Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Infektionsmedicin Januar 2004 1

Indholdsfortegnelse 1. Infektionsmedicin... 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 1.2 Organisation af specialet 4 1.3 Faglige udviklistendenser 4 1.4 Forskni 4 2. Uddannelsen i infektionsmedicin... 4 2.1 Opbygnien af uddannelsen i infektionsmedicin. 4 2.2 Stamafdeli, uddannelsesprram, -plan 5 2.3 Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen 6 2.4 Fokuserede ophold 10 2.5 Kurser 10 3. Læris- evaluerismetoder... 10 3.1 Lærismetoder 10 3.2 Evaluerismetoder 11 4. Obligatoriske teoretiske kurser... 12 4.1 Generelle tværfaglige kurser 13 4.2 Specialespecifikke kurser 13 4.3 Forsknistrænismodul 15 5. Kompetencekrav... 16 5.1 Medicinsk ekspert 16 5.2 Leder/administrator 55 5.3 Akademiker 56 5.4 Kommunikator 58 5.5 Samarbejder 59 5.6 Sundhedsfremmer 60 5.7 Professionel 61 2

1. Infektionsmedicin 1.1 Beskrivelse af specialet Infektionsmedicin er et tværgående klinisk speciale, der omfatter undersøgelse behandli af patienter med hjemlige importerede infektionssygdomme hos både immunkompetente immundefekte personer. Specialet rådgiver omkri forebyggelse af infektioner af betydni for den almindelige folkesundhed, yder lægefaglig rådgivni vedrørende profylaktiske foranstaltnier i forbindelse med udlandsophold. Specialet varetager desuden overvågni beredskab over for infektionssygdomme biolisk terrorisme. Specialet er karakteriseret ved et sygdomspanorama hvor sygdommenes prævalens såvel som incidens ændres hurtigt på lokalt globalt plan. Over de seneste tyve år har specialet udviklet sig til at håndtere behandlien af HIV AIDS. I de seneste år er nye alvorlige infektionssygdomme som SARS, fugleinfluenza, West Nile virus, Hanta virus, Nipah virus, Hendra virus tilkommet. Alvorlige sygdomme som hæmoragisk viral feber forårsaget af Ebola, Lassa, Deue, Crimean-Coo, Rift Valley virus o.a. forekommer endemisk epidemisk, giver vedvarende anledni til at disse sygdomme kan importeres til Danmark. Senest har der været fokus på mulig bioterrorisme med f.eks. kopper eller miltbrand. Udredni behandli af patienter med infektionssygdomme foregår på alle niveauer i sundhedsvæsenet. En stor del af de infektionsmedicinske patienter (ca. 90%) indlægges akut eller subakut på grund af sygdommens sværhedsgrad eller behov for observation, undersøgelse, behandli pleje. Det drejer sig om patienter med bl.a. meniitis, pneumoni, sepsis, HIV/AIDS komplikationer, urinvejsinfektioner tropisk feber (især malaria Deue). I enkelte tilfælde kan der være behov for indlæggelse isolation på grund af særlig smittefare (hæmoragisk viral feber, SARS, kopper, varicella hos immundefekte o.l.). Behandli udredni af patienter med infektionsmedicinske sygdomme inddrager en række andre kliniske parakliniske specialer. Det drejer sig om klinisk mikrobioli, klinisk biokemi, billeddiagnostisk speciale, anæstesioli, de fleste kliniske specialer. Specialister i infektionsmedicin forventes at have indgående kendskab til mikrobiolisk diagnostik metode. Denne kompetence opnås gennem et nært samarbejde med kliniske mikrobioliske afdelier ved kursusuddannelse. Indlæggelsen sker for voksne patienters vedkommende på intern medicinske afdelier eller specialafdelier, mens børn indlægges på pædiatriske afdelier eller specialafdelier. Patienter, der henvises til lands- landsdelsafdelier, vil ofte savne en nøjagtig diagnose, der vil ofte være tale om arbejdsdiagnoser (af typen uafklaret feber, mistanke om alvorlig eller særlig smittefarlig infektionssygdom, importeret tropisk sygdom o.l.). Specialet har en stor ambulant aktivitet. Den ambulante virksomhed omfatter primært diagnostik, behandli rådgivni af HIV-smittede patienter. Denne aktivitet har igennem de seneste år været stigende på grund af et stigende antal HIV-smittede som følge af nye effektive medicinske behandlier deraf følgende bedre overlevelse. HIV smittede følges tæt ambulant på grund af risiko for mulige alvorlige bivirknier til de medicinske behandlier eller svigtende effekt af den behandlien deraf mulighed for udvikli af resistens. Infektionsmedicin indgår i samarbejde med pædiatri i behandlien af familier med HIV sygdom (socialt/psykolisk/lægeligt samarbejde). De ambulante funktioner omfatter i øvrigt hovedsageligt udredni behandli af patienter mistænkt for infektionssygdom, herunder feber af ukendt årsag, smitsom leverbetændelse, importerede sygdomme, samt kontrol af patienter efter indlæggelse. 3

1.2 Organisation af specialet Der er landsdelsafdelier i H:S.(Rigshospitalet Hvidovre Hospital), ved Odense Universitetshospital, ved Århus Universitetshospital ved Aalborg Sygehus. Der er tilknyttet infektionsmedicinske professorater ved universiteterne i København, Odense Århus. Infektionsmedicinske patienter varetages på basisniveau af intern medicinske pædiatriske afdelier, der er ansat speciallæger i infektionsmedicin ved intern medicinske afdelier fordelt over landet. Der er enkelte praktiserende speciallæger i infektionsmedicin. Speciallæger i infektionsmedicin indgår med fordel i bemandien på intern medicinske afdelier. Infektionsmedicinske afdelier råder på landsdelsniveau over isolationsstuer. Danske infektionsmedicinere er organiseret i Dansk Selskab for Infektionsmedicin (DSInfM). Selskabet har ca. 350 medlemmer. 1.3 Faglige udviklistendenser I de kommende år forventes en stigni i antallet af patienter med importerede infektionssygdomme pga. den generelt øgede rejseaktivitet af flygtnie indvandrere, stiller store krav til at kunne inddrage relevante infektiøse parasitære differentialdiagnoser, som er prævalente andre steder i verden. Stignien i antallet af HIV / AIDS patienter i behandli forventes at fortsætte, samtidig imødeses nye komplekse behandlisformer. Behandlien af hepatitis B C forventes udbygget i takt med at effektive antivirale immunmodulerende behandlisformer indføres. Blandt øvrige infektionsmedicinske patienter forventes en stigni i antallet af patienter med infektiøs diaré (salmonelloser o.l.) tuberkulose samt en stigende forekomst af multiresistente bakterier. Antallet af speciallæger i infektionsmedicin ventes at øges, idet klientellet på medicinske afdelier gør, at det er naturligt at der er infektionsmedicinsk speciallægeekspertise på basisniveau, eventuelt organiseret i tværamtsligt samarbejde med henblik på styrkelse af rationel udredni, diagnostik, behandli kontrol af de patienter med infektionssygdomme, som traditionelt behandles på basisniveau, f. eks. patienter med lueinfektioner, meniitis sepsis. 1.4 Forskni Specialet er drevet af høj forsknismæssig aktivitet inden for især HIV/AIDS, sepsis, meniitis, tuberkulose, infektionsimmunoli, borreliose, pneumoni, malaria, medfødt immundefekt sygdom o.a. Specialet vil i fremtiden aktivt medvirke til identificeri udforskni af nye infektionsmedicinske sygdomme, medvirke til implementerien af molekylær medicin, udviklien af avanceret molekylærbiolisk ( array -teknik, PCR, sekventeri etc.) proteomisk diagnostik, samt klinisk forskni inden for nye sygdomme, behandlisformer forebyggelse. 2. Uddannelsen i infektionsmedicin 2.1 Opbygnien af uddannelsen i infektionsmedicin. Speciallægeuddannelsen i infektionsmedicin består af introduktionsuddannelsen hoveduddannelsen bestående af uddannelsen i generel intern medicin (common trunk), den specialespecifikke uddannelse. Hoveduddannelsesforløbet skal opbygges af integrere en intern medicinsk fælles uddannelse en specialespecifik uddannelse på et givet tidspunkt kvalificere til tjeneste i bagvagtsfunktion. I uddannelsen foregår en kontinuerlig kompetenceerhvervelse inden for 4

såvel den generelle intern medicin (common trunk) som specialiseret intern medicin. Den samlede varighed for hoveddannelsen er 60 måneder. Introduktionsuddannelsen er placeret efter turnusuddannelsen gennemføres normalt på en intern medicinsk afdeli som en ansættelse af i alt 12 måneders varighed. Formålet er at konsolidere videreudvikle lægens viden om forebyggelse, diagnostik, behandli opfølgni af sygdomme der diagnosticeres behandles inden for det intern medicinske specialeområde, samt at give en bred introduktion til specialet med vægt på at fremme motivation vække interessen (Målbeskrivelse for Den fælles intern medicinske introduktionsuddannelse). Fællesuddannelsen i intern medicin forankres ved en stamafdeli, som typisk vil være en stor intern medicinsk afdeli eller et medicinsk center med indtagelse af uselekterede intern medicinske patienter, men som så kan bidrage til erhvervelsen af en del af de specialespecifikke kompetencer. Den specialespecifikke uddannelse gennemføres ved en infektionsmedicinsk specialafdeli som tilbyder de specialespecifikke kompetencer. Nle kompetencer kan opnås gennem fokuserede ophold på andre specialafdelier eller laboratorier i Danmark eller udlandet. I den samlede uddannelse indgår et af Sundhedsstyrelsen godkendt kursus i tropemedicin af 2-3 måneders varighed. 2.2 Stamafdeli, uddannelsesprram, -plan Stamafdelien er den afdeli, som har det overordnede ansvar for ansættelsesforhold gennemførelse af hoveduddannelsen. Alle infektionsmedicinske afdelier, der har hoveduddannelse i infektionsmedicin kan være stamafdeli. 2.2.1 Uddannelsesprram uddannelsesplan Regionens uddannelsessekretariat udarbejder uddannelsesprram udfra målbeskrivelsen. Ved hoveduddannelsens start modtager den uddannelsessøgende en mappe med følgende: Målbeskrivelse portefølje Uddannelsesprram for hele uddannelsesforløbet med beskrivelse af: o Ansættelsessteder o Kurser Navn afdeli for uddannelsesansvarlige overlæger samt vejledere. Uddannelsesprrammet indeholder afsnit om lærisrammer, inklusive definition af vejlederfunktionen. Uddannelsesplanen udarbejdes i et samarbejde mellem vejleder uddannelsessøgende læge på baggrund af uddannelsesprrammet den enkelte uddannelsessøgende læges forudsætnier. Se i øvrigt Portefølje for intern medicin : infektionsmedicin. Den individuelle uddannelsesplan skal indeholde et afsnit, som beskriver den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætnier egenskaber herunder beskrivelser af, hvordan vedkommende påtænker at handle ud fra de opstillede målsætnier. Uddannelsesplanen udfærdiges på basis af uddannelsesprrammet ved ansættelsernes start mellem den uddannelsessøgende den uddannelsesansvarlige overlæge eller en stedfortræder for denne. 5

2.3 Vigtige funktioner i speciallægeuddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læri af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisni. Den pædagiske opgave bliver således at tilrettelægge et optimalt lærismiljø i afdelien for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkni men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læri af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdeliens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægni gennemføri af uddannelsen, men fuerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfarien viser at en godt fuerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fuere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelier af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeli med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelisledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre lærismiljøet i afdelien. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdeliens typer af uddannelsesstillier. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelien. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Eagere instruerer daglige kliniske vejledere. 6

Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndterien af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. Sikre at evalueri af uddannelsen udføres. Give afdelien feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklisarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeli har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelien. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelien. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justeri af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læriskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledni give feed back. Gennemføre fortløbende vejledersamtaler. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledni af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegeri fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdeliens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. 7

Anvende pædagiske redskaber, efter delegeri, fx ugentlige/månedlige læriskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledni give feed back. Evaluere, efter delegeri, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 8

Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan - Sikrer at der forefindes uddannelsesprrammer for afdeliens typer af uddannelsesstillier - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet Introduktionsprram - Sikrer prram for introduktion i afdelien Klinisk vejledni Evalueri af den uddannelsessøgende Evalueri af uddannelsen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Eagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndterien af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Eagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evalueri af uddannelsen udføres - Giver afdelien feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklisarbejde - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelien - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justeri af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelien bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfa pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læriskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledni giver feed back - Gennemfører fortløbende vejledersamtaler - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdeliens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelien - Anvender, efter delegeri, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfa pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læriskontrakter - Yder daglig klinisk vejledni giver feed back - Evaluerer efter delegeri enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder

2.4 Fokuserede ophold I hoveduddannelsen kan indgå en række fokuserede ophold, af højst 4 ugers varighed, som tager sigte på tilegnelse af viden kunnen inden for det infektionsmedicinske speciale. Det kan f.eks. dreje sig om ophold på en klinisk afdeli, en klinisk mikrobiolisk afdeli eller anden relevant institution. 2.5 Kurser Se afsnit 4. 3. Læris- evaluerismetoder I afsnit 5. beskrives de kompetencer en speciallæge i infektionsmedicin skal besidde ved afslutnien af hoveduddannelse. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i infektionsmedicin skal have opnået samtlige kompetencer, uanset sammensætnien af uddannelsesforløb. Listen over kompetencer er opdelt i fire kolonner: Mål, konkretiseri af mål, lærismetode evaluerismetode. Under mål beskrives selve kompetencen lægen skal være i besiddelse af ved afslutnien af henholdsvis introduktionsuddannelsen hoveduddannelsen. Denne kompetence er konkretiseret i den efterfølgende kolonne. I kolonnerne lærismetode evaluerismetode aives hvordan den pågældende kompetence kan læres, hvordan det kan evalueres om kompetencen er opnået. 3.1 Lærismetoder De opstillede mål kan nås med én eller flere lærismetoder. I det følgende defineres forskellige slags lærismetoder der kan bruges i en speciallægeuddannelse i infektionsmedicin: i klinisk arbejde i moderne forstand er en form for reflekterende læri, der ikke bygger på en adskillelse mellem læri anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: i afdelien, skadestuen, operationsgaen, ambulatorium, mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærli i en specifik social struktur foregår over en læere periode. er således mere en imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. Fokuseret klinisk ophold Er korterevarende ophold på afdelier, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfari med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse. 10

Afdelisundervisni Er internt organiseret undervisni i afdelien, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kolleger hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer. Lærisdagb Er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb der på en eller anden måde afviger fra det forventede med det formål at analysere vurdere situationen til egen læri. Sådanne notater kan være udgaspunktet i en vejledersamtale. Opgaver Er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilli. Kan f.eks. være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemga af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som f.eks. internet, til belysni af problemer. Deltagelse i videnskabelige projekter Er at deltage i problemformuleri, indsamli af data, sammensætte vurdere data skrive rapport. Er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læri, formulerer sine lærismål, identificerer ressourcer lærisstrategier hertil, selv vurderer resultaterne. Simulation/rollespil Er at i pædagisk hensigt ved deltagerne, eller udenforstående instruerede personer, at skabe en tænkt situation, eller genskabe en oplevet situation, til refleksion over forskellige handlemuligheder. Video- båndoptagelse Er registreri af et forløb, f.eks. et rollespil, en autentisk patientsamtale, en undersøgelse, en procedure med henblik på tilbagemeldi. Færdighedskursus Er et kursus, der primært har formålet læri af praktiske færdigheder. Er et kursus der primært har formålet læri af teoretisk viden. Tværfagligt kursus Er et kursus der primært har formål ar sikre at alle uddannelsessøgende læger opnår fælles kompetencer. 3.2 Evaluerismetoder 11

Er direkte at se hvordan en uddannelsessøgende læge udfører en færdighed udfra i forvejen opstillede kriterier vurdere dennes færdigheder. Multiple peer review Er evalueri der bliver udført over la tid af flere sundhedsfaglige medarbejdere med forskellig baggrund, mod i forvejen opstillede kriterier. Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler mod i forvejen opstillede kriterier. interview Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder men som ikke har præg af overhøri portefølje Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen med udgaspunkt i porteføljen med henblik på at fastlægge hvor lat den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb. 360 graders evalueri En evalueri der bliver udført over la tid af flere sundhedsfaglige medarbejdere, mod i forvejen opstillede kriterier. Bedømmelse af opgave Er en skriftlig opgave fra vejleder eller anden kompetent person om kvaliteten af en udført opgave. Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder at kursisten har opfyldt kursets mål. Samlet vurderi (porteføljevurderi) Er at den uddannelsessøgende 1) indsamler alt tilgæeligt materiale fra sin uddannelse indtil da, 2) gør en skriftlig vurderi af materialet, 3) vejlederen den uddannelsessøgende fælles diskuterer materialet den uddannelsessøgendes vurderi, 5) vejlederen skriftligt formulerer en afgørelse. Test Er formaliserede standardiserede prøver af kundskaber færdigheder der opfylder professionens krav til reliabilitet, validitet genemførlighed. Eksempler er: true/false questions, multiple choice questions (MCQ), modified essay questions (MEQ), patient management problems (PMP), objective structured clinical examination (OSCE). selvstændigt studie 4. Obligatoriske teoretiske kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle tværfaglige kurser, specialespecifikke 12

kurser samt et kursus i forsknismetodoli. 4.1 Generelle tværfaglige kurser De generelle tværfaglige kurser har en samlet varighed på ca. 4 uger omfatter: Kursus i kommunikation informationsteknoli Kursus i pædagik/læreprocesser Kursus i ledelse, administration samarbejde Kurset i kommunikation har en samlet varighed af 1 uge er tidsmæssigt placeret i turnusuddannelsen. Formålet er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer i kommunikation. Kurset i pædagik har til formål at understøtte de uddannelsessøgende lægers muligheder for at erhverve sig de nødvendige pædagiske minimumskompetencer har en samlet varighed på 1 uge, bestående af et kursus i læri i turnusuddannelsen et kursus i vejledni i introduktionsuddannelsen. Kurset i ledelse, administration samarbejde har en samlet varighed på 2 uger med et modul i introduktionsuddannelsen to moduler i hoveduddannelsen. Det overordnede formål med dette kursus er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer inden for områderne ledelse, administration samarbejde. 4.2 Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser har en samlet varighed på 30 kursusdage (max 210 timer) omfattende såvel fællesuddannelsen som specialedelen koordineres af Dansk Selskab for Infektionsmedicin. Det obligatoriske kursusforløb i den intern medicinske fællesuddannelse består af: Kursus i rationel klinisk beslutnisteori Kursus i rationel farmakoterapi medikamentel iatrenese Kursus i psykiatri neuroli for intern medicinere Kursus i den ældre patient Kursus i akut medicin intensiv terapi Kursus i onkoli for intern medicinere Varigheden af de 6 fælleskurser er i alt 14 kursusdage Det overordnede formål med disse kurser er at understøtte de uddannelsessøgendes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelserne opstillede kompetencer vedrørende den medicinske ekspertrolle. Både indhold den tidsmæssige placeri af de teoretiske kurser skal være motiveret understøtte kompetenceudviklien. I hoveduddannelsen indgår 9 specialespecifikke kurser, som omhandler den teoretisk viden om de infektionsmedicinske sygdommes symptomatoli, diagnostik, behandli, rehabiliteri forebyggelse. Formålet med kurserne er at bibrie den uddannelsessøgende et teoretisk grundlag for 13

sygdomsforståelse, diagnostik behandli, patienthåndteri samt profylakse. Ved teoretisk forstås både basale bioliske forhold videnskabelig evidens for den kliniske praksis. Kurserne fuerer så som opdateri af specialets vedvarende udvikli. Kurserne understøtter den kliniske kompetenceudvikli. Kurserne skal have en form, som i høj grad bygger på deltagernes aktive medvirken, skal være case orienterede konklusionerne skal bygge på videnskabelig dokumentation. Varigheden af de specialespecifikke kurser er 16 kursusdage. Kurserne forventes at løbe over en 3-årig cyklus. 4.2.1 Specialespecifik kursusrække Kursus Anbefalet Mål varighed CNS infektioner 2 dage At kursisten opnår et indgående kendskab til ætioli, diagnostik, herunder differentialdiagnoser, behandli, prnose, forebyggelse. Cardio-pulmonale infektioner 2 dage At kursisten opnår et indgående kendskab til ætioli, epidemioli, patenese, diagnostik, herunder differentialdiagnoser, behandli, prnose, forebyggelse. Abdominale infektioner 2 dage At kursisten opnår et indgående kendskab til ætioli, epidemioli, patenese, diagnostik, herunder differentialdiagnoser, behandli, Knle-, led- bløddelsinfektioner prnose, forebyggelse. 2 dage At kursisten opnår et indgående kendskab til ætioli, epidemioli, patenese, diagnostik, herunder differentialdiagnoser, behandli, prnose, forebyggelse. HIV 3 dage At kursisten opnår et indgående kendskab til ætioli, epidemioli, patenese, diagnostik, herunder differentialdiagnoser, behandli, prnose, forebyggelse. Klinisk viroli 3 dage At kursisten opnår et indgående kendskab til ætioli, epidemioli, patenese, diagnostik, herunder differentialdiagnoser, behandli, prnose, forebyggelse af de vigtigste virusinfektioner. Infektionsprofylakse 1 dag At kursisten opnår grundlæggende viden omkri forebyggelse af infektioner, herunder hygiejne, immuniseri profylakse. Praktisk færdighedskursus 1 dag At kursisten opnår grundlæggende færdigheder i mikroskopi præparatfremstilli med demonstration af repræsentative mikroorganismer 14

4.3 Forsknistrænismodul Der er afsat 12 uger til forsknistræni. Forsknistrænien tager sigte på at udvikle kompetencer til at opsøge vurdere ny viden samt at overføre denne til praktisk klinisk brug. De 12 uger er ikke tænkt som et samlet forløb, men et forløb en proces, der typisk strækker sig over flere år i hoveduddannelsen. Under uddannelsen gennemføres et infektionsmedicinsk orienteret forsknisprojekt. For at sikre kvaliteten i forsknistrænien tilbydes den uddannelsessøgende deltagelse i kurser som kan have en støttende funktion for den planlagte forsknisaktivitet. Efter forsknistrænis-modulet er afsluttet skal projektet afrapporteres skriftligt mundtligt, eksempelvis som en videnskabelig artikel som et foredrag præsenteret ved et nationalt eller internationalt møde. Ved opnået ph.d.grad eller dr. med. grad kan forsknistrænismodulet omfatte vejlednisfunktioner, med aktiv deltagelse, inden for emner med infektionsmedicinsk relevans. 15

5. Kompetencekrav 5.1 Medicinsk ekspert Alle mål ligger i hoveduddannelsen med undtagelse af de med i (introduktionsuddannelsen) markerede. 5.1.1 Infektionsmedicin Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: 5.1.1.1 Diagnosticere, Redegøre for: udrede, behandle Ætioli evt. henvise Diagnostik behandli (i) patienten med Indikationer for behandli sepsis/systemisk Sværhedsgrad prnose inflammatorisk respons syndrom (SIRS) Behandle (i) Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Samarbejde med intensiv terapi omkri behandli Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Lærismetoder i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Evaluerismetoder Multiple peer review interview portefølje Test 16

5.1.1.2 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i central nervesystemet Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli (i) Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose Behandle (i) Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. (i) Materiale til biokemisk us. (i) Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske (i), biokemiske (i) billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons (i), herunder Indikationer for behandlisændrier Samarbejde med intensiv terapi omkri behandli Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Relevant anmeldelse i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 5.1.1.3 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med luftvejsinfektion Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Multiple peer review /ll 17

Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Samarbejde med intensiv terapi omkri behandli Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Relevant anmeldelse Lærisdagb interview portefølje Test 18

5.1.1.4 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i hjertet Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 5.1.1.5 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektioner i mave tarmkanalen Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus herunder i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview 19

infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Relevant anmeldelse portefølje Test 5.1.1.6 Diagnosticere, udrede, behandle patienten med infektion i urinveje Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose Behandle (i) Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. (i) Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske (i), biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 20

behandlisændrier Iværksætte forebyggende foranstaltnier 5.1.1.7 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med infektion i bevægeapparatet Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 5.1.1.8 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvisepatienten med infektion i huden Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review 21

Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE / kirurgi interview portefølje Test 5.1.1.9 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med HIV infektion relaterede komplikationer Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektion malignitet, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Materiale til patolisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 22

Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier 5.1.1.10 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise infektioner hos immundefekte - erhvervede koenitte Redegøre for: Hyppigst forekommende immundefekt tilstande Hyppigst forekommende alvorlige infektioner Diagnostik behandli Indikationer for behandli Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 5.1.1.11 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli i klinisk arbejde Afdelisundervisni Multiple peer review 23

mykobaterielle infektioner Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Opgaver Lærisdagb interview portefølje Test 5.1.1.12 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med virus hepatitis Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 24

billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Relevant anmeldelse 5.1.1.13 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med feber uden kendt oprindelse (FUO) Redegøre for: Diagnostik behandli Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 5.1.1.14 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med Redegøre for: Hyppigst forekommende alvorlige infektioner Diagnostik behandli Indikationer for behandli i klinisk arbejde Afdelisundervisni Multiple peer review 25

stofmisbrug infektion Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Opgaver Lærisdagb interview portefølje Test 5.1.1.15 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise infektioner hos rejsende, indvandrere flygtnie Redegøre for: Infektionsepidemioli hos rejsende, indvandrere flygtnie Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 26

billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Relevant anmeldelse 5.1.1.16 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienten med febersygdom erhvervet i troperne (specielt malaria) eller andre gerafiske områder Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Sværhedsgrad prnose Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Samarbejde med intensiv terapi omkri behandli Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Tropemedicinsk kursus Multiple peer review interview portefølje Test 27

5.1.1.17 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvisepatienter mistænkt for parasitære lidelser andre end malaria ( i tarmen, leveren, blod, knlemarv, hjerne, hud eller andre organer) Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Tropemedicinsk kursus Multiple peer review interview portefølje Test 5.1.1.18 Diagnosticere, udrede, behandle evt. henvise patienter mistænkt for hæmorrhagiske virale infektioner (herunder deue feber patienter med mulig livstruende hæmorrhagiske Redegøre for: Ætioli Diagnostik behandli Indikationer for behandli Behandle Iværksætte undersøgelser til afklari af infektionsfokus, herunder Materiale til mikrobiolisk us. i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Tropemedicinsk kursus Multiple peer review interview portefølje 28

virus) Materiale til biokemisk us. Billeddiagnostiske us. Iværksætte invasive diagnostiske procedurer Tolke mikrobioliske, biokemiske billeddiagnostiske undersøgelser Monitorere behandlisrespons, herunder Indikationer for behandlisændrier Viderehenvise til HSE Iværksætte forebyggende foranstaltnier Test 5.1.1.19 Rådgive om antiinfectiva Redegøre for: Indikationer Antimikrobiel spektrum Doseri administration Virknismekanismer Farmakokinetik dynamik Bivirknier interaktioner Økoli i klinisk arbejde Afdelisundervisni Opgaver Lærisdagb Multiple peer review interview portefølje Test 5.1.2 Endokrinoli Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: Lærismetoder Evaluerismetoder 29

5.1.2.1 5.1.2.2 5.1.2.3 Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: Iværksætte initial udrede for risikofaktorer komplikationer diagnostik behandli vejlede om vægttab ved adipositas/metabolisk opstille behandlisplan for vægttab kontrol syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer Iværksætte initial diagnostik behandli ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM)) Iværksætte initial diagnostik behandli, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnostisere diabetes enkelt justere igaværende behandli vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Lærismetoder Afdelisundervisni Lærisdagb Afdelisundervisni Lærisdagb Afdelisundervisni Lærisdagb Evaluerismetoder lærisdagb lærisdagb lærisdagb 30

5.1.2.4 5.1.2.5 Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: iværksætte initial Ved malign/non-malign hyperkalkæmi diagnostik, akut visitere til videre diagnostik behandli hos endokrinol, behandle hyperkalkæmi onkol eller hæmatol visitere ved svær hyperkalkæmi Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere ved akut binyreinsufficiens 5.1.2.6 Udrede behandle osteoporose Visitere nye patienter til videre diagnostik behandli ved endokrinol o risikovurdere o behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante livsstilsændrier o smertebehandle akutte kroniske osteoporotiske smerter o vurdere behov for henvisni til speciallæge for postmenopausal steroidinduceret osteoporose Lærismetoder Afdelisundervisni Lærisdagb Afdelisundervisni Lærisdagb Afdelisundervisni Lærisdagb Evaluerismetoder lærisdagb lærisdagb lærisdagb 31

5.1.2.7 Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: Iværksætte initial Udføre diagnostik behandli, o start af behandli samt visitere til o enkel justeri af igaværende behandli endokrinol ved hypothyreose Lærismetoder Afdelisundervisni Lærisdagb Evaluerismetoder lærisdagb 5.1.2.8 Iværksætte initial diagnostik behandli, samt visitere til endokrinol ved thyreotoxicose Afdelisundervisni Lærisdagb lærisdagb 32

5.1.3. Gastroenteroli hepatoli Mål 5.1.3.1 Udrede behandle gastroøsofageal reflukssygdom refluksøsofagit Konkretiseri af mål Herunder kunne: differentiere årsager til dysfagi tolke undersøgelsessvar o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi udrede behandle pyrosis Lærismetoder Afdelisundervisn i Lærisdagb Evaluerismetoder lærisdagb 5.1.3.2 Udrede behandle dyspepsi ulcussygdom udrede behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastni) herunder neuroliske metaboliske tolke undersøgelsessvar o undersøgelser med henblik på forekomst af Helicobacter pylori o øsofago-gastro-duodenoskopi diagnosticere, initiere behandli om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation Afdelisundervisn i Lærisdagb lærisdagb 5.1.3.3 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved malabsorption iværksætte initial diagnostik behandli af o cøliaki o eksokrin pancreasinsufficiens o laktosemalabsorption visitere til gastroenterol/hepatol Afdelisundervisn i 33

Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: tolke undersøgelsessvar o anæmi- sporstofblodprøver o fæces for fedt o laktosemalabsorptionstest 5.1.3.4 Differentialdiagnosticer e behandle diaré, akut eller kronisk aive årsager til akut diaré, herunder infektioner, diverticulitis, sterkoral diaré iværksætte diagnostik behandli, herunder korrigeri af væske- elektrolyttab foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré aive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns sygdom, mikroskopisk kolit diversionskolit, samt visitere til gastroenterol/hepatol Lærismetoder Lærisdagb Afdelisundervisn i Lærisdagb Evaluerismetoder lærisdagb lærisdagb 5.1.3.5 Udrede behandle colon irritabile aive diagnostiske kriterier Afdelisundervisn i Lærisdagb lærisdagb 5.1.3.6 Udrede, initialt behandle visitere ved obstipation aive akutte kroniske årsager iværksætte relevant diagnostik, herunder: o sigmoideoskopi koloskopi Afdelisundervisn 34

Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: o røntgenundersøgelse af colon, colon transittidsbestemmelse, defækrafi udføre rektal eksploration initiere behandli, samt visitere til gastroenterol/hepatol Lærismetoder i Lærisdagb Evaluerismetoder lærisdagb 5.1.3.7 Udrede, initialt behandle visitere ved gastrointestinal blødni differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikkelivstruende, medicinske/kirurgiske) iværksætte relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radioliske scintigrafiske undersøgelser udføre rektal eksploration udføre ano-rektoskopi behandle samt visitere til kirurg Afdelisundervisn i Lærisdagb lærisdagb 5.1.3.8 Udrede, initialt behandle visitere ved icterus kolestase differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugerisdefekt (Gilbert) o hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol Afdelisundervisn i Lærisdagb interview 35

Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: Lærismetoder Evaluerismetoder lærisdagb 5.1.3.9 5.1.3.10 Diagnosticere, behandle visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte komplikationer Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkni iværksætte initial diagnostik af levercirrose komplikationerne til portal hypertension o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati iværksætte initial behandli af variceblødni, herunder anlægge Sestaken-Blakemore sonde udføre diagnostisk ascitespunktur initial behandli af spontan bakteriel peritonit iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydni eller risiko for ruptur iværksætte initial diagnostik behandli af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydreri, obstipation, medikamenter, blødni) iværksætte behandli af hepatisk malnutrition henvise til gastroenterol/hepatol differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftni, se 6.1.10.9) o virale infektioner o hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandli, samt visitere til gastroenterol/hepatol Afdelisundervisn i Lærisdagb Afdelisundervisn i Lærisdagb interview lærisdagb interview 36

Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: Lærismetoder Evaluerismetoder lærisdagb 5.1.3.11 Udrede, initialt behandle visitere ved infektiøse tilstande i leveren differentiere de enkelte former for viral hepatitis: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld o inkubationstider o prnose o smitteveje diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C iværksætte initial diagnostik planlægni af behandli af leverabsces visitere til gastroenterol/hepatol eller infektionsmediciner Afdelisundervisn i Lærisdagb interview lærisdagb 5.1.3.12 Udrede visitere ved vedvarende transaminaseforhøjelse (transaminasæmi) aive arvelige/erhvervede årsager udrede årsager til fedtlever diagnosticere hæmokromatose iværksætte initial diagnostik af andre tilstande visitere til gastroenterol/hepatol eller hæmatol Afdelisundervisn i Lærisdagb interview lærisdagb 5.1.3.13 Udrede visitere ved galdesten galdeobstruktion iværksætte initial diagnostik af kolecystit kolait, samt visitere til gastroenterol/hepatol eller kirurg Afdelisundervisn i interview 37

Mål Konkretiseri af mål Herunder kunne: Lærismetoder Lærisdagb Evaluerismetoder lærisdagb 5.1.4 Geriatri Mål 5.1.4.1 Udrede behandle ved fald svimmelhed hos den ældre patient Konkretiseri af mål Herunder kunne: Lærismetoder Evaluerismetode r udrede årsager behandle, herunder: o iværksætte tværfagligt samarbejde omkri udredni behandli Afdelisundervisni o iværksætte sekundær tertiær profylakse overfor patient miljø 5.1.4.2 Udrede, behandle visitere den ældre patient med funktionstab aive årsager til fysisk funktionstab o sygdomspræsentation hos ældre med multimorbiditet aldersforandrier o aldersbetiet funktionstab aive årsager til knitiv dysfunktion Afdelisundervisni 38