130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra den store verden: naturkatastrofer i Sydamerika, sammenbrud på det østasiatiske finansmarked, politiske beslutninger i Frankrig og Rusland. Vi registrerer disse begivenheder, men tror måske ikke, at de kommer os ved. Her går det jo meget godt, tænker vi og lægger trygt avisen fra os. Men så enkelt er det ikke. Alt, hvad der sker i verden, kommer faktisk til at påvirke vores hverdag i Danmark på en eller anden måde. En naturkatastrofe i Sydamerika kan fx betyde, at kaffehøsten slår fejl i de sydamerikanske lande. Udover at få katastrofale følger for kaffebønderne kan en mislykket kaffehøst betyde, at priserne på kaffe i Danmark stiger. Økonomisk sammenbrud på det østasiatiske finansmarked kan betyde, at danske arbejdspladser nedlægges på de virksomheder, der producerer eksportvarer til østasiatiske lande. Og de politiske beslutninger i Frankrig og Rusland får betydning for, hvilke emner der sættes på den politiske dagsorden i Danmark. Internationale forhold er altså en vigtig del af vores hverdag i Danmark. Som et lille land har vi altid været vant til at samarbejde med andre lande. Igennem hele vores historie har Europa, og især de øvrige nordiske lande, været med til at påvirke vores kultur og politiske tænkning. Den fattige bonde tørrer kaffebønner på jorden. For ham og familien er det en katastrofe og et spørgsmål om liv eller død, hvis høsten slår fejl. I Danmark vil nyheden om den fejlslagne høst handle om, at nu stiger kaffepriserne i Danmark pga. kaffemangel. Når den danske kornhøst slår fejl pga. tørke, får det til gengæld stor pressedækning, fordi det nære er interessant. Men den dårlige høst er ikke nødvendigvis en økonomisk katastrofe for dansk landbrug - og slet ikke et spørgsmål om liv eller død.
131 Samarbejdet mellem de nordiske lande eksisterer stadig i Nordisk Råd, som mødes for at diskutere de nordiske interesser. Men siden Danmark i 1972 blev medlem af EF (i dag EU) har det europæiske samarbejde fået større og større betydning. Hvilke verdensbegivenheder lægger du mest mærke til? Gør det en forskel i din interesse, om tingene foregår i eller uden for Europa? Hvorfor har samarbejdet i Nordisk Råd mindre betydning end samarbejdet i EU? EU s historie Baggrunden for at danne EU var, at Frankrig og Tyskland ofte havde været i krig med hinanden, senest i Anden Verdenskrig. Det ønskede man at undgå fremover, og derfor blev der indgået en række aftaler om et fælles marked. Ved at afskaffe told og andre afgifter på de varer, som landene handlede med indbyrdes, gjorde man landene til handelspartnere. Det tætte samarbejde skulle forhindre krige i fremtiden. De lande, som indledte et samarbejde, var Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien. Disse lande blev også kaldt De 6. Hvilke lande er medlem af EU i dag? Det europæiske fællesmarked I 1952 begyndte De 6 et samarbejde om kul-, stål- og jernproduktionen. Samarbejdet blev kaldt for Kul- og Stålunionen.Meget hurtigt blev De 6 enige om, at det fælles marked skulle gælde for alle varer. Dette førte til, at landene i 1957 underskrev Rom-traktaten. Aftalen indeholdt flere langsigtede mål for det fælles samarbejde og medførte, at man i 1958 dannede EF (Det Europæiske Fællesmarked). EU s historie i årstal 1952: Kul- og Stålunionen dannes af De Seks: Frankrig, Vesttyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien. 1957: Rom-traktaten underskrives. Kulog Stålunionen bliver til EF (Det Europæiske Fællesmarked). 1973: Danmark, Storbritannien og Irland bliver medlemmer af EF. 1981: Grækenland bliver medlem 1986: Spanien og Portugal bliver medlemmer. 1986: Vejledende folkeafstemning i Danmark om tiltrædelsen af EF-pakken. Afstemningen bliver et ja. 1992: Folkeafstemning i Danmark om Maastricht-traktaten. Det bliver et nej. 1993: Folkeafstemning i Danmark om Edinburgh-aftalen. Det bliver et ja. 1995: Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer. 1998: Folkeafstemning om Amsterdamtraktaten. Det bliver et ja. 2003: Nice-traktaten. Skulle gøre EU klar til den store udvidelse. 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn bliver medlemmer. 2004: Seneste afstemning til Europaparlamentet. Der er valg hvert 5. år. 2007: Bulgarien og Rumænien bliver medlemmer.
132 Mange lande vil gerne være medlemmer af EU, men ikke alle kan accepteres. Hvad mener du om det? Hvad vil det sige at være europæer? I juni 1992 sagde Socialistisk Folkeparti (SF) og et lille flertal nej til Maastricht-traktaten, der skulle udvide det europæiske samarbejde. Et år senere kunne SF stemme ja til en ny traktat, hvor Danmark af de andre medlemsstater i EU fik lov til at stå uden for en del af samarbejdet, bl.a. forsvarspolitikken og samarbejdet der skulle gennemføre en fælles valuta. Selv om kun seks lande var med i samarbejdet fra starten, havde EF stor betydning for den europæiske handel. Derfor ville andre europæiske lande også gerne være med, bl.a. Irland og Storbritannien. På det tidspunkt var Storbritannien Danmarks vigtigste eksportland. Derfor var Danmark også interesseret i at søge om optagelse i EF, og i 1973 blev de tre lande medlemmer. EF bliver til EU I løbet af 1980 erne blev samarbejdet i EF tættere, og flere europæiske lande søgte om optagelse og blev medlemmer. I 1991 blev medlemslandene enige om, at samarbejdet skulle ændres. Rom-traktaten skulle afløses af en ny traktat. Med den nye traktat, Maastricht-traktaten, blev EF til EU (Den Europæiske Union). Det nye navn skulle afspejle den forandring, som samarbejdet havde gennemgået. Før havde samarbejdet været koncentreret om handel inden for et fælles marked. Nu blev formålet at skabe en egentlig union mellem landene. I praksis betød det et tæt samarbejde om lovgivning på flere og flere områder. Maastricht-traktaten kom til folkeafstemning i Danmark i juni 1992 og blev forkastet med et ganske lille flertal. Dette kom bag på mange danske politikere, fordi et flertal af dem ønskede, at Danmark skulle tilslutte sig traktaten. Forskellen på ja- og nejstemmer var dog så lille, at politikerne gik i gang med at forhandle en ny aftale. Den blev kaldt Edinburgh-aftalen og gik ud på, at Danmark tilsluttede sig Maastricht-traktaten, men med fire forbehold, dvs. at Danmark skulle stå uden for samarbejdet på bestemte områder. Det drejede sig om: fælles mønt fælles forsvar fælles retssamarbejde unionsborgerskab. Edinburgh-aftalen blev vedtaget ved en folkeafstemning i maj 1993, og hermed var Danmarks medlemskab af EU en realitet.
133 INSTITUTIONERNES ROLLE I EU Det Europæiske Råd Mindst 4 årlige EU-topmøder for de 27 stats- og regeringschefer samt udenrigsministrene Kommissionen 27 kommissærer Kommissionens formand vælges i fællesskab af de 27 medlemslande. Hvert land indstiller sammen med kommissionsformanden sin(e) kommissærer. Europaparlamentet godkender Kommissionen som en helhed. Fremsætter forslag Ministerrådet Kaldes også Rådet Sammensat af fagministrene fra de 27 medlemslande fx miljøministrene, når EU s miljøpolitik skal fastlægges Beslutter Europaparlamentet 785 medlemmer indtil juli 2009. Herefter 750 medlemmer. Valgt ved direkte valg i de 27 medlemslande hvert 5. år Høres eller har medbestemmelse Kan også afsætte Kommissionen Domstolen 27 dommere en fra hvert medlemsland Dømmer brud på Traktaten Revisionen Kontrollerer den økonomiske forvaltning i EU I Danmark er statsmagten delt mellem tre: Folketinget, regeringen og domstolene. I EU er magten også delt mellem forskellige institutioner, men ikke på samme måde. Den seneste traktatændring er vedtagelsen af Nice-traktaten, der trådte i kraft i 2003. Hvorfor hedder det mon Rom-traktaten, Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen? På hvilke områder, mener du, at det er en god ide at arbejde tættere sammen i EU? På hvilke områder er det ikke en god ide? EU s opbygning EU består af en række institutioner, som tager sig af de forskellige politiske opgaver. Den politiske magt i EU er delt ligesom i det politiske system i Danmark. Nogle af de politiske institutioner i EU kan sammenlignes med de danske. Kommissionen har samme funktion som regeringen har i Danmark, mens Ministerrådet fungerer som en slags folketing. Andre institutioner i EU, fx Parlamentet, kender vi ikke fra det politiske system i Danmark.
134 Kommissionen EU styres ligesom Danmark af en regering. I EU kaldes regeringen for Kommissionen. Den består af 27 kommissærer, 1 fra hvert land. Kommissærerne er udpeget af regeringen i deres hjemland for en periode på fem år. Men selv om en kommissær repræsenterer et medlemsland, er kommissærens opgave at varetage samtlige EU-landes interesser. I det daglige fungerer Kommissionen som en regering. Hver kommissær er en slags minister inden for et bestemt fagområde. Kommissionen er den eneste institution i EU, der kan tage initiativ til at stille lovforslag. De skal forelægges Ministerrådet. VIDSTE DU Du har ret til at klage til EU-kommissionen, hvis du mener, at EU-retten er blevet overtrådt. Det er gratis at klage. Du kan godt skrive din klage på dansk og få svar på dansk. Det går dog hurtigere, hvis du vælger at klage på fransk eller engelsk, for så går der ikke tid med oversættelsen. I Kommissionen er der ansat omkring 20.000 embedsmænd. Mange af dem arbejder med at oversætte alle officielle papirer til de mange sprog, som bruges i EU også dansk. For at blive det, skal lovforslagene være støttet af et flertal af Kommissionens medlemmer. Derfor handler kommissærernes arbejde især om at diskutere de forskellige lovforslag. Kommissionen udarbejder også EU s budget i samarbejde med Parlamentet. Desuden skal den holde øje med, at EUlandene overholder EU s regler og love. Gør de ikke det, er det Kommissionens opgave at indbringe sagen for Domstolen. Ministerrådet Ministerrådet er EU s besluttende organ. På mange måder har dette råd samme funktion som Folketinget i Danmark. Ministerrådet vedtager nemlig lovene i EU. Alle danske ministre er automatisk medlemmer af Ministerrådet. Det samme gælder for de øvrige EU-landes ministre. Ministrene fungerer som fagmedlemmer. Når der skal vedtages en lov om fiskeri i Ministerrådet, mødes medlemslandenes fiskeriministre. Er der tale om en lov om børnearbejde, mødes landenes arbejdsministre osv. Formandsposten i Ministerrådet går på omgang mellem de forskellige medlemslande. Hvert land har formandsposten et halvt år ad gangen. Mindst fire gange årligt mødes alle EUlandenes regeringschefer til såkaldte topmøder i Ministerrådet. Det kaldes Det Europæiske Råd. Det er en slags overbygning af Ministerrådet, fordi de overordnede beslutninger for samarbejdet i EU træffes her.
135 Parlamentet Parlamentet er en EU-institution, som vi ikke kan sammenligne med noget tilsvarende i det danske politiske system. Parlamentets medlemmer fungerer først og fremmest som rådgivere ved udarbejdelsen af lovforslag. Inden Kommissionen fremlægger et lovforslag for Ministerrådet, skal det til høring i Parlamentet. Det er dog Kommissionens og Ministerrådets egen afgørelse, om de vil rette sig efter rådene eller ej. Parlamentet har også en kontrolfunktion. Det skal holde øje med Kommissionen og Ministerrådet. Faktisk kan Parlamentet afsætte den samlede Kommission - ikke den enkelte kommissær - og Parlamentet kan indbringe Ministerrådet for Domstolen. Parlamentets medlemmer vælges af borgerne i de forskellige medlemslande. Indtil juli 2009 er der 785 (heraf 14 danske) medlemmer i Parlamentet. Derefter vil der være 750 medlemmer, heraf 13 danske. Parlamentsmedlemmerne sidder fordelt efter deres politiske tilhørsforhold, fx sidder alle medlemslandenes socialdemokrater samlet og arbejder for deres fælles politiske interesser i EU. Domstolen Domstolen består af en dommer fra hvert medlemsland. Domstolens opgave er at dømme i sager, der hører ind under EUlovgivningen. Den skal også fortolke de juridiske bestemmelser i de forskellige traktater. Hvis EU-domstolen dømmer et land for at have overtrådt EU s lovgivning, kan domstolen idømme landet en bøde. EU-lovgivningen gælder for alle medlemslandene. Et EU-land kan ikke vedtage love, der er i strid med EU-lovgivningen. Hvis det sker, kan sagen bringes for Domstolen. I Danmark er magten tredelt. Hvordan ser det ud i EU? Foruden kommissærerne er der ansat ca. 20.000 i Kommissionen. Over halvdelen af disse arbejder med at oversætte officielle papirer til de forskellige europæiske sprog. Nogle taler om, at man i stedet for skulle vælge ét sprog som arbejdssprog. Hvad mener du om det? Hvilket sprog skulle det i så fald være? Formandsposten i Ministerrådet skifter mellem medlemslandene hvert halve år. Hvilke fordele kan der være ved at have formandsskabet? Ligesom ved et folketingsvalg kan alle over 18 år stille op som kandidat til en plads i Parlamentet. Hvilken uddannelse/ baggrund, synes du, at et medlem af Parlamentet skal have? Hvilke problemer kan det give, at Danmark har pligt til at følge EU s lovgivning. EU s rolle nu og i fremtiden Samarbejdet i EU har udviklet sig til at blive mere og mere omfattende og forpligtende. Det, der startede som en handelsaftale, har udviklet sig til at være et politisk og økonomisk samarbejde, der på mange måder griber ind i EU-borgernes hverdag. Alligevel opfatter mange det politiske beslutningsorgan i EU som noget fjernt og uvedkommende. Det er måske derfor, stemmeprocenten til EU-parlamentsvalg er meget lavere end ved valg til de nationale parlamenter. Forholdene i EU debatteres jævnligt i medlemslandene, og der er mange forskellige meninger om, hvordan det europæiske samarbejde skal udvikle sig i fremtiden. I Danmark mener nogle, at det europæiske samarbejde er blevet for vidtgående. De ser helst, at Danmark melder sig ud af EU. EU-modstanderne mener bl.a, at der
136 EU S 3 SØJLER Søjle 1: Overnationalt samarbejde (EU udformer lovene. De skal gælde i alle EU-lande) Søjle 2: Mellemstatsligt samarbejde (Medlemslandene forsøger at finde fælles løsninger, men udformer selv lovene) Søjle 3: Mellemstatsligt samarbejde (Medlemslandene forsøger at finde fælles løsninger, men udformer selv lovene) Den første søjle indeholder det traditionelle EU-samarbejde. Det drejer sig om økonomi, miljø, arbejdsmarked, handelspolitik, landbrug og fiskeri. I anden søjle findes samarbejdet om fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Beslutninger, der træffes her, skal godkendes af de enkelte medlemslandes regeringer. I den tredje søjle findes samarbejdet på det retslige og politimæssige områder. Det kan fx være grænsekontrol, asyl for politiske flygtninge eller narkotikabekæmpelse. EU-samarbejdet begyndte som et handelssamarbejde, der med tiden er blevet udvidet til et samarbejde om rets-, miljø-, udenrigs- og arbejdsmarkedspolitik. Emnerne er fordelt på 3 søjler, der hver især forpligter medlemslandene. mangler demokrati i EU. De siger, at der ikke er den nødvendige debat mellem borgerne og beslutningstagerne. Med tiden vil dette betyde, at borgerne mister interessen for de politiske beslutninger. Dermed får EU endnu mere magt. Et andet synspunkt er, at det tætte europæiske samarbejde skal fortsætte: Jo flere man er sammen, jo stærkere står man. Samarbejdet i EU binder medlemslandene tæt sammen og forhindrer derfor krige mellem landene. Men der er generel enighed om, at mange problemer, fx miljøspørgsmål, kun kan løses mellem flere lande. (se kursusdel 10: Miljøpolitik) Hvilken betydning har det, at valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalg er lav? Hvad kan man gøre for at få flere danskere til at interessere sig for EU-politik? Hvilke politiske partier er for eller imod Danmarks medlemskab af EU? Er du selv for eller imod EU? Begrund dit svar. Internationale organisationer Danmark er også medlem af en række andre fællesskaber. De kaldes for internationale organisationer. Organisationerne er opbygget forskelligt og tager sig af meget forskellige problemer i verden. Nogle af organisationerne kalder man
137 for Non Governmental Organizations (NGO). De er startet som nationale interesseorganisationer, der senere har udviklet sig til at være internationale organisationer. Mange af disse NGO er er efterhånden blevet så store, at de har fået politisk indflydelse. Organisationerne kæmper ofte for bedre forhold for verdensbefolkningen eller hensyn til miljøet, fx Amnesty International og Greenpeace. Der findes også organisationer, som er startet af politikere fra flere lande. Disse organisationer arbejder for det meste for nogle mål, der er i landenes fælles interesse, fx fred i verden eller stabil økonomisk udvikling. Et eksempel på en sådan organisation er FN. Hvem skal, efter din mening, bestemme normerne for samarbejdet i verden? FN Mange af de internationale organisationer er dannet efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945. Krigen, som havde krævet ca. 30 mio. ofre, overbeviste mange politikere om, at man måtte gøre noget for at sikre verdensfreden fremover. Det blev udgangspunktet for dannelsen af FN, De Forenede Nationer. Da FN blev stiftet, forestillede politikerne sig, at organisationen skulle være verdens fredsvogter. FN skulle sørge for, at verdens lande ikke førte krig. FN skulle nemlig få landenes politikere til at finde fredelige løsninger på konflikter. På den måde havde FN en fredsbevarende opgave. FN har sin egen hær med frivillige soldater fra medlemslandene. Disse soldater kan udsendes til områder med konflikter, hvor deres opgave er at opretholde freden. Næsten alle verdens lande er medlemmer af FN. De har alle underskrevet aftalerne om at styrke verdensfreden. Alligevel er det ikke lykkedes for organisationen at leve op til sit formål, for siden 1945 har der været krige og konflikter mange steder i verden. I de senere år har FN s rolle derfor ændret sig. I stedet for at have en fredsbevarende rolle, har FN i flere tilfælde grebet direkte ind i en konflikt med det formål at tvinge parterne til fred. Det har betydet, at FNsoldaterne, der før skulle vogte freden, nu kan komme i kamp, fordi de skal gribe ind mellem kæmpende lande eller befolkningsgrupper. Man kan diskutere, om denne udvikling af FN s rolle er et skridt i den rigtige retning. For kan man skabe fred med våben? Hvilke konflikter er FN for øjeblikket involveret i? Hvad mener du om, at danske FN-soldater kan risikere at omkomme i en krig, som Danmark ikke er direkte involveret i? Menneskerettighederne Udover at bevare og skabe fred i verden har FN en anden stor opgave. Organisationen skal kontrollere, om menneskerettighederne overholdes. Meget hurtigt efter FN s oprettelse blev medlemslandene enige om, at det var nødvendigt at vedtage aftaler om rettigheder, der skulle beskytte verdens befolkning. Dette førte til FN s Menneskerettighedserklæring og blev vedtaget af FN i 1948. Erklæringen indeholdt en række bestemmelser, som skulle sikre verdens borgere. Formålet med erklæringen var at give alle mulighed for at leve i tryghed uden at blive udsat for overgreb. Men medlemslandene var ikke forpligtet til at overholde aftalen. Derfor var det nødvendigt at samle bestemmelserne i en konvention. En konvention er nemlig stærkere
138 end en erklæring, fordi den binder et land til at overholde en aftale. Det tog lang tid for FN at skabe en konvention, som landene kunne blive enige om. Medlemslandene havde nemlig meget forskellige meninger om, hvad menneskerettigheder egentlig var. Nogle mente, at retten til mad og husly var vigtigere end ytrings- og religionsfrihed. Andre mente lige det modsatte. Derfor besluttede man at opdele rettighederne i to konventioner: 1) Sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder (fx retten til mad, tøj, lægehjælp og undervisning). 2) Borgerlige og politiske rettigheder (fx ytringsfrihed, politisk frihed og religionsfrihed). De to konventioner blev underskrevet af 35 lande i 1976, heriblandt Danmark. I dag er konventionerne underskrevet af mange flere lande. I Danmark tænker vi især på de politiske og borgerlige rettigheder, når vi taler om menneskerettigheder. Måske fordi de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder er noget, vi tager for givet i et rigt land som Danmark. Men i andre lande, hvor fattigdommen er stor, er det sandsynligvis anderledes. Her har befolkningen først og fremmest behov for mad og lægehjælp, før de begynder at gøre sig tanker om politisk frihed. Derfor er det vigtigt, at FN arbejder på at sikre begge konventioner. Menneskerettigheder er en alvorlig sag, som har stor betydning for mange. FN holder kontrol med, at rettighederne bliver Sikkerhedsrådet har hovedansvaret for fred og sikkerhed i verden og træffer bl.a. beslutningerne om at udsende fredsbevarende styrker. Rådet består af 15 medlemslande. Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA sidder altid i rådet, mens de andre pladser går på skift mellem de øvrige medlemslande. Hvis blot et af de faste medlemmer nedlægger veto, kan Sikkerhedsrådet ikke træffe en beslutning. USA betaler 25% af FN s budget, hvilket betyder, at USA får stor indflydelse på, hvad FN kan og skal foretage sig. Desværre har USA igennem flere år nægtet at betale hele sit kontingent. Der betyder, at FN mangler penge og derfor ikke kan udføre alle sine opgaver.
139 overholdt. Det er også FN s opgave at tage sig af klager fra enkeltpersoner eller befolkningsgrupper, der bliver krænket. Alligevel overtrædes menneskerettighederne desværre hele tiden. Hvilke rettigheder, synes du, at alle mennesker bør have? Overholder Danmark menneskerettighederne? For det meste løses konflikter ved, at landene forhandler sig frem til en fredelig løsning, som begge parter kan acceptere. Men nogle gange udvikler uenigheden sig, så det ene land bruger fysisk magt for at få sin vilje. Hvordan behandles krigs- og konfliktstof i medierne? Hvilke lande optræder som stormagter? Magtforhold i verden Det har stor betydning for et land at være selvstændigt og være i stand til at handle frit. Det gælder både for små og store lande, men handlefriheden er ikke lige stor for alle. Da Tyskland gik over Danmarks grænse den 9. april 1940, var der tale om en stormagts besættelse af en småstat. En stormagt er et land, som bestemmer meget i verden, mens en småstat er et land, der ikke spiller den store rolle på verdensplan. Stormagterne kan ofte handle imod småstaternes ønsker, fordi de har mere magt i kraft af deres størrelse. Magt kan defineres som det at kunne få andre til at handle på en måde, som de ikke ønsker. Magt kan have forskellige former, fx er der tale om fysisk magt, hvis en person benytter sig af vold eller trusler om vold. I denne sammenhæng har magt en meget negativ klang. Men magt kan også skyldes, at personen har høj status og vækker beundring hos andre. Så er der tale om ikke-fysisk magt. Sådan er det også med landene i verden. Nogle lande kan få andre til at handle på en bestemt måde ved at bruge fysisk eller ikke-fysisk magt. Der kan være mange forskellige grunde til, at et land vælger at bruge magt over for et andet land, men ofte handler det om, at landene er uenige om et bestemt problem. Fred i verden Når et land griber til våben, er det alvorligt, fordi krig betyder ødelæggelser og tab af menneskeliv. Derfor er krig ikke en god måde at løse indbyrdes uenigheder på. Forestillingen om en verden uden krige er en smuk tanke. Men mange mener også, at denne forestilling er meget urealistisk, fordi der stadig er krig og ufred så mange steder i verden. Vores vigtigste våben i kampen for fred i verden er ansvar, samarbejde og forståelse. Alle lande må tage ansvar for verdens problemer og forsøge at løse dem i fællesskab. På længere sigt vil dette arbejde forhåbentlig medføre, at vi får en større forståelse for hinanden og vores forskellige ønsker og drømme for fremtiden. Én drøm er alle verdens borgere dog fælles om, nemlig drømmen om fred i verden. Spørgsmålet er så blot, om du vil være med til at tage din del af ansvaret, eller om du vil være den, der slukker for fjernsynet og tænker: Verden - hvad kommer den mig ved? Som medlem af FN spiller Danmark en vigtig rolle, når konflikter rundt omkring i verden skal løses. Hvorfor kan vi ikke bare være ligeglade og passe os selv? Hvad kan det enkelte menneske gøre for at være med til at skabe fred i verden?