I dette b MARGRETHEKIRKEN. Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. September, oktober, november årg.. Nr. 4

Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Malling Kirke og Sognegård

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

MARGRETHEKIRKEN. Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. September, oktober, november årg.. Nr. 4

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Hvor? Hvornår? Program (standard) Pris

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Kirkenyt juli og august 2014

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Korpsnyt. Frelsens Hær Skolegade Esbjerg Oktober og november 2016

I dette blad: - Sogneindsamling - Farvel og goddag! MARGRETHEKIRKEN. Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. Marts, april, maj årg.. Nr.

BAUNEPOSTEN. April & maj

MARGRETHEKIRKEN. Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. Juni, juli, august årg.. Nr. 3

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Faktisk har der kun været én menighed. Er der kun én menighed. Det er derfor Grundtvig i dag på Alle Helgens dag lader os indlede med at synge, at

Aktiviteter Oktober 2015

S C T. M O R T E N S S O G N

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KvongPosten November 2017

Aktiviteter Oktober 2015

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Nyhedsbrev. august september oktober

KvongPosten November 2018

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

MARGRETHEKIRKEN. Glædelig jul og godt nytår til alle. Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. December 2013, januar, februar årg.. Nr.

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Prædiken 10. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. august 2017 kl Salmer: 441/434/308/174//328/439/84/332

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg


Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Åbningsugen i Emmauskirken. Program

MARGRETHEKIRKEN. Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. Juni, juli, august årg.. Nr. 3

MARGRETHEKIRKEN. Og lyset skinner i mørket... Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. December 2014, januar, februar årg.. Nr.

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Aktiviteter November 2015

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

MARGRETHEKIRKEN. Forår på vej... Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. Marts, april, maj årg.. Nr. 2

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Bryndum og Vester Nebel kirker

Marts i Tagensbo Kirke

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

En sommerfuglekristen

Kirkelige tilbud til ældre - invitation til samvær i Greve kommune

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

EFTERÅR I SALMER. Nr. 5 oktober/november 2011

Konfirmand i Mølholm kirke

Aktiviteter November 2015

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård


BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Kirken på bakken. Sct. Peders Kirke. Biskoppen kommer

Nyhedsbrev November 2010

Plejecenter Violskrænten. Grønnegårdens Aktivitetstilbud

Konfirmand i Mølholm kirke

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Billedet fortæller historier

Nyt fra menighedsrådet

Carl Nielsen

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Ollerup, den 28-april Vi går og håber på og drømmer om forår, mens der er nok at gøre og meget at glæde sig

April Sofiegården, Sofievej 2 4, 7100 Vejle Telefon: Cafe Olga: Tlf

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Årsberetning Dalum Kirke

Retræte og Pilgrimsvandring på Lia Gård Retreat center. Retræte med inspiration fra Frans Assisi

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Plejecenter Violskrænten. Grønnegårdens Aktivitetstilbud

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Torslunde Sogn & Kirke

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Top 10 gudstjenester med flest deltagere. Top 10 arrangementer med flest deltagere

Aalborg Budolfi Provsti. Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Vestre Provsti. Aalborg Østre Provsti. Thisted Provsti. Sydthy Provsti.

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Nørklere: Strik og gør en forskel Ønske- og rockgudstjeneste Nr. Herlev kirke skal være grøn Accessories

Vanløse Frikirke Kirkeblad september og oktober 2017

Program for efteråret 2015

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

august 2011 FANDANGO-NYT Folkedanserforeningen FANDANGO Horsens

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

november - december 2018

Gudstjenesteliste for august september. oktober november december januar februar marts april maj juni juli.

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Generalforsamling

Transkript:

lad: I dette b cia Frederi l i t r u t rd - Kunst erkegaa i K n e r s Sø ddag ho - Til mi MARGRETHEKIRKEN Kirkeblad for Margrethe sogn. Aalborg. September, oktober, november 2013. 35. årg.. Nr. 4

Nye konfirmander Søndag den 8. september tager vi imod årets konfirmander. Det gør vi ved en velkomst-gudstjeneste kl. 10.00 og med et efterfølgende arrangement, der byder på løb for konfirmanderne, rundvisning i kirken for de øvrige og grillarrangement og socialt samvær til at slutte det hele af og få snakket med hinanden -nye som erfarne kirkegængere. Kom og vær med til at byde årets konfirmander velkommen ved kirken. Vi glæder os til, at være sammen med dem til undervisning, gudstjenester og i de praktiske opgaver, der venter dem. Børn Unge Sogn Kirke Den 27. oktober kl.10.00 er der BUSK-gudstjeneste Temaet i år er vrede og forsoning! Det er både for børn og voksne. Alle kan være med. Ingen er for ung eller for gammel. Så kom og vær med til at fejre dagen, hvor vi også skal tage godt imod nye minikonfirmander ved kirken. Gudstjenesten laves blandt andet i samarbejde med FDF. Efter gudstjenesten vil der udover kaffe og ganeguf også være aktiviteter for børn i alle aldre, så sæt hele formiddagen af! Nyt hold minikonfirmander Hvorfor vente til du kommer i 7. klasse? Allerede i 3. klasse er det muligt at tyvstarte lidt på det med konfirmandforberedelsen. Går du i 3. klasse på Vester Mariendal skole, vil du her i efteråret modtage et tilbud om at gå til minikonfirmandforberedelse ved kirken. Vi begynder efter efterårsferien i uge 43, hvor vi om søndagen, den 27. oktober, fejrer BUSK-gudstjeneste sammen. Til fastelavn slutter vi af med en festlig gudstjeneste. Du vil møde sognemedhjælper Cathrine Bengtson og kirkens præster og personale og finde ud af, hvad kirken rummer af specielle ting og fantastiske fortællinger. Der bliver mulighed for at bruge både øjne, ører, næse, mund og krop. De grønne pigespejdere Se nærmere på www.pigespejderaalborg.dk eller kontakt Birthe Schou tlf. 40 35 80 65 FDF Hver mandag i Margrethekirken Kl. 17.30-19.00 for 5-8 årige. Kl. 18.30-20.00 for 9-18 årige FDFAalborg@gmail.com com 2

Legestuen Onsdage kl. 9.40-12.30 Legestuen Margueritten er et tilbud til forældre på barsel, hjemmegående med små børn eller for unge piger i huset. Legestuen er tænkt som et sted, hvor alle skal have det rart med hinanden, børn som voksne. Børn møder børn, og de voksne har mulighed for at drøfte børneglæder/bekymringer med ligestillede. Hver gang har vi ca. 40 minutters rytmik, hvor vi synger ældre og nyere børnesange eller salmesange. Der er også små danse, rim og remser, rasleæg og sæbebobler. Er der mange større børn i legestue vil det også være muligt at lave noget kreativt med dem. Af og til tager vi på tur, eller holder temadage, hvor de voksne får inspiration til forældreskabet. Se legestuens program på kirkens hjemmeside www.margrethekirken.dk Man kan få fingrene i både det ene og det andet, når man er i legestue. Jorden er et fantastisk sted at være. Det bliver vi mindet om, når vi holder høstgudstjeneste. Spaghettigudstjeneste Mange småbørnsfamilier har taget denne særlige gudstjeneste til sig. Vi begynder kl. 17.00 med en gudstjeneste, hvor børnene selv får lov til at være med i en af fortællingerne fra Bibelen. Derefter er der spisning i kirkens Margrethesal (ikke altid spaghetti, men altid noget, alle kan li ). Og så hygger børn og voksne sig sammen, indtil det er sengetid for de mindste. Der er spaghettigudstjeneste torsdag den 3. oktober og tirsdag den 26. november kl. 17.00. Pris: 25 kr. pr. voksen. Børn gratis. Tilmelding helst nogle dage før til Cathrine Bengtson tlf. 23 23 95 22 Børn og høst Tirsdag den 24. september kl. 10.00 er alle børnehave- og dagplejebørn (og andre børn) sammen med deres voksne indbudt til høstgudstjeneste for børn. Efter gudstjenesten er der en forfriskning til alle. 3

Præstens klumme Der beskæres i buskadser og budgetter... Det hører egentlig foråret til, det med beskæring af havens vækster såvel som budget-lægningen. Og mon ikke foråret med alle de konflikter, et stramt lands-budget syntes at afstedkomme, stadig står klart i erindringen. Så var det på skoleområdet, så gik det videre til praktiserende læger... og ja, heller ikke kirken går ram forbi og skal i de kommende år besinde sig på at gøre tingene på nye knap så penge- omkostningsfulde måder. Også i vores budgetter skulle der kigges efter spare-muligheder. Og det er en kedelig øvelse. En tung og besværlig opgave, når det betyder ændringer i måder at gøre tingene på, som man er blevet glad for og tryg ved. Langt sjovere er det at få ekstra penge og finde ud af, hvad de skal bruges til. Det er sjovere at bygge op end at skære ned og fra. At se det gro end at klippe væk. Men der er vel ingen vej udenom, som forvaltere af vores allesammens kirkeskattekroner, som ansvarlige for at få det bedste ud af vore fælles midler - at overveje, om tingene kunne 4 gøres på andre måder, og om noget skal klippes ned eller skæres væk - ikke bare for at spare kroner og ører, men måske også mere perspektivrigt for at give plads til, at noget andet kan vokse frem. Ligesom markerne med stubbene de golde er nødvendige for at få høsten i laderne og næste års såsæd og afgrøde i jorden. Ja, så er der måske også ting ved kirkerne som må forandres, for at vi fortsat kan høste stor glæde af dem. Men midt i forandringerne og en efterårstid, der går mod vinterens gru, hvor æblerne de falder nu i oktobermørke haver, som det hedder i en smuk, vemodig efterårssalme, så kunne vi også glæde os over den sidste glød af jordens lyse sommer. Glæde os over livet og kærligheden. Styrke os med Troen og Håbet, som ikke er afhængige af nogen budgetter eller beskæringer, økonomiske konjunkturer eller hvad årstid vi befinder os i. Det, som er og evigt blomstrer: ordet. når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet. Vi kan glæde os over dette års konfirmander, der begynder deres forberedelse til konfirmationen, eller minikonfirmanderne og alle lejlighederne til at samles i det tiltagende mørke og markere livets store og mindre store begivenheder sammen i vores fælles kirke i skæret fra det lys, der skaber liv af døde, og hvorfra der gryr en evig sommer. Anette Rask Sørensen

Byggeriet skrider planmæssigt frem Torsdag den 27. juni havde vi rejsegilde på den nye tilbygningsfløj til kirken. Efter den første tids roderi med gravearbejde er vi nu fremme ved en fase, hvor vi dag for dag kan se nye fremskridt i arbejdet. Alle de tidligere mødelokaler inkl. vores sognesal er totalt ryddet for indhold og er under ombygning. De skulle alle være klar til brug igen først i september - flotte, større og nyrenoverede. Tilbage er så byggeriet af den nye fløj, som skal indeholde kontorer og et samlingsrum for personalet. Alt er indtil videre gået planmæssigt, men vejret var også med os, mens arbejdet ude stod på. Vi tror og håber stadig på, at hele arbejdet kan være færdigt til advent, og til den tid vil vi gerne invitere alle i sognet til at komme og se nybyggeriet ude og inde. Jytte Mathiasen 5

Tirsdagseftermiddag Den første tirsdag i måneden er der foredrag i kirkens Margrethesal. Emnerne spænder vidt. Men dagens gæst er altid én, der har noget på hjerte og noget spændende at fortælle. Foruden foredraget er der kaffebord (20 kr.), fællessang og tid til hyggesnak ved bordene. Tirsdag den 3. september kl. 14.30: Jørgen Pyndt, freelance journalist på TV2/NORD PLUS: "Fra bondedreng på Lolland til journalist i Nordjylland" Mød disse tre herrer i Margrethekirken! Tirsdag den 1. oktober kl. 14.30: Sognepræst Laurids Korsgaard: "Til søs som præst i Nordatlanten" Tirsdag den 5. november Kl. 14.30: Niels Tikjøb Olsen, tidligere direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen: "Mit liv - Fra Frøslevlejren til direktør i Aalborg Kommune". Den globale kirke Det mellemkirkelige Stiftsudvalg i Aalborg stift inviterer alle interesserede til årsmøde onsdag d. 20. nov. 2013 kl. 18.00-21.30 i Bistrupkirken, Hjørring Oplæg ved Biskop Niels Henrik Arendt: Hvor er vi på vej hen? Den globale kirke. Deltagelse, incl. middag, er gratis. Der arrangeres bustransport fra Aalborg. Tilmelding senest 14.11. til udvalgets sekretær, Christen Staghøj Sinding: css@km.dk Mødestedet Hver tirsdag kl. 14.30-16.00 (bortset fra den første tirsdag i måneden) kaffen klar i Mødestedet. Højskolesangbogen ligger fremme og bliver flittigt brugt. Oplæsning er der som regel også og ikke mindst tid til at snakke sammen om stort og småt. Mødestedet har hjemme i kirkens dagligstue og er åbent til kl. 16.00. 6

Til middag med Søren Hvad har Søren Kierkegaard at sige til den bekymrede og til den, der gerne vil finde glæden To aftener med fællesspisning, lytten og samtale. Onsdag den 9. oktober og torsdag den 14. november kl. 18.00-20.30. Søren Kierkegaard kan være indviklet og svær at forstå. Men han kan også tale enkelt og ligefremt, med stor indfølingsevne over for den, der har det svært, og med bidende skarphed over for det overfladiske og forløjede i samfundet og i kirken. Vi giver ordet til Søren Kierkegaard. Tager korte citater frem, lytter og ser, hvad det giver anledning til af samtale mellem Søren Kierkegaard og os og mellem os indbyrdes. Den første aften bliver overskriften: Bekymringer. Hvad kan vi lære af liljerne på marken og himlens fugle? Noget af det smukkeste, Kierkegaard har skrevet, handler netop om det spørgsmål. Anden aften handler det om: Lidelse og glæde. Er det muligt at finde glæden dér, hvor den er blevet væk: i lidelse, modgang og tab? Noget af det, Søren Kierkegaard siger, kan give os nye indsigter til personligt brug. Andet kan vække til modsigelse og protest. Under alle omstændigheder sætter det noget i gang at møde den 200-årige Søren. Citaterne, vi tager frem, er hentet fra Christelige Taler og fra Opbyggelige Taler. Program for de to aftener: Kl. 18.00: Spisning Kl. 19.00: Oplæg og samtale Kl. 20.15: Aftensang i kirken Pris for spisning og kaffe to aftener: 100 kr. Pr. aften: 60 kr. Pris for kaffe (hvis man kommer efter spisningen): 20 kr. Tilmelding til spisning på kirkekontoret 98 18 25 22: Senest mandagen før. Hvad lærer altså den bekymrede af liljerne? Han lærer at nøjes med det at være menneske og ikke bekymres om forskelligheden mellem menneske og menneske... Søren Kierkegaard 7

Margrethekirken nu og i fremtiden Menighedsmøde søndag den 29. september Menighedsrådet vil gerne i dialog med sognets beboere. Derfor indbydes alle, der interesserer sig for vores kirke, til møde efter gudstjenesten søndag den 29. september. Der vil blive serveret en let frokost, og derefter vil menighedsrådet fortælle om dets arbejde. Formandens beretning vil blive læst op, regnskab og budget blive gennemgået, og der vil blive lejlighed for menigheden til at stille spørgsmål og komme med ideer til rådet. Vi håber på godt fremmøde - også den dag! Ud og se kirkekunst Søndag den 20. oktober er der mulighed for at komme på udflugt for at se på kunst. Målet er Christianskirken i Fredericia, hvor vi vil se nærmere på Bjørn Nørgaards enestående glasmosaikker, som fylder hele den store væg bag kirkens alter. Mosaikkerne har motiver fra 24 bibelske fortællinger fra skabelsen til pinseunderet. 8 Sidste år havde vi i Margrethekirken to aftener, hvor vi så nærmere på den billedbibel, Bjørn Nørgaard har skabt. Efter de to aftener var der stemning for, at vi skulle arrangere en tur til Fredericia for at se glasmosaikkerne på stedet. Det gør vi nu! En af Christianskirkens medarbejdere vil fortælle om billederne og om alteret, der også er et Bjørn Nørgaard-værk. Programmet ser således ud: Kl. ca. 11, efter gudstjenesten får vi en bid brød. Derpå: afgang i private biler. Fra ca. 14.00-16.00: Besøg i Christianskirken, hvor vi også drikker vores medbragte kaffe. Hjemkomst kl. ca. 18.00. Pris: kr. 125, - (til at dække udgiften til benzin) Kirkevandring Søndag den 1. september kl. 19.00 Den årlige økumeniske kirkevandring i Aalborg er en god anledning til at mødes på tværs af alt det, der skiller de forskellige kirker. Temaet for vandringen i år er At vi alle må blive ét. Man mødes i Vesterkær Kirke, Skydebanevej 2, og vandrer herefter til Sct. Mariæ Kirke. Derfra går turen til Vor Frelsers Kirke. Her afsluttes vandringen med hyggeligt samvær i menighedslokalerne, hvor der serveres kaffe/ the. I hver kirke vil der være en andagt af ca. 20 minutters varighed. Kirkevandringen arrangeres af den katolske kirke, frikirker og folkekirker i Aalborg. Tilmelding: Senest onsdag den 16. oktober kl. 12.00 til kirkens kontor 98 18 25 22. Oplys venligst ved tilmeldingen, om du kan lægge bil til, og hvor mange, du evt. kan have med i bilen! Abraham og Isak i Fredericia

Filmklubben - nu med koncert! Folkekirkens Filmklub åbner lørdag den 14. september den nye sæson med en kombineret film- og koncertoplevelse. Om eftermiddagen vises filmen Heftig og begejstret om Berlevåg Mannskor i det allernordligste Norge. Koret stiller op ved havet og synger, også selv om de får skumsprøjt, sne eller rimfrost i skægget. Efter den herlige film bliver der samme aften mulighed for at møde koret i levende live, når de giver koncert i Markuskirken. For medlemmer af Filmklubben er der fri adgang til koncerten. For ikke-medlemmer er prisen for begge arrangementer 100 kr. Filmklubben byder også på meget andet godt i den nye sæson, både nye og klassiske film. De øvrige fem film vises alle søndag eftermiddag kl. 14.30. Filmene vises i Symfonien, Kjellerupsgade 14, 9000 Aalborg. Medlemskab koster 250 kr., som giver adgang til alle sæsonens seks film. Tilmelding til Filmklubbens kasserer Lone Brønnum Djernis, Dr. Christines Vej 20, 9000 Aalborg. helst pr. E-mail: LOB@km.dk. Husk at oplyse navn, adresse, tlf. nummer og evt. e-mail. I kirken kan man forsyne sig med program, der indeholder alle praktiske oplysninger Studiekreds Bjergprædikenen kalder vi den mest berømte tale Jesus holdt. I løbet af nogle aftener i efteråret vil vi dykke ned i denne tale og se, hvordan Jesus her vender rundt på mange af vore gængse vurderinger af stort og småt. Se Matthæusevangeliet kapitlerne 5, 6 og 7. Studiekredsen mødes i kirkens dagligstue tirsdagene 24. september og 22. oktober kl. 19.00. Enhver, uanset forudsætninger, er velkommen Biskoppen prædiker Søndag den 17. november - er gudstjenesten rykket til kl. 14.00 i anledning af at Stiftsudvalget for Mission holder årsmøde i Margrethekirken. Ved gudstjenesten prædiker biskop Henning Toft Bro. Efter gudstjenesten er der kaffe i salen og foredrag ved Birger Nygaard, der er ansat af Det mellemkirkelige Råd, hvor han arbejder med Folkekirkens mission. 9

Margretheklubben - for kvinder i alle aldre Tirsdag den 10. september kl. 19.30: Pastor emeritus Villy Mølgaard: På rejse i det historiske Lilleasien Tirsdag den 8. oktober kl. 19.30: Besøg på KMD, Lauritzens Plads 1, Aalborg. KMD er en IT-virksomhed, der bl.a. betjener kommunerne. Virksomheden huser en spændende kunstsamling, som vi får lov til at se og høre om. Afgang fra kirken kl. 19.30. Tilmelding er nødvendig. Tirsdag den 12. november: Inge Pedersen, Nørhalne: Kærlighed under besættelsen Om kærlighed mellem en dansk kvinde og en tysk soldat. Glad for bøger? Den første torsdag i måneden kl. 19.30 er der litteraturstudiekreds i Margrethekirkens dagligstue. Vi læser og diskuterer både ny og ældre litteratur. Hør mere hos Inga Jensen 98 18 19 65 eller Ida Bergholt Grymer 98 18 46 12. Sangaften Foruden sensommer- høst- og efterårssangene tager vi fat på højskolesangbogskapitlet Frihed og fællesskab. Glæd jer til at synge de gode, gamle og lære et par nye. Der er sangaften: Onsdag den 18. september kl. 19.30 Torsdag den 31. oktober kl. 19.00 (Den nationale spil/syng-dansk-dag) Onsdag den 20. november kl. 19.30 Vær med til at fejre dansk musiks nationaldag torsdag den 31. oktober kl. 19-21. Igen i år inviterer vi lokale kor, og sammen dyrker vi sangglæden. Helle Winther Alle helgens dag Søndag den 3. november er det Alle helgens dag. Dagen, hvor vi på en særlig måde mindes vore døde. Ved gudstjenesten vil navnene blive læst op på dem fra sognet, der er døde, og dem, der er begravet eller bisat her fra kirken siden sidste års Alle Helgen. Med levende lys og musik vil dagens særlige karakter blive understreget. Samtidig vil hele gudstjenesten holde os fast på håbet, der lyser foran os og foran vore døde. Morgensang Hver torsdag kl. 9.30 er der en kort morgenandagt i kirken. Bagefter er der mulighed for at drikke en kop kaffe sammen. 10

Gudstjenester SØNDAG DEN 1. SEPTEMBER 14. søndag efter trinitatis SØNDAG DEN 8. SEPTEMBER 15. søndag efter trinitatis Kl. 10.00: Begge præster Velkommen til nye konfirmander SØNDAG DEN 15. SEPTEMBER 16. søndag efter trinitatis Kl. 10.00: Anette Rask Sørensen SØNDAG DEN 22. SEPTEMBER 17. søndag efter trinitatis Høstgudstjeneste TIRSDAG DEN 24. SEPTEMBER Kl. 10.00: Anette Rask Sørensen Høstgudstjeneste for børn SØNDAG DEN 29. SEPTEMBER 18. søndag efter trinitatis TORSDAG DEN 3. OKTOBER Kl. 17.00: Niels Grymer Spaghettigudstjeneste SØNDAG DEN 6. OKTOBER 19. søndag efter trinitatis Kl. 10.00: Anette Rask Sørensen SØNDAG DEN 13. OKTOBER 20. søndag efter trinitatis Sangtus-koret medvirker SØNDAG DEN 20. OKTOBER 21. søndag efter trinitatis SØNDAG DEN 27. OKTOBER 22. søndag efter trinitatis Kl. 10.00: Anette Rask Sørensen Familiegudstjeneste SØNDAG DEN 3. NOVEMBER Alle Helgens Dag Kl. 10.00: Begge præster SØNDAG DEN 10. NOVEMBER 24. søndag efter trinitatis SØNDAG DEN 17. NOVEMBER 25. søndag efter trinitatis Kl. 14.00 (Bemærk tidspunktet!) Biskop Henning Toft Bro SØNDAG DEN 24. NOVEMBER Sidste søndag i kirkeåret Kl. 10.00: Anette Rask Sørensen TIRSDAG DEN 26. NOVEMBER Kl. 17.00: Anette Rask Sørensen Spaghettigudstjeneste SØNDAG DEN 1. DECEMBER 1. søndag i advent Adresser Sognepræst Niels Grymer Klintevej 18, tlf. 98 18 46 12 Træffes bedst 11.30-12.30 undtagen mandag - eller efter aftale E-mail: ngr@km.dk Sognepræst Anette Rask Sørensen Træffes efter aftale, tlf. 20 51 58 40 E-mail: ars@km.dk Kirkens kontor: Revlingbakken 18, tlf. 98 18 25 22 Kordegn Bodil Schou, E-mail: basc@km.dk Åbent: mandag - fredag 9-13 Tid udenfor normal åbningstid kan aftales pr.tlf Sognemedhjælper Cathrine Bengtson Træffes efter aftale, tlf. 23 23 95 22 E-mail: smh.margrethe@mail.dk Organist: Helle Winther, tlf. 22 36 80 79. E-mail: hellewinther9@gmail.com Kirketjener: Ole Peter Jakobsen, tlf. 98 18 74 50 Menighedsrådets formand: Jytte Mathiasen, tlf. 98 18 70 72 Kirkens hjemmeside: www.margrethekirken.dk Tryk: Rabøl A/S, 9640 Farsø Redaktion Jytte Mathiasen, Hanne Veiby, Helle Andresen, Grethe Elisabeth Nordhagen (tegninger) Niels Grymer (anshv) Forsidefoto: Elin Pedersen Kirkebil Har du svært ved selv at komme til kirkens gudstjenester og arrangementer. Ring 98 18 25 22 senest kl. 12.00 samme dag. Ved gudstjenester senest fredag kl. 12.00 11

Vi fejrer høsten Søndag den 22. september kl. 10.00 Høstgudstjeneste Folkedans. Møllekvadrillen danser for Frokost med auktion Tag gerne lidt frugt, grøntsager, marmelade, brød eller andet, der har med årets høst at gøre. Og lidt penge, så der kan komme gang i auktionen over alle de indkomne lækkerier. Indtægterne går ubeskåret til mennesker ude i verden, hvor livsvilkårene er langt mindre gunstige end hos os. Nu står der skum fra bølgetop, og blæsten river ned og op, hvad Gud en sommer skabte. Nu kan alene kærlighed forhindre, at vi synker ned i bitterhed - fortabte. Nu haster skyerne forbi, og modne æbler falder i oktobermørke haver. Gud lukker årets gyldne ring, og sindet samler sig omkring de lyse nætters gaver. Gud, lær os før din vinters gru som æblerne, der falder nu, at slippe alt vort eget. Din søn var her og viste os, at døden intet finder hos den, som har elsket meget. Her mellem modenhed og død, velsign os med den sidste glød af jordens lyse sommer, og bryd så sindets frøskal ned, så alt i os er kærlighed den nat, da kulden kommer. Lars Busk Sørensen 12