side 1 af 1 Geocaching aktivitet Udstyr, sikkerhed og opførelse i naturen.

side 1 af 1 Geocaching aktivitet Udstyr, sikkerhed og opførelse i naturen. Hvad skal man bruge? Først og fremmest skal man have fat i en håndholdt GPS. De kan efterhånden købes for ca. 1200 kroner og opefter i enhver butik, der handler med udstyr, der kan bruges til at færdes i naturen. Håndholdte GPS er kan fås med og uden indbygget kort og med diverse andre features. De populæreste mærker er Garmin og Magellan. Det er i bund og grund en smagssag, hvilken GPS man bedst kan lide. Du kan eventuelt forlange, at få demonstreret de forskellige funktioner på GPS en inden du køber den. Nogle steder er det muligt at låne GPS er til større arrangementer. F.eks. råder nogle amtscentraler over GPS er, og det er muligt at leje udstyr hos www.55nord.dk eller www.cetus.dk. Udover en GPS er der andre ting, der er rare at have med, men som ikke er hundrede procent nødvendige: GPS, ekstra batterier, vandrestøvler, blyant, notesblok, lygte, kniv, lette arbejdshandsker, drikkevand, mobiltelefon, kompas. Udstyrslisten ovenfor er absolut ikke hvad der kræves for at gennemføre en geocaching skattejagt på en skole eller i en forening. Hvis aktiviteten f.eks. gennemføres om dagen kan en lygte måske undværes. Sikkerhed Geocaching er ikke farligt. Ikke desto mindre er det vigtigt at udvise sund fornuft. Arrangementer for de mindste klassetrin (5. til 7. klasse) bør ikke foregå længere væk, end at alle deltagerne hurtigt kan finde et fast mødested. Og selvom deltagerne næppe vil fare vild særlig længe i Danmark, kan arrangementer for de større klasser (8. klasse til 3. G) godt foregå i et område, hvor det kan tage lidt længere tid at få kontakt med en deltager, der er kommet til skade. Husk derfor: Sørg for at gruppen eller deltagerne har en mobiltelefon med, så det er muligt at ringe efter hjælp, hvis det skulle være nødvendigt. Medbring rigeligt med vand. Det vejer meget, men så får man også lidt træning ud af det. Medbring en lygte selvom der er stor sandsynlighed for, at deltagerne er tilbage før solnedgang. Medbring gerne et mindre førstehjælpssæt. Lær eleverne førstehjælp. Før eller siden betaler det sig. Fortæl eleverne at de skal markere et sted, hvor de f.eks. har parkeret deres cykel. Man mister nemt orienteringen når man geocacher. Det er specielt vigtigt, hvis det er aften eller nat. Om samspillet mellem GPS og computere De fleste GPS er kan tilsluttes en computer. Nogle GPS er kommer med det nødvendige kabel, mens man selv skal købe kablet til andre. En forbindelse mellem computeren og GPS en gør en del ting noget lettere. F. eks. behøver man ikke manuelt indtaste koordinater for de skatte, som man gerne vil finde ude i den virkelige verden. På geocaching.com kan man hente filer med koordinater, som kan læses med det gratis program EasyGPS for Groundspeak. Programmet kan sende koordinaterne til de fleste GPS er på markedet. Programmet GeoTrans fortjener også at blive nævnt. GeoTrans kan konvertere mellem et utal af koordinatformater og kortdatums. Opførsel i naturen Husk at de fleste caches befinder sig i smuk og bevaringsværdig natur. Derfor bør man også opføre sig korrekt. Leave No Trace -princippet (www.lnt.org) er et pincip, det vil være en god ide at indskærpe overfor eleverne, at de bør følge. Det går ud på at efterlade naturen i mindst lige så god stand, som den var da du kom. Bræk ikke grene af, ødelæg ikke skrænter, smid ikke affald, og tænd ikke bål. Folderen Naturen må gerne betrædes, men træd varsomt indeholder anvisninger til, hvor og hvordan du må færdes i naturen i Danmark. Du kan downloade den fra Idé-katalogets forside eller bestille den via Frontlinien (www.frontlinien.dk). Denne tekst er skrevet med udgangspunkt i teksten Om geocaching fra www.geocaching.dk af Per K. Nielsen / Nocturnal

side 1 af 2 På jagt med GPS i naturen Geocaching er en slags orienteringsløb i gangtempo for hele familien. Man skal finde en ting gemt i naturen eller et interessant sted. Geocaching er med andre ord en jagt, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager kan finde skatte i naturen. Cache udtales kasj og er engelsk for gemme væk. GPS står for Global Positioning System (et system til at bestemme positionen ved hjælp af radiosignaler fra satellitter). I det følgende beskrives aktiviteten. Skattejagt ved hjælp af GPS GPS-skattejagt går ud på at en skat bliver lagt et sted i naturen, og koordinaterne for stedet bliver offentliggjort på hjemmesiden www.geocaching.com. Alle med en GPS-modtager kan så lægge koordinaterne i modtageren og forsøge at finde skatten. Hvad er en GPS skat GPS-skatten er typisk en vandtæt lille beholder af plastic. Den indeholder en blyant, en logbog og forskellige ting, som skattejægerne har lagt i beholderen, typisk af ingen eller ringe værdi. Idéen er så, at man skal finde skatten, skrive i logbogen, tage nogle af tingene, og lægge nogle andre. Man logger sit besøg på www.geocaching.com, så udlæggeren og andre interesserede kan se, man har været der. Men skatten kan også være et sted, og den består da i at løse en gåde eller en opgave for at finde frem til stedet. En sjælden skat består i et webcamera, som man skal finde og stå foran, mens en ven fastfryser øjeblikket hjemme på computeren. Jordklodeskatte eller Earthcaches har yderligere det formål at formidle viden om geologi, naturfænomener osv. I Danmark findes endnu kun en jordklodeskat. Den ligger på Æbelø, hvor skatten beskriver de særlig lerforekomster på øen. Denne måde at formidle viden på om naturen, via skatte placeret i naturen, kan bruges i undervisningsmæssig sammenhæng. Specielt hvis formålet med undervisningen, er at kombinere motion og bevægelse med boglige fag. Det er faktisk lige til at kopiere og bruge i undervisningen. Det kræver dog, at skolerne er parate til at investere i GPS er, og at lærerne er i stand til at planlægge og gennemføre denne form for undervisning. Skat ind skrald ud Geocaching bygger på høj selvjustits og ansvarlighed. Det er bl.a. kutyme, at man tager en pose med på turen og samler affald op undervejs. Et fænomen som er opstået i USA under betegnelsen cache in trash out ( skat ind skrald ud ). Geocaching.dk har f.eks. holdt et arrangement i Charlottenlund Skov ved København hvor der blev samlet skrald en hel dag. Skoven stillede containere og plastiksække til rådighed, og skattejægerne samlede så skrald op, mens de jagtede skatte i skoven. Før man går i gang med at planlægge og gennemføre geocaching aktivitet i naturen, er det dog væsentligt at være opmærksom på, hvor og hvordan man placerer skattene. Specielt i de tilfælde hvor man er interesseret i at registrere skattene på www.geocaching.dk og www.geocaching.com. Hvis det drejer sig om et arrangement på f.eks. en eller to dage, hvorefter skattene bliver samlet ind igen, er det en god ide at oplyse ejerne af området om arrangementet. De generelle retningslinier for udlægning af caches i stats- og privatskove er som følger: Geocaching i statsskovene Skattejagten er blevet så udbredt at Skov- og Naturstyrelsen d. 14. juli 2005 offentliggjorde regler for placering af skatte i statsskovene på hjemmesiden (www.skovognatur.dk): Udlægningen af cachen medfører sædvanligvis ikke problemer. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen indført følgende retningslinier: Udlægning af en cache på Skov- og Naturstyrelsens arealer, hvor offentligheden i forvejen har adgang til færdsel, kan ske uden forudgående tilladelse, såfremt en cache er som beskrevet: Cachen er typisk en vejrbestandig lille beholder som indeholder en blyant, en logbog og forskellige gaver (typisk af ingen eller ringe værdi).

side 2 af 2 På jagt med GPS i naturen...fortsat fra side 1 Geocaching er en slags orienteringsløb i gangtempo for hele familien. Man skal finde en ting gemt i naturen eller et interessant sted. Geocaching er med andre ord en jagt, hvor man ved hjælp af en GPS-modtager kan finde skatte i naturen. Cache udtales kasj og er engelsk for gemme væk. GPS står for Global Positioning System (et system til at bestemme positionen ved hjælp af radiosignaler fra satellitter). I det følgende beskrives aktiviteten. Udlæggeren af cachen skal senest samme dag meddele til Skov- og Naturstyrelsen (det pågældende statsskovdistrikt), hvor udlægningen er sket. Cachens lokalisering mv. skal lægges ind på www.geocaching.dk. Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistriktet) kan straks eller senere reagere og kræve cachen fjernet, såvel i marken som på internettet, hvis Skov- og Naturstyrelsen vurderer, at udlægningen er uhensigtsmæssig. Ligeledes kan distriktet fysisk fjerne cachen og melde dette straks til www.geocaching.dk. Udlægning og eftersøgning af en cache skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de almindelige regler om offentlighedens færdsel på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Hvad med private skove På www.geocaching.dk er en artikel, hvor skattejægerne kan læse reglerne for færdsel i de private skove, og hvor der bliver gjort opmærksom på at ejeren skal spørges før man lægger skatte ud. Hvis ikke skattejægerne kan finde skovejerens kontaktoplysninger i skoven eller på nettet, opfordres de til at ringe til Dansk Skovforening. Når skovejeren bliver kontaktet, kan han sikre at skatten bliver lagt på et sted der passer ham. Det vil sige et sted hvor skattejægerne færdsel ikke generer ejeren, andre skovgæster eller skovens dyr. Kontakten giver også skovejeren mulighed for at sikre en hensigtsmæssig omtale af skoven og adgangsreglerne på www.geocaching.dk Teksten er skrevet med uddrag fra artiklen På skattejagt med GPS geocaching er en ny måde at gå på jagt i naturen skrevet af webredaktør Janne Bavnhøj, Dansk Skovforening og bragt i Dansk Skovforenings medlemsblad Skoven 8/05.

side 1 af 2 Indstilling af GPS og registrering af punkter til Geocachingaktivitet Geocaching er en aktivitet, der gør brug af moderne teknologi og den spænding, der er ved at finde en skat. Hvem har ikke som barn været optaget af, at lege sørøvere og soldater hvor det galt om at finde en skat? Geocahing går ud på at finde en skat, der er gemt et sted i naturen. For at finde skatten skal man have en stedsangivelse (et kryds) på et kort. Det moderne kryds består af et sæt koordinater. Koordinaterne registreres i en GPS. Herefter angiver GPS en, via en pil på et display, i hvilken retning skatten er gemt. De nyeste GPS er er ikke indviklede at bruge. De er blevet så brugervenlige, at selv børn der er gamle nok til at bruge en mobiltelefon, kan finde ud af at bruge en GPS. Endelig giver GPS mulighed for at gennemføre undervisning, der kombinerer teoretisk og praktisk viden om f. eks. geografi, matematik og fysik med fysisk aktivitet. Hvad er GPS GPS er en forkortelse af Global Positioning System og fungerer ved at GPS-enheden modtager signaler fra 24 satellitter der konstant kredser omkring jorden i ca. 20.000 kilometers højde. Nøjagtigheden af positionsbestemmelsen afhænger af hvor mange satellitter der er kontakt med. GPS systemet dækker hele jorden. Opsætning af GPS-enheden Hvis det er meningen, at du vil registrere punkterne på www.geocaching.dk og www.geocaching.com skal du indstille GPS en til at opgive positionen i længde og breddegrader. Det fleste GPS er er indstillet til det fra fabrikken. Se eventuelt i manualen for den enkelte GPS hvad den er indstillet til. UTM De fleste GPS-enheder er somsagt fra fabrikken indstillet så positioner opgives som længde- og breddegrader. Inddeling af kort i længde- og breddegrader er dog stort set blevet afløst af UTM systemet (Universal Transverse Mercator Grid). Derfor skal GPS-enheden indstilles til UTM systemet inden man begynder at registrere, hvis du skal bruge GPS en sammen med et landkort. Derudover er det vigtigt at indstille GPS-enheden til det rigtige datum. Datum For at kunne overføre et punkt fra jordens overflade til et fladt kort anvendes en matematisk model for jordens krumning et såkaldt datum. I kort der er udgivet efter år 2000, anvendes det internationale datum World Geodetic System 1984, WGS 84, der også kaldes EUREF89 eller ETRS89. Ved registrering af punkterne skal GPS-enheden derfor altid indstilles til WGS 84. Indstilling af GPS-enheder til UTM og WGS 84: Vejledningen nedenfor er til mærket Garmin. Hvis du har en anden GPS så se i den medfølgende manual. Indstillingsproceduren plejer ikke at variere voldsomt fra GPS til GPS. -I hovedmenuen vælges: opsætning Setupmenuen kommer frem -I Setup menuen vælges: enheder Opsæt enhed menueen kommer frem -I Opsæt enhed vælges: positions format I Positionsformat vælges: UTM (hedder nogle gange UTM UPS ) -På samme skærmside anbringes curseren i Kort Datum Der vælges opsætningen WGS 84 (hedder nogle gange EUREF89 eller ETRS89 ) -På samme skærmside anbringes curseren i Distance/fart Der vælges Metrisk Nu er GPS enheden indstillet og parat til at der kan indlægges koordinater for caches.2.0 Check indstillingerne på din GPS

side 2 af 2 Indstilling af GPS...fortsat fra side 1 og registrering af punkter til Geocachingaktivitet Check indstillingerne på din GPS Du kan nu undersøge om din GPS er indstillet korrekt ved at gå ind på Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside www.kms.dk og finde tjenesten find et sted. Tast adressen på det sted du befinder dig ind, og du vil få koordinatsættet for din placering i UTM koordinater i datum ETRS89 der er det samme som WGS84. Tænd derefter GPS enheden og undersøg om du får de samme koordinater. Indlægning af koordinater Når GPS - enheden er indstillet til Datum WGS84 og til UTM nettet, kan punkternes registreres. Stil dig det sted hvor du vil gemme skatten og tænd GPS enheden. Nøjagtigheden Den nøjagtighed som GPS enheden bestemmer positionen med, afhænger af hvor mange satellitter, den får kontakt med. Signalet fra satellitterne er ikke særligt kraftigt, og kan kun opfanges af GPS enheden hvis den er udendørs eller lægges i vinduet. Tæt skov, skrænter og bygninger kan ligeledes give problemer for GPS enheden, når den skal opfange signalet fra satellitterne. Ved placering af skatten er det derfor vigtigt at stå et sted, hvor der ikke er et tykt løvdække. Den bedste årstid for indlægning af skattens koordinater er derfor om vinteren, hvor der er færrest mulige blade, der kan forstyrre signalet. To eller tre dimensioner og skønnet nøjagtighed På nogle håndholdte GPS enheder angives det om enheden er i 2 D mode eller i 3 D mode. 2 D mode angiver, at der kun er kontakt med 3 satellitter, og der derfor kun kan angives en 2 dimensional position. Ved registrering af en cache anvendes ikke højden over havet og 2 D mode er i princippet tilstrækkeligt, men usikkerheden ved måling med kun 3 satellitter er alt for stor til, at vi anbefaler den i praksis. I stedet skal man finde et sted hvor GPS enheden kan modtage signal fra mere end 3 satellitter, og hvor den dermed kommer i 3 D mode. Det er ikke alle GPS enheder, der angiver hvor mange satellitter, der er kontakt med. Til gengæld angives en skønnet nøjagtighed for den aktuelle aflæsning. Den skønnede nøjagtighed bør ikke være over 25 meter. Markering af waypoint Til markering af en cache anvendes funktionen marker waypoint. Når du har fundet stedet tænder du GPS enheden, og sikrer at der er satellitforbindelse. Lagringen af koordinaterne foregår efter følgende metode i GPS enheder af mærket Garmin: -Hovedmenu vælg: mærke/mark Skærmbilledet markér waypoint kommer frem -Placer curseren i feltet med navnet på waypointet Navngiv cachen ved et navn der er sigende i forhold til cachens indhold eller placering. Hvis der er et område med specielle træer kunne du f.eks. kalde den vandgrandens rige. -Vælg: genmsn. (ikke alle GPS er fra Garmin) Enheden vil nu begynde at beregne den gennemsnitlige position på baggrund af informationerne fra satellitterne. Bemærk at den skønnede nøjagtighed både kan stige og falde afhængigt af satellitternes placering. -Vælg gem Når nøjagtigheden er størst og usikkerheden mindre end 25 meter gemmes koordinaterne. Simon Wrisberg og Tue Kristensen

side 1 af 1 Hvordan fungerer en GPS? Denne beskrivelse af hvordan en GPS fungerer, er kort og præcis, og kan med fordel bruges til at forklare, hvordan dette geniale system til positionsbestemmelse på jorden fungerer. GPS? Forkortelsen GPS står for Global Positioning System og er et system, der kan fortælle dig din nøjagtige position, lige meget hvor på jorden du er. Position via 24 satelliter Det der gør dette muligt, er et system af 24 satelliter, der befinder sig i kredsløb om jorden. Disse satelliter bliver konstant overvåget af 5 jord-stationer, der placeret rundt omkring på jorden. Hver af de 24 satelliter er placeret ca. 20.000 km oppe i sin egen bane omkring jorden, således at det tager dem 12 timer at komme hele vejen rundt. Satelitternes baner er indbyrdes placeret således, at mindst 6 af dem altid er synlige for en GPS-modtager, ligemeget hvor på jorden den befinder dig. Hver satellit er forsynet med et ultrapræcist ur og disse ure benyttes til konstant at sende tidsinformationer til jorden sammen med en information om hvor den pågældende satellit befinder sig i rummet. Uret er så præcist, at det leverer den nøjagtige tid +/- 3 nanosekunder - det er 0,000000003 sekund eller 3 milliardedele af et sekund! Signal med lysets hastighed Signalet fra satelliten sendes til jorden med lysets hastighed, men selv ved denne hastighed er der en ganske lille forsinkelse fra signalet afsendes fra satelliten til det modtages af en GPS-modtager på jorden. Det er denne lille forsinkelse, der er selve grundstammen i systemet. Tiden der går fra signalet afsendes fra satelliten til det modtages på jorden, ganget med lysets hastighed, gør det muligt at beregne den nøjagtige afstand til satelliten. Ved at benytte samme fremgangsmåde til at måle afstanden til 3 eller 4 satelliter, kan man ganske nøjagtigt bestemme modtagerens nøjagtige position på længdegrad, breddegrad og endda højde over havet. Nogle moderne GPS-modtagere har endda mulighed for at modtage signaler fra - og beregne afstanden på op til 12 satelliter samtidig! det giver mulighed for at bestemme positionen meget nøjagtigt! Alle GPS-satelliter ved nøjagtigt, hvor de er placeret i rummet i forhold til hinanden, men da jordens og månens tiltrækningskraft kan ændre satelliterne baner en lille smule, bliver der fra kontrolstationer på jorden løbende sendt korrigeringer op til satelliterne. Teknik fra det amerikanske forsvar Det er sjældent at man udarbejder et så avanceret system med henblik på, at man kan rende rundt med GPS-modtagere på trekkingture eller, at vi skal kunne finde vej, når vi kører i bilen. GPS-systemet blev oprindeligt udviklet af - og ejes stadig af det amerikanske forsvar. Under golfkrigen blev GPS-modtagere brugt i stor målestok af de amerikanske soldater. Forsvaret var dog bange for at GPS-systemet kunne misbruges af terrorister til f.eks. at styre et missil. Derfor indførte de Selective Availability, der kort går ud på at tidsinformationenen fra satelliterne blev ændret en smule, således at systemet blev en smule ustabilt. Forsvarets GPS-modtagere var dog udstyret med koder, der gjorde, at de kunne kompensere for den lille ændring i tidsinformationen. På den måde kunne amerikanerne udnytte systemets nøjagtighed, mens alle andre måtte leve med et system hvor den beregnede position kunne ændres flere hundrede meter i alle retninger. Det betød faktisk at man ikke rigtigt kunne bruge systemet til noget. Den 1. maj år 2000 valgte Clinton-regeringen af fjerne Selective Availability fra GPS-systemet og med et trylleslag var det præcise system tilgængeligt for alle! Herefter er antallet af private GPS-brugere steget støt, og mon ikke vi indenfor de næste år f.eks. vil se GPS-navigatorer som standardudstyr i næsten alle nye biler? Du kan læse mere om geocaching og GPS på www.geocaching.dk eller www.geocaching.com Teksten er hentet fra www.geocahing.dk fra artiklen Hvad er GPS? skrevet af Lars Lautrup Larsen /elwoodb.