikarer et problem I Alzheimerforeningen hører vi jævnligt om problemer med normeringer. Det er især om natten, i weekenderne eller på helligdage at problemerne opstår. Pårørende og medarbejderne fortæller os, at der ofte kun er en eller to medarbejdere til at passe indtil flere afdelinger på plejehjem. Nogle gange er der flere end 40 beboere pr. medarbejder. På de skæve tider er det som oftest de dårligst uddannede med den laveste anciennitet eller helt uuddannede vikarer, der er på arbejde. I ekstreme tilfælde har vi hørt fra pårørende at en kommune efterlyste frivillige til at passe på mennesker med en demenssygdom i weekenderne og om natten. 11 Mange mennesker med en demenssygdom har brug for hjælp om natten. Andre kan være urolige og få brug for omsorg. Nogle demenspatienter får problemer, der kræver akut behandling. Alt sammen opgaver der kræver de rette kompetencer og langt flere end to varme hænder. Behov for regler om normering Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem undersøger hverken normeringer eller om personalets sundhedsfaglige kompetencer svarer til de opgaver, der skal udføres. 12 Det er op til kommunerne selv at føre tilsyn med deres egen normering og ansættelsespolitik. I Sverige træder en ny bestemmelse i kraft i 2015. Den handler om hvilke regler, der er gældende for myndigheder og personer, der har ansvaret for behandling, pleje og omsorg til mennesker med en demenssygdom. I bestemmelserne står der bl.a. at kommunerne skal:... sikre, at en plejebolig, hvor personer med demenssygdomme lever er bemandet døgnet rundt, så personalet hurtigt kan opdage om en person med demenssygdom har behov for hjælp, og uden forsinkelse kan give personen en sådan støtte og hjælp, som er nødvendig for beskyttelse af liv, personlig sikkerhed eller sundhed. 13 (vores understregninger) 10 Sundhedsstyrelsen: Plejehjemstilsynet 2012, udgivet 17. maj 2013 11 Alzheimerforeningens telefonrådgivning er anonym og alle samtaler er fortrolige. Medarbejderne har tavshedspligt. Mange især medarbejdere i kommunerne beder os om ikke at fortælle om de konkrete tilfælde fordi de er bange for konsekvenserne for demenspatienterne eller medarbejderne selv. Vi kan derfor ikke afsløre hvem, der er kilderne og i hvilke kommuner problemerne er størst. Men vi stoler på de pårørende og de medarbejdere, der kontakter os, og fortæller derfor om det generelle billede. 12 Sundhedsstyrelsen: Plejehjemstilsyn 2012 s. 9 13 Socialstyrelsens föreskrifter och allmänna råd om ansvaret för personer med demenssjukdom och bemanning i särskilda boende, SOSFS 2012:12 (S) beslutade 26. juni 2012. Oversat fra svensk.
5 I de svenske bestemmelser står der endvidere at kommunerne skal sikre at bemandingen på plejehjem er på en sådan måde at Socialstyrelsens nationale retningslinjer (svarer til Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinje i Danmark) kan opfyldes. Personalet skal derfor bl.a. have teoretiske kundskaber om demenssygdom og kunne omsætte teorien til praksis. Det kan din kommune gøre Ældrekommissionen anbefaler mere sundhedsfaglig uddannelse af medarbejderne på plejehjem. Hjemmehjælpskommissionen mener tilsvarende, at der er behov for flere uddannede i hjemmeplejen så medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer og relevante uddannelser. 14 I Sverige har man indført nationale minimumsregler for kompetencer og normering på plejehjem. Men i Danmark er der ingen regler. Det er helt op til kommunerne selv at bestemme hvor den nedre grænse går for hvor få medarbejdere, der skal være på plejehjem. Det er også kommunerne selv, der bestemmer om og hvilke kompetencer, medarbejderne skal have. Alzheimerforeningen har derfor samlet nogle forslag og ideer til hvad byrådskandidater og kommunerne kunne gøre: Stil forslag om at der på alle kommunens plejehjem er tilstrækkelig bemanding døgnet rundt, så personalet hurtigt kan opdage om en person med demenssygdom har behov for hjælp, og uden forsinkelse kan give personen en sådan støtte og hjælp, som er nødvendig for beskyttelse af liv, personlig sikkerhed eller sundhed. Stil krav om at der som minimum altid er sygeplejersker eller social og sundhedsassistenter med viden om demenssygdomme på vagt 24/7/365 og om nødvendigt mulighed for at tilkalde sygeplejersker i akutte tilfælde Stil forslag om at kommunen skal tilbyde alle medarbejdere herunder læger, sygeplejersker og andre relevante personalegrupper, der arbejder på plejehjem, opkvalificerende efteruddannelse i demens Brug Nationalt Videncenter for Demens. Læs mere om kommunalvalg og demens på www.alzheimer.dk Støt demente og pårørende sms HUSK til 1272 og giv 100 kr til Alzheimerforeningens arbejde 15 14 Hjemmehjælpskommissionen kap. 8 15 * + alm sms takst. SMS tjenesten udbydes af Alzheimerforeningen, Ny Kongensgade 20, 1557 København V