Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus Holdnummer: 081C Værts-institution/Universitet: Chengdu Universitet Praktikplads/Hospital: Chengdu hospital, kardiologisk afdeling Speciale: Medicinsk behandling af hjertesygdomme. Udvekslingsperiode: Min praktik periode forløb fra d. 28. februar 2011 til d. 3 marts 2011. Herudover havde jeg forinden læst pensum i Danmark.
Jeg ansøgte om at tage til Kina på mit 13. modul, da jeg ønskede at få et andet perspektiv på den danske sygepleje og det danske sundhedsvæsen, som jeg igennem de sidste tre år har beskæftiget mig med. Da jeg valgte at rejse på netop 13. modul, skyldes det at modulet lægger op til at man selv kan præge det efter sine egne ønsker. Jeg havde som beskrevet et ønske om at få et andet perspektiv på sygeplejen. Grunden til at jeg ønskede at få et andet perspektiv på den danske sygepleje, ligger i at jeg finder det yderst vigtigt, at være i stand til at kunne finde styrker og svagheder, hvilket for mig kommer tydeligt til udtryk når jeg ser tingene fra en anden synsvinkel. Det var netop dette jeg havde forventninger om at dette ophold skulle give mig. Jeg havde forestillinger om, at jeg skulle møde store forskelle fra den danske sygepleje. Mine forventninger var på mange måder at jeg ville finde at Danmark er langt fremme med at udvikle sygeplejen, og at jeg ville opleve at den kinesiske sygepleje var sammenlignelig med Danmarks flere år tilbage. Samtidig havde jeg forventninger om at jeg ville opleve at Kina på nogle områder er længere fremme i udviklingen, for eksempel havde jeg forestillinger om at teknologien i Kina er langt mere høj teknologisk, og at vi i Danmark ville stå tilbage i forhold til dette. Disse forventninger gjorde at jeg havde forestillinger om at jeg efter denne udveksling, ville komme tilbage til Danmark med en masse inspiration, samt ideer og forslag til udvikling af den danske sygepleje. Tilmed var jeg sikker på at jeg i min fremtidige karriere som sygeplejerske, ville have mere end blot den danske sygepleje at referere til. At have et indblik i den kinesiske sygepleje, giver mig bedre forudsætninger for både at læse artikler, samt pleje patienter af anden kultur end dansk. Det var min forventning, at jeg udover at have kendskab til Kinesisk kultur og sundhedsvæsen, samtidig ville blive mere bevist om generelle forskelle ved patienter af anden herkomst eller kultur en dansk. At jeg netop valgte at rejse til Kina, skyldes at jeg som ovenfor beskrevet havde forestillinger om at både sundhedsvæsenet og kulturen var meget anderledes end den danske. Netop disse forskelle ønskede at komme nærmere. Jeg ønskede at rejse ud og blive udforet både sygeplejefagligt og personligt. At have muligheden for at komme til Kina, var for mig helt fantastisk. Jeg vidste at jeg i fremtiden vil få mulighed for at rejse til andre lande og udøve sygepleje. Dog anser jeg det som værende urealistisk for mig som hverken taler eller skriver kinesisk, umiddelbart at have mulighed for at arbejde i Kina. Derfor så jeg det som en unik chance for at lære et andet sundhedsvæsen at kende, og at få muligheden for at opleve det hele inde fra.
En anden fordel som jeg fandt væsentlig, er muligheden for at gå i dialog med både de sygeplejestuderende samt både undervisere og ledelse. For mig var det oplagt at diskutere de forskelle som åbenbarede sig for mig under opholdet. Muligheden for en sådan diskussion var givet som studerende. Inden jeg rejste af sted blev jeg vaccineret for hepatitis b og ansøgte om turist visum halvanden måned før. For at have råd til at rejse, fik jeg arbejde på min 12. moduls praktik plads. Jeg tog så mange vagter som det kunne lade sig gøre på børneafdelingen. I praktik perioden var jeg observerede overfor forskelle i den udførende sygepleje. Herudover kom jeg via samtale ind på andre aspekter af sygeplejen. Der var god mulighed for at få vejledning for de sygeplejestuderende. Dette gjorde at jeg som udvekslingsstudent, tilmed havde god mulighed for både vejledning og svar på spørgsmål. Vejlederen var både dygtig og venlig til at svare. Hun viste interesse
for den danske sygepleje udannelse. Vi blev bedt om at forberede et 45 minutters langt præsentation af den danske sygepleje uddannelse. Dog måtte kun en af os stå for fremlæggelsen. Jeg fik lov at fremlægge præsentationen. For mig var det en rigtig god mulighed for at udvikle mig både personligt og fagligt. Personligt var det udfordrende at skulle holde et 45 minutters oplæg på engelsk, især fordi der var mange tilhørere. Yderligere erfarede jeg kulturforskel, da jeg under min præsentation konstant blev afbrudt af personale der gik ind og ud af lokalet, mobiler der ringede og intern diskussion. Faglig var det en god chance for mig i at præsentere sygeplejeuddannelsen, få anvendt mine fagbegreber på engelsk, hvilket er brugbart blandt andet ved litteratur søgning. Efter en måned i Kina har jeg gjort mig nogle erfaringer med kinesisk kultur. Det er tydeligt at det er grundlæggende for kineserne, at familien spiller en central rolle. Kinesere er meget hjælpsomme overfor deres nære. Du bliver hurtigt accepteret og hurtigt vil du opleve at kinesere vil gå meget langt for at hjælpe dig. Jeg har mange gode erfaringer med at have fået hjælp fra kinesere. Både af de studerende og af lærerne som gjorde deres bedste for at hjælpe os. Det er dog også min erfaring at når kinesere ikke er i stand til at hjælpe, eller de ikke forstår hvad du gerne vil have dem til, reagerer de meget anderledes end hvad vi i Danmark er vat til. Det er min egen oplevelse, at det kan være utrolig frustrerende at have brug for hjælp, og den person du taler med ikke forstår dig. For mig opleves det provokerende når jeg beder om hjælp, og den jeg spørger begynder at grine eller fnise. Det tog mig noget tid før jeg fandt ud af, at denne måde er en måde at reagere på, som er ganske almindelig i Kina hvis du føler dig flov. Om kulturen i landets sundhedsvæsen
Gennem de fjorten dages praktik oplevede jeg hvilken i tilstand patienterne kom på afdelingen. Det er min erfaring, at der ofte vil være forsøgt behandling hjemme fra og at indlæggelse og lægehjælp en yderst nødløsning. Mange kinesere har taget en sundhedsforsikring. Det er dyrt at tegne forsikring i Kina, selvom forsikringen ikke dækker alle omkostninger, men kun omtrent halvdelen, ud fra hvad jeg er blevet fortalt. Det er derfor ofte komplicerede tilfælde patienterne dukker op med, og ofte er der tilstødt komplikationer, der tænkeligt kunne have været undgået, hvis der var opstartet behandling tidligere. Jeg oplevede at patienter og pårørende var opmærksomme på hvad behandlingen kostede. I Kina foregår det sådan, at når en patient er indlagt afregnes når denne igen udskrives. Ved indlæggelse skal der give garanti for betaling. Under indlæggelsen vil hver enkelt patient betale for alle undersøgelser, procedure og remedier der vil blive brugt på denne. Det er tankevækkende at selv ved dødsfald underindlæggelse, eller ved dødsfald under operation, får familien stadig en fuld regning
efterfølgende. Familierne gør deres til at indlæggelsen skal holdes økonomisk nede. Dette hjælper de til med, ved at varetage størstedelen af hvad vi i Danmark ville anskue som sygeplejeopgaver. De pårørende varetager som oftest personlig hygiejne, mundpleje og ernæring. Jeg er af den opfattelse, at det er godt at de pårørende i så høj grad som muligt inddrages i plejen. Jeg er overbevist om at det skaber tryghed for både patient og pårørende, at de pårørende er sat godt ind i patientens tilstand. Dog har jeg gjort mig nogle overvejelser omkring hvilke konsekvenser det kan have. Jeg forestiller mig at det må være ydmygende at blive intimvasket af enten sine forældre eller børn. Under udvekslingen boede vi på den campus der var tilknyttet skolen. Det var ganske udmærkede værelser, der ikke kostede mere end 100 yien pr døgn for et dobbelt værelse. Vi kunne købe et kort til skolens kæmpe kantine. Kantinen havde åbent til morgenmad, frokost og aften, og man kunne købe et måltid for en gennemsnitlig pris på 2,20 yien. Maden var traditionel kinesisk, men der var mulighed for både at få specielle islam venlige retter, vegetar retter samt en tilhørende kiosk og bager. Maden var god nok, dog var det hele ret olieholdigt og naturligvis meget stærkt. Til morgenmad var der både varme og kolde retter, vi spiste en rissuppe. Det smager som det lyder, og efter to uger glæder man sig til at kunne få en kop morgenkaffe. Frokost var alle mulighederne åbne, jeg blev særligt glad for en nudelsuppe med tomat og æg. De fleste af os var glade for de stegte nudler med grøntsager. Til aften var der igen mange muligheder. Her var det populært at gå ovenpå, hvor der blev steg krydrede grillspyd, virkelig lækkert. Måske det eneste kød jeg rigtig nød at spise i Kina. Under opholdet skulle vi udarbejde en opgave omrøring udvekslingen. Denne opgave var vi informeret om inden vi rejste fra Danmark. Fra skolens side var vi blevet stillet til udsigt at der ville være computere og internet til rådighed på det nærtliggende bibliotek. Desværre viste det sig at man skulle have et særligt kort og adgang kode for at kunne komme ind på biblioteket. Derfor vi de af os, som havde regnet med at benytte computere dernede, dybt afhængige af at de kinesiske sygeplejestuderende ville lade os lukke ind. Da vi endelig kom ind på biblioteket viste det sig at programmerne kun kunne skrive på kinesisk, hvilket gjorde at vi kun kunne skrive vores opgave i mail systemet. Det var utrolig frustrerende og enormt tidskrævende at skulle være afhængig af de kinesiske sygeplejestuderende, samt at vi ikke havde ordentlige forhold at skrive under. Havde vi vist dette, kunne vi jo bare have taget vores bærbare computer med.