Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Transkript

1 Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på ældreområdet den såkaldte Ældremilliard. For at få udbetalt sin andel af Ældremilliarden, skulle kommunerne inden den 14. februar 2014 udfylde en ansøgning og udarbejde et budget, som specificerede, hvordan de ville bruge de ekstra midler. Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i og analyseret samtlige ansøgninger og budgetter fra alle 98 kommuner med det formål at undersøge, hvordan kommunerne vil anvende de mange ekstra millioner i forhold til mennesker med en demenssygdom. i Det overordnede resultat fremgår af diagram 1, som viser, hvor stor en del af Ældremilliarden, der går til indsatser for demente og pårørende, indsatser på plejehjem mv. eller indsatser på andre områder. Diagram 1: Fordeling af ældremilliard i forhold til demens Indsatser på andre områder - Fx ekstra bad, mere rengøring 41% Revision mm. 3% Indsatser for demente og pårørende 23% Indsatser på plejehjem 33%

2 2 Over en halv milliard ekstra til demente Kommunerne vil bruge næsten en fjerdedel af Ældremilliarden på områder, hvor mennesker med en demenssygdom direkte er nævnt. Det drejer sig fx om flere aktivitetstilbud til demente, bedre aflastning af pårørende, uddannelse af personale i demenssygdomme eller ansættelse af flere demensvejledere. Lægger man dertil de ekstra millioner, som kommunerne vil bruge på plejehjem, hvor procent af beboerne har en demenssygdom, betyder det, at mere end halvdelen af den ekstra milliard kommunerne har fået i 2014 vil blive brugt på aktiviteter, der kan komme mennesker med en demenssygdom til gavn. Tabel 1: Midler der kommer mennesker med demens til gavn Indsatser for demente og pårørende Indsatser på plejehjem mv. Indsatser for demente i alt Kroner kr kr kr % af Ældremilliard 23 % 33 % 56 % Sådan bruges Ældremilliarden i forhold til demente Alzheimerforeningen har undersøgt, hvordan kommunerne vil anvende de ca. 560 millioner ekstra kroner, der kan komme mennesker med en demenssygdom til gavn. Undersøgelsen afslørede at 30 procent af de 560 millioner ekstra kroner, kommunerne har fået i 2014, vil blive brugt til at ansætte mere personale, 10 procent går til uddannelse og kompetenceudvikling og 60 procent til andre indsatser på plejehjem eller indsatser direkte målrettet demente og pårørende som fx aflastning. Diagram 2: Kommunernes anvendelse af midler til gavn for demente Kompetenceudvikling eller uddannelse af personale 10 % Andre indsatser på plejehjem eller målrettet demente og pårørende 60 % Opnormering eller ansættelse af personale 30 % Mere viden om demens Af de 560 millioner ekstra kroner, som i 2014 kan komme mennesker med en demenssygdom til gavn, vil kommunerne anvende ca. 60 millioner kroner til uddannelse og kompetenceudvikling af personalet. Der er enten tale om efteruddannelse og kompetenceudvikling, der vil højne kvaliteten på demensområdet fx tidlig opsporing af demenssygdom,

3 3 eller om kompetenceudvikling til personale på plejehjem fx i ernæring, forebyggelse af fald eller erindringsdans. Nedenfor er udvalgte cases om, hvordan uddannelse og kompetenceudvikling kommer demente til gode. Case 1 Varde Kommune etablerer et uddannelsesakademi Varde Kommune vil bruge 1 million kroner på at etablere et uddannelsesakademi, som blandt andet skal udvikle kommunens medarbejderes kompetencer inden for demens. Antallet af demensramte borgere er stigende, og det betyder, at de demente ikke længere kun findes på specielle demensafsnit. I dag møder personalet også demensramte borgere i borgernes eget hjem og på de almindelige plejecentre. Derfor er der et løbende behov for kompetenceudvikling af alle medarbejdere på ældreområdet, således at medarbejderne er klædt på til at møde og yde den bedste service over for de demensramte borgere og deres pårørende. Kompetenceudviklingen skal give medarbejderne målrettet viden om de mest udbredte demensformer og deres sammenhæng med borgerens adfærd, således at de i højere grad er i stand til at tolke borgerens adfærd i relation til demenssygdommen. Varde kommune lægger vægt på, at undervisningen er praksisnær og udruster personalet med en mere analytisk tilgang til fx konflikthåndtering. Case 2 Vejle Kommune kompetenceudvikler medarbejdere i demens Vejle Kommune vil bruge en del af sine midler til at etablere et nyt og højt specialiseret aflastningstilbud for demente med FTD (Frontotemporal demens). Da demens og FTD kræver særlig viden og særlige kompetencer, vil medarbejderne i det nye aflastningstilbud modtage kompetenceudvikling i demens. Formålet er at opkvalificere medarbejderne i forhold til de særlige behov, som borgere med demens har. Vejle kommune vil bruge 1 million kroner på kompetenceudviklingsindsatsen. Case 3 Næstved Kommune kompetenceudvikler medarbejdere i hverdagsrehabilitering Næstved Kommune vil bruge en del af sine midler på at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb for 400 medarbejdere og ledere i kommunens plejeboliger. Forløbet er en del af kommunens hverdagsrehabiliteringsprojekt Øvelse gør mester, der tager sit udgangspunkt i, at ældre mennesker i så vid udstrækning som muligt, skal være selvhjulpne og leve et liv på egne betingelser. Kompetenceudviklingsforløbet indbefatter både undervisning, supervision og inddragelse af borgere, pårørende, samt relevante aktører som fx ældreråd. Næstved kommune vil bruge 2,5 millioner kroner på indsatsen. Flere varme hænder Knapt 170 millioner eller næsten en tredjedel af de 560 millioner ekstra kroner, som kan komme demente til gavn, vil kommunerne anvende til at ansætte mere personale på plejehjem eller på demensområdet. Det ekstra personale skal enten bruges til at øge kvaliteten af indsatsen overfor mennesker med demens fx ved at ansætte ekstra medarbejdere til heldagstilbud til mennesker med en demenssygdom eller fysioterapeuter til at træne demente, eller til at øge normeringen på plejehjem fx i aftentimerne, hvor der også er behov for målrettet indsats for personer med demens. På næste side er udvalgte cases om, hvordan ansættelse af mere personale kommer demente til gode.

4 4 Case 4 Faaborg-Midtfyn Kommune opnormerer personalet på plejecentrene Faaborg-Midtfyn Kommune vil bruge en del af sine midler på at opnormere bemandingen på kommunens plejecentre. Opnormeringen har til formål at sikre, at plejecentrenes demensramte beboere oplever synlighed og nærvær af personalet i de tidsrum, hvor der ikke er planlagt aktivitet. Dette vil, ifølge kommunen, forhindre konflikter mellem beboere og give medarbejderne tid til at berolige omkringvandrende rastløse demensramte beboere. Faaborg-Midtfyn vil anvende ca kroner på opnormeringen. Case 5 Aarhus Kommune bruger halvdelen af midlerne til at øge bemandingen i plejeboligerne Aarhus Kommune vil anvende 21 millioner kroner eller ca. halvdelen af deres midler på at øge bemandingen i plejeboligerne. Det er primært bemandingen af social-og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der øges, og særligt i aftentimerne. Formålet er at sikre, at de svageste ældre i kommunens plejeboliger med demens, psykiske og fysiske lidelser får en individuelt tilrettelagt indsats med høj faglig kvalitet. Midlerne anvendes også til at sikre tilstedeværelsen af ernæringsfagligt personale i dag- og aftentimerne. Case 6 Glostrup Kommune opnormerer på demensområdet For at udbygge og udvide de sociale aktiviteter, omsorgen og aktiveringen af borgere med demens, vil Glostrup Kommune anvende ca. 1 million kroner til at opnormere de personalemæssige ressourcer, der er knyttet til borgere med demens på kommunens plejehjem. Glostrup kommune vil ansætte en aktivitetsmedarbejder med fx pædagogisk baggrund, samt yderligere sundhedsfagligt personale, fx social- og sundhedsassistenter. Flere aktiviteter og bedre aflastning Over halvdelen af de 560 millioner ekstra kroner, vil blive brugt på en lang række af indsatser, der på forskellig vis gavner mennesker med en demenssygdom. Det er fx: Flere sociale aktiviteter for demente og pårørende også på plejecentrene Øget aflastning af pårørende til demente Rådgivning af demenspatienter, pårørende og frivillige Styrket rehabilitering- og genoptræningsindsats på plejecentre Styrket ernæringsindsats for borgere på plejecentre Indkøb af velfærdsteknologi og hjælpemidler til plejecentre Nedenfor er udvalgte cases, som viser, hvad andre indsatser bl.a. indbefatter. Case 7 Seks indsatser for hjemmeboende demensramte i Solrød kommune Solrød Kommune vil bruge ca kroner til at etablere seks indsatser for hjemmeboende demensramte borgere og deres pårørende. Etablering af hverdagsrehabilitering, der hjælper demensramte med at skabe rutine i hverdagen og vedligeholde daglige gøremål et liv med faste vaner og gøremål udsætter behovet for hjælp Mulighed for at få husketavle på Ipad, hvilket kan hjælpe demensramte borgere med at huske gøremål og processer i hverdagen Tilbud om erindringsdans, som anvender genkendelige danse og melodier til at vække minder fra de demensramtes dansetraditioner i barne- og ungdomsårene

5 5 Oprettelse af korps af frivillige aflastere og oprettelse af ydelsen: Professionelle aflastere. Aflasterne vil give pårørende bedre mulighed for fx at tage til tandlægen, købe ind mm. Tilbud om åben rådgivning i forhold til demens på Solrød bibliotek Anvendelse af delir-kufferter i demensindsatsen, der indeholder udstyr til at måle de centrale helbredsparametre. Formålet er at forhindre unødvendige indlæggelser Case 8 Frederikshavn opretter intensiv stimulering af borgere med demens Frederikshavn Kommune vil bruge 2,7 millioner på at lave et ugeprogram til borgerne i kommunens demensafsnit. Ved hjælp af terapeutiske indgangsvinkler, fysisk træning og samarbejde med frivillige er formålet at styrke livskvaliteten, samt forebygge og behandle uhensigtsmæssig adfærd hos borgerne i kommunens demensafsnit. Ugeprogrammet laves i tre forskellige niveauer: 1. Underholdende niveau med inddragelse af frivillige besøgsvenner, musikere, besøgshunde mv. 2. Pædagogisk niveau med integrering af træning i hverdagens aktiviteter, afholdelse af faste aktiviteter, samt støtte og vejledning fra terapeutisk personale 3. Terapeutisk niveau med fysio-, ergo- og musikterapeutisk indsats, igangsættelse af behandlingstiltag og vejledning af personale i opfølgning på behandlingstiltag Case 9 Roskilde Kommune vil øge livskvaliteten for borgere med demens Roskilde Kommune vil bruge ca. 1,4 million på at fremme indsatsen på demensområdet. Formålet er at sikre demensramte borgere og deres pårørende, flere gode år i eget hjem og udskyde behovet for pleje. Roskilde kommune og University College Sjælland har udviklet en prototype på en pårørendeskole, som skal afprøves. Skolen vil give pårørende og frivillige viden om demens, samt redskaber til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med en demenssygdom Der igangsættes en række daghjemsaktiviteter, der skal sikre bevarelse og stimulering af funktioner og færdigheder hos demensramte, samt give positivt og socialt samvær med andre. Der vil bl.a. blive arrangeret udflugter, som har til formål at genopfriske geografiske og livshistoriske oplysninger hos de demensramte Der er god evidens for, at motion har en positiv effekt i forhold til demens. Derfor oprettes træningsaktiviteter for borgere i den tidlige demensfase og for borgere i den sene demensfase Indsatsen styrkes overfor yngre demensramte og demensramte i den tidlige demensfase gennem flere aktiviteter for denne målgruppe. Det kan fx være fællesspisning for ægtepar, motionstilbud mm. Formålet er at øge livskvaliteten og gøre målgruppen i stand til at blive i eget hjem i længere tid

6 6 Indsatser der ikke direkte kommer demente til gavn Alzheimerforeningen har også undersøgt, hvordan kommunerne vil anvende de resterende godt 400 millioner kroner - svarende til ca. 40 procent af Ældremilliarden - der ikke direkte kommer personer med demens til gavn. ii Indsatserne er blevet inddelt i tre kategorier: 1. Ekstra bad og rengøring mm. Midler der går til indsatser vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp 2. Forebyggelse og rehabilitering Midler der går til forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser 3. Flere varme hænder Midler der går til ansættelse og uddannelse af personale Tabel 2 viser, at næsten 150 millioner kroner svarende til 15 procent af Ældremilliarden vil blive anvendt til ekstra bad og rengøring mm., 115 millioner kroner svarende til godt 10 procent af Ældremilliarden vil blive brugt på generel forebyggelse og rehabilitering, mens ca. 150 millioner kroner svarende til 15 procent af Ældremilliarden vil brugt til at ansætte mere personale på ældreområdet generelt, langt de fleste i den direkte pleje dvs. som såkaldt varme hænder. Tabel 2: Midler der ikke kommer demente direkte til gavn Kroner % af ældremilliard Ekstra bad og rengøring mm % Forebyggelse og rehabilitering % Flere varme hænder % I alt % Sådan bruges ældremilliarden et samlet overblik I tabel 3 gives et samlet overblik over, hvordan kommunerne har tænkt sig at bruge den ekstra milliard, som Folketinget har givet til at løfte ældreområdet. Tabel 3: Overblik over Ældremilliardens anvendelse Kroner % af ældremilliard Kommer direkte demente til gavn Kommer ikke direkte demente til gavn Demente og pårørende % Plejehjem mv % Ekstra bad og rengøring mm % Forebyggelse og rehabilitering % Flere og bedre varme hænder % Revision mm % I alt %

7 7 Metode Alzheimerforeningen har fået aktindsigt i samtlige 98 kommuners ansøgninger og budgetter hos Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. iii I ansøgningerne har kommunerne specificeret, hvordan de vil bruge de ekstra midler og fordelt midlerne ud på følgende fire emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem 4. Andre initiativer Alzheimerforeningen har gennemgået alle 98 ansøgninger og budgetter. Under hvert af de fire emner er alle indsatser med dertilhørende udgifter blevet fordelt mellem følgende tre kategorier: 1. Indsatser for demente og pårørende Hvis demens nævnes i indsatsbeskrivelsen eller i indsatsens målgruppe. 2. Indsatser på plejehjem mv. Hvis indsatsen foregår på et plejehjem, plejecenter eller plejebolig, eller hvis det fremgår, at indsatsen kommer beboere på førnævnte til gavn 3. Indsatser på andre områder Indsatser, der ikke er målrettet demente, plejehjem mv. eller beboere på plejehjem mv. Inden for hver af disse tre kategorier, er indsatserne inddelt efter yderligere tre kategorier: a. Kompetenceudvikling eller uddannelse af personale b. Opnormering eller ansættelse af mere personale c. Indsatser, der ikke kan placeres under kategori a og b placeres under andet Til at belyse, hvordan kommunerne vil anvende de ca. 400 millioner, som ikke kommer demente til gavn, har undersøgelsen inddelt midlerne i følgende tre kategorier: Ekstra bad og rengøring mm. Inkluderer midler i kategori 3 under emnet bedre praktisk hjælp og personlig pleje. Midler til uddannelse og ansættelse af personale er fratrukket. Forebyggelse og rehabilitering Inkluderer midler i kategori 3 under emnet styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Midler til uddannelse og ansættelse af personale er fratrukket. Flere varme hænder Inkluderer de midler i kategori 3 i alle fire emner, der går til ansættelse og uddannelse af personale.

8 8 Ved denne kategorisering er der to poster, som ikke kan placeres. De to poster er, på baggrund af en konkret vurdering, placeret på henholdsvis ekstra bad og rengøring og forebyggelse og rehabilitering. I tilfælde hvor en enkelt udgift dækker over flere indsatser, er udgiften efter en konkret vurdering blevet opdelt og fordelt mellem indsatserne Udgifter, der både dækker over indsatser, som kommer demente til gode, og indsatser som ikke kommer demente til gode, hvor det ikke er muligt at opdele udgiften, er vurderet at komme demente til gavn Udgifter, som ikke kan kategoriseres, fx på grund af mangelfuld eller uklar budgettering er udgået af analysen Analysen af Ældremilliarden kan således inddele kommunernes ansøgninger i fem adskilte indsatsområder, der ikke overlapper hinanden: 1. Demente og pårørende 2. Plejehjem 3. Ekstra bad og rengøring 4. Forebyggelse og rehabilitering 5. Flere varme hænder Kommunerne har valgt at udfylde og strukturere både ansøgninger og budgetter meget forskelligt. Der tages derfor forbehold for eventuelle fejl og misforståelse af oplysningerne i de kommunale ansøgninger og budgetter Alzheimerforeningen Ny Kongensgade 20, st. tv., DK-1557 København V tlf.: , [email protected] maj 2014 i I dette baggrundsnotat anvendes flere forskellige betegnelser for demenspatienter: - mennesker med en demenssygdom, personer med demens eller demente. Brugen af de forskellige betegnelser betyder ikke at der er forskel i anvendelsen af Ældremilliarden til demenspatienter. ii Mange af disse tiltag som fx hverdagsrehabilitering, sygdomsforebyggelse, ekstra ressourcer til hjemmeplejen (fx tilbud om ekstra bad), generelle ernæringstiltag, velfærdsteknologi mv. vil dog også få betydning for ældre mennesker med en demenssygdom. iii Link: