Simuleringsresultater

Relaterede dokumenter
Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Energiproduktion og energiforbrug

Solfangeranlægget. Simon Furbo DTU Byg Danmarks Tekniske Universitet Brovej, bygning Kgs. Lyngby Tlf.

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Foreløbig årsrapport for 2001 for DTU s aktiviteter indenfor Solenergicentret

Højtemperatursolfanger til solvarmecentraler Introduktion til kaskadefelter

Årsrapport for 2001 for DTUs aktiviteter inden for solenergicentret

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

13:00 Velkomst Solvarmeanlæg Brugsvandsanlæg Kombianlæg Energibesparelser for solvarmeanlæg Projektet Solvarmeanlægs energibesparelser

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version Beregnet forbrug Gyldig fra den 1. juli 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Solvarme 0 1

Optimering og afprøvning af solfanger til solvarmecentraler

SOLVARMESYSTEM MED VARMEPUMPE HENRIK LAWAETZ. LABORATOR I ET FOR VARME I SOLER I NG DANMARKS TEKNISKE HgJSKOLE OKTOBER 1978 MEDDELELSE NR, 78

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Alfred Heller. Notat vedr. UVE-ansøgning Røgerivej 3, Energiindpakning Udredning til udvalg under Energistyrelsen. Sagsrapport BYG DTU SR-01-13

Solvarmeanlæg til store bygninger

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Solvarmeanlæg til store bygninger

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

Solvarmeanlæg til store bygninger

Der er indkommet et høringssvar fra HMN GasNet (GasNet) den 23. maj.

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Der er regnet med 3 moduler placeret på sydvendt tag over udhus og 2 moduler placeret på vestvendt tag over beboelse.

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

BYG DTU. Lavenergihus i Sisimiut Solvarmeanlæg. Baggrund og forslag. Simon Furbo Louise Jivan Shah. Sagsrapport BYG DTU SR ISSN x

Orehoved: Fjernvarme, forventede priser og besparelser på varmeregningen

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Projekt solvarmebeviser

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites. Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE

Slutrapport. Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Varmepumper installeret halvårligt fra 2009 til første halvår 2018

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

Bygninger en aktiv del af fremtidens energiforsyning

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning Kgs. Lyngby

Intelligente solvarmeanlæg med oliefyr eller gaskedel som backupenergi

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Optisk gitter og emissionsspektret

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Er den danske styrkeposition inden for energiteknologi udfordret?

K% Æ"N ^v-a TC^^-^ /""<N,-V^ js AFDELING MIDTJYLLAND, Vestergade 48 H

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse

100 % solvarmedækning Solvarmebaseret fjernvarmeudvidelse til Svaneke, Aarsdale og Listed

SOLFANGER MED ANTIREFLEKSIONSBEHANDLET GLAS

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Kombinationer af VE anlæg. Leon Steen Buhl Teknologisk Institut, Energi & Klima

EnergyFlexHouse - Baggrund

Energibesparelser i sommerhuse -solfanger contra varmepumpe. Klaus Ellehauge

Din personlige. varme og varmt vand system beregning. System beregning

Solvarme biomasse varmepumper kombineret fjernvarmeforsyning i Allinge og omegn

Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf.

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter

HADSTEN VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG JANE MOUSTGAARD

Rørvig varmeforsyning

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Solvarme på kraftvarmeværker

Solenergi kræver forholdsvist megen plads til opstilling, hvilket ikke er muligt på værkets nuværende grund midt i Karup.

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede

Højtemperatursolfanger Til solvarmecentraler

Energi i Hjarbæk. Rapport

Solvarmeanlæg til fjernvarme. Vi høster solens stråler på den mest effektive måde samt sikrer den største økonomiske besparelse

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Vurdering af høringssvar fra HMN GasNet P/S vedrørende projektforslag for fjernvarmeforsyning af Stråmosekær 1 6 samt små fleksible boliger.

1 Konklusion MEMO. Der er foretaget en vurdering af campinghytters og mobilehomes energiforbrug ved udlejning i vintersæsonen.

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Vurdering af høringssvar fra HMN GasNet P/S vedrørende projektforslag for fjernvarmeforsyning af Alfred Hansens Plads og Marienlystvej.

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Langsigtet bæredygtighed

Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder

Solvarme. Varmt anbefalet af energisparere

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. FFE&M»Energi og Miljø '09« Solar Thermal AC

Transkript:

Alfred Heller Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler m.m. Simuleringsresultater DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-16 001 ISSN 1396-40x

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler m.m. Simuleringsresultater Alfred Heller Department of Civil Engineering DTU-bygning 118 800 Kgs. Lyngby http://www.byg.dtu.dk 001

INDLEDNING I det nærværende notat nedfældes de resultater som er genereret som en del af projektet Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler og andre store forbrugere. Projektet er gennemført under ledelse af Klaus Ellehauge, Solenergicenter, Teknologisk Institut. Projektet er finansielt støttet af Energistyrelsen gennem Udviklingsprogram for Vedvarende Energi, J.Nr. 51181-0089. Det foreliggende notat kan ikke anvendes uafhængigt, da dette vil indgå i en endelig afrapportering gennem Solenergicenter. Teknologien der behandles i det foreliggende projekt er solvarmecentraler, dvs. store solvarmeanlæg. I det foreliggende koncept ses på hvordan solvarmen kan kombineres med biomassefyrede kedelanlæg. Hele anlægget antages at skulle forsyne et fjernvarmesystem. Forbruget som er en forudbestemt parameter ved beregningerne vil bestå af en hel masse faktorer, f.eks. varmtvandsforbrug, boligopvarmning og tab i alle mulige komponenter. Når der tales om last er det dette totale behov for varmeforsyning til at dække alle disse forbrug og tab. Notatet præsenterer en række resultater der er genereret ved hjælp af en TRNSYS-model, et termisk simuleringsprogram. I programmet er der i fællesskab opbygget en model der kan gengive de termiske betingelser for solvarmecentraler med tilhørende biomassekedel og varmelager. Mere herom ville kunne findes i den endelige rapport. Der gennemføres to sæt beregninger: 1. Last = 5.000 MWh. Last = 0.000 MWh

1. RESULTATER FOR ÅRLIGT FORBRUG PÅ 5.000 MWH Beregningsresultater uden efterbehandling ser således ud: Solfangerydelse per areal [kwh/m /år] 500 450 400 350 300 50 00 150 100 50 A=50m A=500m A=1000m Årlig Last = 5'000 MWh A=5000m A=5000m A=10000m A=5000m 50 m3 100 m3 50 m3 500 m3 1000 m3 0 ltr/m 50 ltr/m 100 ltr./m 0 0% 10% 0% 30% 40% 50% 60% Solvarmeandel Figur 1 Isografer for et forbrug på 5000 MWh per år. Figuren viser på x-aksen solvarmeandelen i % og på y-aksen den ydelse som solfangerne forsyner fjernvarmeledningen med. De linier der går ud fra nulpunktet og spreder sig som en stjerne er linier hvorpå arealet for solfangerne er holdt konstant. De fuldt udtrukne linier der løber fra venstre til højre med faldende tendens er linier der forbinder punkter hvor volumen per solfangerareal i lagertanken holdes konstant. De stiplede linier forbinder de punkter der har den samme volumen for lagertanken. I figuren ses tendenser til systematiske forhold, der giver anledning til simplificering af størrelserne ved lineare og polynomium-approximationer. Dette undersøges i det følgende og refereres i tabellen med statistiske størrelser der viser godheden af tilnærmelserne. Vi får dermed følgende tilnærmelse for de to forbrugsværdier 5000 og 0000 MWh per år.

Tabel 1. Approksimationer til beregningsresultater fra BioSol-modellen for et forbrug på 5.000 MWh per år. Forbrug = 5.000 MWh/år Linear koefficient Konstant R Anden ordens koefficient Første ordens koefficient Konstant R Volumen = 50 m 3-141,6 483,5 0.98 8-4771,1-69,0 460,8 1 Volumen = 100 m 3-179,5 488,8 0,99-63,6-667,8 466,8 1 Volumen = 50 m 3-1110,6 494,1 0,99 Volumen = 500 m 3-866,6 494,1 0,99 Volumen = 1000 m 3-681,5 460,4 0,99 Volumen/Areal = 0 ltr/m -566,6 345,9 0,98 1573,5-1533,5 463, 1 Volumen/Areal = 50 ltr/m -60, 404,9 0.94 948,0-1180,0 466,8 0,99 Volumen/Areal = 100 ltr/m -681,4 460,4 0,99 Areal = 50 m 00 0 Areal = 500 m 100 0 Areal = 1 000 m 50 0 Areal = 500 m 0 0 Areal = 5 000 m 10 0 Areal = 10 000 m 5 0 Areal = 5 000 m 0

Disse resultater kan visualiseres på følgende måde: Solfangerydelse per areal [kwh/m /år] 500 450 400 350 300 50 00 150 100 50 A=50 m A=500 m Årlig Last = 5'000 MWh A=1'000 m A='500 m A=5'000 m A=10'000 m A=5'000 m V50 V100 V50 V500 V1000 0 ltr/m 50 ltr/m 100 ltr/m 0 0% 10% 0% 30% 40% 50% 60% Solvarmeandel Figur. Linear approksimation af beregningsresultater for et årligt forbrug på 5.000 MWh. Det er vigtigt at fremhæve at der for små tankvoluminer under 300 liter per m solfanger opstår alvorlige kogningsproblemer som skal køles væk om natten. Det kan altså ikke anbefales at anvende kombinationer der leder til sådanne forhold.

. RESULTATER FOR ÅRLIG FORBRUG PÅ 0.000 MWH Tilsvarende beregningsresultater uden simplificering for et totalforbrug på 0.000 MWh årligt er vist i følgende figur. Årlig Last = 0'000 MWh 500 Solfangerydelse per areal [kwh/m /år] 450 400 350 300 50 00 150 100 50 A=5000m A=10000m A=5000m A=50000m V00 V400 V1000 V4000 40 ltr/m 80ltr/m 00ltr/m A=100000m 0 0% 10% 0% 30% 40% 50% 60% Solvarmeandel Figur 3 Isografer for et forbrug på 0.000 MWh per år. Vi ser af figuren at forholdene er endnu tydeligere lineare i sammenligning med det mindre forbrug. Approksimationer er gengivet i følgende tabel og plot.

Tabel. Approksimationer til beregningsresultater fra BioSol-modellen for et forbrug på 0.000 MWh per år. Forbrug = 0.000 MWh/år Linear koefficient Konstant R Anden ordens koefficient Første ordens koefficient Konstant R Volumen = 00 m 3-171,7 513,3 0,991-1538, Volumen = 400 m 3-900,7 481,5 0,999 Volumen = 1 000 m 3-690,4 463,3 0,994 Volumen = 4 000 m 3-603, 468,3 0,997 Volumen/Areal = 40 ltr/m -403,3 318,0 0,998 Volumen/Areal = 80 ltr/m -480,8 387,1 0,990 Volumen/Areal = 00 ltr/m -603, 468,3 1 Areal = 5 000 m 50 0 - Areal = 10000 m 0 0 - Areal = 5 000 m 10 0 - Areal = 50 000 m 5 0 - Areal = 100 000 m 0 - Igen kan disse visualiseres som plot: 711,9 471,3 1 Solfangerydelse per areal [kwh/m /år] 500 450 400 350 300 50 00 150 100 50 Årlig Last = 0'000 MWh A=10'000 m A=5'000 m A=50'000 m V00 V400 V1000 V4000 40 ltr/m 80 ltr/m 00 ltr/m 0 0% 10% 0% 30% 40% 50% 60% Solvarmeandel Figur 4. Linear approksimation af beregningsresultater for et årligt forbrug på 0.000 MWh. Bemærk: Isolinier for arealerne kan findes ved simpel geometrisk aflæsning.