din grund for jordforurening



Relaterede dokumenter
Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Er din boliggrund forurenet?

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Arbejdet med at kortlægge og nuancere jordforurening er beskrevet i Lov om forurenet jord.

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

Jordforureningsattest

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Nedlagt jernstøberi og servicestation, Budolfi Plads 2 / Vingårdsgade 10, Aalborg

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Fakta om V1-kortlægning

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Vurdering af miljørelaterede omkostninger ved opførelse af boligbyggeri

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E BK Horsens Rev.A 1

Fasanvej Byggefelt III, Næstved Miljø- og geoteknisk rapport

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

Jordforurening. en regional opgave

Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr.

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Frederikssund Kommune Tovet Frederikssund Att.: Team Natur, Berit Louise Mogensen Mail: blmog@frederikssund.dk

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Grundejere reddes fra ruin

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Dansk Miljørådgivning A/S

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Grundvandsstrategi 2016

Nuancering af kortlagte boligejendomme

Uden for fyrrummet blev der observeret to udluftningsrør i en lyskasse, samt et nærtliggende mindre delareal med retableret asfaltbelægning.

7. Udskiftning af forurenet jord i Remiseparken og Haveforeningen Langelandsvej Dok.nr.: 7631 Sagsid.: 14/14521

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Sag nr.: Deres ref.: Slangerup, den 27. juni Tilbud

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Placeringen fremgår af bilag 2 og 3. - Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø naturmiljo@regionsjaelland.dk

BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma

Varsel om påbud om undersøgelse og afværge af jordforening med fyringsolie på Agertoften 49, 7000 Fredericia matrikel 44am, Erritsø By, Erritsø

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Truelsbjerg

De store jordforureninger i Danmark

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

HISTORISK REDEGØRELSE. Hornbjergvej 19, 8543 Hornslet ROSENHOLM KOMMUNE LOKALITETSNR

Vagn Åge Bach Sletkærvej 20 Nim 8740 Brædstrup. Dispensation til modtagelse af jord i tidligere råstofgrav, matr. nr.

Transkript:

mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund for jordforurening Information og vejledning til grundejere

Hvad er formålet med undersøgelsen? Region Hovedstaden vil nu undersøge din grund for forurening. Regionen betaler for undersøgelsen. Din grund er allerede kortlagt som muligt forurenet på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven, fordi der på din grund har været aktiviteter, som kan have forurenet jorden eller grundvandet. Dette kan f.eks. være autoværksted eller renseri. Vi undersøger, om grunden rent faktisk er forurenet, og om en eventuel forurening udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Regionen undersøger grunde, hvor der er bolig, og grunde hvor der findes værdifuldt grundvand i undergrunden. Det vil sige grundvand, der bruges til drikkevand. 2 Tidligere renseridrift kan have konsekvenser for bygningens anvendelse til bolig i dag

Hvad sker der nu? Regionen udarbejder et oplæg til undersøgelse af din grund i samarbejde med et rådgivende ingeniørfirma. Herefter kommer en miljøsagsbehandler fra regionen og en medarbejder fra det rådgivende ingeniørfirma ud og kigger på din grund, for at se på adgangsforhold og muligheder for at udtage prøver. Oplysninger om hvornår vi kommer ud og kigger på din grund, og hvornår vi undersøger din grund, vil blive sendt til dig via brev eller e-mail. Hvis du tidligere har fundet tegn på forurening (affald, lugt af olie, misfarvet jord eller lignende) i forbindelse med grave- eller havearbejde på din grund, vil vi meget gerne have disse oplysninger. Andre oplysninger, f.eks. om misvækst i haven, gamle brønde eller kloakker, kan også have betydning for undersøgelsen. Oplysningerne er med til at gøre undersøgelsen så god som muligt. Du kan enten give dine oplysninger til os eller til vores rådgiver. Regionen møder grundejer og ser forholdene på grunden, inden undersøgelsen sættes igang 3

Hvordan foregår undersøgelsen? Områder med mulige forureningskilder bliver undersøgt. Der benyttes forskellige metoder ved undersøgelserne, afhængig af hvilke aktiviteter, der har været på grunden. Der bliver typisk udført 2-5 boringer på grunden. I nogle boringer sættes et vandfilter, så det senere er muligt at udtage vandprøver. Fra boringerne bliver der udtaget jord- og vandprøver. Udvalgte prøver bliver analyseret på et laboratorium for relevante forurenende stoffer. Ved en undersøgelse af f.eks. et autoværksted udføres boringerne ved nedgravede tanke, olieudskillere og afløb fra vaskepladser. Der benyttes en borebil til at udføre boringerne. Borebilen er typisk en lastbil, hvor der er monteret udstyr, f.eks. et sneglebor, der kan bore ned i jorden se pjecens forside. På steder, hvor det er svært at komme til med en borebil, benyttes mindre maskiner eller håndboreudstyr. Ofte udtages der også prøver af overfladejorden i områder, hvor der f.eks. har været oplag af spildolie eller skrot. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tage prøver af luften i jorden under selve huset for at undersøge, om stoffer fra jorden damper ind i huset. Udtages prøverne under gulvet, vil der normalt blive boret et hul i gulvet eller gennem soklen med en boremaskine. Til at udtage luftprøver i jorden uden for huset bruges som regel et spyd, der bankes ned i jorden. På laboratoriet bliver prøverne undersøgt for de stoffer, som vi forventer, der kan være forurenet med. Det kan f.eks. være stoffer som olie, tjærestoffer, opløsningsmidler og tungmetaller (bly, cadmium, nikkel m.fl.). 4 Prøver af luften i jorden udtages gennem gulvet eller gennem soklen

Udtagning af jordprøver fra boresnegl (se også pjecens forside) 5

Hvad sker der efter undersøgelsen? Regionens rådgiver beskriver resultaterne fra undersøgelsen i en rapport. Rapporten gennemgår også tidligere aktiviteter på din grund og beskriver jordbundsforholdene samt resultaterne af de prøver, der er analyseret på laboratoriet. Rapporten sendes til regionen. Regionen vurderer resultaterne ud fra Miljøstyrelsens grænseværdier for jord, luft og vand. Vi ser også på, om vi har fået alle forureningskilder tilstrækkeligt belyst, eller om der er behov for yderligere undersøgelser. Når vi har samlet alle oplysningerne, vurderer vi forureningssituationen på din grund. Du vil herefter modtage en rapport om undersøgelsen sammen med vores vurdering af resultaterne. Det tager tid at få resultaterne fra laboratoriet og for rådgiveren at udarbejde rapporten. Derfor kan du først forvente at høre fra os 4-6 måneder efter, at undersøgelsen er udført. Efter undersøgelsen sørger regionen for, at boringerne på din grund bliver fjernet, og vi genetablerer eventuelt beskadiget belægning eller beplantning. I enkelte tilfælde ønsker regionen dog at bibeholde nogle af boringerne i en periode for eventuelt at kunne udtage ekstra vandprøver. Boring lukket med lille betondæksel. Fra boringen udtages vandprøver 6

Hvad sker der, hvis jorden er forurenet? Miljøstyrelsen har to grænseværdier for jordens indhold af forurenende stoffer jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Jordkvalitetskriteriet er den værdi, som bestemmer, om jorden er forurenet eller ej. Hvis indholdet af forurenende stoffer ligger under jordkvalitetskriterierne, er jorden ikke forurenet. Hvis indholdet af forurenende stoffer ligger mellem Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier, er jorden lettere forurenet. Jorden er typisk lettere forurenet i byområder. Regionen eller din kommune kan rådgive dig om, hvordan du kan mindske risikoen for kontakt med lettere forurenet jord. Hvis indholdet af forurenende stoffer overskrider afskæringskriterierne, kortlægger regionen din grund på vidensniveau 2 efter jordforureningsloven. En kortlægning på vidensniveau 2 sker, når vi med sikkerhed ved, at din grund er forurenet. Kortlægningen kan enten omfatte hele grunden eller en del af grunden, hvis forureningen er afgrænset til bestemte områder på grunden. Hvis forureningen udgør en risiko for menneskers sundhed eller drikkevandet, gør regionen en indsats. Eksempler på indsats er: - bortgravning af forurenet jord - øget ventilation af kælderrum - tætning af bygninger Før vi foretager os noget, vil det ofte være nødvendigt med flere undersøgelser. Da der er mange forurenede grunde i regionen, renser regionen først op på de forurenede grunde, hvor der er størst risiko for menneskers sundhed eller drikkevandet. Derfor kan der gå mange år, før vi vender tilbage og renser din grund op. Hvis du selv kan have forurenet grunden, kan du blive pålagt at betale for flere undersøgelser eller oprensning. Miljøstyrelsens illustration af de forskellige grader af jordforurening 7

Hvad sker der, hvis der ikke findes forurening? Hvis der ikke findes forurening på din grund, annullerer vi kortlægningen af din grund som muligt forurenet på vidensniveau 1. Det betyder, at de pålagte restriktioner ophæves. Yderligere oplysninger om jordforurening Du kan finde yderligere oplysninger om regionens indsats mod jordforurening på Region Hovedstadens hjemmeside, www.regionh.dk Generelle oplysninger om jordforurening findes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, mens du kan se jordforureningsloven på hjemmesiden www.retsinfo.dk. Se under bekendtgørelse af lov om forurenet jord nr. 1427 af 4. december 2009. Du er altid velkommen til at kontakte Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling for yderligere oplysninger, råd og vejledning. 8 Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 38 66 50 00 E-mail: Miljoe@regionh.dk www.regionh.dk RegionH Design // 16853