Projekter og handleplaner for formidling 2015-2018

Relaterede dokumenter
De 5 hovedområder inden for formidling

Projekter og handleplaner for kommunikation og markedsføring

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen

vision 2020 for VejleMuseerne

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Afrapportering Tidshjulet et interaktivt introduktionsrum

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler

Projekt den Levende Miniby

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Museumspolitik for Horsens Kommune

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Masterclass i Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

History & Art: Strategy & Challenges

Nyborg før & nu årgang 2018

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Byvandrings-app. Giv jeres turister og borgere en ekstra oplevelse Få en skræddersyet app med lydguide fra Nexus

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

PARTNERSKABS- PROGRAM

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Kultur- og Fritidspolitik

Kommunikationsstrategi 2013

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER

Museet Ribes Vikinger

Krigerne kommer. Moesgaard Museums store, internationale særudstilling i 2016 Krigerne kommer åbner St. Bededag 22. april.

Kulturhuset, Bredgade Langå. Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå. Museets hjemmeside --

BØRNEKULTUR NYT juni 2013

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Johannes larsen museet

Billedet fortæller historier

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009

Velkommen til......en ny gratis smartphone-app til alle Danmarks Museer

Hvorfor ga r de ikke pa museum i deres ferie? Museet for Varde by og Ringkøbing-Skjern Museum Brugerundersøgelse 2013 Bork Vikingehavn

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet

Lærervejledning. Baggrund

Transkript:

Projekter og handleplaner for formidling 2015-2018 Udstillinger Danmarks Borgcenter Formål: Udvikling af udstillinger. Vedligehold og opsætning af nye udstillinger Vilkår og forudsætning: udvikling af borgcentret og dets udstillinger forudsætter dannelse af et udstillingsteam, som løbende arbejder med udstillingskoncepter, indlån og udlån af genstande. Hvis borgcentret fremover skal tiltrække besøgende, så skal der hvert år præsenteres nye spektakulære udstillingselementer. Nye udstillingselementer baserer sig i videst muligt omfang på integration med den interaktive guide. Projektet forudsætter, at der bliver prioriteret ressourcer til et tværfagligt udstillingsteam. Nye udstillingselementer skal tage afsæt i eksisterende forskning omkring Vordingborg og andre danske borge. Udstillingsteamet har ligeledes en rolle i kommunikationen af borgcentret som forsknings- og formidlingscenter på sociale medier, i populær videnskabelige medier og i pressen. Intern ressourcetræk: Udstillingsteamet trækker på kompetencer fra alle afdelinger bl.a. borgforskere, drift- udvikling- og kommunikationsenheden. Ansvarlig: Tine Nygaard og Christian Irgens. 2015: Konstituering af udstillingsteam og beskrivelse af en fireårsudstillingsplan samt plan for formidling af borgterrænet. Produktion, opdatering og vedligeholdelse af content på den interaktive guide. Gåsetårnet er Danmarks Borgcenters største enkeltstående attraktion, og formidlingen af tårnet skal derfor videreudvikles til starten af sæsonen 2015, som nyskabende trækplaster for hele Danmarks Borgcenter. Formidlingen af Gåsetårnet vil blive udført i tårnets øverste stokværk som en sanselig og visuel oplevelse, der formidler tårnets historie, funktion og sammenhæng med resten af borgen. Borgcentrets rolle som center for forskning og formidling af borge i hele Danmark vil blive styrket i udstillingshuset gennem et interaktivt Danmarkskort over aktuelle udgravninger med relation til borge samt den nyeste forskning inden for feltet. Justering af sammenhæng mellem speak og introduktionsværk i udstillingshusets stueetage. Fondsansøgning til formidling af fund fra de arkæologiske undersøgelser på borgen. Eks. de væltede borgtårne og robåden.

Udvikling af konceptet for Børnenes Borgcenter. Udvikling af et differentieret omvisningskoncept med fokus på profilering af de enkelte underviseres særlige interesser og passioner. 2016: Særudstilling og/eller indlån af spektakulære udstillingsgenstande. Fem ugers forskningsudgravning på borgen med fokus på formidling og rundvisning i udgravningen. Udgravning og formidling af væltede borgtårne fra voldgraven?. Udvikling af nye spil og interaktive elementer til den digitale guide Formidling af andre borgforskningsprojekter på Danmarks Borgcenter, eksempelvis Borgring, Hammershus eller Køge Befæstning. 2017: Udvikling af nye spil og interaktive elementer til den interaktive guide. Indlån af udstillingsgenstande. 2018: Indlån af særudstilling. Udvikling af nye spil og interaktive elementer til den interaktive guide. Arrangementer og events på Danmarks Borgcenter Formål: At afholde løbende arrangementer og events, der kan bidrage til at fastholde interessen for Danmarks Borgcenter og øge besøgstallet. Vilkår og forudsætning: Projektet forudsætter, at der kan fastlægges en ramme for en række faste arrangementer omkring ferier og helligdage i høj- og skuldersæson. Der udvikles en vifte af kulturtilbud og events til lavsæsonen, der er henvendt lokale. Desuden arbejdes med mere eksperimenterende og utraditionelle arrangementer, der skal tiltrække gæster, der normalt ikke vil besøge museet i vinterhalvåret. Projektet forudsætter, at der udvikles en rentabel økonomisk model for afholdelse af arrangementer. Arrangementerne skal enten have en bæredygtig økonomi eller et klart PR/markedsføringsformål. En forudsætning er ligeledes arbejdsdeling omkring markedsføring og kommunikation af arrangementer mellem PA er og kommunikationsenheden. Intern ressourcetræk: PA er, kommunikationsenheden, museumsværter og kulturarvsenheden. Ansvarlig: Tine Nygaard og Christian Irgens. 2015: Hvidbog for arrangementer 2015-2018

Danmarks Borgcenter - Interaktiv Guide Emne: Danmarks Borgcenter Formål: Udvikling og vedligehold af interaktiv guide til udstillingerne. Intern ressourcetræk: Dorthe-Wille Jørgensen, Christian Irgens, Berit Christensen, Thorbjørn Kolbo, John Lentz, Charlotte Ring. Ansvarlig: Tine Nygaard og Thorbjørn Kolbo. 2015: Der foretages en grundig evaluering af den interaktive guide. Evalueringen skal give os mulighed for at konkludere på de mange data, som den interaktive guide indsamler om gæsternes valg og færde i udstillingen og på borgterrænnet. Der er tilmed sat gang i en proces, der forhåbentlig betyder, at Danmarks Borgcenter får tilknyttet en phd, der skal forske i, hvad den interaktive guide betyder for gæsternes oplevelser. Evalueringen skal både bruges til at justere og udbygge den eksisterende guide og som grundlag for udstillingsopbygning og interaktiv guide i Køge udstillingerne. 2016-18: Det planlægges, at stedsspecifikke versioner af den interaktive guide skal bruges som ø-guide på Møn og som formidlingsplatform i Det Ny Holmegaard. Udviklingen sker i samarbejde med Nous, Østrig. Det Ny Holmegaard Emne: Nyt eksperimenterende udstillingssted for kunst og kunsthåndværk Formål: At skabe et internationalt pulserende, inspirerende og reflekterende udstillingssted for kunsthåndværk, der med historien om Holmegaard fabrikken og museets samling af Holmegaard glas som fundament sætter fokus på industriel og kunsthåndværksmæssig produktion samt på materialer og formgivning. Samarbejdspartnere: Næstved kommune. Fonde. Vilkår og forudsætning: Museet har i samarbejde med Næstved Kommune udarbejdet et koncept samt et prospekt, anlægs- og driftsbudget. Den nødvendige økonomi tilvejebringes i samarbejde med Næstved Kommune og fonde. Næstved Kommune har foreløbig afsat 10 mio. kr. til projektet. Intern ressourcetræk: Udviklingsenheden, driftsenheden og direktøren. Ansvarlig: Keld Møller Hansen og Tine Nygaard. 2015: Realisering. Realiseringen indebærer samarbejde med centrale fonde, projektets mange partnere inden for erhverv, uddannelse og kultur samt Næstved Kommune. 2016-18: Åbning og drift.

Køge Museum Emne: Nye udstillinger. Formål: Der opsættes nye udstillinger i Køge Museum efter renoveringen er gennemført. Samarbejdspartnere: Køge Kommune, Tilgængelighedspuljen, AP Møller Fonden og andre fonde. Vilkår og forudsætning: Det ny museum åbner 1. maj 2015. Intern ressourcetræk: Historikere og arkæologer, Flemming Rieck, Tine Nygaard, Thorbjørn Kolbo. Ansvarlig: Tine Nygaard og Thorbjørn Kolbo. 2015: Realisering af konceptet for Køge udstillingerne i samarbejde med eksterne leverandører. 2016-18: Konceptet for udstillingerne i Køge indebærer, at tre udstillingsrum - profilforskerudstillingerne er dynamiske. Rummene følger og formidler forskernes arbejdsproces og opdateres halvårligt. Den interaktive guide opdateres løbende for de samme rum. De øvrige udstillinger i Køge Museum skal skiftes hvert fjerde år, og der åbner derfor nye i 2019, som bliver forberedt året inden. Helligåndshuset Emne: Ny formidling af Helligåndshuset. Formål: Nye særudstillinger i Helligåndshuset. Samarbejdspartnere: Museumsforeningen, Næstved Kommune o.a. Intern ressourcetræk: Kulturarvsenheden, driftsenheden. Ansvarlig: Tine Nygaard og Thorbjørn Kolbo. 2015: bliver der vist tre udstillinger: Comedy of things (januar til maj), som er et humoristisk og tankevækkende eksperiment med etnografiske genstande. Udstillingen følges af en række workshops. Herlufsholm 450 år (maj-september), som er en fejring af Herlufholms jubilæum. Vi viser museets etnografiske genstande fra Herlufsholms Samlinger og fortæller historierne. Elever på skolen bidrager til udstillingen med egne film om livet på skolen. Sidste udstilling (september til januar) er endnu ikke besluttet. Ligeledes vil der i 2015 blive gennemført en større udviklingsproces for Helligåndshuset, der sigter på at definere et koncept for ny formidling og på at skabe finansiering til det. 2016-18: Nyt koncept for Helligåndshuset finansieres og realiseres.

Boderne Emne: Nye udstillinger. Formål: Nye særudstillinger i Boderne. Samarbejdspartnere: Museumsforeningen, Næstved Kommune o.a. Intern ressourcetræk: Kulturarvsenheden, driftsenheden. Ansvarlig: Tine Nygaard og Thorbjørn Kolbo. 2015: Der er indledt et samarbejde med Rønnebæksholm om at lægge en fælles strategi for udstillinger af Holmegaard- og Kählersamlingerne i Boderne. Ligeledes er Glasmusset i Ebeltoft, Designmuseum Danmark og Designskolens glas- og keramikstuderende samarbejdspartnere. Strategien peger hen mod Det Ny Holmegaard. I 2015 vises den første udstilling, som er blevet til i samarbejde med Glasmuseet i Ebeltoft. 2016-18: Samproducerede udstilllinger sætter glas og keramik på dagsordenen i nationalt perspektiv. Møns Museum Emne: Nye udstillinger. Formål: Ny udstilling i Møns Museum. Samarbejdspartnere: Museumsforeningen, Vordingborg Kommune o.a. Intern ressourcetræk: Kulturarvsenheden, driftsenheden. Ansvarlig: Tine Nygaard og Thorbjørn Kolbo. 2015: Møns Museum er etableret i den lokale kontekst som en aktiv partner og har været vært for spændende udviklingsprojekter det seneste år. De nye udstillinger skal afspejle den rolle, som museet har fået. Museets rolle hænger tæt sammen med, at Møn er en turistattraktion. Derfor bliver der en tæt sammenhæng mellem de faktiske steder ude i landskabet og udstillingerne inde i museet. På den måde kommer udstillingerne projekterne Attraktive Byrum, Stege som middelalderby og Camønoen til at understøtte hinanden. Udstillingens første etape åbner i efteråret 2015. 2016-18: I de følgende år arbejdes der videre med udstillingen, så hele huset bliver attraktivt for børn og voksne fra hele kommunen og for turister på Møn. Museumsgården Emne: Museumsgården - En levende museumsgård fra 1. maj til 30. august. Formål: Formidling af gårdens historie og landbrugsliv generelt. Museumsgårdens venner formidler gårdens historie og gamle håndværks-traditioner på aktivitetsdage om sommeren og omkring højtiderne.

Samarbejdspartnere: Museumsgårdens venner, Vordingborg Kommune. Vilkår og forudsætning: Der tilvejebringes den nødvendige økonomi via museets almindelige driftsmidler. Der indgås en skriftlig aftale med Museumsgårdens venner om aktiviteter og formidling. Museet påtager sig den løbende drift. Intern ressourcetræk: Driftsenheden. Ansvarlig: Keld Møller Hansen og Thorbjørn Kolbo. 2015: Aktiviteter og formidling ved Museumsgårdens venner. 2016-18: Aktiviteter og formidling ved Museumsgårdens venner. Køng Museum Emne: Formidling af Ryberg/Køng Fabrik og de internationale forbindelser i 1700-årene Formål: Formidling i Køng By af kulturmiljøet. Museet vækkes til live gennem brugerdreven innovation (et lokalt kulturhistoriehus). Kulturhistorien der knytter sig til bygningen og byen er omdrejningspunkt for aktiviteter og udstillinger gennemført af Køng Museums Støtteforening, der har til formål at skabe et øget og varieret lokalt engagement på museet. Samarbejdspartnere: Køng Museums Støtteforening. Vilkår og forudsætning: Der tilvejebringes den nødvendige økonomi via museets almindelige driftsmidler. Der indgås en skriftlig aftale med Køng Museums Støtteforening om aktiviteter og formidling. Museet påtager sig den løbende drift. Intern ressourcetræk: Driftsenheden. Ansvarlig: Keld Møller Hansen og Thorbjørn Kolbo. 2015: Aktiviteter og formidling ved Køng Museumsforening. 2016-18: Aktiviteter og formidling ved Køng Museumsforening. Undervisning Danmarks Borgcenter True Blood Academy Emne: Danmarks Borgcenter Formål: Kommunikationsindsats og justering af konceptet til flere klasser Intern ressourcetræk: Dorthe-Wille Jørgensen, Charlotte Ring, Tine Nygaard Ansvarlig: Tine Nygaard. 2015: Blue Blood Academy bliver besøgt at børn og unge. Vi har erfaret, at skoleklasser gerne kommer flere af gangen, hvilket akademiets software for nuværende ikke kan håndtere.

Det bliver løst. Desuden er et indsatsområde at øge kendskabet til akademiets tilbud og at opnå fuld belægning. 2016-18: Blue Blood Academy har et unikt potentiale for at nå mange flere målgrupper end blot skoleklasser. Studerende i ledelse, virksomheder på fornøjelses- eller læringstur. Vi har allerede fået henvendelser fra sådanne grupper uden at have markedsført Blue Blood Academy, så det vil vi følge op på. Det vil kunne betyde, at akademiet er i brug også ud over almindelig skoletid. Skoletjeneste - Museum Sydøstdanmark Emne: Undervisning i alle museets udstillingshuse. Formål: Skoletjenestens skal tilbyde undervisning i alle museets udstillingshuse. Rammerne og organiseringen skal være på plads. Der skal afsættes/findes midler til yderligere en formidler. Intern ressourcetræk: Charlotte Ring, John Lentz, faginspektører. Ansvarlig: Charlotte Ring. 2015: Skoletjenesten på Museum Sydøstdanmark tilbyder undervisning på Danmarks Borgcenter og på Næstved Museum. I 2015 åbner nye udstillinger i Køge med dertil hørende undervisningstilbud. Desuden skal der tilbydes undervisning på Møns Museum. Der skal ansættes flere timeansatte undervisere samt en ekstra formidler for at nå målet. 2016-18: Skoletjenestens strategi for undervisning på museet er meget ambitiøs. I årene 2016-18 vil der blive fokuseret på at tilbyde kvalificeret undervisning, på at udbrede museets tilbud ikke kun til lokale skoler men også til lejrskoleklasser, voksne grupper m.f. Desuden vil Skoletjenesten profilere sig i det museumsfaglige miljø og i studiemiljøerne mhp. at rekruttere dygtige, timeansatte undervisere. Publikationsvirksomhed Emne: Udgivelse af museets bøger. Formål: Målet er i at udbrede og formidle Museum Sydøstdanmarks forskning og samlinger og den viden, der opbygges blandt medarbejderne. Der udgives en årbog for Museum Sydøstdanmark, en årlig forskningspublikation samt Liv og Levn. Vilkår og forudsætning: Der udgives som udgangspunkt kun fuldt finansierede bøger. Intern ressourcetræk: Kulturarvsenheden. Ansvarlig: Tine Nygaard. 2015: Evaluering af museets første årbog og forskningspublikation samt produktion af årets publikationer. 2016-18: Evaluering og produktion af publikationer.

Oversigt udstillinger, arrangementer og formidlingsprojekter 2015 Den største begivenhed i 2015 bliver åbningen af Køge Museum. Næstved Museum: Helligåndshuset Oldtidsjagt "Åh nej se nu der. Nogen har rodet i kassen med vores fine skelet, han ligger jo helt forkert. Hjælp os med at få ham lagt korrekt igen." Når du har gjort det kan du jo lægge ham helt forkert igen så nye skattejægere ikke får det alt for nemt. Tag på skattejagt i oldtiden, og bliv klogere på nogle af verdens største mysterier. I Helligåndshuset får man lov til at rode i kasserne og der er endda en lille præmie til alle der kommer helskindet igennem. Sjov og lærerig oldtidsskattejagt for hele familien. Comedy of things En humoristisk og tankevækkende eksperiment med etnografiske genstande. Udstillingen følges af en række workshops. Herlufsholm 450 år En fejring af Herlufholms jubilæum. Vi viser museets etnografiske genstande fra Herlufsholms Samlinger og fortæller historierne. Elever på skolen bidrager til udstillingen med egne film om livet på skolen. Efterårsmarked Høstmarked i Museumshaven. Julemarked Kunsthåndværkermarked i Kirkesalen i december 2015. Omvisninger Ad hoc. Næstved Museum: Boderne Udstillinger Dansk Glas I samarbejde med Glasmuseet i Ebeltoft viser museet en stort anlagt udstilling om dansk glas fra de sidste 40 år. Desuden har udstillingen et afsnit, der tager pulsen på glasset i dag og som stiller

spørgsmålet: hvor er glasset på vej hen. I udstillingen indgår glas fra Holmegaards prøveglassamling. Køge Museum Udstillinger Udstillingerne på Køge Museum tager udgangspunkt i gæsternes oplevelse. Målet er, at museets gæster har lyst til at besøge museet, men det betyder i lige så høj grad, at de har lyst til at komme igen. Genbesøget er afgørende vigtigt for et kulturhistorisk museum, der er knyttet tæt til lokalmiljøet. God tid, nærvær, liv, passion, aktualitet, leg, kaffe og et godt værtskab er nøgleord for udstillingerne i Køge. Gæsterne skal føle sig velkomne, og det skal være nemt for dem at engagere sig i udstillinger og aktiviteter. Udstillingerne skal være i konstant forandring, og de store udstillinger skal skiftes ud med passende mellemrum. I Køge Museum vil der blive arbejdet med to slags udstillinger: oplevelsesudstillingen og caféudstillingen. Begge typer udstillinger er forskningsbaserede, men de har et meget forskelligt udtryk. Caféudstillingen fremstiller lokalområdets komplekse og overdådige historie i sin helhed med nedslagspunkter formidlet af profilforskere. Caféudstillingen kalder på tid og fordybelse, og derfor er caféens møbler rykket ind i udstillingen, så man kan drikke kaffe til. Oplevelsesudstillingen er tilrettelagt som børnekultur og henvender sig til familier i tre generationer. Den første oplevelsesudstilling vil fortælle historien om Dannebroges forlis under søslaget i Køge Bugt i 1710. Ivar Huitfeldt stod i spidsen for den danske flåde i en træfning mod svenskerne ud for Mandehoved på Stevns. Under slaget brød Huitfeldt skib, Dannebroge, i brand. I stedet for at trække sig ud af kampen og dermed bringe uorden i den danske flådes slagorden, holdt Ivar Huitfeldt sin position og kæmpede videre. Skibet spang i luften, og næsten 600 mand omkom. I oplevelsesudstillingen fortælles historien om Dannebroges forlis med udgangspunkt i to drenge, der arbejdede ombord på skibet. Drengenes kranier er fundet på havets bund ved vraget, men kun fantasien ved, hvad de præcist oplevede den dag. Kyndelmisse 7. Februar fejres Kyndelmisse i det ny restaurerede Køge Museum. Danmarks Borgcenter Ruinen Danmarks Borgcenters største attraktion er Gåsetårnet og den 3,7 hektar store borgruin. Der er fri adgang til borgruinen. Den fulde oplevelse ud af ruinen fås ved at købe adgangsbillet til Danmarks Borgcenter. Med billetten udleveres en ipad-guide, som både kan bruges inden for i udstillingen og uden for på ruinen. Gåsetårnet Gåsetårnet er Danmarks Borgcenters ældste nyhed. Tårnet blev opført af Valdemar Atterdag i

1360 erne og har været Vordingborgs vartegn lige siden. På toppen af Gåsetårnet vogter Guldgåsen over Vordingborg. Når du kravler op i tårnet, får du en ægte middelalderoplevelse. Du bevæger dig op ad de snævre trapper, højere og højere op i tårnet, indtil du til sidst træder ud på tårnets øverste platform. Nu står du samme sted, hvor Valdemar Atterdags soldater engang stod og holdt øje med fjender. Inde i Gåsetårnet kan du få hele historien om tårnet og også finde svar på, hvorfor det hedder Gåsetårnet. Udstilling Glem alt om kedelige plancher og døsige kustoder! På Danmarks Borgcenter smelter autentiske fund fra middelalderen sammen med højteknologisk formidling, moderne design, gigantiske projektioner og rå arkitektur. I udstillingen fortælles historien om middelalderens borge, konger og magt, og er bygget op omkring universelle temaer som magt, alliancer, venskaber, storhed og fald. Historierne fortælles gennem udvalgte genstande, som hver især bidrager med et unikt perspektiv til den overordnede fortælling. Udstillingen er skabt som en filmisk og stemningsmættet oplevelse, der nytænker den traditionelle formidling og gør den relevant for nutiden for både børn og voksne. IPad-guiden Nøglen til udstillingen er borgcentrets ipad guide, som alle besøgende får i hånden, når de køber billet. ipad ens kamera, GPS og skærm bruges til at skabe de perfekte formidlingsrammer. Guidens skærm viser forklarende animationer og film. Der findes også mere uddybende tekster om de enkelte genstande. ipad en er nem at betjene og giver mulighed for at vælge sin egen vej gennem udstillingen. IPad guidenen er også nøglen til borgruinen. Guiden fortæller historier, viser film og animationer, når man nærmer dig spændende steder på borgruinen. Guiden er desuden udstyret med avanceret Augmented Reality teknologi og spillet Ghost Hunt. Pavilloner med temaudstillinger I to udstillingspavilloner på borgterrænet fortælles om de nyeste arkæologiske undersøgelser på borgen og vises mange af fine arkæologiske fund. De første udgravninger på Vordingborg borgruin blev lavet i 1889. Siden har der været mange udgravningskampagner, og hver gang bliver der ført en ny brik til borgruinens historie. Børnenes Borgcenter Danmarks Borgcenters egen ridder John står klar til at tage imod børn i alle aldre i Børnenes Borgcenter. Ridder Johns fornemmeste opgaver er at få banket lidt mandsmod og ridderlighed ind i enhver, der tør. I Børnenes Borgcenter kan du prøve forskellige aktiviteter lige som man gjorde det i middelalderen - blandt andet kan du slå dine egne middelaldermønter, lave perlekæder, støbe tinsmykker og rulle vokslys. Aktivitetsbillet købes særskilt og giver ret til to valgfrie aktiviteter i Børnenes Borgcenter.

Middelalderlege Uden for Børnenes Borgcenter kan man prøve en række af middealderens sjoveste middelalderlege. Der er åbent frem til midt i oktober og der er fri adgang til brug af lege- og spilleredskaberne for alle. Rundvisninger Hver dag i højsæsonen fra 15. juni til 1. september samt i skolernes efterårsferie. Vore dygtige rundvisere fortæller om borgens bygninger, de arkæologiske undersøgelser på borgen og om andre gode øjeblikke og historier fra borgens lange historie. Rundvisningerne starter kl. 13.00 100 Borge Applikation til smartphone En gratis applikation til smartphones. App en trækker sine oplysninger fra borgcentrets Borgdatabase. Databasen er udviklet af borgcentret til videndeling på tværs af forskningsinstitutioner, men rummer også viden med henblik på formidling i mere populær forstand. Applikationen fortæller om danske, nordtyske og skånske borge. Men derudover er der også henvisninger og viden om de konger og slægter der lod dem opføre. Hensigten er bl.a. at skabe et bedre overblik over hvorledes magten fordelte sig i middelalderens Danmark. Applikationen kan hentes gratis i Appstore, Google og på Android Market. Undervisning Alle børn og unge er velkomne i Danmarks Borgcenter. Vi har sammensat et program af undervisningstilbud, som går tæt på middelalderens borge, konger og magt. Undervisningstilbuddene varierer i tid fra 1 til 4 timer. Uanset hvad I vælger, er I velkomne til at hænge ud på borgen hele dagen; spise jeres frokost, spille vores Ghost Hunt spil på borgterrænnet eller sysle med mønter og lys i Børnenes Borgcenter. Læs mere om de mange tilbud her. 2015: Ved sæsonstart i påsken 2015 åbner et nyt afsnit i Borgcenterets udstilling 2016-18: I årene fremover bliver der udviklet en udstillings- og arrangementsstrategi, der sikrer flest mulige turistbesøg i sommersæsonen og flest mulige regionale besøg i vintersæsonen. Borgcenteret er sammen med Fuglsang Kunstmuseum de eneste attraktioner i regionen, der holder åbent året rundt, så der er et uudnyttet potentiale i vintersæsonen. Møns Museum Møns Museum er kulturhistorisk museum for hele Vordingborg Kommune og det ligger i den gamle købmandsgård, i umiddelbar forbindelse med byens historiske voldanlæg og Mølleporten. Udstillinger 'Velkommen til' En udstilling om nyere tids historie på Sydsjælland og Møn.

Velkommen til-udstillingen omhandler den lokale historie fra 1660 og frem til i dag. Hovedtemaerne i udstillingen er kysterne, landlivet og herregårdene i Vordingborg Kommune og historien fortælles gennem nogle af de 400.000 genstande, som findes på Museum Sydøstdanmarks magasin. Udstillingen bliver udviklet i forbindelse med nytænkning af udstillingerne i 2015. 'Mit sted' er en del af udstillingen og handler om nutiden og identitet. Her har 23 udvalgte borgere haft mulighed for at levere deres bud på særlige steder i Vordingborg Kommune. Derefter har museets faginspektører koblet et historisk indhold på. Oldtid I oldtidsudstillingen fokuseres på jægerstenalder, bondestenalder, bronzealder og jernalder i en udstilling, der indeholder alt fra flinteøkser, skeletter og våben, til smykker og verdens første tyggegummi. I udstillingen findes beskrivelser af alle perioder, til at tage med hjem eller bruge i undervisningen. Oldtidsudstillingen vil blive udviklet og revitaliseret i løbet af 2015 i forbindelse med en nytænkning af udstillingerne på museet. Middelalderudstillingen Et udstillingsafsnit om middelalderen åbner i efteråret 2015. Den kommer til at handle om middelalderen på Møn generelt med særligt fokus på de mange spændende middelalderlevn, der er bevaret i Stege - både under og over jordens overflade. Udstillingen kobles sammen med en rute, som leder gæsterne tilbage til middelalderen gennem Stege by og som via Ipads og augmented reality beretter om bl.a. voldgraven, Mølleporten, kirken og Stege Borg. Danmarks smykkemuseum Smykkemuseet laver skiftende udstillinger i samråd med museet. En del af udstillingerne er salgsudstillinger. En del af udstillingerne er større særudstillinger. Jubilæumsudstilling Museumsforeningen for Møn og Sydsjælland. Sidst i november måned i 2014 åbner en udstilling i nyrenoverede lokaler på 1. sal. Anledningen er Møns Museums 100 års jubilæum. Udstillingen er tilrettelagt af Museumsforeningen og løber frem til efteråret 2015. De søndre byer Borgerforeningen De søndre byer har forespurgt om mulighed for at gennemføre en plancheudstilling med interviews af lokale i foreningernes udstillingslokaler. Denne udstilling vil evt. overtage efter jubilæumsudstillingen. Aktiviteter

Middelalderhus I håndværkerhuset findes i sommerhalvåret et værksted, hvor gæster kan slå mønter, lave skindpunge, spille mølle og dam, lave smykker mv. Meonia Musica Middelaldermusikgruppen Meonia Musica har gennem hele 2014 år haft øvelokale på museet. Det fortsætter i 2015, hvor gruppen spiller hver 14. dag i udstillingen. Gruppen engagerer sig i skoletjeneste og museets andre events. Fastelavn Frivillige arrangerer, i samarbejde med museet, fastelavn med middelaldermusik, tøndeslagning og historier. Majfest Frivillige arrangerer majfest i samarbejde med museet og handelslivet i Stege by. Majfesten slutter i gårdspladsen på Møns Museum, hvor vi danser om majstangen. Tirsdagsmarkeder Møns Museum deltager i sommerens seks tirsdagsmarkeder med middelaldermarked i gården, i kælderen, på gaden og i volden. På markedet er der væbnerskole, middelalderlege, våbenskjold, smykkeværksted, åbne udstillinger og arbejdende værksteder. På markederne er der stor deltagelse af frivillige. Gravhøje I september inviterer museets arkæologer familier til bål og fortællinger ved en af Møns gravhøje. Børnene inviteres indenfor i gravhøjen, hvor historierne fortælles og bagefter er der bålsuppe til hele familien. Efterårsferien Rakukursus arrangeret af frivillige. Børnene glaserer og brænder deres eget krus. Når kruset er færdigt, spiser de hjemmelavet bålsuppe af det. Roelygteskæring i gården med hyldebærsuppe og fortællinger for børn og voksne. Museet vejleder og fortæller om roelygtetraditionen. Arkivernes dag Arkivet arrangerer en aktuel udstilling eller sammenkomst i forbindelse med arkivernes dag.

Jul Museet julehygger med Peters Jul i løbet af november/december. Julen fejres dels med skoletjeneste knyttet op på julen og en juleevent med juletræ og julebag. Børnefødselsdage Det vil være muligt at afholde sin fødselsdag med leg og historisk formidling på Møns Museum. Skoletjeneste Der etableres undervisningsforløb til børnehaver og skoler i området. Skoletjenesten knyttes op på udstillinger og traditioner. Grejbank Vordingborg Kommune placerer en grejbank på museet, som bliver tilgængelig for skoler, foreninger og museet i forbindelse med events, skoletjeneste og Camønoture. Kommunikation og markedsføring Alt infomateriale opdateres så det er i tråd med museets aktuelle udstillinger. Der tilrettelægges informationsmateriale/forløb til frontpersonalet. Camøno Camønorutens projektplan effektueres i tilfælde af bevilling og alle rutens potentialer forberedes og gøres realiserbare til åbningen påsken 2016. På museet gennemføres Kend dit Møn-kurser for netværket og på museet etableres herberg, butik og Camønoformidling. Møns Museum er hovedkontor for Camønoen. Baghuset Baghuset tilføjes projektor, lærred, stole og borde og kan fremover benyttes til foredrag, koncerter mv. Omvisninger Ad hoc. 2015: Udstillinger og aktiviteter som beskrevet. Ny oldtids- og middelalderudstilling 2016-18: Udstillinger og aktiviteter som beskrevet. Camønoen, Præstø madmarked osv

Køng Museum Særudstillinger Køng Museums støtteforeningen arrangerer 3 særudstillinger i løbet af året. Foredrag Køng Museums støtteforeningen arrangerer 5 foredrag i løbet af året. Familiemarked (maj) Fokus på design og natur og veteranbilstræf. Køng Museums støtteforeningen. Julemarked Første søndag i advent afholder Køng Museums støtteforeningen sit årlige julemarked. Museet byder traditionen tro på risengrød, lutendrank og æbleskiver. Der vil være mulighed for at få lavet en adventskrans eller juledekoration efter eget ønske, og ikke mindst købe fine julegaver i museets boder. Museumsbutikken juler med og tilbyder resten af december måned et stort udvalg af julegaveideer indenfor eksklusive tekstiler og keramik. : 2015: Aktiviteter som beskrevet. 2016-18: Aktiviteter gennemføres fortsat i samarbejde med Køng Museums støtteforening. Museumsgården Det urbaniserede bondehjem (1.5-30.9) Udstilling i stuehus. Hans Hansen, den sidste gårdejer på Museumsgården testamenterede indboet fra Museumsgården til Nationalmuseet, og var dermed indirekte årsag til at Nationalmuseet valgte at købe gården og lade den indrette som museum med åbning i 1968. Udstillingen viser i tekst og billeder Hans Hansens liv og tidligere tiders liv på Museumsgården. Gudstjeneste (maj). Forår. Arrangeret af museumsgårdens venner. Håndværkstorsdage (uge 27-31) Museumsgårdens Venner arrangerer "Håndværkerdage" torsdage kl. 11.00-15.00 i ugerne 27-31. Vi stræber efter at arrangerer temadage over forskellige slags "gammel" håndværk knyttet til landbrugsdrift. Eks. smede-, gørtler-, murer-dage etc.

Høstmarked (august) Hvert år i august arrangeres der høstmarked på Museumsgården i Keldbylille. Det er frivillige fra Musuemsgården Venner der står for det meget velbesøgte arrangement. Gårdmænd fra gårdene på Møn fortæller begejstret om egne oplevelser på landet fra før far var dreng. På høstmarkederne er der altid god stemning, boder med alle slags håndværk, lidt godt til ganen og et væld af aktiviteter for både børn og voksne. Oplev 200 års landbrugshistorie på en dag. (1.5-30.9) Bestyrelsen for Museumsgårdens Venner og gårdejeren af Hovgården på Møn fik den ide, at Møns gæster måske ønskede et alternativt udflugtsmål end de traditionelle besøg til Møns Klint og kirkerne på Møn. Derfor har de i fællesskab udarbejdet et turforslag, som kaldes Oplev 200 års landbrugshistorie på én dag på Møn med et oplæg til et program der foregår på begge gårde, som blot ligger et stenkast fra hinanden. Efterårsferie (uge 42) Aktiviteter på gården. Museumsgårdens Venner arrangerer. Julemarked (1.12) Første søndag i advent. Museumsgårdens Venner arrangerer. Omvisninger (1.5-30.9) Museumsgårdens Venner arrangerer og afholder hver dag omvisninger i hele højsæsonen. Museumsgården har tilknyttet en række lokale fortællere (15-20) som indgår i Museumsgårdens formidling ved at lave gratis rundvisninger på gården inden for åbningstiden. Disse fortællere er lokale bønder o.l., nogle af dem har kendt gårdens sidste ejer personligt og er kommet på gården, mens den var i funktion. 2015: Aktiviteter som beskrevet. 2016-18: Aktiviteter gennemføres fortsat i samarbejde med Museumsgårdens venner.