Skulpturer på min vej Billedserie 1 af 3

Skulpturer på min vej Billedserie 1 af 3 1

Om skulpturer på min vej Allerede i min barndom gjorde et par skulpturer i København et stort indtryk på mig. Interessen for denne kunstform har jeg haft lige siden, og i billedserierne fortæller jeg om skulpturoplevelser. Værkerne kommer i kronologisk rækkefølge. Nogle kunstværker har jeg set en enkelt gang, og andre er jeg tit og ofte vendt tilbage til. 2

Skulpturkunst 3-dimentional Udstillet i det offentlige rum Ofte debatskabende Højt seertal Billedkunst 2-dimentional Udstillet på kunstmuseer Sjældent debatskabende Lavt seertal 3

Solvognen 1350 f. Kr. (Bronzealderen) Nationalmuseet, København 4

5

Som barn boede jeg i landsbyen Aagaard ca. 12 km. nordvest for Kolding. Jeg var elev i Aagaard Friskole og nød godt af skoleleder Th. Støvrings levende fortælling om bl.a. Danmarkshistorien. Vi hørte om oldtiden, og Støvring gik rund i klassen med en stor bog med bl.a. billede af Solvognen. De store fund fra oldtiden optog os meget, ikke mindst fordi Støvring var en enestående fortæller. I en sommerferie blev jeg sendt med tog til København for at besøge min moster og for at opleve København. Jeg kunne selv finde rundt med bus og kort, og en af mine ture gik til Nationalmuseet. Jeg var spændt på at se de oldtidsfund, som jeg havde hørt om i friskolen: Solvognen, Egtvedpigens grav, Guldhornene m.v. 6

På museet kom en kustode hen til mig og udtrykte sin bekymring over, at jeg ikke var kommet med de andre københavnerbørn på ferie på landet. Jeg beroligede ham med, at jeg skam kom fra landet og glædede mig til at opleve København. Jeg har sikkert også fortalt ham om alt det jeg havde hørt i skolen om Danmarks Oldtid. Og så begyndte han at vise mig rundt og fortælle om fundene og har sikkert bemærket, at jeg var bekendt med nogle af dem. Da han havde vist mig de rum, som han havde opsyn med, afleverede han mig til den næste kustode, som derefter viste de følgende rum frem. - Og pludselig stod jeg ansigt til ansigt med Solvognen! 7

Hærulfstenen Ca. år 900 Øster Løgum Sogn, Sønderjylland Lige nord for Hovslund Stationsby står der en bemærkelsesværdig runesten i vejkanten. Lille, enkel og smuk står den ensomt i det store landskab. Indskriften er ikke lang - kun navnet "Hærulf" - eller "Hairulfr", som runeristeren har skrevet i 900-tallet. Stenen blev flyttet til Berlin som tysk krigsbytte i 1864, og kom først tilbage i 1952. Den står nu på sin oprindelige plads. 8

9

Døbefont 1150 Nr. Snede Kirke 10

Døbefont 1150 Nr. Snede Kirke Døbefonten er hugget ud i granit, og på kummen ses to løver og et menneskehoved mellem dyrene. Middelalderens folk har givetvis været fortrolige med motivet, for løver er indhugget i mange kvadrestenskirker. Beskytter de det døbte barn mod det onde? Døbefonten er udformet af en stor kunstner, og den har da også være udstillet i London i 1948, USA 1960 og Vikingeudstillingen i Paris, Berlin og København 1992-93. 11

12

Borgruinen i Vordingborg 1300-tallet og tiden derefter Borgruinen er resterne af landets største forsvarsværk, som indgik i det samlede forsvarssystem til bekæmpelse af vendernes angreb på landet. Borgen blev bygget over lang tid frem til ca. 1200. Valdemarerne bekæmpede venderne, og deres stolte borg mistede sin betydning. Store mængder sten blev fjernet og genbrugt, for såkaldte bagte sten var dyre og et glimrende byggemateriale. Per Kirkeby har over hele landet opført såkaldte murstenskulpturer, og det har giver mig ideen til at medtage en del af Borgruinen i Vordingborg. Flot står borgens sydlige murstensværk, som er imponerende, især set fra søsiden. 13

14

15

David 1504 Michelangelo 1475-1564 16

David Accademia Galleria Firenze Originalstatuen 17

David 1504 Michelangelo Davidstatuen har oprindeligt været opstillet ved Firenzes Rådhus, Palazzo Vecchio, men af sikkerhedsmæssige grunde blev originalen flyttet til et museum og en kopi stillet op på dette særdeles populære turistmål. 18

Kopi af David statuen foran Det gl. Rådhus i Firenze 19

En bronzeudgave af David statuen er opstillet på Toldboden i København 20

Om David (Wikipedia 1) Udformning David er skildret som en flot, ung og velproportioneret mand, der står i kontrapost 2 (vægten lægges på det ene ben; diagonaler i skuldre og hofteparti; den strakte side er forkortet, den afslappede forlænget). Det er bemærkelsesværdigt, at til trods for, at Davids ansigtsudtryk er roligt og fattet udstråler han dog aggresivitet, hvilket viser Michelangelos fantastiske evner som billedhugger. At han udstråler det aggressive, kan ses i hans udspilede næsebor, rynkede pande og et trodsigt blik, der er rettet mod fjenden. David er ligeledes skildret nøgen, hvilket symboliserer det rene, det klare og det perfekte. Ligesom i den bibelske fortælling står han med sin slynge i den venstre hånd og sten i den anden. 21

Om David (Wikipedia 2) Hans hoved og hænder er overdimensionerede, hvilket symboliserer styrke og klogskab. Grunden til at understrege Davids intellekt er at fremme forståelsen foraf, at klogskab er lige så vigtig som styrke og henviser på den måde til antikken og de græske filosoffer. Trods Davids nøgenhed er fokus ikke på det seksuelle, hvilket Michelangelo har understreget ved at give ham en lille penis. Fokus er derimod på det unge renæssancemenneske, der har personlighed og bevidsthed, en person med selvstændig identitet. David er et ægte skønhedssymbol, udseendemæssigt, men ligeledes rent intellektuelt. 22

Betydning i samtiden (Wikipedia 3) Davidskulpturen blev lavet i en periode, hvor Firenze var truet af de omkringliggende stater så vel som af Paven. Skulpturens symbolske betydning ses i historien om David og Goliat. Firenze ansås i denne sammenhæng for umiddelbart at være ligeså forsvarsløs, som David på forhånd syntes at være. Dette viste sig dog i kampens hede at forholde sig helt anderledes. På den måde gav det indbyggerne håb og moralsk oprustning. Derfor blev statuen opstillet foran rådhuset i Firenze netop som et symbol på selvstændighed og på kampen mod indre og ydre fjender. Florentinerne var yderst begejstrede og stolte af Davidstatuen. 23

1862 Istedløven En folkeindsamling i Danmark havde til formal at financiere H. W. Bissens statue Istedløven, et monument for danskernes sejr på Isted Hede i 1850. I 1862 blev løven sat op på Flensborg Kirkegård ved højen, hvor danske soldater lå begravet. 24

28. februar 1864 Smædetegning med teksten: Kådhed gør sjældent godt! Fjernelse af Istedløven ved slesvig-holstenske patrioter den 28. februar 1864. 5. februar 1864 trak de danske soldater sig væk fra Dannevirke og forskansede sig ved Dybbøl Mølle. Slesvig-holstenerne var hurtigt i gang med at nedtage det danske sejrsmonument. 25

1945 Istedløven flyttes fra Berlin til København Efter nederlaget i 1864 blev Istedløven som krigsbytte ført til Berlin, hvor den opstilledes ved det preussiske kadet - akademi. Efter et initiativ af Henrik V. Ringsted, korrespondent for dagbladet Politiken, blev statuen i 1945 transporteret til Danmark af det amerikanske militær. Den blev givet til Christian 10. Statuen har stået uden for Tøjhusmuseets gård. 26

1945 Løven blev overdraget til Kong Chr. 10. og fra 1945 til 2011 stod den foran Tøjhusmuseet. 27

2011 Rejseplan for Istedløven 1862 Opstillet på Flensborg Kirkegård. Et sejrsmonument for Slaget på Isted Hede i 1850. 1864 Flyttet fra Flensborg til Berlin som krigsbytte. 1945 Flyttet fra Berlin til København som krigsbytte. 2011 Flyttet fra København til Flensborg Kirkegård nu som monument for forsoning og samarbejde. 28

I 2010 rettede byrådet i Flensborg, bestående af såvel dansk- som tysksindede, henvendelse til Den danske Stat med ønske om at få Istedløven tilbage til Flensborg Kirkegård. Kulturministeriet gav tilsagn om at restaurere Istedløven og fragte den til Flensborg. Den ankom på lastvogn i august 2011 og blev genindviet 10. september. 29

Genindvielse af monumentet med deltagelse af prins Joachim og kulturminister Per Stig Møller. 30

Istedløven som nationalt symbol Det danske sejrsmonument, og i tyskerne øjne et provokationsmonument, er nu blevet et forsoningsmonument med ny inskription: Genrejst i 2011 som bevis på venskab og tillid mellem danskere og tyskere. På en kunstnerisk Top-10 liste giver jeg den en meget lav placering, men som nationalt symbol ryger den helt til tops. Det er Danmarkshistoriens mest omstridte monument med en omtumlet historie. 31

H.C. Andersen 1888 Louis Hasselris Eventyrhaven, Odense Den første statue i Odense af H. C. Andersen blev opstillet i 1888. I 2005 blev digteren fejret med brask og bram, og flere statuer kom til. H. C. Andersen havde et ambivalent forhold til Odense. Han blev københavner med stort K, men udnævnt til æresborger i Odense i 1867. 32

Magnusstenen 1898 Niels Skovgaard Skibelund Krat syd for Askov Stenen forestiller slaget på Lyrskov hede i år 1043 med kong Magnus i spidsen for sine krigere. Efter at kunstneren i måneder dagligt havde hugget i den stærke granit, var det veludførte kunstværk færdigt. I årene efter afsløringen kom der mange langvejs fra for at se Magnusstenen, der regnes for Skibelunds betydeligste kunstværk og ofte er blevet kaldt "Nordens ypperste kunstværk i granit". Godt 20 år efter, at stenen var afsløret, sad følgende del af verset på den æresport, der på genforeningsdagen blev rejst på broen over Kongeåen ved Skodborghus. 33

Magnusstenen 1898 Niels Skovgaard Skibelund Krat syd for Askov Magnus tvende rigers pryd under Gud din kongesjæl at se Nordens grænsepæl atter rykket frem mod syd. Mindestenen er afsløret den 28. september 1898 på årsdagen for slaget på Lyrskov hede under overværelse af omkring 1600 mennesker. 34

Militarismen 1899 Niels Hansen Jacobsen Nørregade, Vejen Niels Hansen Jacobsens skulptur Militarismen blev oprindeligt udført i gips i 1898-99. I 1967 blev skulpturen støbt i bronze og siden opstillet på torvet i Vejen. Skulpturen personificerede militarisme, i form af en brutal, kantet og abstrakt kriger, der står på en pyramide af menneskehoveder i forrådnelse, og symboliserer krigens umenneskelighed. 35

36

Modersmålet 1903 Niels Hansen Jacobsen Skibelund Krat, syd for Askov 37

Om Modersmålet Som så ofte før forsøger Niels Hansen Jacobsen i tredimensional form at skildre det uhåndgribelige,»modersmålet«. Det personificeres af to markante personligheder fra det, der efter 1920 blev Sønderjylland: Digteren Edvard Lembcke (1815-1897) og historikeren A. D. Jørgensen (1840-1897). Mellem dem står den unge kronede kvinde, Modersmålet, som det beskrives i Edvard Lembckes sang. Hun lægger sine hænder bag dem, som ville hun vise dem frem som eksempler på værdige udøvere af modersmålet. Derunder er der hugget en linie fra Lembckes sang:»hun lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord.«På soklen er der hugget de portrætteredes navne og leveår. En stor menneskemængde var i Skibelund Krat til afsløringen af monumentet. Da det kom til syne,blev der dyb tavshed, og mange fik tårer i øjnene. Niels Hansen Jacobsen havde ramt plet. Men kunstkritikere i København kaldte det for populærkunst. - Frem til Genforeningen i 1920 valfartede danskere og dansksindede sønderjyder til Skibelund Krat. 38

39

Gefion, der med sine okser pløjer Sjælland ud af Sverige 1908 Anders Bundgaard, 1864-1937 For enden af Amaliegade, Kbh Et fast punkt på programmet for mine sommerferieture som barn til hovedstaden var en tur til Langelinje for at se Gefionspringvandet. 40

41

Hvis du ikke kender myten om, hvordan Sjælland blev til, så har du den her: Ifølge myten var det den svenske sagnkonge Gylfe, som gav gudinden Gefion lov til at beholde det land, hun i løbet af en nat kunne pløje ud af Sverige. Gefion forvandlede sine fire jættesønner til okser, og med dem pløjede hun derefter på en nat et område ud. Dette (som blev Sjælland) blev herefter kastet i havet mellem Fyn og Sverige. Det efterladte hul blev til Mälaren. 42

Ymerbrønden Sandsten:1912 Bronze: 1964 Torvet i Faaborg Kai Nielsen 1882-1924 43

Den oldnordiske skabelsesberetning fortæller, hvordan jætten Ymer og koen Audhumbla begge blev til, da isen smeltede bort fra verden. Og hvordan Ymer så drak af de fire mælkefloder, der strømmede fra Audhumblas yver, mens denne på sin side slikkede på de salte, rimslåede sten, indtil et levende menneske kom til syne og til live. Han hed Bure og dræbte siden Ymer, af hvis døde krop guderne skabte jorden, himlen og havet. Ymerbrønden har stået på torvet i hen ved 100 år og har i perioder været til voldsom debat i læserbreve og i byrådssalen. Især den nøgne mand har vakt forargelse, Men den er ikke blevet flyttet væk fra torvet. 44

Ymerbrønden i Faaborg I 2011 mente en ung fyr, at byen trængte til at blive pyntet lidt op med en spraydåse. Bl.a. blev stridens genstand på Ymer fremhævet. 45

Dronning Dagmar 1914 Anne Marie Carl Nielsen Riberhus Borgruin I 1906 startede en kvindegruppe i Ribe en indsamling til et mindesmærke for Dronning Dagmar. Kunstneren Anne Marie Carl Nielsen blev opfordret til at udforme det. I 1913 blev værket opsat på Slotsbanken. Erindringen om den folkekære dronning og hendes tidlige død var og er vel stadigvæk velkendt, og monumentet beskues af mange. Om Dronning Dagmar: Prinsesse fra Pragh 1205 Forlovet og gift med Kong Valdemar Sejr 1212 Dronning Dagmar dør - vist nok i barselsseng. Samtidige kilder giver ingen oplysninger om Dronning Dagmar. Men de langt senere folkeviser om hende har meget at fortælle om en dronning, der var meget folkekær. Men vi ved faktisk næsten ikke noget om hende. 46

Dronning Dagmar, marsklandet, himmel og vadehav. Et fantastisk skue! 47

48

49

Blågårds Plads, Nørrebro 1915 Kai Nielsen, 1882-1924 50

To gange har jeg besøgt Blågårds Plads. En aftentur i 1967 uden forkundskab til pladsen. Den virkede skummel, men jeg gik da rundt om pladsen og betragtede de mange skulpturer. I 2010 besøgte jeg pladsen igen, velinformeret om skulptøren Kai Nielsen og pladsens omtumlede historie. Pladsen optog mig meget, selv om Kai Nielsen ikke står øverst på min liste med danske skulptører. Og jeg tilbragte et par timer i spændende omgivelser og godt vejr. 51

Om Blågårds Plads I 1902 anlagde kommunen en åben gruset plads indrammet af lindetræer. Ti år efter anlæggelsen af Blågårds Plads fik kommunens kulturfond idéen til at udsmykke pladsen. I samarbejde med arkitekt Ivar Bentsen blev det billedhugegren Kai Nielsen, som skabte rammerne for den nye plads. I 1913 vedtog byrådet projektet som kunstværk med et særligt udvalgt tema, der passede til området og tiden: Arbejdernes hårde liv. Mellem den forsænkede plads og fortovet sættes en lav mur i granit med 22 skulpturer, der er i fuld gang med hver deres respektive arbejde. 52

Muren brydes af indgange i hvert hjørne af pladsen, og på pladsens nordøstlige langside er der også to opgange til et podium. Figurerne har følgende motiver: Fiskerkone, Fyraften, Fisker, Smed, Snedker og Gartner, Brolægger, Bager, Skrædder, Stenhugger, Bødker, Murer, Skomager, Slagter, Middag og Grønthandlersken. Det bemærkelsesværdige er, at barnemotivet går igen i alle figurerne samt omkring talerstolen og ved trapperne. Granitten antyder en hjemlighed og en fasthed, som er med til at give et kraftfuldt udtryk af de hårdtarbejdende mennesker der har altså været en klar hensigt med opførelsen af figurerne. Der var modstandere af udsmykningen. Hvorfor bruge penge på en stor, kunstnerisk udsmykning i et beskidt arbejderkvarter. Men i byrådet var der flertal for gennemførelse af projektet. 53

Børn klatrer op i livets træ 54

Bødkeren 55

Skomager 56

Grønthandlersken 57

Fyraften 58

59

Talerstolen foran Blågårds Kirke 60

61

Festdage på Blågårds Plads 62

Uddrag fra hjemmeside om Blågårds Plads For halvtreds år siden var pladsen kendt for at være et sted for drankere,og en overgang i 1970 erne var den hyppigt brugt af narkomaner og pushere. Den tid er forbi nu. I dag indgår lokale beboere aktivt med pladsen til diverse formål. Om sommeren er der ofte petanque, boldspil, koncerter, fester og andre arrangementer, hvor man om vinteren bruger den forsænkede plads som skøjtebane. Man kan endda stadigvæk se børn klatre på Kai Nielsens berømte figurer. 63

Blågårds Plads på Nørrebro i København 64

Herkules og Hydraen 1921 Rudolph Tegner Nordre Mole, Helsingør I Helsingør kalder man skulpturen for: Den lille mands kamp mod skattevæsnet. - Hver gang Herkules hugger et hoved af søslangen Hydra, vokser der to nye hoveder frem. Herakles vandt dog alligevel kampen ved at brænde sårene med en fakkel og forhindre, at der voksede nye hoveder frem. 65

I et par år sidst i 1960 erne underviste jeg u-landsfrivillige på Den internationale Højskole i Helsingør. Jeg lærte byen at kende og så tit Herkules og Hydraen, som dengang stod ved jernbanestationen. Den forekom mig aparte, men det hjalp med en opfriskning af sagnet om Herkules, der bekæmper søslangen Hydra, der symboliserer ondskaben. - I 1994 fik skulpturen en bedre placering på nordre mole med Øresund som baggrund. 66

Skulpturer på min vej Billedserie 1 af 3 Fotos: Jørgen Drostrup Andersen Odense, Danmark 2011 Suppleret med fotos fra Internettet www.drostrup.dk 67