Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Relaterede dokumenter
Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledninger / Instrukser

Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri.

VEJLEDNING OM EPIKRISER. Indholdsfortegnelse

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Afgørelse om påbud til Rosengården, Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i:

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn

DELEGATION AF FORBEHOLDT SUNDHEDSFAGLIG VIRKSOMHED. Karen Marie Myrndorff Chefkonsulent KL

Fælles retningslinjer for medicinhåndtering på socialområdet

Afgørelse om påbud til Hjemmesygeplejen i Egedal Kommune, område Ølstykke

Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /1.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsjura i kommunerne 7. marts Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen

SOPU Dag

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort i hovedstadsregionen med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange.

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

Oversigt over fund ved det risikobaserede tilsyn af Bostedet Nybrogård Dato: 25. juni 2018 Af: Katrine Stenild

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården

Plejecenter Solbakken

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune.

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?


VEJLEDNING OM EPIKRISER VED UDSKRIVELSE FRA SYGEHUSE MV.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

BIRKELSE PLEJECENTER. Jammerbugt kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Plejecenter Knud Lavard Centret

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Medlemsmøde - Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Bøgehøjgård HELSINGØR KOMMUNE

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune

Afgørelse om påbud til Hjemmeplejen Skov/Øst og Sygeplejen, Hillerød


Dronning Ingrids Hjem. Carl Jacobsens Vej 6A KØBENHAVNS KOMMUNE

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Tilsynsrapport KLINIK FOR ORTOPÆDKIRURGI VED SPECIALLÆGE JAN BECK MIKKELSEN ApS

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato

Korrekt håndtering af medicin

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Birthe Margrethe Pedersen. Embedslægeinstitutionen Øst. Plejecentret Kristinehøj HELSINGØR KOMMUNE

Marianne Presskorn-Thygesen. Seniorcentret Rosenlund

Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger

Marianne Presskorn-Thygesen. Ældrecenter Æblehaven

Godkendt: September 2016

Tilsynsrapport LÆGE LARS ANDERSEN

Transkript:

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af lægemidler. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen mellem de involverede personer og præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som autoriserede sundhedspersoner skal udvise ifølge autorisationsloven ved ordination og håndtering af lægemidler. Vejledningen præciserer også, at ledelsen på de enkelte behandlingssteder (hospitalsafdelinger, plejeboliger m.v.) har ansvaret for at udarbejde instrukser for ordination og håndtering af lægemidler jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse instrukser. 1. Anvendte begreber. 2. Generelle forhold 2.1. Fælles Medicinkort (FMK) 2.2. Hvem må behandle 2.3. Ledelsens ansvar 2.4. Ansvar for identifikation af patient og lægemiddel 2.5. Lægens ansvar 2.5.1. Ordination af lægemidler 2.5.2. Mundtligt/telefonisk ordination af lægemidler 2.5.3. Delegation til plejepersonalet 2.5.4. Journalføring og registrering i FMK 2.6. Plejepersonalets ansvar 2.6.1. Håndtering af lægemidler 2.6.2. Sygeplejefaglige journaler 3. Forhold særligt relevante for hospitaler 3.1. Indlæggelse 3.1.1. Ledelsens ansvar 3.1.2. Indlæggende læges ansvar og registrering i FMK 3.2. Journalføring 3.3. Patienters administration af egne lægemidler 3.4. Håndkøbslægemidler 3.5. Opbevaring af lægemidler 3.6. Udskrivelse 3.6.1. Ledelsens ansvar 3.6.2. Udskrivende læges ansvar 3.6.3. Epikrise og registrering i FMK 3.6.4. Særligt om dosisdispenserede lægemidler 4. Forhold særligt relevante for hjemmeplejen og i plejeboliger mv. 4.1. Ledelsens ansvar 4.3. Journalføring 4.4. Håndkøbslægemidler 4.5. Opbevaring af lægemidler

4.6. Bortskaffelse af lægemidler 5. Forhold særligt relevante ved behandling med og håndtering af lægemidler i andre institutioner 6. Ophævelse 1. ANVENDTE BEGREBER Det Nationale Begrebsarbejde for Sundhedsvæsenet (NBS) har udarbejdet begrebssystemer inden for centrale sundhedsfaglige emneområder. Begrebssystemerne og de tilhørende definitioner af begreber fremgår af begrebsbasen.sst.dk Udover begreberne i Begrebsbasen, anvender denne vejledning følgende begreber: Bosteder: Omfatter botilbud for voksne borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (dog ikke plejeboliger, se nedenfor). Enstrenget lægemiddelhåndtering: Anvendelse af et fælles ordinationsskema. Lægen indfører lægemiddelordinationerne i skemaet og plejepersonalet benytter samme skema ved lægemiddeldispensering og administration. Ledelse: Den daglige ledelse på hospitaler, afdelinger, klinikker, sociale bosteds områder og plejeboliger mv. Læger: Hvor der er anført lægen, dækker det både læger og tandlæger Lægemiddelhåndtering: Alle procedurer der foretages med medicinen, efter at apoteket har udleveret den. Ordinationsskema: Oversigt over alle patientens aktuelle og seponerede ordinationer af lægemidler. På hospitalsafdelinger er ordinationsskemaet en del af patientjournalsystemet. Patientjournalsystem: Alle dele i en patientjournal, herunder ordinationsskemaet. Plejeboliger mv.: Omfatter plejehjem, plejecenter og lignende. Plejepersonale/plejepersoner: Autoriseret og ikke-autoriseret personale, som udfører sygeplejefaglige opgaver i form af pleje og sygdomsbehandling, genoptræning eller forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod den enkelte patient, men som også kan bestå i på delegation at udføre lægeordinerede forbeholdte opgaver, herunder medicinering. Sundhedspersoner: Personer, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer der handler på disses ansvar. 2. GENERELLE FORHOLD 2.1. Fælles Medicinkort (FMK) FMK giver alle behandlende sundhedspersoner og patienten direkte digital adgang til de aktuelle lægemiddeloplysninger. Dermed er der adgang til patientens aktuelle behandling med lægemidler mellem

hospitaler, praktiserende læger, plejeboliger m.v. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har fastsat nærmere regler for, hvad FMK skal indeholde af oplysninger, lægernes pligt til at indberette lægemiddeloplysningerne, og hvem der har adgang til dem i bekendtgørelsen om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger. 2.2. Hvem må behandle med receptpligtige lægemidler Det er som udgangspunkt tilladt enhver at behandle og pleje syge. Der er imidlertid i lovgivningen fastsat hvilke behandlinger der må gives af hvilke personer. Herunder hører anvendelse af receptpligtige lægemidler, som er forbeholdt læger og andre autoriserede sundhedspersoner med særlig hjemmel. 2.3. Ledelsens ansvar Det er den daglige ledelse på et behandlingssted, der har ansvaret for, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser for at sikre, at behandlingen af patienterne med lægemidler er forsvarlig. Sundhedsstyrelsen har fastsat nærmere regler herom i vejledningen om udfærdigelse af instrukser. Den daglige ledelse har også ansvaret for at sørge for, at de udarbejdede instrukser bliver introduceret for nyansatte og at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med de udarbejdede instrukser. Den daglige ledelse har således ansvaret for, at de plejepersoner, der håndterer lægemidler, er instrueret heri og for at føre tilsyn med deres udførelse heraf jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om medhjælp. 2.4. Identifikation af patient og lægemiddel I Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation er anført, hvordan plejepersoner skal identificere patient og lægemiddel, samt hvad den skriftlige instruks skal omfatte ved håndtering af lægemidler. 2.5. Lægens ansvar En læge er efter Autorisationslovens 17 forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelse af sin virksomhed, herunder ved anvendelse af medhjælp. 2.5.1. Ordination af lægemidler Ved lægemiddelordination har lægen ansvar for at vurdere indikationen, kontraindikationer og risiko for bivirkninger, samt for at tage stilling til mulige interaktioner med de øvrige lægemidler, som patienten får. Det er også lægens ansvar at sikre, at patienten er informeret om og samtykker til behandlingen med lægemidlet. Lægen skal sikre, at en lægemiddelordination er tilstrækkelig tydelig til, at den person, der skal varetage håndteringen af lægemidlerne, er i stand til at udføre opgaven korrekt. Lægen skal derfor altid angive lægemidlets navn (det aktuelle handelsnavn), dosis (styrke og mængde), lægemiddelformen, doseringshyppigheden (evt. tidspunktet), varigheden af behandlingen og eventuelt administrationsmåden. Ved akut ændring af en patients behandling med lægemidler skal lægen sikre, at behandlingen kan gennemføres, om nødvendigt ved hjælp fra hjemmesygeplejen. 2.5.1.1. Ordination af dosisdispenserede lægemidler Den ordinerende læge har ansvar for at vurdere, om der er indikation for dosisdispensering. Det er en konkret vurdering, men kræver som udgangspunkt, at patienten er i stabil behandling med de lægemidler, som skal dosisdispenseres, og at lægemidlerne er egnede til dosisdispensering. Ved akut ændring af patientens behandling med lægemidler skal lægen vurdere, om dosisdispensering fortsat er mulig.

Patienten kan også selv anmode lægen eller apoteket om dosisdispensering. 2.5.1.2. Mundtlig/telefonisk ordination af lægemidler Når lægen ordinerer et lægemiddel mundtligt, herunder telefonisk, til en plejeperson, skal både lægen og plejepersonen sikre sig, at det præcise indhold i ordinationen er forstået. I Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation er fremgangsmåden beskrevet. 2.5.2. Delegation til plejepersonalet En læge kan med enkelte undtagelser (udfærdigelse af recepter, lægeerklæringer til offentlig brug og dødsattester) delegere opgaver, herunder håndtering af lægemidler, til en medhjælp. Lægen kan som medhjælp benytte såvel autoriserede sundhedspersoner som andre uanset uddannelse og baggrund. Lægen skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og instruktion af og ved tilsyn med den medhjælp, som håndtering af lægemidlerne er delegeret til. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i en bekendtgørelse fastsat de nærmere regler for benyttelse af medhjælp og Sundhedsstyrelsen har udmøntet reglerne i vejledningen om benyttelse af medhjælp. 2.5.3. Journalføring og indberetning i FMK Lægen har journalføringspligt jævnfør reglerne i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om patientjournaler. Som led i en aktuel behandling af en patient, har lægen også pligt til at indberette lægemiddelordinationer i FMK, medmindre det fremgår af FMK, at lægemiddelordinationerne journalføres i det lokale patientjournalsystem, fx under indlæggelse. Ved endt ambulant konsultation og ved udskrivelse har lægen pligt til at sikre, at alle patientens aktuelle lægemiddelordinationer er opdateret og fremgår af de aktuelle lægemiddelordinationer i FMK. Lægen har altid pligt til at indføre alle lægemiddelordinationer i patientjournalen, herunder enkeltstående ordinationer og ordination af lægemidler ved behov (p.n.). Lægen har således pligt til at registrere justering/ændring af lægemiddelordinationer, som fx seponering, pausering, op- eller nedjustering af dosis i patientjournalen og FMK, medmindre der i FMK er angivet, at lægemiddelordinationerne journalføres i det lokale patientjournalsystem. Lægen har også pligt til at indføre mundtlige lægemiddelordinationer, herunder telefoniske lægemiddelordinationer, umiddelbart efter de er foretaget, i patientjournalen i det lokale journalføringssystem og i FMK, medmindre det fremgår af FMK, at lægemiddelordinationerne journalføres i det lokale patientjournalsystem. Ved åbenlyse fejl i de aktuelle lægemiddelordinationer i FMK, er det lægens ansvar at sikre, at disse fejl rettes, når lægen bliver opmærksom på dem, så oplysningerne om patientens aktuelle lægemiddelordination i FMK er i overensstemmelse med de lægemidler, som patienten er i behandling med. Registrering i FMK kan ikke erstatte journalføringspligten. Lægen skal derfor enten benytte et journalsystem, der kan overføre FMK data til patientjournalen med tilføjelse af eventuelle andre relevante forhold til overholdelse af journalføringspligten, eller særskilt indføre ordinationerne i patientjournalen. 2.6. Plejepersonalets ansvar 2.6.1. Håndtering af lægemidler Håndtering af lægemidler skal foregå i nøje overensstemmelse med de instrukser, som lægen har givet, og en plejeperson må aldrig foretage ændringer af ordinationen, medmindre det er efter aftale med lægen. Når en plejeperson har påtaget sig opgaven med håndtering af lægemidler, er han/hun ansvarlig for den fornødne instruktion i tilfælde af, at han/hun videredelegerer opgaven til en anden. Hvis lægens instruktion strider mod de lokale instrukser, skal plejepersonen straks gøre lægen og om nødvendigt stedets faglige leder opmærksom herpå. Hvis en plejeperson er i tvivl om en

lægemiddelordination, skal han/hun ikke administrere lægemidlet til patienten, men i stedet tage kontakt til lægen og/eller stedets faglige leder med henblik på en afklaring. Hvis en plejeperson ikke mener sig i stand til at varetage håndteringen af et lægemiddel forsvarligt, herunder sikre nødvendig observation, skal han/hun frasige sig opgaven. Plejepersonen har også pligt til at sige fra, hvis han/hun får mistanke om fejl eller andre misforståelser. Plejepersonen skal herudover meddele lægen og/eller stedets faglige leder de relevante observationer, herunder fx bivirkninger. Når den faglige leder bliver orienteret om ovenstående problemstillinger, har lederen pligt til at afklare dem med lægen. Den person, der dispenserer et lægemiddel, er ansvarlig for, at dispenseringen er i overensstemmelse med ordinationen, og for at lægemiddelbeholderen (doseringsæske, medicinglas, ampul, sprøjte eller lignende) er mærket med patientens navn og personnummer jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation 2.6.2. Sygeplejefaglige journaler Når plejepersoner medvirker ved håndtering af lægemidler, skal de sikre, at de oplysninger om lægemidlerne, som de skal håndtere, overføres korrekt fra FMK til det lokale sygeplejefaglige patientjournalsystem. Det skal derfor fremgå heraf, når plejepersonalet skal håndtere både dosisdispenserede lægemidler og andre lægemidler, der ikke dosisdispenseres, som eksempelvis flydende lægemidler, stikpiller og lægemidler til anvendelse efter behov (p.n.). Hvis der ved håndteringen af lægemidler sker afvigelser fra det ordinerede, skal plejepersonen journalføre afvigelsen i det lokale sygeplejefaglige patientjournalsystem. 3. FORHOLD DER ER SÆRLIGT RELEVANTE PÅ HOSPITALER 3.1. Indlæggelse 3.1.1. Ledelsens ansvar Hospitalsledelsen har ansvaret for, at der er instrukser med henblik på en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig behandling med lægemidler herunder en korrekt journalføring af behandlingen med lægemidler under indlæggelsen. Ledelsen har også ansvaret for, at der på hospitalet er procedurer, så det fremgår af FMK, at lægemiddelordinationerne journalføres i det lokale patientjournalsystem under indlæggelsen, såfremt FMK ikke holdes opdateret under indlæggelsen. 3.1.2. Indlæggende læges ansvar Det er den hospitalslæge, som indlægger patienten, der ordinerer de lægemidler i det lokale patientjournalsystem, som patienten skal behandles med under indlæggelsen. Vælger lægen at ordinere de lægemidler, som fremgår af FMK, er lægen nu ansvarlig for disse ordinationer. 3.2. Journalføring Lægens ordinationer og plejepersonalets håndtering af lægemidler skal journalføres enstrenget. Under indlæggelse skal lægen journalføre ordinationer af lægemidler i det lokale patientjournalsystem. Lægen skal også tydeligt journalføre ændringer i ordinationerne. Lægen skal journalføre indikationen for ordinationen af lægemidlet, samt handelsnavnet på lægemidlet i patientjournalsystemet, og anføre de nødvendige oplysninger for håndteringen af lægemidlet i ordinationsskemaet. Plejepersonen skal dokumentere håndteringen af lægemidlerne i ordinationsskemaet. Ved ordination af lægemidler, der ikke gives i faste doser (fx blodfortyndende lægemidler og insulin), skal lægen anføre lægemidlet i patientjournalsystemet og tilføje efter skriftlig anvisning med henvisning til, at der i disse tilfælde er særlige forhold for håndteringen. Lægen skal også anføre disse lægemidler på ordinationsskemaet med ovennævnte tilføjelse.

Patientens behandling med lægemidler skal således altid fremgå entydigt af patientjournalsystemet. 3.3. Patienters administration af egne lægemidler Som udgangspunkt er det plejepersonalet, der varetager håndteringen af lægemidler under indlæggelse. Hvis en patient ønsker at håndtere sin egen lægemiddelbehandling under indlæggelse, skal lægen vurdere, om patienten er i stand til det på en forsvarlig måde, eller om plejepersonalet skal varetage opgave. Det samme gælder, hvis forældre ønsker at håndtere lægemidlerne til deres barn. Patienterne kan eventuelt anvende doseringsæsker, hvor plejepersonalet sørger for dispensering af lægemidlerne, mærkning af doseringsæsken med patientens navn og personnummer, vejledning af patienten, og for at patienten har en liste med oversigt over de dispenserede lægemidler. Plejepersonalet skal sikre, at lægemidlerne, som patienterne selv administrerer, kan opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende under indlæggelsen. Når patienten selv administrerer egne lægemidler har plejepersonalet ikke ansvaret for, at patienten indtager de lægemidler, som lægen har ordineret. Men hvis plejepersonalet får kendskab til, at patienten ikke indtager de ordinerede lægemidler som foreskrevet, skal han/hun orientere lægen herom og journalføre oplysningen. 3.4. Håndkøbslægemidler Under indlæggelse er lægerne på hospitalet ansvarlige for patientens samlede behandling, herunder også behandlingen med håndkøbslægemidler. Al håndtering af lægemidler skal derfor ske efter en læges ordination. En autoriseret plejeperson, der giver en indlagt patient håndkøbslægemidler, uden at dette er ordineret af en læge, kan blive draget til ansvar herfor som følge af autorisationslovens bestemmelser om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Hvis en patient under indlæggelse selv håndterer håndkøbslægemidler ud over dem, som lægen har ordineret, skal en plejeperson ved kendskab hertil orientere lægen herom med henblik på, at lægen kan tage stilling til eventuelle interaktioner med den øvrige behandling. 3.5. Opbevaring af lægemidler Regler for håndtering og opbevaring af lægemidler på hospitalsafdelinger fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse for håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner. 3.6. Udskrivelse 3.6.1. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der er instrukser med henblik på en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig behandling med lægemidler herunder med dosisdispenserede lægemidler, i perioden efter udskrivelse og/eller efter en konsultation i ambulatoriet, indtil patienten kan hente/modtage lægemidlerne fra et apotek. Det skal også fremgå af instrukserne, hvem der har ansvaret for, at patienten får en kopi af listen over den aktuelle behandling med lægemidler ved udskrivelsen. Desuden skal det fremgå af instrukser, hvem der har ansvaret for at sikre, at patientens egen læge og sædvanlige apotek er orienteret, når en patient, der inden indlæggelsen fik dosisdispenserede lægemidler, udskrives fra hospital til fortsat dosisdispensation, herunder sikre at behandlingen med lægemidlerne er korrekt, indtil apoteket kan levere dosispakkede lægemidler i henhold til ordinationen ved udskrivelsen. Ledelsen har ansvaret for, at der er instrukser for indberetning i FMK af behandlingen med lægemidler ved udskrivelsen. 3.6.2. Udskrivende læges ansvar

Det den udskrivende læge, der har ansvaret for at ordinere de lægemidler, som patienten skal behandles med efter udskrivelsen fra hospitalet. Lægen skal også tage stilling til, om der er indikation for dosisdispensering. For patienter, der inden indlæggelsen var i behandling med dosisdispenserede lægemidler, skal lægen ved udskrivelsen tage stilling til, om patientens lægemidler fortsat skal dosisdispenseres, herunder sikre at eventuelle ændringer under indlæggelsen i behandlingen med lægemidlerne videreføres i dosisdispenseringen efter udskrivelsen. 3.6.2.1. Epikrise og registrering i FMK Lægen har ansvaret for at anføre patientens komplette og aktuelle behandling med lægemidler i epikrisen og indberette dem til FMK. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om epikriser, at de overvejelser, som der er gjort i forbindelse med behandling med lægemidlerne under indlæggelsen, herunder justering af en igangværende behandling med lægemidler i relevant omfang skal anføres i epikrisen. 4. FORHOLD DER ER SÆRLIGT RELEVANTE FOR HJEMMESYGEPLEJEN, HJEMMEPLEJEN OG PLEJEBOLIGER MV. 4.1. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der er instrukser for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af håndtering af lægemidler, herunder håndteringen af dosisdispenserede lægemidler. Ledelsen har derfor ansvaret for, at der er instrukser for samarbejdet med de behandlende læger, benyttelsen af FMK, og for at der føres relevante optegnelser om håndtering af lægemidler i det lokale sygeplejefaglige patientjournalsystem jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Ledelsen har ligeledes ansvaret for, at det plejepersonale, der udfører håndtering af lægemidler, er instrueret og oplært heri, samt for at føre relevant tilsyn hermed jævnfør Sundhedsstyrelsen vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. 4.1.1. Opbevaring af lægemidler Det er ledelsens ansvar, at lægemidler kan opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Ledelsen skal vurdere, om den enkelte patient har behov for bistand hertil. Når en patient ikke selv er i stand til at opbevare lægemidler forsvarligt, bør hjemmesygeplejen vurdere, om det er muligt at træffe en aftale med patienten om, at lægemidlerne opbevares forsvarligt. Hvis lægemidlerne ikke opbevares i patientens hjem, skal de enkelte patienters lægemidler opbevares særskilt, så sammenblanding ikke kan forekomme. Da patienter i plejeboliger er selvstændigt sygesikrede, kan der ikke være fælles lægemidler af hverken håndkøbslægemidler eller lægeordinerede lægemidler ( akutdepot ). 4.1.2. Bortskaffelse af lægemidler Patienter i plejeboliger er selvstændigt sygesikrede, derfor tilhører lægemidlerne den enkelte patient. Når der er brug for at bortskaffe lægemidler, fx når en patient dør eller lægemidlets holdbarhedsdato er overskredet, skal alle lægemidler destrueres. Restlægemidler må ikke anvendes til andre. Plejepersonalet kan tilbyde de pårørende at aflevere lægemidler til destruktion på apoteket, hvis de pårørende ikke ønsker at sørge for bortskaffelsen. Hvis der ikke er pårørende, skal plejepersonalet aflevere lægemidlerne på apoteket. Apotekerne har i medfør af lov om apoteksvirksomhed pligt til at modtage ubrugte lægemidler med henblik på destruktion.

4.2. Lægens ansvar Det er almindeligvis ikke nødvendigt, at en læge sætter sig ind i de forskellige plejepersonalegruppers uddannelse og kompetence, fordi ledelsen har ansvaret for, at plejepersonalet, der foretager håndtering af lægemidler, er tilstrækkeligt instrueret og oplært heri. Når lægens ordination indebærer en mere kompliceret håndtering af lægemidler, eller behandlingen kan medføre særlige bivirkninger, skal lægen dog sikre, at plejepersonalet har de fornødne faglige kompetencer til håndtering af lægemidlerne herunder observationen af patienten, ellers må lægen henvise patienten til hospital eller hjemmesygepleje jævnfør Sundhedsstyrelsen vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. 4.3. Journalføring Lægen har pligt til at journalføre alle lægemiddelordinationer til patienter i plejeboliger og tilknyttet hjemmesygeplejen m.v. i patientjournalen, der vanligvis findes i lægen praksis, og herudover pligt til at indberette alle patientens aktuelle lægemiddelordinationer i FMK jævnfør bekendtgørelsen om reglerne for registrering i FMK fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Plejepersoner tilknyttet plejeboliger, i hjemmesygeplejen m.v. har pligt til at indføre lægemiddelordinationer i de sygeplejefaglige journaler. Også telefonordinationer og ændringer i lægemiddelordinationer efter aftale med lægen skal plejepersoner umiddelbart indføre i det lokale sygeplejefaglige patientjournalsystem. Ordinationerne skal også fremgå af lægemiddellisten i det lokale sygeplejefaglige patientjournalsystem. 4.4. Håndkøbslægemidler, kosttilskud mv. Patienter i plejeboliger indtager undertiden ikke-lægeordinerede håndkøbslægemidler, ud over de af lægen ordinerede lægemidler. Ved ordination af lægemidler er lægen forpligtet til at indhente oplysninger fra patienten om indtagelse håndkøbslægemidler, kosttilskud mv. med henblik på vurdering af eventuelle interaktioner. Plejepersonalet er forpligtet til at opfordre en patient, der behandler sig selv med håndkøbslægemidler, kosttilskud mv., til at oplyse lægen herom, idet disse midler i nogle tilfælde kan medføre alvorlige interaktioner med andre lægemidler. 5. FORHOLD SÆRLIGT RELEVANTE FOR BEHANDLING MED OG HÅNDTERING AF LÆGEMIDLER I ANDRE INSTITUTIONER På bosteder, institutioner mv., hvor der er en fast tilknyttet læge, er lægen ansvarlig for, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser for håndtering af lægemidlerne. Lægen har ansvaret for at sikre, at det plejepersonale, der udfører håndteringen af lægemidlerne, er instrueret og oplært heri, samt for at føre relevant tilsyn hermed jævnfør Sundhedsstyrelsen vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. På steder uden en fast tilknyttet læge, er det stedets ledelse, der har ansvaret for at sikre, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser for håndtering af lægemidler. Når stedet er uden en fast tilknyttet læge, skal lægen ved ordination af lægemidler tage stilling til, om plejepersonalet på stedet, efter tilstrækkelig instruktion, vil være i stand til at varetage håndteringen af lægemidlerne patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Stedets ledelse er ansvarlig for at orientere den ordinerende læge, hvis plejepersonalet ikke har de rette kompetencer til patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt at varetage den ordinerede behandling med lægemidlerne. På behandlingshjem og på dag- og døgninstitutioner, hvor der ikke er ansat sundhedsfagligt plejepersonale til at varetage håndteringen af lægemidlerne, skal lægen i forbindelse med ordination af et lægemiddel vurdere,

om der er et særligt behov for instruktion af plejepersonalet, fx instruktion i observation af patienten jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. I daginstitutioner for børn skal der foreligge en instruks fra lægen, når personalet har påtaget sig at give lægemidler til børn med kroniske lidelser. Oftest vil påskriften på lægemiddelbeholderen være tilstrækkelig instruktion. Beholderen skal have en let læselig påskrift med oplysning om patientens navn, lægemidlets art og den ordinerede dosis. I de tilfælde, hvor en mere grundig instruktion for håndtering af lægemidlet er nødvendig, kan stedets ledelse anmode lægen om en skriftlig instruktion. 6. OPHÆVELSE Denne vejledning erstatter: - Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9429 af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler. Sundhedsstyrelsen, den dd.mm.åååå Anne-Marie Vangsted /Mette Nolde Malling/ BILAG A Oversigt over de relevante love, bekendtgørelser og vejledninger, der er henvist til i vejledningen. (Relevante love, bekendtgørelser og vejledninger kan findes på www.retsinformation.dk ) Bekendtgørelse af lov nr. 877 af 4. august 2011 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Bekendtgørelse af lov nr. 1202 af 14. juli 2014 om sundhedsloven Bekendtgørelse nr. 460 af 8. maj 2014 om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) Bekendtgørelse nr. 1671 af 12. december 2013 om recepter Bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) Bekendtgørelse nr. 80 af 5. februar 2003 om dosisdispensering af lægemidler Bekendtgørelse af lov nr. 1040 af 3. september 2014 om apoteksvirksomhed Bekendtgørelse nr. 1222 af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner Vejledning nr. 9001 af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser Vejledning nr. 9808 af 13. december 2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet Vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) Vejledning nr.9019 af 15. januar 2013 om sygeplejerfaglige optegnelser Vejledning nr. 9154 af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehus m.v. BILAG B Oversigt over de relevante notater, der er henvist til i vejledningen. (Notaterne kan findes på www.sst.dk) Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK af 29. september 2014 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen

Korrekt håndtering af medicin Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen (2011) Skrivelse nr. 9575 af 25. oktober 2010 om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger