BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL



Relaterede dokumenter
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

Brexit konsekvenser for UK og EU

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 24 Offentligt

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

STORBRITANNIEN HAR INGEN PLAN FOR BREXIT

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

Brexit kan koste op mod danske job

JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

Bankunion kræver politisk lederskab

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 32 Offentligt

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE

TRUMP, PUTIN OG TERROR FÅR DANSKERNE TIL AT ØNSKE MERE EU

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

Arbejdsspørgsmål til Brexit

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

BRITISK NEJ TIL EU KAN RAMME BRITER I DANMARK

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Analyse. Hvad skyldes den britiske EU-skepsis? Og den danske? tab. 17. februar Af Julie Hassing Nielsen

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED

Informationsmøde om Brexit. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Informationsmøde om Brexit 20. februar 2019

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

Nyhedsbrev. UK Update

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

Danmark mangler investeringer

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

CETA-AFTALE MED EU VIL GIVE BRITERNE FÆRRE FORDELE

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

TransSOL Forskningsoverblik 3: Fakta og analyse af solidaritet i Europa

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

DANSKERNE VIL GODT BETALE MERE TIL EU HVIS UDVALTE OMRÅDER PRIORITERES

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET

Dansk økonomi. Vækst september 2018

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

NYT FRA INTERNATIONAL HANDEL OG INVESTERINGER

DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar Af Anita Vium - Direkte telefon:

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

It s the final countdown.

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

Europaudvalget, Udenrigspolitisk Nævn, Udenrigsudvalget, Sundhedsog forebyggelsesudvalget, Skatteudvalget, Fødevareudvalget. EU- konsulenten.

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk :45:47

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

ØKONOMISK VEJRUDSIGT:

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET

Hvor foregår jobvæksten?

ITALIENSK AFSTEMNING SKABER USIKKERHED

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt

EU s medlemslande Lande udenfor EU

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Europa taber terræn til

Globalisering, institutioner og konkurrenceevne FIP-kursus for samfundsfag htx/hhx, HF & VUC Fyn, 22. marts 2018.

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Transkript:

NOTAT 10. januar 2015 BRITISK EMBEDSVÆRK: EU ER EN KLAR FORDEL Kontakt: Senioranalytiker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Det er en klar fordel for Storbritannien at deltage i det europæiske samarbejde og forblive en del af det indre marked. Sådan lyder konklusionen på omfattende undersøgelser, som det britiske embedsværk har gennemført for den britiske regering. I en serie af rapporter, som embedsværket netop har offentliggjort, belyses det, hvordan EU på 32 politikområder agerer og hvilken effekt, det har på Storbritanni- en. De konkluderer, at kompetencefordelingen mellem EU og Storbritannien er passende og i britisk interesse, og at Storbritannien nyder godt af det indre marked. Undersøgelserne viser, at Storbritannien stadigvæk vil være nødt til at implemente- re store dele af EU- lovgivningen, hvis de vælger at melde sig ud af EU. Til gengæld vil de ikke have indflydelse på lovgivningsarbejdet. Rapporterne bakkes op af britiske virksomheder, forbrugere, organisationer og tænketanke, der ikke ønsker at Storbritannien forlader EU. Det står i skarp kontrast til de kritiske røster inden for det britiske konservative parti, der ønsker at forlade samarbejdet. Det er endnu uklart, hvordan de konservative planlægger at bruge undersøgelserne som grundlag for en eventuel genforhandling af deres EU- medlemsskab, nu hvor rapporterne viser, at samarbejdet er til briternes klare fordel. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

HOVEDKONKLUSIONER: Nye omfattende undersøgelser fra det britiske embedsværk viser, at medlemsskabet af EU er en stor fordel for Storbritannien. Undersøgelserne af kompetencefordelingen mellem EU og Storbritanni- en blev iværksat af den britiske regering i juli 2012 for at levere skyts i den britiske EU- debat. Rapporterne viser, at kompetencefordelingen mellem Storbritannien og EU er passende og i britisk interesse og en fordel for britisk økonomi. Embedsværkets konklusioner tegner et langt mere positivt billede af Storbritanniens rolle i EU end de euroskeptiske konservative. Flere britiske interesseorganisationer og tænketanke har i kølvandet på rapporterne udtrykt bekymring for et britisk EU- exit. Hvis briterne vælger at forlade EU, vil de alligevel skulle implementere en række EU- regler, som de imidlertid ikke vil have indflydelse på. 2

Debatten om det britiske EU- medlemskab kører for fuld skrue i Storbritannien. Retorikken er blevet skærpet i takt med, at det britiske parlamentsvalg i maj 2015 nærmer sig. Premierminister David Cameron har lovet, at hvis han vinder valget, vil han genforhandle briternes forhold til EU og sende aftalen til folkeafstemning inden udgangen af 2017. Stramninger i reglerne for EU- indvandring og velfærdsreformer skal ifølge Cameron være et absolut krav i en genforhandling med EU. Cameron lægger bl.a. op til, at man som ikke- britisk EU- borger skal være i job i minimum fire år, før man kan gøre krav på velfærdsydelser. Desuden skal man rejse ud af Storbritan- nien, hvis man ikke har fået et arbejde i løbet af seks måneder. Hvis det lykkes at få forslagene igennem, vil Cameron føre kampagne for, at Storbritannien bliver i et reformeret EU. Skulle det ikke lykkes at få det gennemført, udelukker Cameron ikke, at det kan føre til et Brexit, dvs. Storbritanniens exit fra EU. Bekymringen om indvandring og EU's regler for fri bevægelighed har længe ulmet i den britiske befolkning. Det har givet fremgang til det EU- kritiske United Kingdom Independence Party (UKIP). Camerons løfter kan derfor ses som et forsøg på at dæmpe de EU- skeptiske dele af det konservative parti og nå ud til de vælgere, der flirter med UKIP. I denne anspændte politiske situation har det britiske embedsvæk (Whitehall) gennemført en række omfattende undersøgelser af kompetencefordelingen mellem EU og Storbritannien. Undersøgelserne afdækker, hvad EU gør på en række politikområder samt hvilken effekt, det har på Storbritannien. Meningen er, at de skal danne grundlaget for en eventuel genforhandling af Storbritanniens medlemskab. Rapporterne konkluderer, at magtbalancen mellem Storbritannien og EU er passende, og at deltagelse i EU- samarbejdet er i britisk interesse. Det britiske embedsværk tegner et positivt billede af Storbritanniens EU- medlemskab og når frem til, at balancen generelt er til fordel for britiske interesser. Selv om der er enkelte hår i suppen, står rapporterne derfor i kontrast til de EU- kritiske røster, der ønsker at forlade EU. Rapporterne fokuserer særligt på, hvordan EU udøver sine kompetencer på de forskellige områder, og i mindre grad på, hvorvidt EU s regulering er nødvendig og relevant. Et gennemgående tema er problemet med mangelfuld implemente- ring af EU- regler og håndhævelsen af EU- lovgivning i andre lande. Det udgør et konkurrencemæssigt problem på områder, hvor Storbritannien implementerer og håndhæver reglerne, men andre lande ikke gør. 3

Storbritannien drager store fordele af det indre marked Et af de vigtigste områder i undersøgelserne er det indre marked, herunder de fire friheder (den frie bevægelighed af varer, kapital, personer og tjenesteydel- ser). Det indre marked belyses i fem selvstændige rapporter. 1 Helt overordnet konkluderer embedsværket, at deltagelsen i det indre marked er i britisk interesse, og at det har stor økonomisk værdi for Storbritannien. Historisk har Storbritannien haft stor indflydelse på udformningen af det indre marked, særligt i forhold til liberalisering (netværk og tjenesteydelser), hvor Storbritanniens politikmodeller i vidt omfang har tjent som forbillede for EU. Det er til stor fordel for britiske virksomheder, da britisk tænkning har vundet indpas på det europæiske niveau. På trods af visse reservationer på området om arbejdsmarked og socialpolitik, konkluderer rapporterne derfor, at afvejningen mellem fordele og ulemper er til britisk fordel. Det indre marked for tjenesteydelser omfatter bl.a. servicedirektivet, offentligt udbud, gensidig anerkendelse af kvalifikationer og retten til at etablere virksomheder i andre EU- lande. På dette område konkluderer det britiske embedsværk også, at kompetencefordelingen mellem EU og Storbritannien er passende, og at britiske borgere og virksomheder har gavn af disse områder. Store dele af det britiske erhvervsliv ønsker endda, at integrationen på dette område går dybere, så det bliver ligeså velintegreret og udnyttet som det frie marked for varer. Her peges blandt andet på den mangelfulde implementering af servicedirektivet og potentialet for digitaliseringen af det indre marked. Flere interessenter fremhæver i rapporterne, at Storbritanniens adgang til det indre marked var en af grundene til, at mange finansielle institutioner har etableret sig i Storbritannien. Ifølge det britiske embedsværk har det indre marked for finansielle ydelser og fri bevægelighed for kapital ubetinget stor økonomisk værdi for forbrugere og den britiske finansielle serviceindustri. Embedsværket udtrykker dog stor bekymring for bankunionen og udviklingen i eurozonen, herunder om udbygningen af den økonomiske og monetære union øger eurolandenes dominans og skaber fragmentering i det indre marked. Rapporterne konkluderer, at bankunionen vil påvirke Storbritannien, uanset om Storbritannien deltager eller ej. Det fremgår desuden, at der er bred enighed blandt virksomheder om, at den frie bevægelighed for varer er nødvendig for at fremme handel og sikre, at 1 Se sidste side for referencer og links til de enkelte rapporter. 4

virksomheder konkurrerer på lige vilkår, samt sikre ens beskyttelsesvilkår for borgere i EU. Embedsværket vurderer, at den nuværende kompetencefordeling er passende og i britisk interesse, og at Storbritannien, hvis de vælger at melde sig ud af EU, alligevel vil skulle indføre EU s produkt- og produktionsstandarder. Endelig er embedsværkets vurdering af betydningen af den frie bevægelighed for personer interessant, fordi denne rettighed var genstand for intern splid mellem regeringspartierne. Embedsværkets arbejde har derfor også været præget af stor politisk opmærksomhed, og konklusionerne fremstår ikke entydigt positive eller negative. På dette område har embedsværket ikke lavet sine egne analyser, men læner sig i stedet op ad en række høringssvar. Der er bred enighed om, at faglærte og veluddannede EU- migranter bidrager positivt til den britiske økonomi. Særligt landbrugsorganisationer (så som National Farmers Union) og gartnerier har båret frugten ved den vandrende arbejdskraft, da det har modvirket flaskehalse inden for landbrugs- og gartnerisektorerne. Anderledes ser det ud med ufaglært arbejdskraft. Her konkluderer rapporten, om end på et meget usikkert grundlag, at ufaglærte har en lille negativ effekt på britisk beskæftigelse i økonomiske nedgangstider. Nogle høringssvar finder dokumentation for, at EU- migration har haft en negativ effekt på ufaglærte briters løn, da det har resulteret i et nedadgående lønpres. Embedsværkets undersøgelser viser, at konsekvenserne af den vandrende arbejdskraft opleves forskelligt alt afhængig af, hvor man befinder sig på indkomstskalaen. En rapport fra det britiske overhus antyder, at dem, der drager størst fordel ved immigrationen til Storbritannien, er migranterne selv og de virksomheder, der hyrer dem, mens dem, der oplever at blive udfordret, er arbejdstagere i lavbetalte job. 2 Disse grupper tilhører dog en stor andel af tidligere immigranter og etniske minoriteter. Flere organisationer nervøse for britisk exit Rapporterne har været med til at få pro- europæiske røster frem i skoene. Både Confederation of British Industry (den britiske pendant til Dansk Industri) og TheCityUK, der repræsenterer den finansielle sektor i Storbritannien, er kommet 2 The Economic Impact of Immigration, House of Lords, 2008 (http://www.publications.parliament.uk/pa/ld200708/ldselect/ldeconaf/82/82.pdf) 5

med kraftige advarsler mod britisk udmeldelse af EU 3. De ser EU som drivkraften for britisk vækst og beskæftigelse. Også britiske tænketanke som Centre for European Reform (CER) og Policy Network er gået ind i debatten med analyser af de økonomiske og politiske fordele og ulemper ved at træde ud af EU. 4 De konkluderer, at et exit vil have økonomiske konsekvenser for Storbritannien. Storbritannien er det land i Europa, der tiltrækker flest udenlandske investeringer fra EU og USA. CER advarer mod risikoen for et fald i udenlandske investeringer, hvis man træder ud af EU. Desuden fremhæver CER indvandringen af arbejdskraft fra udlandet som en af grundene til, at Storbritannien har klaret sig bedre gennem den økonomiske krisen end mange andre EU- lande. Den britiske økonomi vil derfor lide under en begrænsning af arbejdskraftens frie bevægelighed, hvad enten det sker ved en udmeldelse af EU eller ved restriktioner på arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Den seneste YouGov- måling fra december 2014 viser, at den britiske befolkning er splittet i spørgsmålet om exit fra EU. Blot et enkelt procentpoint adskiller tilhængere fra modstandere, hvilket har været tendensen gennem hele 2014. 40 pct. af de adspurgte bakker op om Storbritanniens EU- medlemskab, mens 39 pct. ønsker at forlade EU. 3 Se f.eks. CBI s kampagne: http://www.cbi.org.uk/campaigns/our-global-future/factsheets/factsheet-2- benefits-of-eu-membership-outweigh-costs/ og rapporten EU Reform - A view from TheCityUK: http://www.thecityuk.com/research/our-work/reports-list/eu-reform-a-view-from-thecityuk/ 4 Se f.eks. The economic consequences of leaving the EU, Centre for European Reform, 2014 (http://www.cer.org.uk/publications/archive/report/2014/economic-consequences-leaving-eu); Brexit: The sleepwalking nightmare is upon us, Policy Network, 2014 (http://www.policynetwork.net/pno_detail.aspx?id=4782) 6

Figur 1. Den britiske befolkning er splittet i spørgsmålet om Brexit 5% 16% 39% 40% Bliv i EU Forlad EU Ved ikke Vil ikke stemme Kilde: YouGov, 14-15. december 2014. Politisk vil en status som Norge gennem EØS- samarbejdet eller bilaterale aftaler som den schweiziske model betyde, at Storbritannien alligevel skal gennemføre EU- lovgivning, som de imidlertid ikke har haft nogen indflydelse på. Uanset hvad der kommer til at ske, vil Storbritannien ikke genvinde sin suverænitet fuldstændigt, da de bliver nødt til at forholde sig til EU og implementere EU- standarder for at kun handle med EU. Om undersøgelserne Whitehalls undersøgelser er ganske omfattende og omhandler alle områder, hvor EU har kompetence. Kompetence defineres som alt EU- lov, der påvirker Storbritannien. Dermed defineres kompetence bredere end den EU- retlige betydning. 5 Undersøgelsernes empiriske kilder bygger på høringssvar fra borgere og interessenter. Det inkluderer erhvervsliv, civile samfundsorganisationer, borgere med ekspertise eller erfaringer, EU- institutioner og parlamentsudvalg. Undersøgelserne dækker 32 politikområder. Initiativet til undersøgelserne reflekterer et kompromis mellem regeringsparti- erne, det vil sige de pro- europæiske liberaldemokrater og de EU- skeptiske konservative. Det er dog vigtigt at pointere, at de britiske partier ikke officielt er 5 For mere om EU's kompetence se Hvad er EU s kompetencer?, Folketinget: (http://www.euo.dk/spsv/off/alle/kompetencer/) 7

enige om, hvorvidt briterne skal loves en afstemning om deres EU- medlemskab. Det er konservativ politik, bakket op af UKIP. Liberaldemokraterne og Labour støtter ikke officielt en afstemning om Storbritanniens EU- medlemskab. Dog er der internt splid hos Labour. Det betyder, at en afstemning om britisk EU- medlemskab godt kan blive en realitet, også selvom de konservative ikke måtte vinde regeringsmagten til maj. Undersøgelserne gennemført med opbakning fra alle partierne, men forventnin- gerne til og brugen af undersøgelsernes resultater er forskellige. UKIP vil sandsynligvis bruge undersøgelserne til at påpege bureaukrati og overregule- ring, mens Labour, liberaldemokraterne og den mindre kritiske EU- fløj af de konservative forventes at bruge dem til at belyse fordelene ved EU- samarbejdet. 5 rapporter om det indre marked Det britiske embedsværk har offentliggjort i alt fem rapporter om det indre marked. Foruden en generel rapport fokuserer hver rapport på en af de fire friheder fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. Rapporterne kan findes her: Den generelle rapport om det indre marked: https://www.gov.uk/government/consultations/call- for- evidence- on- the- governments- review- of- the- balance- of- competences- between- the- united- kingdom- and- the- european- union Det indre marked for varer: https://www.gov.uk/government/consultations/single- market- free- movement- of- goods- report- review- of- the- balance- of- competences Det indre marked for finansielle ydelser og fri bevægelighed for kapital: https://www.gov.uk/government/consultations/balance- of- competences- review- single- market- financial- services- and- the- free- movement- of- capital Fri bevægelighed for personer: https://www.gov.uk/government/consultations/free- movement- of- persons- review- of- the- balance- of- competences Det indre marked for tjenesteydelser: https://www.gov.uk/government/consultations/review- of- uk- and- eu- balance- of- competences- call- for- evidence- on- the- single- market- free- movement- of- services 8