Referat af hovedbestyrelsesmøde den 24. august 2010



Relaterede dokumenter
Referat af hovedbestyrelsesmøde den 24. juni 2010

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 5. september 2012

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 5. februar 2013

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 7. februar 2011

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 6. december 2012

Referat fra møde den 18. september 2008

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 28. oktober 2009

Afbud fra Region Syddanmark: Boye Eckmann I stedet deltager:

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 22. august 2011

Udvalgs-/mødereferat. Referat af møde i TR-rådet den 28. marts L For referat: Karen Fischer-Nielsen. Dato for udarbejdelse: 11.

Afbud fra Region Hovedstaden: Helle Hegelund I stedet deltager: Bemærkninger til HB-referatet fra HB-mødet den 26. september

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 8. november 2011

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 26. august 2009

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 10. december 2009

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 3. februar 2008

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 22. april 2008

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 9. december 2010

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 13. marts 2013

Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Side 2 Punkt 2. Bemærkninger til HB-referatet fra HB-mødet den 13. december

Referat fra møde d. 17. marts 2009

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 22. september 2009

Referat af TRU møde den 5. oktober 2009

Christian Gøttsch Hansen ingen suppleant. Boye Eckmann Jørgen Nørris Christensen deltog. Malene Stigaard fra RSD var gæst.

Udvalgs-/mødereferat. L For referat: Karen Fischer-Nielsen. TR-rådet den 31. januar Dato for udarbejdelse: 14. februar 2011

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 17. april 2012

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018

Referat fra bestyrelsesmøde den 22. september 2008

Referat fra møde den 14. juni 2007

UDVALGSREFERAT. Sidste punkt er indstillinger til DFs hovedbestyrelse (fast punkt). Kirsten Ægidius bød velkommen.

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 19. august 2008

REFERAT. SBFF Mandag den 23. februar 2015, kl Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 4. marts 2010

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 9. oktober 2017

Referat fra møde d. 26 marts 2008

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 8. december 2011

Referat af RB-møde, Etf Region Syd, 11. oktober 2016.

l For referat: Karen Fischer-Nielsen

Afbud: Sussi Rasmussen (ferie). Sanne Ifversen Hansen er på barsel til 1. september og hendes suppleant Merete Mørch har fået nyt job.

Region Hovedstaden. Som regionsbestyrelsesmedlem har du et særligt ansvar for at repræsentere faget og din organisation.

Afdelingsbestyrelsesmøde i FOA s lokaler

Referat fra regionsbestyrelsesmødet den 2. november Kl Hos Peter H C Lumbyesvej 135, Næstved

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 13. juni 2013

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D Venlig hilsen. Lisbeth Schou Formand

Lokale Rød, indgang E.

Dagsorden: Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt.

Mandag den 5. maj 2014, kl

3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 7. marts 2012

Netværksmøde onsdag d. 10 dec. Valgt til ordstyrer: Hanne Hausmann.

Referat. Dagsorden. Regionsbestyrelsen, Region Sjælland Lise Hansen

Referat fra den 23. april 2007

Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde. Fredag den 4. oktober 2013 kl

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde tirsdag den 25. februar 2014, kl i mødelokale 206, Østerport 2, Aalborg

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde onsdag den 18. september 2013, kl i mødelokale 206

FRD Region Hovedstaden. Beretning Radiografer fra Region Hovedstaden er klar til at gå fra H.C. Ørstedsvej

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 12. december 2013

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 24. april 2013

Deltagere: Lise Hansen, Lisbet Jensen, Lars Nielsen, Marjanne den Hollander, Karen Kochen, Merethe Fehrend

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D februar Venlig hilsen. Lisbeth Schou Kredsformand

Indkaldelse til bestyrelsesmøde

Udvalgs-/mødereferat. Referat af møde i TR-rådet den 14. december L For referat: Karen Fischer-Nielsen. Dato for udarbejdelse: 4.

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 11. december 2008

REFERAT. Formanden Næstformanden

REFERAT AF KREDSBESTYRELSESMØDE D Venlig hilsen. Lisbeth Schou Kredsformand

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat, afdelingsbestyrelsesmøde i FOA s lokaler

Referat fra den 6. december 2006

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: midtjylland@fysio.dk

Godkendt Referat fra HB-mødet den 1. oktober 2009

Sektionen af Selvstændige Socialrådgivere Referat til bestyrelsesmøde fredag d. 25.maj 2018 Afholdt Buchwaldsgade 48 i Odense

Til stede ved mødet: Ole Busck, Henrik Pedersen, Lise Dahlgaard, Thomas Bak, Lars Bo Larsen, Michael Eriksen.

2. Orientering om status på arbejdet med ny portøruddannelse

Referat Bestyrelsesmøde i FTF MIDTJYLLAND Tidspunkt Bestyrelsesmøde fredag den 23. juni, kl

5. Regionsbestyrelsens beretning, herunder regnskab Gladys fremlagde den mundtlige beretning efterfulgt af en gennemgang af regionens regnskab.

Referat fra bestyrelsesmøde i Radiograf Rådet Region Midtjylland d. 3. februar.

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 18. juni 2012

REFERAT FRA: Foreningen af Radiografer i Danmarks ekstraordinære kongres. lørdag den 9. juni 2007, i København

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 14. november 2013

Referat HB 02. Lørdag den 31. oktober 2015 Hotel Scandic Odense Kl

Ny forbundssektorformand Torben Klitmøller Hollmann

REFERAT. Der indkaldes til møde om. Skolebestyrelsesmøde (Konstituerende samt ordinært) 1. Mødedato Mødested Møde start/slut

Referat 04/ Bestyrelsesmøde SOSU C Gladsaxe, Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg Dato kl

Referat af bestyrelsesmøde

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 3. november 2010

Referat af generalforsamling i Region Sjælland 2015

Bestyrelsesmøde i Lederforeningen Den januar 2019 Kvæsthuset Kl. 10:00-15:00

Referat fra møde i Portøruddannelsesnævnet torsdag den 28. juni 2007

SERVICESEKTOREN Aalborg den 24. september 2015

Referat fra RB-møde i Etf region Syd, mandag 16. marts

Referat. TR-rådet 26. april 2016

Møde i Uddannelsesudvalget for Radiografuddannelsen

Møde i Uddannelsesudvalget for Bioanalytikeruddannelsen

Referat. Dagsorden , kl Bestyrelsesmøde, Region Syddanmark. Es/Bej

7. Forsikringer vedr. frivillige. Genoptagelse fra møde nr. 1.

Referat fra ordinært bestyrelsesmøde mandag den 9. december 2013, kl i mødelokale Kronen, Baghuset, Østerport 2, Aalborg

Transkript:

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 24. august 2010 Afbud fra Ninna Friis og Anette Rosenklint. Charlotte Graungaard Bech og Erik Roland gik til HB-møde i DSR kl. 13.45. Indkaldt suppleant Ingen suppleant fra Sjælland, Allan Roy Andersen fra Hovedstaden Mødeleder Charlotte Graungaard Bech og efter 13.45 Christian Gøttsch Hansen Ordstyrer Erik Roland og efter 13.45 Allan Roy Andersen Referent Michael Dreyer Referat udsendt 21. september 2010 DAGSORDEN PUNKT 1. Godkendelse af dagsorden Side 2 2. Bemærkninger til referatet fra HB-møde den 24. juni 2010 Side 2 3. Opfølgning på referatet fra HB-møde den 24. juni 2010 Side 2 4. Orientering fra formand, næstformand og sekretariat Side 2 5. Orientering fra regionerne Side 3 6. Orientering fra RSD Side 5 7. Økonomi a) Kvartalsregnskab b) Ansøgning om støtte til Ph.d. projekt Side 5 8. Forhandlingssituationen Side 6 a) Status b) Kommunikationsplan c) Nedsættelse af forhandlingsudvalg 9. Referatskrivning Side 8 10. Kongressen 2011 Side 8 11. Mødeplan for HB i 2011 Side 8 12. Jubilæumsfest Side 9 13. Oplæg om den nye uddannelse, særligt der hvor den deler sig Side 10 14. Beskrivende radiografer og manglende vejledning fra radiologer Side 10 15. Beskæftigelsessituationen Side 11 16. Drøftelse af procedurer ved udmeldelse Side 12 17. Nyhedsbrev Side 12 18. Punkter til næste HB-møde Side 12 Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 1 af 12

Ad 1. Godkendelse af dagsorden Da Charlotte Graungaard Bech skal til DSR HB-møde ændres der i rækkefølgen af afviklingen af punkterne. Charlotte Graungaard Bech går kl. 13.40, hvorefter mødet ledes af Christian Gøttsch Hansen. Ad 2. Godkendelse af referatet fra HB-møde den 24.juni Gladys Geertsen nævnte det uheldige i at Nyhedsbrevet endnu ikke var kommet ud. Patricia Svendsen pointerede at der var en bemærkning under Nordjylland, som ikke hørte til der. Ad 3. Bemærkninger til referatet fra HB-møde den 24.juni Vedr. lukning af dele af hjemmesiden for ikke-medlemmer afventer vi et nyt medlemssystem, som vi er tæt på at implementere. Vi er i samarbejde med DSR i gang med at afdække de behov vi har og den økonomi der skal til. Vi afventer et udkast fra DSR. Charlotte Graungaard Bech ville gerne høre om HB er enige i at vi tøver med implementeringen af begrænset tilgang til hjemmesiden, og afventer beslutningen til næste møde, hvor et nyt medlemssystem præsenteres. HB godkendte at begrænset tilgang til hjemmesiden for ikke-medlemmer afventer beslutningen om et nyt medlemssystem. Ad 4. Orientering fra formand, næstformand og sekretariat Anna Peterson kommer ikke til Verdenskongressen i Australien, da der i Norge er overhængende risiko for konflikt. Danmark har fuldmagt til at repræsentere Norge. Bodil Anderson stiller op som formand for Region Euro-Africa, hvilket vi bakker op. Efter mødet har Bodil Anderson trukket sit kandidatur. Charlotte Graungaard Bech er inviteret til at deltage i oprettelsen af et sundhedsmuseum, der skal ligge i Kolding. Vi ved endnu ikke hvad vi skal ligge i det økonomisk. Der har været møde med PH Metropol, og de er glade for det fokus Hvis Zone har givet. De ønsker at gøre noget ved frafaldet. Der er kræfter i gang med en uddannelse som Teknisk SoSuAssistent. Allan Roy Andersen synes at det igen er uhensigtsmæssigt at skolerne går ind og beskriver et behov, som arbejdspladserne nok er bedre til. Er behovet der overhovedet? Erik Roland mente at det byggede på et ønske fra kommunale arbejdsgivere, for at have noget at tilbyde en gruppe unge. Det er således de unge og ikke arbejdspladsens behov der bliver målet. Alle professionshøjskolerne skal spare 150 millioner. På Metropol vil de afhjælpe økonomien med større fokus på eftervidereuddannelse. Christian Gøttsch Hansen informerede i forlængelse heraf at et element i besparelsen er reducering af stå-tal, som er det beløb uddannelsen gives pr. studerende. Dér ligger radiografuddannelsen i dag ret højt. Udvikling og anskaffelser tages ud af stå-tallene og ligges i puljer. Det taler ikke for en bedre uddannelse. Gladys Geertsen spurgte om betaling for kursus for kliniske vejledere. Eva Holst pointerede at vi skal have fokus på uddannelsesdelen i OK-kravene, og Charlotte Graungaard Bech sagde, at det har vi allerede. Allan Roy Andersen frygter at der overuddannes på grund af økonomiske incitamenter. Erik Roland svarede at Metropol ikke var interesseret i at uddanne til arbejdsløshed. Christian Gøttsch Hansen mente også at ministeriet kan lægge pres på, så Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 2 af 12

skolerne uddanner på alle tre specialer, hvilket der ikke bliver gjort i dag. På mødet blev problematikken om uddannelsen af beskrivende radiografer også drøftet. Kursisterne havde ikke fået deres opgaver retur, og det blev beklaget. Udfordringen til næste modul er også at skaffe læger. Der fornemmes en del modstand fra toneangivende overlæger. Jørgen Nørris Christensen sagde, at i Syddanmark tages beslutningen fra oven. Det er den også gjort i Hovedstaden, men det er op ad bakke med den modstand der er. Eva Holst sagde, at når ikke Metropol har magtet at løse opgaven, så må vi få et intenst samarbejde med Birmingham, hvilket også giver den fordel at de uddannede bliver certificerede. Charlotte Graungaard Bech orienterede om omstruktureringen af Patientklagenævnet, hvor der fra 1.1.2011 skal udpeges medlemmer til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn under Patientombuddet, det tidligere Patientklagenævnet. Karen Lisbeth Bræstrup og Charlotte Graungaard Bech ønsker begge at sidde i udvalget. De sidder for 4 år. Charlotte Graungaard Bech og Karen Lisbeth Bræstrup har også et oplæg på Landskurset. Charlotte Graungaard Bech ville gerne høre om der var andre kandidater end Charlotte Graungaard Bech. Gladys Geertsen bakkede op om formandens kandidatur. Der var ingen andre kandidater. Erik Roland orienterede om dataindsamling til indgåelse af overenskomst til de studerende. Vi har sendt forespørgsler ud til lederne og fået rigtig mange svar. Det er vi glade for. Danske Regioner har udbedt svar for 2009, for at få data for et helt år. Der bruges en del vikarer. Patricia Svendsen sagde, at der på Aalborg er lukket. Lars Vagn Jensen havde det modsatte indtryk fra OUH, hvor han synes at der bruges mange, blandt andet på grund af fleksibiliteten. Om særlig godtgørelse, så er det blevet indskærpet fra EU i henhold til Funktionærloven, at ansatte har ret til godtgørelse ved afsked, selvom de kunne gå på efterløn. Indskærpelsen er ikke endnu implementeret i dansk lov. Vi har en sag, hvor vi gør brug af en advokat for at hjælpe et bortvist medlem. Sagen kan måske på sigt bruges offensivt i en artikel i Radiografen. Eva Holst sagde at en regional formand for HK havde et godt indlæg i Politiken den 22.08. Ad 5. Orientering fra regioner og ansvarsområder Nordjylland: Patricia Svendsen udleverede et dokument vedr. O-arm, som var en godkendelse af apparaturet. Vi ser om vi kan bruge dokumentationen i forbindelse med den sag vi har i EU om O-armen. Der har været Nibe Festival, og der var ikke så mange studerende på Hvid Zone standen, da de ikke var helt færdige. De har en studerende der er hoppet fra, da han ikke kunne få praktikophold i Nuklearmedicin. Patricia Svendsen spurgte om UCL kunne hjælpe. Christian Gøttsch Hansen sagde at det da kunne prøves. Syddanmark: Lars Vagn Jensen berettede om en principiel sag om vagter i tilkald på et speciale. Sygehuset vil ikke give noget særligt for at tilkalde dem. Kan man have nogle at tilkalde uden at de er i rådighed? Det giver et stort pres på de ansatte, da det drejer sig om liv der reddes. Sygehuset har retten på Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 3 af 12

sin side, men hvad med etikken? Det kan lade sig gøre andre steder, men DSR har for at lægge pres på arbejdsgiveren opsagt løntillægget, så nu føler medlemmerne at de er modarbejdet af fagforeningen. Charlotte Graungaard Bech ville gerne skrive et læserbrev, der belyser at arbejdsgiverne ikke kan garantere behandling. Alice Munk anbefalede at der blev taget kontakt til den TR, der har været i en lignende situation i Region Midtjylland. Det er regionens problem, at de ikke kan garantere en behandling. Lars Vagn Jensen og Charlotte Graungaard Bech taler videre om sagen. Midtjylland: Alice Munk meddelte at der den 8. september er TR-netværksmøde. Den 13. oktober er der medlemsarrangement om børnethorax. Der er en radiograf fra Randers, der fortæller om oplevelser på et felthospital i Afghanistan. Hovedstaden: Gladys Geertsen orienterede fra Hovedstaden. Der har været møde mellem organisationer og Professionshøjskolen Metropol i forbindelse med udmøntning af trepartsmidler til kompetenceudvikling i regionen. Det var et godt og konstruktivt møde og efterfølgende er der udkommet et efter og videreuddannelses katalog for radiografer i efteråret 2010 og forår 2011. Det er Gladys Geertsens opfattelse, at der ikke er så mange ledere der har set fordelene ved at sende deres medarbejdere på efter og videreuddannelse betalt at trepartsmidlerne. Gladys Geertsen har været i telefonisk kontakt med den uddannelsesleder på Metropol, der står for radiografuddannelsen og skolen vil meget gerne have et tættere samarbejde med FRD Region Hovedstaden. Det skal holdes et møde i oktober hvor vi vil drøfter det videre samarbejde. Patricia Svendsen kommenterede at der ikke gives midler til frikøb for de kurser der afsat via trepartsmidler. Eva Holst har hørt, at der blandt andre faggrupper er mange gruppeansøgninger til videreuddannelse for midler fra trepartsforhandlingerne. Kunne radiograferne gøre noget af det samme? Charlotte Graungaard Bech supplerede med evalueringen, der kort ridser op, at det har været meget besvær for at få frigivet få midler. Lars Vagn Jensen sagde, at de i Syddanmark kun giver til moduler på diplomniveau, da det skal give kompetenceløft. Det har været et tungt system at arbejde med, og pengene kunne være brugt bedre. Der er FTF arrangement den 14.september Viljen til den gode arbejdsplads Medlemsarrangement FRD Region Hovedstaden den 13. oktober CT og MR på Retsmedicinsk institut. Begge dele er at finde på regionens hjemmeside. På grund af manglende deltagelse, var der ingen orientering fra Sjælland. Arbejdsmiljø: På arbejdsmiljøområdet skal Gladys Geertsen deltage i FTF s arbejdsmiljøseminar der omhandler Strategisk arbejdsmiljøarbejde. Her vil hun også få kendskab til Ny Nation handlings Plan 2020 og den nye lovgivning om arbejdsmiljøarbejdet. Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 4 af 12

Desuden skal Gladys Geertsen til aftensmøde hvor Nyt Potentiale præsenterer deres nye foredragsholdere. FRD vil på denne måde få inspiration til, hvem vi eventuelt kan benytte ved vores kommende arrangementer. Tillidsrepræsentanter: Fra TR-området berettede Lars Vagn Jensen om seminaret, hvor organisering er på programmet. Vi glæder os til at få konkrete værktøjer. Ad 6. Orientering fra RSD Der er oprettet kontakt mellem SLS (De sygeplejerskestuderende) og RSD. Ad 7. Økonomi Kvartalsregnskab for 2. kvartal 2010 Mika Stampe Jensen fremlagde regnskab for 2. kvartal 2010. Ansøgning fra Helle Precht om støtte til Ph.d. projekt. På mødet omdeltes ligeledes en ansøgning om støtte til et Ph.d. projekt fra Anne Dorte Blankholm. a) Kvartalsregnskab Der er et underskud for første halvår, men det bliver dækket af ekstra indtægter fra AKUT. Indtægter fra kontingentet følger det forventede. Der er meget godt styr på kontingentopkrævningen. Radiografen har et underskud, der dog forventes at blive formindsket, da en del annonceindtægter ikke er opkrævet på grund af procedurefejl. Personaleudgifterne øges ved afsked for gamle og ansættelse af nye medarbejdere. Lokaleomkostninger er som de skal være. Fællesomkostningerne er også øget på grund af revision mv. i forbindelse med omrokeringer på sekretariatet. Regionerne følger flot det budgetterede. CT-bogen sælges nu i kopiform for 150 kr. stykket, og den går som varmt brød. Underskuddet på driften er kun på 9.000 kr. Det samlede underskud med afskrivninger bliver på 180.000 kr. Charlotte Graungaard Bech er stadig optimistisk med hensyn til et positivt resultat for 2010. b) Ansøgning om støtte til Ph.d. projekt Charlotte Graungaard Bech spurgte om vi skal have en generel drøftelse først. Jørgen Nørris Christensen sagde at det nok var nødvendigt. Alice Munk mente at vores beslutning vil danne præcedens. Patricia Svendsen sagde at de i Nordjylland havde drøftet spørgsmålet, og der er også nervøsitet for at det skal danne præcedens at der støttes med store beløb. De foreslog at Nålefonden kunne få beføjelser og eventuelt et højere beløb. Christian Gøttsch Hansen oplyste at der kommer flere qua studiet er blevet forskningsbaseret. Gladys Geertsen ville gerne undgå at Nålefonden fik pålagt den opgave. Der skal vedtages faste retningslinier for hvordan der støttes. Eva Holst ville gerne have en egentlig uddannelsesfond til at bevilge de vedtagne midler. I det tidligere tilfælde, så var det også med inde, hvordan forskningen udvikler faget. Vi vil gerne sikre os, at et tilskud ikke danner præcedens. En anden faktor er foreningens økonomi. Charlotte Graungaard Bech vil meget gerne være med til at give noget. Men det skal være en individuel betragtning. Alice Munk mente, at det er vigtigt at der er en formel begrundelse både for bevilling og afslag. Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 5 af 12

Jørgen Nørris Christensen savner et mere nuanceret regnskab over udgifterne, og vil gerne vide mere. Christian Gøttsch Hansen mente også at vi skal have et standardiseret skema til ansøgere. Han oplyste desuden, at for at få lov til at gå i gang med et Ph.d. studie, så skal økonomien være i orden. Eva Holst mente også at vi bør sætte et beløb af på budgettet til at støtte forskningen. Christian Gøttsch Hansen er ret sikker på at alle ansøgninger af den størrelse bliver nødt til at gå gennem HB. Charlotte Graungaard Bech hører at der er bred enighed om at støtte forskningen generelt og de to ansøgere konkret. Der er en opgave i at påbegynde arbejdet med en uddannelsesfond, for det er vigtigt at have bred opbakning. Charlotte Graungaard Bech mener at det er rigtigst at beslutningen stadfæstes på kongressen. Charlotte Graungaard Bech ville gerne nedsætte et udvalg med det samme. Konkret kan Jørgen Nørris Christensen ikke lide tanken om at man bare sender en ansøgning og får penge. Alice Munk sagde at hun er i det dilemma, at bestyrelsen giver afslag på ansøgningen, men hun har også lyttet til HB. Eva Holst spurgte retorisk om vi har råd til at sige nej til at støtte forskningen indenfor faget. Allan Roy Andersen pointerede at fokus er hvordan støtten gavner FRD. Vi skal have en fælles holdning til hvornår vi giver et ja og hvornår vi giver et nej, så det ikke bliver personafhængigt. Gladys Geertsen mener også at profilering af faget er et vægtigt argument, og det er vigtigt at bane vejen for forskningen. Lars Vagn Jensen mener at der udelukkende er plusser i de her beslutninger. Allan Roy Andersen synes at vi derfor objektivt skal kunne vurdere forskningens relevans for faget. Christian Gøttsch Hansen mente at vi også skal se på PR værdien overfor FRD. Når Carsten Lauritsen fortæller om sit projekt nævnes FRD hver gang. Profileringen af foreningen er vigtig. Han er enig i at der skal være faste retningslinier, og en konkret vurdering. Charlotte Graungaard Bech samlede op med at sige, at støtten til Ph.d. projekter skal gavne FRD og dermed 1.700 medlemmer. Formuleringen i retningslinierne skal være skarp, og det skal et udvalg arbejde med. Charlotte Graungaard Bech spurgte til de to konkrete ansøgninger, hvor den ene er kommet meget sent ind. Gladys Geertsen mente at det er vigtigt at der informeres om beslutningen i Radiografen. HB besluttede at der skal nedsættes et udvalg til udarbejdelse af en uddannelsesfond. Udvalget består af Charlotte Graungaard Bech, Eva Holst, Lars Vagn Jensen og Christian Gøttsch Hansen, sidstnævnte ad hoc. HB besluttede at der bevilges kr. 3 x 10.000 kr. til både Helle Precht og Anne Dorte Blankholm. Bevillingen skal offentliggøres, og sekretariatet udfærdiger et dokument til ansøgerne. Ad 8. Forhandlingssituationen Punktet forhandlingssituationen vil være fast punkt på dagsorden indtil der forligger et godkendt resultat. Punkterne kommunikationsplan og nedsættelses af forhandlingsudvalg besluttede HB på mødet i juni skulle på dagsordenen her. Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 6 af 12

a) Status Charlotte Graungaard Bech orienterede om status. Der var møde i Sundhedskartellet den 23/8. Der er gang i det afdækkende arbejde. Der kobles mange emner på OK 11, blandt andet midler fra trepartsforhandlinger. Den brede ligelønsdagsorden er trådt ind i 2. fase. På et tidspunkt præsenteres vi for et forslag, hvor der skal finansieres til oplysning om ligelønsproblematikken. Der arbejdes på uddelegering af faktiske lægelige opgaver. På sygeplejeområdet er det medicinering, og i slipstrømmen til det vil vi kunne argumentere for udelegeringen af beskrivelsen af røntgenbilleder. b) Kommunikationsplan Grete Christensen vil gerne gøre budskaberne om ligeløn mere simple, indholdet er det samme, men med en anden formulering: Vi skal udligne løngabet mellem kvindefag og mandefag på samme uddannelsesniveau. Allan Roy Andersen mener at vi blev skudt ned på vores sammenligning med ingeniører. Gør det nogen forskel? Jørgen Nørris Christensen synes at radiografer skiller sig ud ved at være et mere teknisk funderet fag. Eva Holst kan bedre lide det nye end det gamle. Det kan koges ned til hvorfor er det mere værdifuldt at arbejde med maskiner end med mennesker. Der er nedsat forhandlingsdelegation samlet for det kommunale og det regionale område. Udvalget består af Grete Christensen (DSR), Johnny Kuhr (Danske Fysioterapeuter), Githa Parry (Kost og Ernæring) og Bert Asbild (dbio). Erik Roland orienterede at regeringen lægger op til 0-vækst. Løn og prisudviklingen sættes til 0,8 % for 2011. Finanssektoren har indgået en 1-årig OK på 1,07 %. Det har vi problemer med, da vi skylder 1,2 % gennem reguleringsordningen. Vi er tvunget til at have et beredskab i forbindelse med en eventuel konflikt. En konflikt afhænger som altid af arbejdsgiverens oplæg og forhandlingsvillighed. Skal en afdeling udtages til konflikt skal vi være meget opmærksomme på at tage hånd om dem. Gladys Geertsen mente at det er vigtigt at vi får indflydelse på hvad der skal være nødberedskab. Allan Roy Andersen supplerede med at vi skal sætte hårdt mod hårdt, så må det koste. Det er vigtigt at vi udtager afdelinger med høj organisering, for at arbejdsgiver ikke kan køre med ikkeorganiserede. Jørgen Nørris Christensen synes at det er vigtigt, at der aftales helt konkrete spilleregler. Han ville også gerne vide om vi forhandler før eller efter KTO. Charlotte Graungaard Bech mente at det stadig er kutyme, at de største kommer først. Og det er KTO. Eva Holst mente at en afdeling der udtages skal nurses af FRD. Og at arbejdsgiver skal rammes på pengepungen. Lars Vagn Jensen var uenig, da erfaringerne viser at politikerne er ligeglade, det er enkeltsager der bliver afgørende. Det skal være her og nu, og hårdt mod hårdt. Der skal være enighed ellers bliver opgaven ikke løst. Allan Roy Andersen supplerede med, at vi skal være hurtigere på centralt. Patricia Svendsen mente også at der skal være sanktionsmuligheder overfor lægerne. Michael Dreyer sagde at der arbejdes på idéer overordnet i Sundhedskartellet. Charlotte Graungaard Bech supplerede med at det er den enkelte organisation/ overenskomstområde der beslutter strategien. Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 7 af 12

Lars Vagn Jensen mente at vi må gøre op med flinkeskolen og befolkningens opbakning, da det jo har vist sig at det ikke virker. Sundhedskartellets forhandlingsudvalg har ikke taget stilling til OK periodens længde. c) Nedsættelse af forhandlingsudvalg I forhandlingsudvalget til OK 08 sad Ninna, Lars Vagn Jensen, Charlotte og Christian. Erik Roland var sekretær. Region Hovedstaden vil gerne opstille Eva Holst og Lars Vagn Jensen og Ninna genopstiller. Valget blev udsat til næste møde. Ad 9. Referatskrivning Efter HB mødet i maj var der en del kritik af referatet, og flere ønskede en debat om referatet. Det blev vedtaget at vente med debatten indtil der forelå et ordinært referat. Gladys Geertsen mener at det er svært at følge med i henvisningerne til andre referater. Allan Roy Andersen mente at vi bliver nødt til at skrive det anderledes, således at det kan læses af alle. Eva Holst pointerede at der savnes bilag og stillede forslag. Evt. kan vi starte punkterne med teksten fra den kommenterede dagsorden. Næste referat bliver med kommenteret dagsorden øverst i punktet skrevet med kursiv. HB ønsker at referatet bliver mere præcist og uddybende. Ad 10. Kongressen 2011 HB har vedtaget at kongressen skal afvikles den 1. oktober, og efter normal procedure er der planlagt med et HB- møde dagen før. Ifølge den rotationsprocedurer der er fulgt i en årrække, skal kongressen afholdes i Århus. Hotel Helnan er reserveret, hotel blev også benyttet til FRD s kongres i 2003. Der er indgået aftale med vores sædvanlige dirigent. Kongressen starter kl. 10.00, der opstilles runde borde, der er frokost, eftermiddagskaffe, frugt og vand på bordene samt madpakker til at tage med hjem. HB tog indstillingen til efterretning. Ad 11. Mødeplan for HB i 2011 På mødet i juni blev det vedtaget at der skulle planlægges med et 2 dags seminar, men der er ikke vedtaget noget om indholdet. Ledernes Konference Center er reserveret den 3. og 4. maj 2011. Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 8 af 12

Mandag den 7. februar Tirsdag og onsdag den 3. og 4. maj. Gerne tid til fordybelse, debat, proces. Måske et lille undervisningsoplæg. Onsdag den 29. juni Mandag den 22. august Lørdag den 3. september (jubilæum) Fredag den 30. september Lørdag den 1. oktober (kongres) Tirsdag den 8. november Torsdag den 8. december Michael Dreyer oplyste at den 3. og 4. maj ikke bliver på Ledernes Konference Center, men på Klarskovgaard ved Korsør. Indhold på todagesmødet drøftes på næste HB-møde. Ad 12. Jubilæumsfest Der er indhentet 2 tilbud på festen, fra Odense Congress Center (OCC) og fra Fredericia Messecenter (FM). OCC FM Antal personer 300 250 * Tid 17.00 01.00 17.00 02.00 indhold Velkomstdrink, 3 retter med vin ad libitum (vand og øl til dem der ikke drikker vin) aftenkaffe med chokolade. Fri bar 3 timer. Pris 806 kr. 725 kr. Velkomstdrink, 3 retter med vin ad libitum (vand og øl til dem der ikke drikker vin) aftenkaffe med kransekage petit four. Fri bar. 01.30 natmad Det er muligt at få lokale til mere end 250, men så bliver det i et lokale der tilegnet os i hallerne. Underholdning af ca. 1 time, vi har en forhåndsaftale med Erik Clausen pris ca. kr. 26.000 Vi skal have fundet et band til dans og underholdning efter maden. Der er forslag til band: ABBA unlimited er et kopi band, men konceptet er ikke kun ABBA musik. Det vil være 3 afdelinger af 50 min, hvor der vil være 1 afdeling med ABBA, en afdeling med disko og en afdeling med anden dansemusik. Pris ca. 27.000 i alt inklusiv transport. Såfremt HB beslutter at FRD skal give tilskud til transporten, f.eks. bustransport fra centrale opsamlingspladser, vil det være en god ide hvis det kunne koordineres på regionsplan. HB besluttede, at den foreslåede underholdning og Fredericia Messecenter blev vedtaget. Beslutning om transport blev udsat til næste møde. Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 9 af 12

Ad 13. Oplæg om den nye uddannelse, særlig hvor den deler sig Christian Gøttsch Hansen orienterede jf. referatet fra sidste møde (problemer med, at der først er vejledning lige op til eksamen ref.) om, at der ikke er en varslingspligt i henhold til indholdet i de enkelte moduler. Eva Holst har fået svar fra studerende der har klaget over forløbet, og de har fået at vide at de ikke kan klage med mindre man dumper. Christian Gøttsch Hansen sagde at det ikke passer. Der kan klages over både forløbet af eksamen og op til eksamen. I eksamensbekendtgørelsen er der en klagevejledning. Det er dog ikke særlig nemt at finde vejledningerne på professionshøjskolerne, så det skal vi være med til at synliggøre. Måske en ydelse vi har som forening for de studerende hjælp til at klage over diverse forløb. Eva Holst foreslog en notits på Studiesiden om klagevejledning. Christian Gøttsch Hansen orienterede HB om uddannelsens opbygning. Der er et problem med den nuklearmedicinske gren, for hvor reelt er det at den bliver udbudt. Den udbydes ikke på nogen af de tre professionshøjskoler. Lars Vagn Jensen supplerede med at de på UC Lillebælt ikke har en bioanalytikeruddannelse på det niveau, da uddannelsen først blev oprettet i Odense sidste år, og i Aalborg har de den slet ikke berettede Patricia Svendsen. På UC Lillebælt tilbydes den kliniske undervisning på alle tre retninger. Der er en del tværgående fag for de tre (eller som det er i dag to) ben i uddannelsen. I modsætning til tidligere, så er frafaldet nu præget af de dygtige studerende, som ikke stiller sig tilfreds med det de tilbydes, og ikke de der ikke magter studiet. FRD forholder sig til uddannelserne, der hvor vi har indflydelse. FRD samler fakta omkring studieordningen og de tre retninger. Henvendelsen rettes til undervisningsministeriet. FRD vil være medspiller og støtte RSD. Der kommer en notits om klagevejledning på Studiesiden i septembernummeret af Radiografen. Ad 14. Beskrivende radiografer og manglende vejledning fra radiologer Det blev vedtaget på HB mødet i juni at punktet skulle på dagsorden til august. Der er tænkt på en general drøftelse, om det realistiske i at der bliver uddannet flere beskrivende radiografer, da der er mangel på radiologer til at vejlede/undervise dem ude i afdelingerne. HB medlemmer bedes undersøge eget bagland, så det bliver muligt at få et overblik på landsplan, og drøfte hvilke tiltag FRD evt. skal tage. HB drøftede bevæggrunden for beskrivende radiografer. Måske skal vi bort fra aflastningen af radiologer som argument mente Gladys Geertsen med erfaring fra Region Hovedstaden, hvor der er radiologer nok. Lars Vagn Jensen sagde at det lød som et hovedstadsfænomen. I Syddanmark har de rigtig gode erfaringer, og har fået egen uddannelse. Radiograferne er inde og har fuldt overtaget visse opgaver. Modellen i Syddanmark indebærer også at de pågældende radiografer arbejder 2 dage som beskrivende og 3 dage som almindelige radiografer. Uddannelsen på Metropol skal op på niveau. Gladys Geertsen var enig med Lars Vagn Jensen, og vil gerne have at en overlæge fra f.eks. OUH skriver et indlæg om succesen i Radiografen. Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 10 af 12

Eva Holst undrer sig over at det, der er en succes i Vestdanmark bliver nærmest en fiasko i Hovedstaden. Jørgen Nørris Christensen sagde, at regionens sundhedsdirektør har en holdning til emnet, og at den kommer i faste rammer oppefra. Christian Gøttsch Hansen mener at vi som forening har en pligt til at anbefale den uddannelse, der har det højeste niveau. Patricia Svendsen pointerede at succesen i Syddanmark i høj grad drejer sig om radiologernes indstilling, hvorimod det i Hovedstaden er implementeringen af en politisk beslutning. Lars Vagn Jensen mener, at der skal arbejdes på at påvirke radiologerne i Hovedstaden til at kunne se lyset, og opdage verdenen vest for Valby Bakke. Alice Munk nævnte, at der er usikkerhed om hvor vidt uddannelsen på Metropol fortsætter. Allan Roy Andersen sagde at det vigtige er at de radiografer der er påbegyndt uddannelsen på Metropol skal tilbydes fortsættelse, der hvor det er muligt. HB var enige om at det skal FRD fokusere på. Christian Gøttsch Hansen pointerede at uddannelsen i Syddanmark er i universitetsregi, hvilket gør det nemmere at skaffe kvalificerede undervisere. FRD skal sikre niveauet, der hvor det er muligt. HB var enige om at FRD skal fokusere på at vores medlemmer får bedst mulige uddannelse, og de der er påbegyndt skal have mulighed for at fuldende uddannelsen som beskrivende radiograf. Formandskabet retter en henvendelse til Metropol for at få viden om uddannelsesforløbet. FRD melder ud, at vi ønsker en uddannelse der har anerkendt internationalt niveau og ikke har interesser i uddannelsens geografiske placering. Ad 15. Beskæftigelsessituationen En drøftelses af beskæftigelsessituationen for radiografer. Hvor går den teknologiske udvikling hen med de nuværende og fremtidige behandlings-/undersøgelsesmuligheder? DSA s ledighedsstatistik er medsendt som bilag, samt bilag om at ledige ikke er billig arbejdskraft, desuden omtale af 4 ugers virksomhedspraktik, og endelig bilag om 6 ugers selvvalgt uddannelse Det er ikke muligt at finde de samme tal i FTF-A. FRD s fremskrivning er tidligere sendt til HB. 574 radiografer er medlemmer af FTF-A 874 radiografer er medlemmer af DSA Eva Holst ville gerne høre om vi skal have en sådan statistik med til hvert møde. Det blev drøftet hvordan en sådan skulle frembringes. Christian Gøttsch Hansen foreslog at det blev lagt ud til TR at få at vide hvem der blev fyret hvor. Lars Vagn Jensen opfordrer til at det undersøges om ledige radiografer fremgår af Jobcentre. Vedr. job med løntilskud, så mener Eva Holst at vi skal være opmærksomme på at virksomhedspraktikken ikke bliver en slet skjult indslusningsløn, der hvor den bruges til nyuddannede, som vi har et par eksempler på. Ordningen med løntilskud er ikke ment som sådan. Charlotte Graungaard Bech undersøger, hvad DSR Region Hovedstaden har gjort for at protestere. Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 11 af 12

Michael Dreyer undersøger om der kan trækkes fuldstændige ledighedstal på radiografer ud. Charlotte Graungaard Bech undersøger, hvad DSR Region Hovedstaden har gjort for at protestere mod nyuddannede i virksomhedspraktik. Ad 16. Drøftelse af procedurer ved udmeldelse Gladys Geertsen vil gerne høre hvad der skal gøres, når en region får besked om udmeldelse. Allan Roy Andersen mente at der skal ringes til TR i stedet for et standardbrev. Således at vi får en mundtlig dialog mellem sekretariatet og TR/regionsformanden i forbindelse med udmeldelsen. Patricia Svendsen ville gerne høre hvordan de HB-medlemmer der ikke er TR skal agere i forhold til udmeldelsen? (Jeg mener ikke at Patsy blevet svaret, så hvad gør vi?) Alle der melder sig ud skal mødes af personlig kontakt. Sekretariatet/formanden skal henvende sig til TR eller regionsformand og have en dialog om udmeldelsen. Ad 17. Nyhedsbrev Punkter fra sidst Halvårsregnskab Jubilæum Ph.d ere Ad 18. Næste møde Kongressen 2011 To dages HB-møde den 3. og 4. maj 2011 Nyt medlemssystem Referat fra HB-møde den 24. august 2010 Side 12 af 12