MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Danfoss Historisk Forening & Arkiv

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss Historisk Forening & Arkiv Årsskrift 2007

Kære læser! I Årsskrift 2007 (1. årgang) for Danfoss Historisk Arkiv kan du læse om Arkivet og de forskellige opgaver, det beskæftiger sig med. Den helt store opgave er at registrere, arkivere og genfinde historisk materiale fra og om Danfoss. Et kæmpe arbejde, der udføres for at bevare Danfoss historie og udvikling for eftertiden. Arbejdet i Danfoss Historisk Arkiv varetages med stor entusiasme og dygtighed af vore største eksperter på dette område, en kreds af Danfoss veteraner. Deres arbejde er med til at synliggøre Danfoss og virksomhedens historie på bedste måde. Samtidig er det også et arbejde, der giver veteranerne anledning til både interne og eksterne samarbejdsrelationer. Danfoss Historisk Arkiv er med sit arbejde således til gavn og glæde for både virksomheden og samfundet, og derfor følger vi det også med stor interesse i familien, ligesom vi også er meget taknemmelige for, at de vil bruge en væsentlig del af deres fritid til opgaven. God fornøjelse med læsningen. Peter M. Clausen

Historisk Forening & Arkiv er kommet godt fra start Af Peter J. Mortensen, formand for Danfoss Historisk Forening Gennem mange år har nuværende og tidligere Danfoss medarbejdere samlet og registreret dokumenter i det tidligere Danfoss Museum. Efter etableringen af Danfoss Universe er dette materiale overdraget til Danfoss Historisk Arkiv (DHA), som placeret i kælderen under fabriksbygningen E1 i Danfoss Nordborg nu har eksisteret i ca. fem år. Til at varetage driften af arkivet er der stiftet en forening Danfoss Historisk Forening (DHF), hvis medlemmer består af Danfoss veteraner. Det har vist sig formålstjenligt at kunne udnytte den viden og baggrund, som disse tidligere medarbejdere med lang tids erfaring fra virksomheden er i besiddelse af. DHF har 40 medlemmer, der arbejder i små grupper, hver med sit fagspeciale. Af hensyn til de nuværende fysiske rammer kan foreningen dårligt huse flere end ca. 40 medlemmer. Til arkivet er knyttet en deltidssekretær. Det er Helle Larsen, som ud over arkivarbejdet er fagkonsulent og bibliotekar i Danfoss Teknologicenter. Arkivet skal bidrage til at fastholde og uddybe historien om Danfoss og om grundlæggeren og hans familie. Arkivet skal endvidere afspejle virksomhedens indflydelse på og samspil med omgivelserne. Hovedopgaverne er dels at registrere det materiale, som findes og som løbende tilgår arkivet, så det kan genfindes, og dels at udbrede og stimulere kendskabet til arkivet og dets ydelser. For et par år siden fik arkivet fra Danfoss Universe overdraget Danfoss produktsamling. Den opbevares nu under betryggende og tørre forhold. En virksomhed med næsten 75 år på bagen har mange effekter, som historisk set er værdifulde, så der ligger et stort arbejde i at indsamle, sortere og registrere disse arkivalier. Der er allerede løst mange opgaver, og flere er under bearbejdelse.

Som eksempler på nogle af de mange opgaver, DHF og DHA er involveret i kan nævnes: Sammen med Danfoss Kommunikationsafdeling er alle arkiverede film (ca. 800 stk.), både Danfoss og familien Clausens, blevet digitaliserede. Via et konstruktivt samarbejde med Danfoss Universe har vi medvirket til at arrangere en produktudstilling i»hønsehuset«, som nu kaldes Den Gamle Fabrik. Her er der blevet trukket på den store ekspertise, som foreningens medlemmer er i besiddelse af. Ligeledes har vi udnyttet netværket af tidligere og nuværende Danfoss medarbejdere. Ved åbningen af udstillingen den 20. februar 2007 lød der anerkendende ord til DHF og DHA fra Anette Clausen og Charlotte Sahl-Madsen, bestyrelsesformand og adm. direktør i Danfoss Universe, og tak for den store indsats i forbindelse med dette arbejde. Hvis Mads Clausen og Brdr. Müller i 1932 havde e-mailet sammen om fremstilling af ekspansionsventiler, havde vi nok ikke nu 75 år efter haft deres brevveksling gemt i arkivet. Efterhånden vokser den elektroniske andel af opbevaringsværdige dokumenter, og hvis der ikke gøres en ihærdig indsats nu, vil en stor del af disse ret hurtigt gå tabt. Derfor forsøger vi på forskellige måder at finde løsninger på varig arkivering af elektroniske data. Vi har opstillet en foreløbig liste over det, vi mener vil være bevaringsværdigt. Vi er i denne forbindelse i færd med at formulere en Danfoss politik for arkivering. På DHF s initiativ og medvirken er der indledt et større projekt, som går ud på at skrive en bog om Danfoss Kompressorforretning. Projektet forventes afsluttet i løbet af 2008. Der er involveret en snes tidligere og nuværende kompressormedarbejdere som skribenter. I personalebladet Danfoss Avisen er der indledt en serie med temaet»gamle Danfoss«. Her er det meningen, at vi regelmæssigt vil bringe små anekdotiske beretninger ledsaget af et tilhørende billede. For at udbrede kendskabet til Danfoss historie samarbejder vi med eksterne virksomheder og videncentre. F.eks. har vi for nylig assisteret en ph.d.-studerende fra Københavns Universitet med et projekt om dansk industrihistorie. Ligeledes har Arkivet stillet diverse historisk materiale til rådighed for historieprojektet»virtuelt Museum«en internet-præsentation af regionen Syddanmarks og Slesvig- Holstens historie i perioden 1830-2000. Strategi Ud fra den viden og erfaring foreningen har høstet gennem fem års arkivarbejde, er der udarbejdet en Danfoss strategi for arkivering. I betragtning af at vi ikke kan dokumentere alt, hvad der er foregået vi kan kun ridse i overfladen må vi satse på arkivering af de vigtigste forhold, samt fortsat udbrede kendskabet til Arkivet og udnytte det store netværk, som foreningens medlemmer er en del af.

Små historier fra Arkivets gemmer Søjlen ved hovedporten i Elsmark blev rejst i forbindelse med Danfoss 25-års jubilæum i 1958. rutebilen venter, og lyskurven er ved at skifte fra grønt til rødt. Men som mange andre har søjlen sin særlige historie. Den var oprindeligt firmaets jubilæumsvartegn. I 1958 blev den rejst her i udkanten af Danfoss på det tidspunkt var Lunden-området endnu en åben mark og en stiliseret globus med forgyldte tal fortalte forbipasserende, at her var der 25-års jubilæum. I årets slutning blev tallene fjernet, og et Danfoss navnetræk i neon blev monteret på toppen af søjlen, der i dag markerer centrum for hele det store Danfoss areal. Vi har bladret og»klippet«lidt i nogle af arkivets mange dokumenter og tidsskrifter og bringer her nogle små historier fra tiden før, mobiltelefon, internet og pc blev hvermandseje. Søjlen ved fortovskanten Tusinder af mennesker passerer i løbet af året den høje betonsøjle ved hovedporten i Elsmark. Enkelte kan måske lejlighedsvis undre sig over dens placering og udseende. For de fleste er den blot en selvfølgelighed og står kun i vejen, hvis I mange år var søjlens nederste del massiv, men trafikken omkring porten tog til, og for at skabe bedre oversigtsforhold blev midterpartiet senere fjernet. (Ventilen nr. 7 nov. 1971) Fra kugleramme til edb Selvom begrebet edb kun har eksisteret i et kort åremål, har disse tre bogstaver allerede optaget utrolig megen spalteplads i aviserne, og der er ingen tegn i sol og måne på, at det skal blive mindre i fremtiden, selvom der vel ikke hver dag står en ny kildeskattereform for døren.

Nogle hævder, at edb står for»et Dagligt Besvær«,»Endnu Dårligere Behandling«eller»En Dag Bagefter«. En datachef, der havde hørt disse udtryk lidt vel ofte, prøver at overbevise kunderne om, at det står for»elsk Din Bruger«. Den trivielle kendsgerning er, at edb står for»elektronisk Data Behandling«, hvilket indebærer, at datamaskinen uendelig hurtigt kan fordøje store datamængder og logisk manipulere med disse på en i forvejen af mennesker beskrevet måde. (Ventilen nr. 2 maj 1971) Hvorfor Langesø? Det tætbebyggede område ved indkørslen til Nordborg hedder Langesø naturligvis! Men ved nærmere eftertanke, er det da så naturligt? Områdets gamle stednavn er Søby, på den anden side af landevejen ligger Søby Kro, og en række enfamiliehuse i bydelens østlige ende benævnes stadig som Søbyhuse. Hvorfor hedder det så Langesø? Denne kun 16 år gamle by fik oprindeligt navnet Søby, men allerede to år efter, at det første spadestik var taget, blev der udskrevet en konkurrence om et nyt bynavn. Begrundelsen var, at de mange Søby er i Danmark kunne give postale forvekslinger. Konkurrencen fik stor tilslutning. Der indkom ikke færre end 250 forslag fortrinsvis fra Danfoss medarbejdere. Langesø i fugleperspektiv. Til venstre for landevejen og delvis skjult af træer ses den tidligere Søby Kro. Danfoss og Mads Clausen kunne genkendes i en stor del af de foreslåede navne. Havnbjerg sogneråd fandt imidlertid Langesø bedst, og vinderen, reklameassistent Th. Thomsen, fik en præmie på 500 kr. for ideen. (Ventilen nr. 6 aug. 1972) Møntet på efterslægten I murværket på Elsmarkfabrikkens vestlige gavl er indmuret en granitsten med Danfoss navnetrækket og årstallet 1951 året for opførelsen af denne første, murede fabrikshal. Men stenen fortæller mere om Danfoss. Den er hul, og indeni ligger en kapsel med grundstensdokument, gangbare mønter og nogle eksempler fra vores produktion en type 50 og en TVJ ekspansionsventil.

Grundstensnedlæggelsen fandt sted en lørdag midt på sommeren. Samtlige medarbejdere, der dengang talte 600-700 mand, overværede højtideligheden med den traditionelle indmuring af tre sten, mange taler og hurraråb. Bygningen udgjorde kun 1/10 af det nuværende (i 1971) bygningskompleks. Nye sektioner kom til i de efterfølgende år, og vi skal helt forbi jubilæumsåret 1958, før området er færdigbygget. Også administrationsbygningen har sin grundsten. Den findes ved hovedindgangen til A2. Vi har således i tide sikret os, at Danfoss kendes langt ind i efterslægten. (Ventilen nr. 5 juni 1972) Sognets største skatteyder»det kan ikk være rigtigt. Du må ha skrevet et nul for meget, Mads«, sagde sognerådsformanden i Havnbjerg på Als til Mads Clausen, da denne i 1934 opgav sin skattepligtige indkomst til 30.000 kr. Det kunne ikke passe, at en 29-årig var sognets største skatteyder. På det tidspunkt havde den forhenværende maskinlærling og nybagt teknikumingeniør netop begyndt fabrikationen af ventiler og termostater hjemme på fødegården. Tyve år senere havde kommunekontoret i Nordborg lært at regne med større tal. Da var Danfoss på vej til at blive Danmarks største virksomhed i en enkelt mands eje. I 1954 var arbejdsstyrken på 1.750 mand, og fabrikken eksporterede til 47 lande. I 1959 var der 6.000 ansatte, der dels boede i de huse, fabrikken havde bygget eller havde været med til at finansiere, dels kom til arbejdet med en af de 20 rutebiler, der sørgede for transport over hele Als. Skærpet kontrol med trafikken Fra og med mandag den 20. okt. 1969 vil kontrollen med ind- og udkørende trafik blive skærpet. Denne kontrol omfatter: Danfoss egne køretøjer uden for normal arbejdstid Portneren skal forvisse sig om, at chaufføren er berettiget til at køre med vognen, samt at han ikke medfører materiale, som han ikke har enten pakseddel, fragtbrev, bon eller anden form for bilag på. Ekstern og intern transport skal i forvejen skriftligt underrette porten om transporter, der er planlagt udført uden for normal arbejdstid. Meddelelsen skal indeholde oplysning om chaufførens navn, vognens nummer og opgavens art.

Den skærpede transportkontrol betød, at portneren også skulle inspicere bagagerummet i de ansattes biler, hvis disse ikke var forsynet med indkørselstilladelse. Ansattes vogne Hvis disse ikke er forsynet med indkørselstilladelse, og de skal benyttes til afhentning eller levering af værktøjer, maskiner eller lignende, skal portneren ved inspektion af vognnen (også bagagerum) sikre sig, at det opgivne ærinde (og ikke andet) opfyldes. Fremmede lastvogne Portneren skal, når fremmede lastvogne forlader fabriksområdet, sikre sig, at der ikke medføres Danfoss varer og/eller materialer, som vognmanden ikke har fået til opgave at transportere. Den opgavestillende afdeling skal i forvejen underrette porten om transporten. Der føres i porten journal over kontrollerede vogne. (Intern meddelelse sendt til samtlige afdelingschefer). Om navnet Danfoss Den 14. september 1940 fik firmaet Dansk Køleautomatik- og Apparat- Fabrik ved Mads Clausen, Fabrikation, Elsmark pr. Nordborg, registreret varemærket Danfoss for en række varer, og registreringen er siden holdt vedlige. Den 6. marts 1948 registreredes for samme firma varemærkerne Anfoss, Onfoss, Infoss, Afoss og Efoss, og i tiden fra den 13. samme måned har virksomheden, der da førte firmanavnet Danfoss ved Mads Clausen, samme sted, senere fået registreret varemærket Foss og nogle andre varemærker med endelsen foss. (Udskrift af dombogen for Vestre Landsret). Navnet Danfoss blev allerede i 1933 brugt som produktnavn, og med virkning fra den 1. januar 1946 skiftede Dansk Køleautomatik- og Apparat- Fabrik navn til Danfoss.

Blomfoss historien om en mejetærsker Af Hans Chr. Schmidt Sidst i 40 erne begyndte iværksætteren og opfinderen Jørgen Blom at bygge mejetærskere på sin gård i Majbøllykke på Als. Da han i 1957 var klar til at lade mejetærskeren gå i produktion, indbyder han Mads Clausen, Danfoss, til at overvære en demonstration af den. Efter demonstrationen benytter Jørgen Blom lejligheden til at fortælle Mads Clausen om sin oprindelige plan, hvor traktoren indgik som hovedelement, og den kunne således bruges hele året. Mads Clausen får forevist tegningerne over en selvkørende mejetærsker, hvor undervogn og motor kan bruges hele året, når skærebordet og tærskeværket ved hjælp af hydraulik kobles fra. Mads Clausen blev så begejstret for ideen, at han tilbød hjælp og finansiering til fremstilling af denne universalmaskine, og produktionen blev nu flyttet til lejede lokaler på Sønderborg Ladegård. I 1959 blev Dybbøl Langbro med tilhørende jordareal købt af Sønderborg Kommune, og efter ombygning til større lokaler begyndte en mindre serieproduktion. Der blev ansat flere funktionærer til at tage sig af konstruktion, markedsføring, salg og økonomi, og mejetærskerfabrikken fik navnet Blomfoss. I årene 1961-1962 blev der produceret, testet og solgt Blomfoss traktortrukne og selvkørende mejetærskere. I alt blev der solgt ca. 40 mejetærskere. I høsten 1962 afprøvede vi to Charlyn Orbitrol styreenheder på selvkørende mejetærskere. Ingeniør Arne Enemark, Danfoss, havde hentet disse Orbitrol styreenheder i USA for at finde emner til nye Danfoss produkter. På det årlige budgetmøde efter høsten 1962 med Mads Clausen og styregruppen var spørgsmålet, om man skulle producere mejetærskere eller gå ind i hydraulikproduktion. Der skulle fremstilles og sælges mindst 500 mejetærskere om året for at opnå en rentabel produktion. Alternativet var et samarbejde med Charlyn om produktion af Orbitrol styreenheder og Orbit motorer. Mads Clausen (t.v.) og Jørgen Blom ses her stående på Blomfoss mejetærskeren ved indvielsen af fabrikken på Dybbøl Langbro. Til højre ses Sønderborgs daværende borgmester Anders Andersen.

En stor del af markedet for Orbitrol styrenheder og Orbit motorer var de mejetærskerfabrikker, som Blomfoss konkurrerede med. Derfor forventede man ikke at kunne få dem som kunder, når man selv producerede mejetærskere. Den selvkørende mejetærsker ses her på høstarbejde i 1960, hvor navnet Blomfoss endnu ikke var vedtaget. Resultatet af mødet blev derfor indledningen til Danfoss Hydraulik, og mejetærskerfabrikken Blomfoss lukkede. Den blev solgt med den klausul, at køber skulle udføre service i garantiperioden på de mejetærskere, der til dato var solgt. I dag kan alle se, at det var den rette beslutning, når man ser på udviklingen for Danfoss Hydraulik. Blomfoss mejetærskere fotograferet på pladsen bag fabrikken dagen før, de blev præsenteret for pressen.

Produktarkivet en del af Historisk Arkiv Af John Hallenslev I 2006 overtog Danfoss Historisk Arkiv virksomhedens store samling af produkter og diverse maskiner samt en stor samling af edb-udstyr fra de gode gamle dage. Herunder bl.a. Danfoss første hulkortmaskine med hulkort og den første server. Alt dette opbevares nu under tørre og sikre forhold i kælderen under E4 og E1. En arbejdsgruppe med et godt produktkendskab og god faglig uddannelse, bestående af seks Danfoss veteraner, har siden overtagelsen af de mange historiske effekter brugt adskillige timer på at få styr på tingene; det tog f.eks. fire måneder at pakke ud og sætte på plads. Arbejdsgruppen er nu gået i gang med at registrere de mange produkter samt de første kontormøbler, som blev fremstillet på det gamle snedkerværksted i Nordborg. Det hele bliver fotograferet, og alle effekter får et nummer, som så senere bliver lagt ind i Arkivets database, hvor man så kan genfinde de enkelte dele med en lille historie og et foto. Produktudstilling i Danfoss Universe I efteråret 2006 kom der en henvendelse fra Danfoss Universe, der gerne ville have Produktarkivet til at bidrage med produkter til en udstilling i Den Gamle Fabrik i oplevelsesparken. En stor opgave, der skulle løses inden for en afgrænset tidsperiode. Vi sagde ja til denne spændende opgave og indledte det forberedende arbejde med kolleger fra parken. Resultatet blev en udstilling med fokus på produktlinjerne Kompressorer, Radiatortermostater og Frekvensomformere samt de første maskiner til bælgfremstilling. Det er så hensigten, at der med jævne mellemrum sker en udskiftning, så andre produktlinjer også bliver synlige. Denne udstillingsmodel betyder også, at Produktarkivet løbende er involveret i denne aktivitet. Men Arkivet har også planer om at udstille produkter og forskellige effekter andre steder både i Danfoss og uden for virksomheden. Når de udstillede produkter kommer tilbage til Arkivet, bliver de registreret, pakket ind og opbevaret på reoler, og de er herefter klar til senere brug.

Den første produktudstilling i Den Gamle Fabrik i Danfoss Universe er blevet til i et samarbejde mellem Danfoss Historisk Arkiv og Danfoss Universe. Udstillingen, der åbnede i februar i år, viser bl.a. produkter fra produktlinjerne Kompressorer, Radiatortermostater, og Frekvensomformere.

Kært barn har mange navne... Stor kreativitet, lune og sund humor har alle dage kendetegnet arbejdspladsen Danfoss. Også med hensyn til navne, hvor den hastigt voksende kreds af medarbejdere tidligt gjorde det svært at holde styr på, hvem der var hvem. Men det var der råd for, som det fremgår af nedennævnte eksempler, og Arkivet hører gerne fra læsere, der kender andre sjove eksempler på»kaldenavne«hos Danfoss. Officielt navn»kaldenavn«baggrunden for kaldenavnet Karl Mathiesen Kalle Banan Gik altid i en foroverbøjet stilling som en banan Chr. Jacobsen En to tre Jacobsen Hans interne tlf. nr. var 123 Jørgen Sørensen Ejvind Melchior Mathias Mathiasen Harry Nielsen Ole H. Block Hundslev Millionfiskeren Gas Mathias Harry Stensikker A5 Flere med samme navn. Derfor fik han navn efter byen Hundslev, hvor han boede Som fritidsfisker fortalte han gerne om de mange fisk, han fangede Gik rundt i produktionen med gasflasker på en trækvogn Anvendte ofte udtrykket»stensikker«, når han skulle forklare noget Han var ikke ret stor. Derfor navnet som en halv A4-blok, nemlig A5 Viggo Jessen Viggo Karklud Han stod for fejning og rengøring Frederik Hansen Fidde Maikro Ejer af og krovært på den tidligere Maikro Peter Petersen K.V. Petersen Chr. Christensen Løn Peter eller Vik Peter Knald Peter Kedde Krumtap Tidligere leder af Lønkontoret samt Velfærds og Interessekontoret Brugte meget udtrykket»vi skal have mere knald på«han var kontormand i produktionsområdet for krumtapper til kompressorer Frede Jensen Offenbach Var i en periode ansat i Danfoss Offenbach Willy Sørensen Pap Sørensen Var konstruktør af papemballage A.K. Jensen London Jensen Var i en periode ansat i Danfoss London

Hvert kvartal inviteres medlemmerne af Danfoss Historisk Forening til et informationsarrangement. Formålet er dels at orientere medlemmerne om Foreningens og Arkivets mange aktiviteter, dels at give arbejdsgrupperne mulighed for at fortælle om deres arbejde. I arrangementet kan også indgå anden generel information om Danfoss. Således omfattede medlemsmødet den 1. november et besøg hos High-Pressure Systems (Nessie Vandhydraulik), der har til huse i D25 (bygningen hvor Als Motor tidligere holdt til).

Danfoss Historisk Arkiv Hvis du har noget materiale om eller med relation til Danfoss, som du mener har interesse for Arkivet, så hører vi meget gerne fra dig. Nogle nøgletal fra Arkivet Danfoss Historisk Arkiv er placeret i kælderen under fabriksbygningen E1 i Nordborg. Adressen er E1K-N30. Materialerne kunne f.eks. være gamle fotos, dokumenter eller produkter. Herudover er der også nogle helt specielle ting, som vi mangler i Arkivet og derfor benytter denne lejlighed til at efterlyse. Det drejer sig om følgende effekter: Kompressor type 112 (den med vippe cylinder). Type 112 blev produceret i perioden år 1953-1955 Inter News. Vi mangler følgende nr.: 1961, nr. 5 1964, nov./dec. 1965, maj/sept. og nov./dec. U-matic båndafspiller. Arkivet disponerer for tiden over ca. 700 m 2. Heraf anvendes ca. 600 m 2 til arkivering, depoter og fjernlagre. I alt ca. 1.250»hylde-meter«er fyldt med diverse materiale. Det findes i Arkivet Danfoss Historisk Arkiv indeholder bl.a.: Komplet produktsamling Originaler til diverse Danfoss film Diverse dias, fotos og videoer Pokaler fra firmaets sportsklubber Personaleblade Danfoss Journalen Telefonbøger Organisationsplaner A-håndbøger Brochurer Prislister Produkttegninger Bygningstegninger Danfoss Kalendere Avisudklip Kontorinventar Edb-udstyr Helle Larsen varetager sekretariatet for Danfoss Historisk Forening & Arkiv. Henvendelse til Arkivet kan ske på følgende måder: Danfoss Historisk Arkiv, E1K-N30, tlf. 7488 2697, e-mail: dha@danfoss.com Sekretariatet v/helle Larsen, tlf. 7488 3836, e-mail: hela@danfoss.com Danfoss A/S CF C 10/11 LT