Indlæg v. Dan B. Hasløv, Arkitekt MAA, Hasløv & Kjærsgaard

Relaterede dokumenter
Solenergiplanlægning Dan B. Hasløv & Eva Sara Rasmussen, Hasløv og Kjærsgaard I/S Planlovsdagene 2015

FORANDRINGER I LANDSKABET - VINDMØLLER

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Brancheforeningen for Biogas

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Landskab og energiplaner

Tekniske energianlæg i landskabet

Grøn omstilling katalog over indsatser

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Strategi for vindkraft og biogas - Vestgruppen. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Klimatjek kommuneplanen

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Bæredygtighed i tilsynet v/ Miljøchef Michael Damm. Hvorfor bæredygtighed i tilsynet er vigtig for kommunen og virksomhederne.

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Odense Bæredygtighedspris

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Risikostyring og sociale læreprocesser

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

Konstruktørdagen i Horsens

Klima og DN Klimakommune

USA Kina Side 2 af 12

Energikonference den 1. december 2015

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Disposition. Lidt om Hillerød Forsyning. Vores planer for fremtiden. Strategiske overvejelser. Spørgsmål

Klimastrategi Politiske målsætninger

Borgermøde om vindmøller ved Vinge

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Borgermøde om vindmøller ved Låstrup. Tirsdag den 16. august 2016 kl Velkommen!

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting. Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen!

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Fremtidens natur med klimaændringer

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Galgebakken Genbruger

Arkitektvirksomheders rolle i forhold til globale trends

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Gentofte og fjernvarmen

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan Forslag

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Bæredygtighed i CAS. Innobyg Den bæredygtige byggeplads hvordan? Lisbet Michaelsen Januar 2014

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Indskoling - Energi og læring

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Kommuneplan med det lange lys

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Bæredygtighedsstrategi

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

Energi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Energi og læring. Oversigt over kasser - undersøgelser/aktiviteter

2020 // 5 år kan forandre verden.

Fremtidens energisystem

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Noter vedr. store husdyrbrug

Grønt Flag Tofthøjskolen Skolerapport 2016/2017. Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2016/2017

2. Workshop. Proces placeringer

Indlæg Nordisk Kongres solcelleanlæg v/tom Olsen

Energi- og klimahandlingsplan

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Dette betyder at planlægningen for vindmøller og solcelleanlæg nu igangsættes.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Frode Lehmann Stensigmose Broager

ENERGIOPTIMERING. Jørn Hansen

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Hestegødning som energikilde

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

KOMMUNERNE I FREMTIDENS ENERGIFORSYNING

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

KLIMATILPASNING AF VANDFORSYNINGEN

Idéoplæg. Vennerslund Energi- og Naturpark

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

INSPIRATION TIL GRØNT OG BÆREDYGTIGT BYGGERI. Byg & Brunch, lørdag d. 30. maj

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive

FRA SPILD TIL RESSOURCER

Energiproduktion og energiforbrug

Transkript:

Indlæg v. Dan B. Hasløv, Arkitekt MAA, Hasløv & Kjærsgaard Nordisk landskabsseminar, Langland 7. - 9. oktober 2015 Om fremtidens landskab i Danmark, mellem kultur-, natur- og klimaforandringer Om forandring og borgerinddragelse

1. Natur- og klimaforandringer af landskabet Varmere, vildere, vådere! Forandringskræfterne, klima og pleje Kysterne som den mest forandringsprægede naturdel i Danmark De komplekse parametre havspejl, storme, nedbør, temperatur, årstidsvariationer, biologiske reaktioner Tror vi på klimaforandringerne?

1. Natur- og klimaforandringer af landskabet Varmere, vildere, vådere! Forandringskræfterne, klima og pleje Kysterne som den mest forandringsprægede naturdel i Danmark De komplekse parametre havspejl, storme, nedbør, temperatur, årstidsvariationer, biologiske reaktioner Tror vi på klimaforandringerne?

1. Natur- og klimaforandringer af landskabet Varmere, vildere, vådere! Forandringskræfterne, klima og pleje Kysterne som den mest forandringsprægede naturdel i Danmark De komplekse parametre havspejl, storme, nedbør, temperatur, årstidsvariationer, biologiske reaktioner Tror vi på klimaforandringerne?

1. Natur- og klimaforandringer af landskabet Varmere, vildere, vådere! Forandringskræfterne, klima og pleje Kysterne som den mest forandringsprægede naturdel i Danmark De komplekse parametre havspejl, storme, nedbør, temperatur, årstidsvariationer, biologiske reaktioner Tror vi på klimaforandringerne?

2.1 Det dyrkede landskab Nye afgrøder Nye driftsformer Ny arrondering Nye produktionsanlæg

2.1 Det dyrkede landskab Nye afgrøder Nye driftsformer Ny arrondering Nye produktionsanlæg

2.1 Det dyrkede landskab Nye afgrøder Nye driftsformer Ny arrondering Nye produktionsanlæg

2.2 Byspredning og fraflytning Det urbane pres, mobilitet og nye virksomheder og boliger

2.2 Byspredning og fraflytning Det urbane pres, mobilitet og nye virksomheder og boliger

2.2 Byspredning og fraflytning Det urbane pres, mobilitet og nye virksomheder og boliger

2.3 Transportlandskabet Perception som oplevelsesramme Dyrkning af synlighed med landskabet som baggrund

2.3 Transportlandskabet Perception som oplevelsesramme Dyrkning af synlighed med landskabet som baggrund

2.3 Transportlandskabet Perception som oplevelsesramme Dyrkning af synlighed med landskabet som baggrund

2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav

2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav

2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav

2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav

2.4 Friluftslivets landskab Sansning i landskabet, naturindlevelse og oplevelse Idræt og friluftsliv med landskabet som gymnastikredskab Landskabet som drama Miljøbelastende friluftsaktiviteter med afstandskrav

2.5 Miljøbelastende anlæg med afstandskrav som ikke kan indpasses i de urbane områder Fyld Farligt affald, restprodukter Virksomheder som ingen vil have som nabo

2.5 Miljøbelastende anlæg med afstandskrav som ikke kan indpasses i de urbane områder Fyld Farligt affald, restprodukter Virksomheder som ingen vil have som nabo

2.5 Miljøbelastende anlæg med afstandskrav som ikke kan indpasses i de urbane områder Fyld Farligt affald, restprodukter Virksomheder som ingen vil have som nabo

2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg

2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg

2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg

2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg

Solfanger Værdikæder mellem energiformer Vindstrøm 2. Kulturlandskabets forandringer El-forbrug 2.6 Energianlæg med produktion Damlager og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg Biogas Gylle Nordisk Landskabsseminar, Elbiler Langeland 7. - 9. oktober 2015

2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg

2.6 Energianlæg med produktion og transmission i landskabet i en CO2 fri verdensom ikke kan indpasses i de urbane områder Vindmøller Solceller/-fangere Energiinfrastruktur Lagring af energi Kolonidannelser Genbrug af tiloversblevne anlæg

2.7 Landskabsforandringer og dialog Konflikter og valg? Dialog og planlægning? Men hvordan og af hvem?