Projekt FS22 og FS31

Transkript

1 Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første selskab i Danmark, der indførte sporvejsdrift med luftledning. Det skete i I Københavns Kommune havde man allerede i 1897 indført elektriske sporvogne på Nørrebrogadelini-en, men de fik strøm fra akkumulatorer. Dette system virkede ikke hensigtsmæssigt nok mest på grund af datidens batterikvalitet og systemet blev opgivet allerede i I omstilledes de fleste andre københavnske sporvognslinier til elektrisk drift med luftledninger. Det frederiksbergske selskab valgte en enkeltrettet, toetages motorvogn, kun med én trappe, der var i bagenden, og en ganske lille, åben forperron. Det københavnske selskab havde nogle få toetages vogne, men disse var dobbeltrettede og var forsynet med trappe i hver ende. Oprindelig havde de frederiksbergske vogne helt åben overetage. Underetagen var delt i to kupeer, hvor den bageste var åben bagud. Efter nogle år ombyggedes vognene, så den forreste del af overetagen blev overdækket, og fra omkring 1908 blev også vognenes forperron lukket for at beskytte vognstyreren mod vind og vejr.

2 Frederiksberg-motorvogn nr. 21 i sit oprindelige udseende, som er det udseende, som Sporvejsmuseets vogn nr. 22 påtænkes restaureret i. Efter nogle få år fik Frederiksberg-motorvognene en delvis overdækket overetage, mens forperronen fortsat var åben. I denne udgave ses nr. 19 i Smallegade. Selskabet vedblev i øvrigt med at anskaffe vogne af denne type helt frem til 1915, hvor de sidste seks af i alt 52 motorvogne leveredes.

3 I 1919 blev FSEA sammenlagt med Københavns Sporveje, KS, der bl.a. overtog hele vognparken. FSEA s toetages motorvogne gav KS en del problemer. Dels var flere af de overtagne vogne i dårlig stand, og dels gav enkelttrappen lange stoppestedsophold. Dette gjorde, at man ikke uden forsinkelser i driften kunne anvende vognene på de»store«linier gennem centrum af København. På linier med lave broer kunne de toetages vogne slet ikke anvendes. Motorvogn nr. 9 også i det oprindelige udseende ved den frederiksbergske tværlinies endestation på Frederiksberg Runddel. KS ombyggede forsøgsvis fem af vognene til enetages, men opgav, da ombygningen var for dyr i forhold til det opnåede resultat. Motorvogn nr. 374, hvis vognkasse indgår i samlingen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, er en af disse fem ombyggede vogne, der som enetages var i drift til De øvrige vogne blev hurtigt ændret fra FSEA s røde farve til KS gule, og efterhånden blev de vogne, der var i dårlig stand, istandsat. De toetages, tidligere Frederiksberg-vogne blev indsat på linierne 3, 8, 17 og 18, dvs. linier, der for en stor dels vedkommende forløb i Frederiksberg Kommune. Motorvogn nr. 22 fotograferet på den næsten ubebyggede Peter Bangs Vej den 8. december 1914 i forbindelse med åbningen af linien til Vanløse. Det er i dette udseende, som motorvogn nr. 31 er planlagt restaureret i.

4 Frederiksberg-motorvogn set bagfra. Efter at toetages vogne var udgået af driften på linie 8 i forbindelse med denne linies forlængelse til Christianshavn i 1927, udrangerede KS ti af de toetages vogne. Hovedparten af vognkasserne fra disse blev solgt til en fremtidig anvendelse som sommerhuse. Mellem disse var vognkassen fra KS nr. 376 den tidligere FSEA nr. 22). Den blev opstillet i et sommerhusområde i Odsherred og kom i 1984 derfra til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Med krisen i begyndelsen af 1930 erne faldt sporvejenes passagertal, og da der samtidig leveredes en hel del nye vogne, blev mange gamle vogne i overskud. Heriblandt var de toetages, tidligere Frederiksberg-vogne, hvor de sidste udgik af driften i juli Størstedelen af vognene enten ophuggedes eller solgtes til anvendelse som sommerhuse. En af disse var KS nr. 383 (den tidligere FSEA nr. 31), hvor vognkassen flyttedes til Herlev, men senere videre til Bistrup ved Furesøen. Herfra kunne Sporvejsmu-seet overtage den i Både den tidligere FSEA nr. 22 og den tidligere nr. 31 er bygget i 1899 hos vognfabrikken Vulcan i Maribo, som i en kort periode omkring det forrige århundredskifte producerede jernbane- og sporvejs-materiel. Københavns Sporveje gemte i første omgang to vogne som museumsvogne. Det var dels nr. 398 (den tidligere FSEA nr. 9) fra 1899 og nr. 419 (den tidligere FSEA nr. 50) fra Førstnævnte ophuggedes imidlertid i 1940 muligvis på grund af pladsmangel i remiserne. Tilbage var herefter kun nr Som museumsvogn havde KS og- så gemt bivogn nr (den tidligere FSEA nr. 78) fra De to tidligere Frederiksberg-vogne i KS samling af museumsvogne blev omkring 1960 igen malet røde og fik deres oprindelige Frederiksberg-numre, 50 og 78, tilbage. I denne udgave deltog de op gennem 1960 erne og frem til 1972 i størstedelen af de sporvejskavalkader, der afholdtes i København og vil herfra være kendt af mange ældre københavnere.

5 Overetagen af en Frederiksberg-motorvogn fotograferet fra trappen og frem mod strømaftageren og den halvåbne over-dækning. I 1984 åbnede HT sit museum i Rødovre. Her var begge de tidligere Frederiksbergsporvogne udstillet. I 2003 valgte HT valgte at lukke museet og overdrage hele samlingen af museumsvogne til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Hér har nr. 50 siden 2004 har været i trafik og har været meget populær hos museets besøgende. Også bivogn nr. 78 har været i trafik på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

6 Vognkassen fra Frederikberg-motorvogn nr. 31 afhentes i Bistrup. Der måtte dog en stor gravemaskine på larvefødder til for at hente vognen fra det sumpede område ved Furesøen. Restaurering af to toetages sporvogne fra Frederiksberg De to vognkasser fra nr. 22 henholdsvis nr. 31 er trods alderen godt 110 år i rimelig stand. Nr. 31 har endda trappen i behold, således at der med denne som model kan laves nye trapper til begge vogne. Selvfølgelig mangler en del. Først og fremmest gælder det undervogn med hjul og motorer samt alt elektrisk udstyr, men meget omkring vognene kan dokumenteres fra tegninger og fotografier samt ikke mindst fra den komplette motorvogn nr. 50, som på de fleste punkter er identisk med nr. 22 og 31. Det er nu besluttet at søge de to vogne nr. 22 og 31 restaureret, således at eftertiden kan opleve, hvodan man kørte med sporvogn på Frederiksberg for over 100 år siden. Det er planen at restaurere den ene i 1899-udgaven med åben forperron og helt åben overetage, mens den anden er tænkt restaureret i udgaven, dvs. med lukket forperron og delvis overdækket overetage. Efterfølgende tænkes motorvogn nr. 50 ført tilbage til den københavnske udgave som KS 419. Den fik ved istandsættelsen i Frederiksberg-udgave omkring 1960 ikke fjenet alle de installationer, som den havde fået i tiden ved Københavns Sporveje. Med denne vogn i Københavnsk udgave ville det sammen med nr. 22 og 31 være muligt at vise hele den 35-årige historie for de frederiksbergske toetages vogne fra 1899-udgaven over 1908-udgaven til slutudgaven som københavnsk vogn i tiden I grove træk går opgaven med at restaurere de to vogne nr. 22 og 31 ud på at fjerne sommerhusdele fra vognkasserne nybygge undervogne ombygge eller nybygge elektrisk udrustning udskifte defekte trædele samt genetablere diverse andre trædele såsom sprosser mv. genetablere eller flytte skillevægge samt fornyelse af skydedøre genopbygge perroner og perrondragere. Perrondragere er af træ og er lasket på bundramme gulve beklædning ind- og udvendig genopbygning af tagetagen malerarbejdet Da mange opgaver er ens på de to vogne, vil det være en stor fordel at foretage arbejderne på de to vogne sideløbende. Undervogn og vognkasser er det planlagt at nyfremstille henholdsvis restaurere ved virksomheder på Bornholm, som Sporvejsmuseet allerede har kontakt til og samarbejde med. Desuden er det tanken at benytte en lang række håndværksvirksomheder i Danmark, som kan forskellige gamle håndværk, og som Sporvejsmuseet tidligere har benyttet i forbindelse med andre restaureringsprojekter.

7 Frederiksberg-motorvogn nr. 50 i kavalkaden i 1961 i anledning af Københavns Sporvejes 50 års jubilæum som kommunal institution. Her ses vognen i københavnsk udgave nogle få år før. Det er tanken, at nr. 50 skal føres tilbage til denne udgave, når projektet om restaurering af nr. 22 og 31 er realiseret.