BRUG AF GPS FOR KORTTEGNING

Transkript

1 BRUG AF FOR KORTTEGNING Garmin map 62s Garmin map 62s(t)...side 2 Håndtering af map 62s...side 3 Instilling af map 62s...side 4 Import af track og waypoints fra til OCAD side 5 Konvertering til dxf for import til ilustrator...side 7 Export af kortdata fra OCAD til map 62s...side 8 Almanac for satellitmodtagelse...side 9 Arbejdet i skoven - etablering af grundkort...side 10 Arbejdet i skoven - rekognoscering...side 13 Kort på smartphones...side 14 1

2 Garmin map 62s Garmin map 62 s en bruges i flere sammenhænge i tilknytning til kortarbejdet. Etablering og forbedring af grundkortet Optagelse af tracks til supplering af grundmaterialet Optagelse af waypoints til supplering af grundmaterialet Selve rekognosceringsarbejdet Stedsbestemmelse under rekognosceringsarbejdet i skoven Optagelse af tracks og waypoints i forbindelse med rekognosceringsarbejdet som støtte for den efterfølgende rentegning ved computeren. Står man over for køb af til korttegning anbefales det at vælge map 62s (eller evt. 62st som indeholder et topografisk kort, men ellers er ens) som er afløseren for map 60CSx. Den ligner den af ydre, men har et mere tidsvarende interface med usb adgang til hukommelsen og mulighed for egne displayopsætninger. map 62 har IKKE mulighed for extern antenne, hvilket er et must for korttegning. Den har i modsætning til forgængeren (map 60) mulighed for let at "oploade" kort (f.eks COWI kurver) og "downloade" waypoints og track, idet man har direkte adgang til ens lagerplads. en dukker op i computerens filsystem som andre usb enheder og man kan kopiere og hente filer direkte på en. Envidere har den en stor hukommelse - 1,7 Gb. Fordelen ved at kunne oploade grundkort (med koordinater - f.eks. COWI kurver) er at man kan positionere sig på grundkortet uden brug af grid. Modellerne Dakota, Oregon og Colorado har også muligheden for at hente filer direkte på en, men de har ikke mulighed for extern antenne. Prisen for model 62s er ca kr ,En antennen koster ca 400,- 2

3 Håndtering af Garmin map 62s 3

4 Indstilling af Garmin map 62s De håndholdte er har flere muligheder for indstillinger. Nedenstående markeret med anbefales for korttegning Grundmaterialer fra COWI er i WGS84, UTM zone 32 (Bornholm zone33). en indstilles derfor på dette datum og koordinatsystem. WAAS radiobaseret system, der er optimeret til navigering i fly og bådtrafik, og som korrigerer positionen via kendte jordstationer. Kortside Hovedmenu Tryk menu Tryk enter Slå tilpassede kort til Resten deaktiveres Øst for 12 grader (Roskilde) 4 Tryk enter igen og vælg indhold på listen

5 Import af waypoints og track fra til OCAD Fil system Ved import af track og waypoints til OCAD 8 og 9 skal man stadig bruge et program, til at konvertere.gpx filer til.dxf som disse versioner kan læse. F. eks MapSource Se også "brug af (map 60) for korttegning" på kortudvalgets hjemmeside Ved import til OCAD 10 tilsluttes en via usb stikket til computeren og indholdet kan ses i computerens filsystem. Waypoints ligger i mappen.\garmin \GPX. Filnavnet er datoen F.eks waypoints 15-OKT-11 Se side 8 Opload af egne kort til Spor ligger i.\garmin\gpx i henholdsvis current (det nyeste spor) og archive (alle ældre spor) 5

6 Import af waypoints og track fra til OCAD I OCAD menuen vælges / Import from file Dobbeltklik den fil som ønskes importeret. Man får herefter en dialogboks, hvor man kan vælge et symbol som data importeres med. Brug symboler som normalt ikke anvendes i korttegningen f. eks 314 special water feature og 704 line Vælg Import from file Vælg symbol for import Klik på knappen Import derefter Close Sporet / waypoints ligger nu på korrekte positioner i OCAD med det valgte symbol. Vælg symbol for import Vælg zone 6

7 Konvertering til dxf for import til Illustrator (og OCAD 8-9) MapSource OCAD 10 Procedure som side 6 Exporteres herefter direkte til en Illustrator fil eller dxf for import i OCAD 8-9 Save as dxf (waypoints og track) Importeres herefter til Ilustrator (OCAD 8-9) 7

8 Export af kortdata fra OCAD 10 og opload til map 62s KMZ filer Hvis ikke kordinatsystemet er fastsat bedes man om det OCAD 10 har mulighed for at exportere georefererede kort til KMZ formatet, som kan læses og vises i displayet på map 62s. Man vælger Eksport Filformat: KMZ Google Earth (Raster) BETA Tiles: Garmin Costum Maps optimized Resolution: 300 dpi, 600 dpi Stor opløsning giver et skarpere billede på -en, men større filer. Klik OK - og filen gemmes på harddisken på computeren Hvis ikke man i map har fastsat koordinatsystemet spørges man om det map 62s kobles til USB-stikket på computeren. Der åbnes til filsystemet i en. KMZ-filen lægges ind i mappen.\garmin\custommaps Kortet kan nu ses på ens display, når man befinder sig i området. Kortet bliver som man ser det i OCAD. Det gælder også baggrundskort (billeder) Det man ønsker synligt på en (f.eks COWI kurver og teknisk kort), skal man blot sørge for er synligt i OCAD når man eksporterer. 8

9 Nøjagtighed Almanac for Satellitmodtagelse De 24 satellitter, som systemet anvender, kredser omkring jorden, og er derfor mere eller mindre synlige fra den position man står i. En god positionsbestemmelse kræver, at signalet fra mindst 6-7 satellitter kan modtages samtidig. Da satellitterne bevæger sig, skifter det antal satellitter, som kan modtages, i løbet af dagen. Man kan beregne sig frem til, hvor godt ens signal er på et givet tidspunkt. Nedenstående et link til et program Trimble planning som kan udregne det. planningsoftware_ts.asp Programmet kan vise et diagram for antallet af satellitter hen over dagen for din indtastede position. Det er altså et program, der kan bruges til at planlægge, hvornår du skal tage i skoven med din, hvis du skal have en god opmåling. Antenne Håndholdte er kan tilkobles en antenne for at forbedre nøjagtigheden, hvilket absolut kan anbefales. Med antenne under gode satellitforhold (god sigt til 6-7 satellitter) giver en som oftest en præcision på 3-4 m. Mindre i høj tæt skov som skygger for satellitterne. Bakket terræn kan nedsætte nøagtigheden meget og det er ikke ualmindeligt her at havne på 8-15 meter hvor man for få minutter siden havde 3-4 m. 9

10 Arbejdet i skoven bruges i skove for: - Etablering og forbedring af grundkortet - Selve rekognosceringsarbejdet GRUNDKORTET Optagelse af tracks og waypoints anvendes til etablering af grundkortet og gøres før den egentlige rekognoscering i et bestemt område. Teknisk Kort track og waypoints Eksisterende o-kort (Kun kort baseret på fotogrammetri er anvendelige) Med en bevæger man sig af alle de stier og linjer, man vil lægge ind og opmåler hermed linjen til senere indlæggelse i computeren. For at det skal fungere ordentligt, anbefales det, at det er en og samme person, der laver opmålingerne og indlægger dem i tegneprogrammet. Det er især en stor hjælp, hvor man ikke har supplerende kortmateriale udover kurver og orthofoto fra COWI samt i løvskov, hvor det på grund af sommerbillederne er svært (umuligt) at se lineære detaljer på luftbillederne. Vigtigt en har nogle indbyggede funktioner i forbindelse med bevægelse, hvor den forventer, at man fortsætter i samme retning og fart. Derfor skal man ved optagelse af track gå i almindeligt tempo og gøre holdt 5-10 sekunder ved hvert skarpt drej. Foretager man sig noget uventet, bør man vente 10 sekunder eller mere. Det betyder ligeledes, at man ved markering af waypoints skal stå stille på stedet 5-10 sekunder, før man registrerer punktet. ORTOFOTO LASERKURVER KMS grundkort (Kort 10) Forårsbilleder GRUNDKORT 10

11 Arbejdet i skoven Etablering og forbedring af grundkort I praksis gøres det ved at gå skoven igennem med og optage spor og waypoints. Efterfølgende importeres track og waypoints til det eksisterende grundkort (COWI kurver og orthofoto) og alle lineære detaljer der kan fastlægges indtegnes. Evt. med o-kort symboler - ellers blot en streg. Eksemplet viser det færdige grundkort. COWI kurver med lineære detaljer med (foreløbige) kortsymboler indtegnet spor og waypoints er medtaget for sammenligningens skyld. Eksemplet viser det færdige grundkort. COWI kurver og teknisk kort suppleret med spor, hvor det tekniske kort var mangelfuldt (grønne linier) 11

12 Arbejdet i skoven Etablering og forbedring af grundkort I praksis gøres det ved at gå skoven igennem med og optage spor og waypoints. Efterfølgende importeres track og waypoints til det eksisterende grundkort (COWI kurver og orthofoto) og alle lineære detaljer der kan fastlægges indtegnes. Evt. med o-kort symboler - ellers blot en streg. Eksemplet viser COWI kurver og et indlagt track med lineære detaljer. Efterfølgende (eller før) suppleres grundkortet med de informationer man kan uddrages af orthofotoet. 12

13 Arbejdet i skoven bruges i skove for: - Etablering og forbedring af grundkortet - Selve rekognosceringsarbejdet REKOGNOSCERING en anvendes til på et hvilket som helst tidspunkt at fastsætte sin position i terrænet. Det gøres ved i displayet på en at se hvor man befinder sig. Det er en god ide at fastgøre en på tegnepladen og vende det sådan at kortbillederne er ens orienteret, da det så er nemmere at sammenligne. en sættes til hele tiden at vise spor (hvor man bevæger sig). Man har således f. eks. mulighed for at gå rund om en gennemløbelighed og efterfølgende tegne grænsen op. Kan også anvendes til at afsætte hugninger fra en vej ved at gå 5-7 meter ned af hugningen, vende om og forsætte af vejen. Rentegner man selv er det en hjælp at overføre spor og waypoints til computeren, som støtte for rentegningen. Vigtigt en har nogle indbyggede funktioner i forbindelse med bevægelse, hvor den forventer, at man fortsætter i samme retning og fart. Derfor skal man, for at få den bedst mulige position, stå stille på stedet 5-10 sekunder, før man registrerer punktet. 13

14 Arbejdet i skoven Waypoint og Track Waypoints (blå kryds) og track (vinrød streg) som er taget i forbindelse med rekognosceringen og som er er støtte for den efterfølgende rentegning. Den store tæthed i syd-øst hjørnet er indlagt efter et spor og hugningerne der går nord ud af udsnittet er markeret ved at gå 5-7 meter op ad hugningen, vende rundt, og fortsætte af vejen., COWI kurver og orthofoto er en stor hjælp i korttegningen, men det er stadig den enkelte korttegner der gør det gode kort. Evnen til at omsætte terræn til kort og forstå at generalisere og klassificere kortets detaljer er stadig det samme og det som gør forskellen på det gode og middelmådige kort. Vi har fået et super redskab med grundkortet fra COWI og for at tegne kortet geometrisk korrekt, men det er korttegnerens vurdering og evne til at omsætte det han ser til et letlæseligt og forståeligt kort, som i den sidste ende er det væsentligste. 14