DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND
|
|
- Laurits Jørgensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSKERNE FORBINDER EU MED ØKONOMISK VELSTAND Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning RESUME Både økonomiske og kulturelle faktorer kan have betydning for folks opbakning eller modstand mod EU-samarbejdet, og vægtningen af de enkelte faktorer kan variere væsentligt de enkelte lande imellem. Danskerne har både i forhold til briterne og i forhold til et snit af EU s nye og gamle lande et meget positivt syn på den økonomiske betydning af at være med i samarbejdet. Mange forbinder EU med økonomisk velstand, og kun få danskere ser EU som spild af penge. Dette er interessant i lyset af det netop fremsatte forslag for EU s budget , hvor Danmark ser ud til at skulle øge bidraget en smule. Forslaget er blevet modtaget med skepsis i de fleste danske partier, men kun få danskere føler, at medlemskabet af EU er spild af penge. Vi føler os heller ikke truede på vores kulturelle identitet i samme omfang som briterne. Det viser en ny analyse på baggrund af data fra Eurobarometer En regressionsanalyse viser dog også, at det at opfatte EU som lig med økonomisk velstand betyder mindre for danskernes overordnede syn på EU, end det gør for briterne og en række andre europæiske befolkninger. Omvendt betyder det mere for danskernes syn på EU at opfatte EU som spild af penge, sammenlignet med briterne og en række andre europæiske befolkninger. At opfatte EU som et tab af kulturel identitet betyder ikke mere for danskernes syn på EU sammenlignet med de øvrige europæiske befolkninger. Tænketanken EUROPA 2018 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
2 HOVEDKONKLUSIONER: Danskerne forbinder i højere grad EU med økonomisk velstand sammenlignet med briterne, EU13 og EU10. Andelen af danskere, der opfatter EU som spild af penge, er faldet i perioden Danskernes opfattelse af EU som lig med tab af vores kulturelle identitet er uændret i perioden og ligger generelt under det britiske niveau. Danskerne har et overvejende positivt syn på EU. I årene under og efter finanskrisen bliver både danskerne og briterne mere skeptiske over for EU s økonomiske betydning. Fra kan dog igen ses en stigende tendens, hvor flere ser EU som en økonomisk fordel. Sammenhængen mellem at angive EU som lig med økonomisk velstand og at have en generelt positivt syn på EU-samarbejdet er mindre stærk i Danmark ift. i Storbritannien, EU13 og EU10. De danskere, der opfatter EU som spild af penge, har et mere negativt syn på EU sammenlignet med briterne, EU13 og EU10 Sammenhængen mellem danskernes opfattelse af EU som et tab af kulturel identitet og disses syn på EU er mere eller mindre den samme for briterne, EU13 og EU10. 2
3 Økonomiske og kulturelle forhold fremhæves ofte som nogle af de mest centrale faktorer ift., hvordan folk ser på EU-samarbejdet. 1 Dette notat undersøger, hvordan danskerne har forbundet EU med økonomisk velstand, spild af penge og tab af kulturel identitet på baggrund af data fra Eurobarometer fra Danmark og Storbritannien er gennem tiden er blevet set som nogle af de mest euroskeptiske lande i EU, hvorfor der undervejs vil blive draget paralleller til den britiske befolknings syn på EU-samarbejdet. 2 Essentielt for økonomisk euroskepsis er, om folk mener, de får økonomiske fordele ud af EU-medlemskabet. Ved fraværet af økonomisk euroskepsis kan der forventes en positiv sammenhæng mellem opfattelsen af EU som lig med økonomisk velstand og danskernes syn på EU. Økonomisk euroskepsis er omvendt til stede, hvis danskerne mener, at de ingen økonomiske fordele får ud af EU-medlemskabet. Et andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt identifikation med Europa har betydning for folks holdninger til EU. Det har med en anden type af euroskepsis at gøre, der ikke tager udgangspunkt i økonomiske forhold. Figur 1 til 3 viser udviklingen i andelen af danskere og briter, der har svaret ja til at EU betyder hhv. økonomisk velstand, spild af penge og/eller tab af kulturel identitet for dem personligt. Graferne viser desuden et snit af hhv. Metode Siden 2002 har Eurobarometer spurgt ind til, hvilken betydning EU personligt har for europæerne med spørgsmålet Hvad betyder EU for dig personligt? Til dette spørgsmål følger en række svar, som respondenten kan vælge at svare ja til. Der er ingen øvre grænse for hvor mange svar, der kan svares ja til. I denne analyse fokuseres på svarene Økonomisk velstand, Splid af penge og Tab af vores kulturelle identitet. De første to spørgsmål tolkes som svar af økonomisk betydning, mens det sidste tolkes som svar af kulturel betydning for danskerne. Da det overordnede spørgsmål ikke har nogen øvre grænse for hvor mange svar der kan svares ja til er det derfor muligt at respondenter f.eks. både har svaret ja til at EU er lig med økonomisk velstand og til at EU er spild af penge. Et sådant tilfælde udelukker ikke respondenten for denne analyse, da der kan argumenteres for, at respondenten har den opfattelse at EU som helhed er lig med økonomisk velstand, men på nogle områder er spild af penge. Indikatoren for EU-skepsis er operationaliseret på spørgsmålet Generelt set, hvilket image har EU for dig: Meget positivt, ret positivt, neutralt, ret negativt eller meget negativt. Svarkategorierne meget positivt og ret positivt er her slået sammen til positivt. På samme måde er meget negativt og ret negativt slået sammen til negativt, mens svaret neutralt ikke er ændret. 1 Economic Benefits and Support for Membership in the E.U.: A Cross-National Analysis, Andersen, C. J. & Reichert, M. S., 1996; Public Support for the European Union: Cost/Benefit Analysis or Perceived Cultural Threat, Mclaren, L. M., Danish and British Popular Euroscepticism Compared: A Sceptical Assessment of the Concept, Sørensen, C.,
4 gamle (EU13) og nyere (EU10) EU-lande. 3 Figur 1. Danskere forbinder EU med økonomisk velstand Hvad betyder EU for dig personligt? Økonomisk velstand, ,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Danmark Storbritannien EU13 EU10 Note: Vægtede gennemsnit. N=539,363. Kilde: Eurobarometer Det fremgår af figur 1, at danskerne i højere grad end både briterne og det vægtede gennemsnit af befolkningerne i EU13 og EU10 forbinder EU med økonomisk velstand. Det gælder faktisk i hele perioden. Fra 2007 til 2013 ses en generelt nedadgående tendens, hvilket må antages at være afledt af den globale økonomiske krise. Mellem 2003 og 2007 steg den positive opfattelse af EU s økonomiske betydning i Danmark, men den aftog hos både briterne, EU13 og EU10. Fra 2007 til 2013 nærmer opfattelsen i landene sig hinanden. Siden 2013 er danskerne dog igen blevet markant mere positive. Det er interessant, at briterne i langt mindre grad end danskerne og EU13 og EU10 forbinder EU med økonomisk velstand i store dele af perioden fra En forklaring kan være, at briterne historisk har opfattet sig selv som en stormagt også mht. international handel og derfor ikke forbinder EU med de samme økonomiske og handelsmæssige muligheder som f.eks. danskerne. 3 EU13 udgøres af Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland, Luxemburg, Irland, Grækenland, Spanien og Portugal, Østrig, Finland og Sverige. EU10 udgøres af Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, der alle blev optaget i EU i
5 Figur 2. EU opfattes ikke som spild af penge Hvad betyder EU for dig personligt? Splid af penge, ,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Danmark Storbritannien EU13 EU10 Note: Vægtede gennemsnit. EU13 udgøres af Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland, Luxemburg, Irland, Grækenland, Spanien og Portugal, Østrig, Finland og Sverige. EU10 udgøres af Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, der alle blev optaget i EU i N=539,363. Kilde: Eurobarometer Modsat økonomisk velstand, der må tolkes som en mere positiv identifikation med EU, er den mere negative identifikation spild af penge (Figur 2). Generelt over hele perioden fra er den danske opfattelse af EU som spild af penge faldet svagt. Fra 2002 til 2011 er briterne den befolkningsgruppe, sammenlignet med danskerne, EU13 og EU10, der i højeste grad opfatter EU som spild af penge. Herefter er europæerne i EU13 mest kritiske. Overordnet har den danske befolkning altså en relativt positiv økonomisk opfattelse af EU sammenlignet med de øvrige europæiske befolkninger. Danskerne er i perioden den befolkningsgruppe, der i højeste grad identificerer EU med økonomisk velstand. Samtidig er danskernes opfattelse af EU som spild af penge faldet fra Dette er et interessant faktum i lyset af det netop fremlagte forslag til EU s budget for , hvor Kommissionen lægger op til, at landene skal øge deres indbetalinger, hvilket også vil gælde Danmark. Forslaget har mødt dansk kritik fra både regeringen og Socialdemokraterne, der ikke ønsker at øge indbetalingerne til EU. Kommissionen lægger bl.a. op til at styrke forskning, uddannelse og grænsekontrol, hvilket er i klar dansk interesse. Befolkningernes opfattelse af EU drives ikke udelukkende af økonomiske forhold, men også af mere kulturelt betingede forhold. Derfor er det relevant at kigge på, 5
6 hvordan danskernes opfattelse af EU som lig med et tab af kulturel identitet har udviklet sig i årene sammenlignet med briterne, EU13 og EU10. Figur 3. Få føler tab af kulturel identitet pga. EU Hvad betyder EU for dig personligt? Tab af vores kulturelle identitet, ,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Danmark Storbritannien EU13 EU Note: Vægtede gennemsnit. EU13 udgøres af Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland, Luxemburg, Irland, Grækenland, Spanien og Portugal, Østrig, Finland og Sverige. EU10 udgøres af Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, der alle blev optaget i EU i N=539,363. Kilde: Eurobarometer Figur 3 viser udviklingen i, hvor store andele af befolkningen, der forbinder EU med tab af kulturel identitet. På dette spørgsmål indtager danskerne en position mellem briterne, der igennem hele perioden fra 2002 til 2017 udtrykker den højeste grad af identifikation mellem EU og tab af kulturel identitet, og EU13 og EU10. Gennem hele perioden har danskernes opfattelse af EU som et tab af kulturel identitet været mere eller mindre uændret med undtagelse af nogle enkelte udsving. Det billede, der tegner sig, er, at danskerne hverken i stigende eller faldende grad forbinder EU med tab af kulturel identitet igennem de seneste 15 år. Det skal dog bemærkes at det jævne niveau kan dække over interessante forskydninger, f.eks. ift. højre- og venstrefløjsvælgere. 4 4 Dansk euroskepsis aftager undtagen på højrefløjen, Tænketanken EUROPA,
7 Figur 4. Danskerne forbinder primært EU med økonomisk velstand Hvad betyder EU for dig personligt, ,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, Note: Vægtede gennemsnit. N=22,744. Kilde: Eurobarometer Figur 4 opsummerer de foregående figurer mht. betydningen af de tre nævnte indikatorer for danskerne. Fra 2002 til 2010 var økonomisk velstand klart den dominerende opfattelse ift. EU, men i kølvandet på den økonomiske krise opfattede lidt flere danskere EU som spild af penge i årene Fra 2015 er økonomisk velstand igen blevet den betydning flest danskere tillægger EU. EU s image Økonomisk velstand Splid af penge Tab af vores kulturelle identitet Det er interessant, hvilken betydning disse økonomiske og kulturelle opfattelser af EU har for danskernes overordnede syn (image) på EU. Altså hvordan påvirker disse opfattelser danskernes opbakning til eller modstand mod EU. Her må det forventes, at danskere, der har et meget negativt syn på EU, f.eks. udtrykt ved at EU er spild af penge, i højere grad mener, at Danmarks medlemskab af EU er en dårlig ting. Omvendt må det forventes, at danskere med et meget positivt syn på EU i højere grad også regner Danmarks medlemskab af EU som en god ting. 5 5 I studiet af euroskepsis bruges ofte et spørgsmål om, hvorvidt borgerne mener, at det er en god ting, en dårlig ting eller hverken/eller, at Danmark er medlem af EU. Eurobarometer har ikke stillet dette spørgsmål i runderne, hvor spørgsmålene angående EU s betydning for borgerne er stillet. Derfor bruges 7
8 Figur 5. Danskerne har et positivt billede af EU Generelt set, hvilket image har EU for dig: Meget positivt, ret positivt, neutralt, ret negativt, meget negativt? , pct Negativt Neutralt Positivt Note: Vægtede procentandele. Svarmulighederne meget positivt og ret positivt er slået sammen til kategorien positivt, mens svarmulighederne meget negativt og ret negativt er slet sammen til kategorien negativt. N=22,530. Kilde: Eurobarometer Figur 5 illustrerer udviklingen i EU s image hos danskerne i perioden Fra 2002 og indtil 2009 var andelen af danskerne, der havde et positivt eller et neutralt image af EU nogenlunde stabilt. Fra er andelen af danskerne, der har et neutralt image af EU, større end andelen, der har et positivt image. Igennem hele perioden er andelen af danskerne, der har et negativt image af EU markant mindre end andelen, der har et positivt eller neutralt image af EU. Overordnet har danskerne altså et overvejende positivt syn på EU. Sammenhængen mellem EU s image og i hvilken grad befolkningerne forbinder EU med økonomisk velstand, spild af penge og tab af kulturel identitet er udført på tre multivariable regressionsanalyser for perioderne, og (Figur 6-8). Den tidsmæssige opdeling er valgt, da de ovenstående deskriptive analyser har vist, at der er forskel på EU s økonomiske og kulturelle betydning for danskerne før finanskrisen ( ), under krisen () og efter krisen (). De tre modeller måler betydning af de tre opfattelser spørgsmålet Generelt set, hvilket image har EU for dig: Meget positivt, ret positivt, neutralt, ret negativt, meget negativt i stedet for. 8
9 på samme tid og kontrollerer samtidig for køn, alder, uddannelse og urbanisering. De tre sammenhænge er alle stærkt statistisk signifikante. Overordnet viser figur 6-8, at der er en sammenhæng mellem at have et negativt image af EU og opfattelsen af EU som hhv. spild af penge og tab af kulturel identitet. Omvendt er der en sammenhæng mellem at have et positivt image af EU og det at se EU som lig med økonomisk velstand. Når opfattelsen af EU som økonomisk velstand stiger, så stiger det positive image af EU også. Dette er ikke umiddelbart et overraskende resultat, men hvis man fokuserer på den relative betydning af de forskellige opfattelser af EU på tværs af lande og tid fremstår interessante forskelle. Figur 6. Syn på velstand påvirker i mindre grad danskernes image af EU Forskelle og udvikling i sammenhængen mellem EU s image og opfattelsen af EU som økonomisk velstand for hhv. danskere, briter, EU13 og EU10, ,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Danmark Storbritannien EU13 EU10 Note: Multivariable regressionsanalyse. Kontrol for alder, uddannelse, køn og urbanisering med punktestimater og 95% konfidensinterval. N=19,582 for Danmark, N=23,845 for Storbritannien, N=261,541 for EU13 og N=175,000 for EU10. Der fortolkes i forhold til de illustrerede punktestimater og konfidensintervaller. Overlapper de respektive konfidensintervaller, hvilket både kan være tilfældet over tid og mellem befolkningsgrupper, betyder det, at man ikke med tilfredsstillende sandsynlighed kan konkludere, at resultaterne adskiller sig.. Se bilag 1 for regressionskoefficienter og signifikansniveauer. Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af Eurobarometer, Beregningerne indikerer, at korrelationen mellem danskernes syn på EU og deres opfattelse af EU som lig med økonomisk velstand er faldet svagt i årene under og efter finanskrisen, om end dette fald ikke er statistisk signifikant. I hele perioden fra 2004 til 2017 er den positive sammenhæng størst hos briterne. Ligesom det er tilfældet med danskerne, falder styrken af denne sammenhæng fra til 9
10 . Igennem hele perioden fra 2004 til 2017 udgør sammenhængen mellem danskernes syn på EU og opfattelsen af EU som økonomisk velstand den laveste korrelation af alle de inkluderede befolkningsgrupper. At forbinde EU med økonomisk velstand betyder altså mindre for sammenhængen med synet på EU for danskerne, end det gør for briterne, EU13 og EU10. Det er interessant, da danskerne i højere grad identificerer EU som lig med økonomisk velstand i perioden sammenlignet med de øvrige europæiske befolkningsgrupper (figur 1). I Danmark er der derfor en tendens til, at den andel af befolkningen, der forbinder EU med økonomisk velstand, har et mindre positivt syn på EU end samme gruppe i de andre EU-lande. Figuren indikerer også, at man godt kan have et positivt syn på EU, selv om men ikke forbinde EU med økonomisk velstand og omvendt. Figur 7. Opfattelse af EU som spild af penge gør danskere mere EU-lunkne Forskelle og udvikling i sammenhængen mellem EU s image og opfattelsen af at EU er spild af penge for hhv. danskere, briter, EU13 og EU10, ,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7-0,8-0,9-1,0 Danmark Storbritannien EU13 EU10 Note: Multivariable regressionsanalyse. Kontrol for alder, uddannelse, køn og urbanisering med punktestimater og 95% konfidensinterval. N=19,582 for Danmark, N=23,845 for Storbritannien, N=261,541 for EU13 og N=175,000 for EU10. Se bilag 1 for regressionskoefficienter og signifikansniveauer. Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af Eurobarometer, I modsætning til at identificere EU med økonomisk velstand er der en negativ sammenhæng mellem at forbinde EU med spild af penge og at have et positivt image af EU. For danskerne gælder det, at denne negative sammenhæng er steget svagt fra til, hvorefter den er faldet igen i til mere eller mindre samme niveau som i. Briterne følger samme tidsmæssige 10
11 udvikling som danskerne, men betydningen af at opfatte EU som spild af penge er mindre i Storbritannien end i Danmark. Det samme gælder for befolkningerne i EU13 og EU10, der gennemgående viser en mindre negativ sammenhæng mellem EU s image og EU som spild af penge. Særligt i perioden er denne negative sammenhæng signifikant mindre for befolkningerne i EU13 og EU10, end den er for danskerne og briterne. I Danmark er der altså en større tendens til, at den andel af befolkningen, der har en opfattelse af, at EU er spild af penge, har et mere negativt syn på EU, end befolkningerne i de øvrige EU-lande. Det er bemærkelsesværdigt, da andelen af danskerne, der forbinder EU med spild af penge, overordnet er faldet i perioden (figur 2) og ligger under Storbritannien og EU13. Figur 8. Betydningen af kulturel identitet varierer minimalt Forskelle og udvikling i sammenhængen mellem EU s image og opfattelsen af at EU er lig med tab af kulturel identitet for hhv. danskere, briter, EU13 og EU10, ,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7-0,8-0,9-1,0 Danmark Storbritannien EU13 EU10 Note: Multivariable regressionsanalyse. Kontrol for alder, uddannelse, køn og urbanisering med punktestimater og 95% konfidensinterval. N=19,582 for Danmark, N=23,845 for Storbritannien, N=261,541 for EU13 og N=175,000 for EU10. Se bilag 1 for regressionskoefficienter og signifikansniveauer. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Eurobarometer, Den negative sammenhæng mellem synet på EU og opfattelsen af EU som et tab af kulturel identitet er på tværs af de medlemslandene steget fra før til under finanskrisen og faldet igen i årene efter. Udviklingen er dog minimal og da konfidensintervallerne overlapper hinanden både i Danmark og Storbritannien er der dog kun 11
12 tale om en indikation på, at der med statistisk sikkerhed har været udsving i sammenhængen mellem synet på EU og opfattelsen af, at forbinde EU med tab af kulturel identitet. Hvorvidt man forbinder EU med et tab af kulturel identitet har ikke en større betydning for danskernes syn på EU i forhold til briternes. Det samme er til dels gældende for befolkningerne i EU13 og EU10. Det er i sig selv interessant, fordi briternes opfattelse af EU som et tab af kulturel identitet i gennemsnit har været på et højere niveau end det er tilfældet for danskerne (figur 4). Overordnet tegner der sig et billede af, at danskerne er forskellige fra de øvrige europæiske befolkninger i deres syn på EU og deres opfattelser af EU som økonomisk velstand og spild af penge. At opfatte EU som lig med økonomisk velstand betyder mindre for det positive syn på EU i Danmark, end det gør i de andre lande. Omvendt betyder det mere for det negative syn på EU bland danskerne at opfatte EU som spild af penge. At opfatte EU som et tab af kulturel identitet betyder ikke mere for danskernes syn på EU, end det gør for briterne og delvist EU13 og EU10. På denne måde adskiller danskernes sig fra de øvrige europæiske befolkninger på væsentlige økonomiske holdninger i forhold til hvad der er udslagsgivende for synet på EU sammenlignet med de øvrige europæiske befolkninger. 12
13 Bilag 1: Regressionsanalyser Tabel 1. Danmark, med robuste standardfejl Økonomisk velstand 0.35 *** [0.022] 0.33 *** [0.020] 0.32 *** [0.021] Spild af penge *** [0.026] *** [0.021] *** [0.021] Tab af vores kulturelle *** [0.029] *** [0.026] *** [0.023] identitet Kontrolvariable Mand Kvinde [0.021] * [0.016] - [0.016] Alder (18-74) [0.001] [0.001] - [0.001] * Op til 15 års uddannelse år [0.054] [0.044] [0.055] [0.050] 0.15 *** [0.040] [0.051] Studerer stadig 0.17 ** [0.063] 0.18 *** [0.053] [0.063] Ingen fuldtidsuddannelse [0.131] [0.064] [0.063] Landdistrikt eller landsby Lille eller middelstor [0.026] [0.020] [0.021] by Storby [0.027] [0.022] * [0.025] Konstant 2.15 *** [0.069] 2.20 *** [0.055] 2.24 *** [0.065] R Observationer Standard errors in brackets * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < Tabel 2. Storbritannien, med robuste standardfejl Økonomisk velstand 0.52 *** [0.028] 0.46 *** [0.031] 0.43 *** [0.023] Spild af penge *** [0.025] *** [0.019] *** [0.019] Tab af vores kulturelle *** [0.025] *** [0.020] *** [0.021] identitet Kontrolvariable Mand Kvinde [0.022] ** [0.017] ** [0.016] Alder (18-74) *** [0.001] *** [0.001] *** [0.001] Op til 15 års uddannelse år ** [0.029] 0.10 *** [0.023] ** [0.024] 13
14 *** [0.035] 0.32 *** [0.027] 0.29 *** [0.027] Studerer stadig 0.23 *** [0.057] 0.27 *** [0.051] 0.21 *** [0.050] Ingen fuldtidsuddannelse 0.88 *** [0.040] 0.56 ** [0.198] Landdistrikt eller landsby Lille eller middelstor [0.027] [0.022] [0.020] by Storby [0.028] [0.022] [0.022] Konstant 2.17 *** [0.058] 1.97 *** [0.045] 2.16 *** [0.045] R Observationer Standard errors in brackets * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < Tabel 3. EU13, med robuste standardfejl Økonomisk velstand 0.36 *** [0.008] 0.36 *** [0.009] 0.39 *** [0.008] Spild af penge *** [0.011] *** [0.008] *** [0.007] Tab af vores kulturelle *** [0.014] *** [0.011] *** [0.009] identitet Kontrolvariable Mand Kvinde *** [0.008] *** [0.007] ** [0.006] Alder (18-74) [0.000] *** [0.000] ** [0.000] Op til 15 års uddannelse år *** [0.011] *** [0.009] 0.10 *** [0.009] *** [0.011] 0.18 *** [0.010] 0.21 *** [0.009] Studerer stadig 0.19 *** [0.017] 0.27 *** [0.017] 0.31 *** [0.016] Ingen fuldtidsuddannelse [0.063] [0.049] * [0.041] Landdistrikt eller landsby Lille eller middelstor *** [0.009] ** [0.008] * [0.007] by Storby *** [0.010] *** [0.009] [0.008] Konstant 2.39 *** [0.019] 2.12 *** [0.016] 2.05 *** [0.016] R Observationer Standard errors in brackets * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p < Tabel 4. EU10, med robuste standardfejl 14
15 Økonomisk velstand 0.37 *** [0.012] 0.38 *** [0.011] 0.37 *** [0.010] Spild af penge *** [0.021] *** [0.012] *** [0.011] Tab af vores kulturelle *** [0.024] *** [0.017] *** [0.014] identitet Kontrolvariable Mand Kvinde *** [0.012] ** [0.009] [0.008] Alder (18-74) ** [0.000] *** [0.000] *** [0.000] Op til 15 års uddannelse år *** [0.019] 0.11 *** [0.015] *** [0.016] *** [0.022] 0.26 *** [0.017] 0.25 *** [0.017] Studerer stadig 0.22 *** [0.032] 0.26 *** [0.024] 0.21 *** [0.025] Ingen fuldtidsuddannelse 0.11 [0.074] 0.15 [0.114] [0.084] Landdistrikt eller landsby Lille eller middelstor *** [0.014] * [0.010] [0.010] by Storby *** [0.016] *** [0.011] [0.010] Konstant 2.30 *** [0.032] 2.24 *** [0.024] 2.27 *** [0.023] R Observationer Standard errors in brackets * p < 0.05, ** p < 0.01, *** p <
DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET
. april 0 DANSK EUROSKEPSIS ER NUANCERET OG VARIERER I INTENSITET Kontakt: Projektmedarbejder, Kasper Skaaning + 0 0 ksk@thinkeuropa.dk RESUME: At være skeptisk over for EU-samarbejdet er ikke ensbetydende
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereKLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD
KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det
Læs mereREKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE
REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,
Læs mereDANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR
DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDANSKERNE ER LUNKNE OVER FOR AT UDVIDE EU BÅDE I BREDDEN OG I DYBDEN
DANSKERNE ER LUNKNE OVER FOR AT UDVIDE EU BÅDE I BREDDEN OG I DYBDEN Kontakt: Erhvervs-Ph.d., Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Mens dansk EU-skepsis kun i meget begrænset
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereFigur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012
Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereEksporten til Sydeuropa er ligeledes uændret.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 04/19-01-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 8.900 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereVI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET
VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereEUROPÆERNE HAR HØJERE TILLID TIL EU END TIL EGNE NATIONALE PARLAMENTER
EUROPÆERNE HAR HØJERE TILLID TIL EU END TIL EGNE NATIONALE PARLAMENTER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 71 74 78 83 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: I 21 ud af EU s 28 medlemslande
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European
Læs mereArbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande
20-09-2019 Arbejdskraftsmanglen falder i Danmark og flere andre EU-lande En helt ny opgørelse ved indgangen til 3. kvartal 2019, viser at arbejdskraftmanglen i flere EU-lande herunder Danmark i flere brancher
Læs mereDANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES
BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at
Læs mereDanmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande
15. maj 2019 Danmark ligger lavt på arbejdskraftsmangel i EU selvom udfordringerne falder i flere lande En helt ny opgørelse af indikatorer for arbejdskraftmangel i EU ved indgangen til 2. kvartal 2019,
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17 11-10-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereEksporten til Sydeuropa er stort set lig med sidste uge.
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/ 10-01- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.0 stk. Notering = stigning Der ventes i
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereEr den danske arbejdstid lav?
29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mere- I pct. af ugen før ,6 100,5 100,5 100,2 103,6 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 100,9 99,6 101,4 101,4 105,6 100,3
Priser og produktionstal for oksekød Nr. / -07- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.400 stk. Notering = fald Der ventes
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereZA5887. Flash Eurobarometer 370 (Attitudes of Europeans towards Tourism in 2013) Country Questionnaire Denmark
ZA887 Flash Eurobarometer 70 (Attitudes of Europeans towards Tourism in 0) Country Questionnaire Denmark Tourism - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014
Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mere- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 15/19 10-04-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 29/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. /17 19-07-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.000 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST
Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op
Læs mereLangtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mere- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs merePriser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 16/17 19-04-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 7.0 stk. Notering = stigning/fald Efter
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2018 COM(2018) 475 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mere