Handsker. en vejledning om brug af handsker i laboratorier og procesindustrien

Handsker en vejledning om brug af handsker i laboratorier og procesindustrien

Vejledning om handsker en vejledning om brug af handsker i laboratorier og procesindustrien er udgivet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, marts 2009. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som parterne ønsker ved arbejde med handsker. Tekst: Gitte Lindhard, Alectia A/S, Tine Vorting, MAX Kommunikation, I-BAR Layout: Jørgen Møller, Artinfact Grafisk Design Tryk: Zeuner Grafisk as Oplag: 5.000 ISBN/EAN: 978-87-91080-91-3 HK varenr.: 4418057602 Arbejdsmiljøbutikkens varenr.: 102244 H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Telefon: 33 77 33 77 Telefax: 33 77 33 70 E-mail: di@di.dk Web: www.di.dk Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, og indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vester Søgade 12 1790 København V Telefon: 33 63 80 27 Telefax: 33 63 80 91 E-mail: miljoe@co-industri.dk Web: www.co-industri.dk

Handsker > Vejledning om handsker Indhold 1.0 Vejledning om handsker side 5 2 Hudlidelser i Danmark side 6 2.a Hvis man får eksem side 7 2.b Hvorfor handsker? side 7 3 Brug af handsker side 8 3.a Kortlægning af behov for handsker side 8 3.b Valg af de rigtige handsker side 10 3.c Afprøvning af handskerne side 11 3.d Hvornår skal handskerne bruges? side 12 3.e Opbevaring af handsker side 13 3.f Tilvænning og traditioner side 13 3.g Sikkerhedsforanstaltninger side 14 3.h Handskematerialer side 16 3.i Handsker til håndtering af kemikalier gennembrudstider side 18 3.j Tæthedstest AQL side 20 3.k Handskers pasform og størrelser side 20 3.l CE-mærkning og klassificering af handsker side 21 3.m Tre kategorier af handsker side 21 3.n Test og piktogrammer side 22 4 Huden side 24 4.a Hudens opbygning side 24 4.b. Hudlidelser side 26 4.c Hudskadende stoffer side 26 4.d Irritativ kontakteksem side 27 4.e Allergisk kontakteksem side 27 4.f Gener fra handsker side 28 4.g Symptomer på kontakteksem side 28 5 Erfaringer fra Lundbeck og Haldor Topsøe side 30 Referencer og henvisninger side 38 3

Handsker > Vejledning om handsker 4

Handsker > Vejledning om handsker Vejledning om handsker En vigtig del af forebyggelse af hudproblemer på laboratorier og på virksomheder i procesindustrien er brug af handsker. Hvis huden ikke effektivt beskyttes mod ydre påvirkninger, kan der opstå forskellige hudlidelser, der kan variere lige fra lettere tilfælde af tør og rødmet hud til alvorlige tilfælde af eksem. Handsker er den eneste form for beskyttelse, der giver en fuldstændig barriere over for forskellige påvirkninger. Handsker kan beskytte huden mod sundhedsskadelige påvirkninger fra fx kemikalier, rengøringsmidler, vand, desinfektionsmidler, bakterier, virus, kulde, varme, slid, stik og vibrationer. Personlige værnemidler er meget vigtige, når man arbejder med stoffer og materialer. Man skal som det første forsøge at substituere de giftige stoffer med mindre farlige produkter. Hvis substitution ikke er muligt, er det vigtigt at have en indgående viden om handsker og brugen af disse. At finde de rigtige handsker til bestemte arbejdsopgaver kan være en svær opgave. Handskemarkedet er meget stort, leverandørerne talrige, og det kan være svært at få et overblik. Derudover er der ikke på alle virksomheder tradition for at bruge handsker, og på andre virksomheder kan brug af handsker opleves som besværligt. Desuden kan uhensigtsmæssig brug af handsker i sig selv give anledning til en række hudgener. valg og brug af handsker. Det kan være nødvendigt at skulle afsætte både tid og ressourcer til at sætte arbejdet i gang, få informeret og inddraget medarbejderne og få gjort det til en naturlig del af arbejdsdagen, at der skal bruges handsker til visse former for arbejde. En del af arbejdet består i, at virksomheden skal gøre sig nøje overvejelser om, hvor på virksomheden der er behov for at bruge handsker. Dernæst hvilke handsker der skal bruges, at handskerne har de rigtige størrelser og pasform, og at de bruges korrekt. Der kan være behov for undervisning af medarbejderne om handskebrug, og på nogle virksomheder skal der arbejdes med en holdningsændring til det at bruge handsker. Denne handskevejledning beskriver detaljeret, hvordan man kan gribe arbejdet an med at få valgt de rigtige handsker. Vejledningen giver oplysninger om handskematerialer, handskestørrelser, pasform og brug af handsker oplysninger, som kan bidrage til, at de ansatte får de rigtige handsker. Sidst i vejledningen kan man læse, hvordan de to virksomheder, H. Lundbeck A/S i Lumsås og Haldor Topsøe A/S i Frederikssund, har arbejdet med at finde de rigtige handsker til deres medarbejdere, og hvordan de på hver deres måde har grebet arbejdet an. For at opnå et sundt og sikkert arbejdsmiljø på virksomhederne i forhold til effektivt at forebygge hudlidelser hos medarbejderne er det derfor afgørende, at der sættes fokus på 5

Handsker > Hudlidelser i Danmark 2. Hudlidelser i Danmark Hudlidelser er den erhvervssygdom i Danmark, Arbejdsskadestyrelsen hyppigst anerkender. Især brancher som sundhedssektoren, nærings- og nydelsesmiddelindustrien og forskellige servicefag har høj forekomst af arbejdsbetingede hudlidelser. Der er næsten dobbelt så mange kvinder som mænd, der får anerkendt en hudlidelse som en erhvervssygdom. Dette skyldes ikke, at kvinder har en sartere hud end mænd, men at kvinder oftere er ansat i jobs med hudbelastning. Nogle af de medarbejdere, der får en arbejdsbetinget hudlidelse, får problemer med huden allerede kort tid efter, at de er begyndt på en uddannelse eller blot få år inde i deres ansættelse. Andre får først problemer efter flere års ansættelse. 6

Handsker > Hudlidelser i Danmark 2.a Hvis man får eksem 2.b Hvorfor handsker? Får man eksem på hænderne, og det varer ved i længere tid, kan man i værste fald risikere at skulle sygemeldes og i nogle tilfælde helt holde op med at arbejde. De personer, der har fået anerkendt et håndeksem på grund af deres arbejde, har i gennemsnit haft sygdommen i 4-5 år. Håndeksem bliver nemlig i mange tilfælde kronisk, og hvert tilfælde af anerkendt håndeksem giver anledning til i gennemsnit 13 ugers sygefravær. Heldigvis er der også medarbejdere, der kan fastholdes på arbejdspladsen ved fx at blive flyttet til et andet arbejdsområde. Håndeksem kan have store personlige omkostninger og være til stor gene for dem, der rammes af sygdommen. Mange private dagligdagsting bliver besværlige, hvis man har eksem, og huden er øm og ødelagt. I nogle tilfælde kan ens jobsituation påvirkes, fx på den måde, at man ikke længere kan udføre sine arbejdsopgaver. Der er derfor mange gode grunde til at forebygge håndeksem ved at bruge handsker! Ifølge loven skal der anvendes egnede beskyttelseshandsker, hvis der er behov for det, i forbindelse med det arbejde, der skal udføres. Det vil sige, at handskerne skal kunne yde den nødvendige beskyttelse og have en god pasform og sikre et godt greb. Oplysninger om handskernes egnethed skal kunne indhentes hos handskeleverandøren. Hvis der er tale om kemikaliehandsker, skal der i sikkerhedsdatabladet fra kemikalieleverandøren kunne findes oplysninger om de rigtige handsker. I sikker hedsdatabladets punkt 8, der handler om personlige vær ne midler, skal det fremgå, hvilke handsker leveran døren anbefaler. Virksomhederne skal så efterfølgende indarbejde disse oplysninger i arbejdspladsbrugsanvisninger for de stoffer og materialer, som anvendes. I Arbejdstilsynets bekendtgørelse: Bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler er der opstillet en række krav til personlige værnemidler. Bekendtgørelsen beskriver blandt andet., at fabrikanten skal udarbejde og udlevere en brugsanvisning (handskedatablad) sammen med handskerne. Desuden kræves det, at fabrikanten sørger for, at de personlige værnemidler løbende bliver kontrolleret. Fabrikanten skal også kunne oplyse om handskernes levetid. I praksis kan dette imidlertid være vanskeligt, fx i forhold til kemikaliehandsker, der meget sjældent testes over for bestemte kemiske produkter, men kun over for rene kemiske stoffer. 7

Handsker > 3. Brug af handsker 3. Brug af handsker Der findes et utal af handsker på markedet. Denne del af vejledningen beskriver blandt andet, hvordan man kortlægger behovet for handsker, hvordan man vælger de rigtige handsker, hvorfor det er vigtigt at foretage en afprøvning af handskerne, hvordan handskerne opbevares samt den korrekte brug af handsker. 3.a. Kortlægning af behov for handsker Før handskerne udvælges, er det nødvendigt først at kortlægge, hvilke ydre hudbelastende påvirkninger der er i forbindelse med de forskellige arbejdsopgaver på laboratoriet eller i processen. Hvis der er sådanne påvirkninger, er der behov for at bruge handsker. Kortlægningen skal også undersøge, om der er andre årsager til, at der skal bruges handsker, fx behov for hygiejnehandsker til at beskytte fødevarer, eller andet mod forurening fra hænderne. I kortlægningen skal det registreres: Hvilke hudbelastende arbejdsopgaver der er i de enkelte afdelinger ved de forskellige typer arbejdsfunktioner. Her skal det registreres, om der er behov for beskyttelse mod vand, rengøringsmidler, kemikalier, desinfektionsmidler, kulde, varme, mekaniske påvirkninger (slid, snit og stik), mikroorganismer, stråling m.v. Hvor lang tid der er behov for at bruge handskerne ved de forskellige typer arbejde. Er det minutter, timer eller hele arbejdsdage, der er behov for handsker? Om der er særlige krav til handskerne, fx behov for lange skafter på handskerne, særlige krav til fingerføling eller behov for andre størrelser af handsker end standardstørrelserne. På virksomheder med en sikkerhedsorganisation er det medlemmerne derfra, der skal inddrages i arbejdet med at få kortlagt de områder og arbejdsfunktioner, hvor der skal bruges handsker. Derudover er det vigtigt at inddrage medarbejderne fra de forskellige afdelinger, der har et arbejde, som kræver, at der skal bruges handsker. Endelig er det vigtigt at inddrage de medarbejdere, der er ansvarlige for indkøb af værnemidler, herunder handsker. Man kan også vælge at inddrage handskeleverandører eller arbejdsmiljørådgivere i kortlægningen. Der skal afsættes de nødvendige ressourcer i form af tid til at gennemføre denne kortlægning, og det er nødvendigt at have ledelsens opbakning til arbejdet. Det er en god idé på større virksomheder at udarbejde en skriftlig plan for, hvilke afdelinger der skal gennemgås på hvilke tidspunkter, og hvem der deltager i arbejdet. 8

Handsker > 3. Brug af handsker Der er stor forskel på, hvilke typer handsker der er mest fokus på i laboratorier og i procesindustrien, og hvor ofte handskerne skal bruges. På nogle virksomheder er det næsten udelukkende kemikaliehandsker, der er behov for. På andre virksomheder kan handskebehovet være mere varieret, og der kan være behov for både kemikaliehandsker og arbejdshandsker. En indledende kortlægning af de forskellige arbejdsopgaver og dermed en første indkredsning af de rigtige handsker er derfor påvirket af, hvilken type virksomhed man kommer fra. De spørgsmål, der kan være afhjælpende i kortlægningsfasen, vægtes derfor forskelligt i forhold til det. Der kan læses mere om handskekortlægning i beskrivelsen fra Lundbeck i kapitel 5. Eksempler på hjælpespørgsmål Hvilke arbejdsopgaver skal udføres? Hvad skal huden beskyttes imod? Skal handsken beskytte hænderne eller hænder og underarme? Er der krav til slidstyrke, skærefasthed m.v.? Er der krav om, at arbejdet skal foregå i sterile omgivelser? I forhold til kemikaliepåvirkninger: Hvilke kemikalier arbejdes der med? Er det koncentrerede kemikalier eller fortyndinger? Indgår der ét eller flere kemikalier i arbejdet? Er der risiko for stænk? Er der risiko for kontakt med dampe fra kemikalier? Skal handskerne dyppes i kemikalier? Er det faste eller flydende stoffer og materialer? Hvor lang tid er der behov for at bruge handskerne? 9

Handsker > 3. Brug af handsker 3.b Valg af rigtige handsker Efter kortlægningen af, hvor på virksomheden der er behov for handsker, og hvilke hudpåvirkende forhold der er ved de enkelte arbejdsopgaver, skal de rigtige handsker derefter findes. Der er adskillige handskeleverandører på markedet. Nogle af dem har specialiseret sig i arbejdshandsker og andre i kemikaliehandsker, andre igen har et bredt spekter af handsker. Det er en god idé, at der udpeges en person, der er ansvarlig for at indsamle oplysningerne fra handskekortlægningerne i de forskellige afdelinger. Denne person kan fx være en miljøkoordinator, en sikkerhedsleder eller en sikkerhedsrepræsentant. Hvis der er en indkøbsansvarlig på virksomheden, er det også vigtigt, at denne er involveret i at få omsat kortlægningen af handskebehovet til indkøb af de rigtige handsker. Miljøkoordinatoren/sikkerhedslederen og den indkøbsansvarlige kan i samarbejde stille en række krav til handskeleverandøren i forhold til typer af handsker, størrelser, service og eventuelt pris. Før der tages kontakt til handskeleverandørerne, kan de fleste handsker ses på leverandørernes hjemmesider, som ofte giver oplysninger om, hvilke typer handsker de har. På hjemmesiderne kan man også ofte finde oplysninger om gennembrudstider på kemikaliehandsker. Man får et førstehåndsindtryk af handskeudvalget ved at gennemgå disse sider. Under alle omstændigheder skal der rettes henvendelse til en eller flere leverandører af handsker. En god idé er at indkalde leverandøren/leverandørerne til et møde, hvor handskekortlægningerne gennemgås, og hvor specielle krav til handskerne skal fremlægges. Herefter har leverandøren mulighed for at vurdere, i hvor høj grad de pågældende ønsker kan opfyldes, og hvilke handsker der kan leveres. Nogle virksomheder har indkøbsaftaler med en bestemt leverandør af handsker, andre virksomheder har forskellige leverandører på området, da én leverandør ikke kan imødekomme de ønsker og behov, som den pågældende virksomhed har. 10

Handsker > 3. Brug af handsker 3.c Afprøvning af handskerne Når handskerne er skaffet hjem til de forskellige typer arbejde, er det meget vigtigt, at de afprøves af de medarbejdere, der skal bruge dem. Selv om der på forhånd er gjort et stykke arbejde med at finde de rigtige handsker og er stillet krav til handskeleverandørerne, så kan der være forhold, der gør, at handskerne alligevel ikke er de rigtige, fx i forhold til størrelser og komfort. Først når handskerne er i brug, kan medarbejderne vurdere, om handskerne er velegnede til arbejdsopgaverne, fx i forhold til størrelser og komfort. Erfaringer viser, at et forhold som handskernes størrelse ofte overrasker, når handskerne først er i brug. Handskernes form og materialer kan påvirke oplevelsen af den rigtige størrelse handske hos den enkelte medarbejder. Individuelle forskelle hos medarbejderne, fx brede håndled eller lange fingre, vil også kunne blive imødekommet ved en afprøvning. Ofte vil en afprøvning af, om der skal bruges bomuldsinderhandsker, give anledning til forskellige vurderinger fra medarbejderne. Nogle medarbejdere sveder meget i hænderne og synes godt om bomuldshandsker under gummihandsker og arbejdshandsker. Andre sveder lidt i hænderne og har kun brug for bomuldshandsker uden fingre. Udvalgte medarbejdere eller alle medarbejdere skal deltage i afprøvningen, som fx kan foregå over et par uger. Medarbejdere, der på forhånd ved, at de kan have tendens til at have problemer med huden på hænderne, bør altid deltage i afprøvningen af handskerne. Medarbejdere, som har haft eksem som børn, bør også indgå i afprøvningen, da de er en særligt udsat gruppe. Før afprøvningen af handskerne kan medarbejderne, fx på et afdelingsmøde eller personalemøde, introduceres til, hvad afprøvningen går ud på og hvorfor. En god idé er at have et lille skema, der kan bruges til afprøvningen, som medarbejderen skal notere i sine erfaringer i afprøvningsperioden. Eksempler på spørgsmål til skema: Passer handskerne godt til dine hænder? Er der steder, hvor de strammer eller ikke sidder godt på hånden? Oplever du, at handskerne er komfortable at have på? Er der forhold ved handskerne, der ikke er i orden? Går de for hurtigt i stykker? Efter afprøvningsperioden indsamles resultaterne, og der er mulighed for at korrigere eller ændre handskevalget og kravene til handskeleverandøren, før den endelige aftale indgås. Der kan læses mere om handskeafprøvninger i beskrivelsen fra Lundbeck i kapitel 5. 11

Handsker > 3. Brug af handsker 3.d Hvornår skal handskerne bruges? Virksomheden og sikkerhedsorganisationen skal altid overveje, om det er nødvendigt, at der anvendes handsker. Hvis det viser sig at være nødvendigt, så skal handskerne bruges så lang tid, det er nødvendigt, men så kort tid som muligt på grund af risikoen for at udvikle kontakteksem, (se eventuelt kapitel 4 om huden). I forbindelse med arbejde, hvor der er risiko for at påvirke huden, skal der bruges handsker for at forebygge, at disse ydre påvirkninger giver anledning til hudlidelser. Ved længere tids brug af fx gummihandsker sveder huden og kan i visse tilfælde kvælde op og blive mere modtagelig. Ved computerarbejde skal man tage handskerne af også selv om det kun er et par få indtastninger. Det samme gælder, når der tales i telefon og ved almindelig færden rundt i fx laboratoriet. Telefoner, dørhåndtag og computere kan blive forurenet af stoffer på handskerne, og desuden har hænderne brug for luft i de arbejdssituationer, hvor der ikke er behov for at bruge handsker. 12

Handsker > 3. Brug af handsker 3.e Opbevaring af handsker 3.f Tilvænning og traditioner Handsker skal opbevares, så de ikke bliver forurenet. Handsker må fx ikke opbevares, så de udsættes for sprøjt eller stænk fra arbejdsprocesser, der involverer kemikalier. Opbevaringsskabet eller rummet skal være rent, tørt, gerne mørkt og beskyttet mod sollys. Undgå temperaturer over 30 C. Sterile handsker skal tillige opbevares støvfattigt i depot for sterile artikler. Handsker skal opbevares i en god afstand fra håndvaskefaciliteter og gerne have deres faste plads, så de er nemme at finde. Når de rigtige handsker er fundet, kræver det på mange virksomheder en vis tilvænningsperiode, før handskerne kommer i brug, og at det bliver en naturlig del af hverdagen, at der skal arbejdes med handsker. På nogle virksomheder er der ikke tradition for at bruge handsker, og på andre virksomheder anses det for at være besværligt. Nogle medarbejdere oplever, at de mister fingerfølingen med fx det finmotoriske arbejde, de skal lave, når de har handsker på. Andre oplever, at de sveder meget i hænderne, hvis de skal have handsker på. Derudover kan handskerne i sig selv give anledning til hudgener, hvis de ikke bruges rigtigt. Det er derfor vigtigt, at der bruges tid og ressourcer på at finde de rigtige handsker og at involvere medarbejderne i dette arbejde. Der kan være behov for med tiden at tilpasse de handskevalg, man har gjort, hvis erfaringerne viser, at de ikke er gode nok. For hele tiden at holde øje med disse erfaringer og brugen af handsker kan man vælge at have handsker på dagsordenen sammen med andre arbejdsmiljøproblemstillinger, når der holdes personalemøder, afdelingsmøder eller sikkerhedsudvalgsmøder. Erfaringer fra nogle virksomheder viser, at ved at arbejde med at få valgt de rigtige handsker og få introduceret medarbejderne i brugen af dem har man reduceret hudlidelserne hos medarbejderne. Derudover har disse virksomheder sparet penge, da de ved at fokusere på de helt rigtige handsker til medarbejderne har reduceret i omsætningen af handskerne. 13

Handsker > 3. Brug af handsker 3.g Sikkerhedsforanstaltninger Krav til leverandøren: Handskerne skal være CE-mærkede, og der skal leveres en brugsanvisning på dansk sammen med handskerne (se afsnit 3.l.). Der skal stilles krav til handskeleverandøren om fx garanti for gennembrudstider og AQL for kemikaliehandsker (se afsnit 3.j.). Det skal undersøges, hvilke test handskerne har gennemgået og med hvilket resultat (se afsnit 3.n.). Hvornår skal der bruges handsker? Der skal bruges handsker, når der ved arbejdet er forhold, der kan belaste huden (se afsnit 4.b., 4.c., 4.d., 4.e.). Handsker skal bruges, når det er nødvendigt, men så kort tid som muligt (se afsnit 3.d.). Handskerne skal tages af, når der tales i telefon, arbejdes ved en computer m.v. (se afsnit 3.d.). Handsker og hudpleje Handsker skal være hele, rene og tørre indvendig, og de skal anvendes på en ren, tør og velplejet hud. Hvis huden i forvejen er irriteret, fx tør, er det specielt vigtigt at bruge en bomuldshandske under den ydre handske og at pleje huden med en fed creme (se afsnit 3.c.). Hudcreme må ikke smøres på hænderne lige før, man tager handsker på, da huden så er langt mere modtagelig over for kemiske påvirkninger. Cremen skal i det mindste være suget helt ind i huden. Der må ikke bæres fingerringe, armbånd eller ur, når der bruges handsker. Mikroorganismer kan gemme sig under fx en fingerring. Der skal bruges lavallergene handsker uden pudder. De reducerer udsættelsen for fx latexproteiner og dermed risikoen for påvirkning og/eller reaktioner for medarbejdere, der allerede har latexallergi (se afsnit 4.d.). Flergangshandsker er personlige og skal ikke bruges af andre. Engangshandsker må kun bruges én gang og skal smides ud efter brug. Handsker og komfort Der skal bruges en stofhandske, fx en bomuldshandske, under de ydre handsker - de øger pasformen og fjerner sved fra hånden (se afsnit 3.k.). Bomuldshandsken skal skiftes, hvis den er fugtig eller våd. Der skal vælges den rigtige handskestørrelse (se afsnit 3.k.). Der skal vælges handsker med en god pasform (se afsnit 3.k.). Kemikaliehandsker Kemikalieengangshandsker skal udskiftes, når gennembrudstiderne er ved at være nået, hvis de får rifter eller brud, når arbejdet er slut eller ved pause, og når de bliver forurenet (se afsnit 3.i.). 14

Handsker > 3. Brug af handsker 15

Handsker > 3. Brug af handsker 3.h Handskematerialer Handskemarkedet er i dag meget stort, og den udbredte specialisering i mange brancher har skabt et behov for at udvikle flere typer handsker. De findes i mange typer handskematerialer, kvaliteter og prisniveauer. I de kommende afsnit beskrives en række af de områder, der er vigtige at have som baggrund for at kunne vælge de rigtige handsker. Naturmaterialer Til beskyttelse af huden mod blandt andet mekanisk slid anvendes typisk handsker fremstillet af forskellige typer skind. Skind tilpasser sig med tiden medarbejderens hænder og anvendes oftest til generelle arbejdshandsker. Der findes følgende typer: Oksehud Handsker fremstillet af oksehud er meget slidstærke og rivfaste. Oksehuden beskytter samtidig mod fugt. Handsker fremstillet af oksespalt, som stammer fra undersiden af oksehuden, har en ru overflade og giver derfor et godt greb. Det er ikke så slidstærkt som oksehud, men giver en god beskyttelse mod varme og bruges derfor ofte til fx svejsehandsker. Svineskind Svineskind er det mest almindelige lædermateriale til arbejdshandsker. Svineskind er tyndere og mere åndbart i forhold til oksehud og beskytter i mindre grad mod fugt. Svinespalt, som stammer fra undersiden af svinehud, er tyndere end svineskind og anvendes til de billigere arbejdshandsker. Gede- og fåreskind Gede- og fåreskind er meget stærke og smidige skindtyper, der giver en høj grad af fingerføling under brug. Handsker af gedeog fåreskind anvendes fx til montagearbejde og finsvejsning. Disse typer skind beskytter til en vis grad mod fugt, da de indeholder naturligt fedt. Natur- eller syntetiske materialer Handsker fremstilles i enten naturlige materialer eller syntetiske materialer. Eksempler på naturlige materialer er oksehud, oksespalt, svinehud, svinespalt, gede- og fåreskind, naturgummi (latex) og bomuld. Eksempler på syntetiske materialer er neopren, nitril, polyvinylchlorid (PVC), polyvinylalkohol (PVA), butyl, polyethylen (PE), Viton og 4H. 16

Handsker > 3. Brug af handsker Bomuldsmateriale Bomuldsmateriale bruges til strikkede og vævede handsker fx inderhandsker og strikhandsker. Bomuldshandskerne, som anvendes under andre handsker, opsuger sveden fra hænderne og øger samtidig pasformen af en ydre handske. Disse handsker beskytter desuden hudbarrieren mod de mekaniske påvirkninger. Stofhandskerne skal skiftes, når de bliver fugtige eller våde. Latex Latex er et naturgummi, som er meget elastisk og rivstærk. For at give gummiet de rigtige egenskaber vulkaniseres det med hjælpestoffer, de såkaldte thiuramer og carbamater, så det får de rigtige kemiske og mekaniske egenskaber. Materialet beskytter mod mange syrer og baser og er også temperaturbestandigt. Latexhandsker er fleksible og behagelige og giver et godt greb. Syntetiske materialer Af syntetiske handskematerialer findes neopren, nitrilgummi, butylgummi, poluvinylalkohol, vinyl, viton og 4H. Neopren Neopren kaldes også chloropren. Materialet beskytter mod et bredt spekter af kemikalier, blandt andet alkoholer, syrer og olieprodukter, og er også bestandigt mod sollys og ozon. Materialet er meget elastisk, også ved stærk kulde. Nitrilgummi Nitrilgummi er et kunstgummi, som fremstilles ud fra råolieprodukter. Det er et forholdsvist nyt materiale i handskesammenhæng, men er på vej frem på grund af de meget gode egenskaber både med hensyn til styrke, holdbarhed og modstandsdygtighed over for kemikalier. Nitril er modstandsdygtigt over for olier, fedt og kemikalier og har samtidig gode mekaniske egenskaber. Butylgummi Butylgummi har en meget stor tæthedsgrad over for gasser og dampe. Materialet giver god beskyttelse mod fx estere, ketoner og stærke syrer. Polyvinylalkohol Polyvinylalkohol (PVA) yder god beskyttelse mod organiske opløsningsmidler, og materialet er meget slidstærkt. Vinyl Vinylhandsker fremstilles af PVC, polyvinylclorid, der er en hård plasttype. Ofte tilsættes PVC en derfor såkaldte blødgørere, der gør plasten blød og føjelig. PVC -plast har en god bestandighed mod lyspåvirkning og mod mange kemikalier. Vinylhandsker er velegnede til arbejdshandsker, og de er meget modstandsdygtige over for slid, olie, fedt, syrer og baser. Derimod beskytter de ikke særlig godt mod opløsningsmidler. Viton Viton (flourgummi) er et materiale, der beskytter mod mange kemikalier, herunder aromatiske og klorerede kulbrinter. Materialet er generelt ikke egnet til estere og ketoner. 4H 4H-handsker er sølvfarvede svejsede handsker, som er lavet af flere lag folie, der er lamineret sammen. Disse handsker er udviklet for mange år siden til arbejde med epoxymaterialer og giver en fremragende beskyttelse. De er dog ret stive og kan være svære at anvende til præcisionsarbejde, der kræver stor føling med redskaber og materiel. For at forbedre gribeevnen kan man benytte en latexhandske uden på 4H-handsken. Det er også godt at benytte en bomuldshandske inden under denne slags handsker, da de er meget tætte, og huden bliver meget fugtig ved brug af handsken. 17

Handsker > 3. Brug af handsker 3.i Handsker til håndtering af kemikalier gennembrudstider Til håndtering af kemikalier anvendes handsker af forskellige gummi- eller plastmaterialer. Handskerne findes både som engangshandsker og flergangshandsker. Kemikaliehandsker er ikke lige modstandsdygtige over for alle stoffer og materialer. Når man skal vurdere, om en handske er egnet til et bestemt kemikalie, skal man kigge efter kemikaliets permeation eller gennembrudstid. Gennembrudstiden kan variere mellem få sekunder og op til flere timer, og man skal være opmærksom på, at gennembrudstider oftest angives for rene stoffer og ikke for blandinger. Når en handske vælges ud fra en gennembrudstid, skal man også være opmærksom på, at tiderne kun er vejledende, da testene ikke er udført under naturlige forhold. Testene er foretaget ved en lavere temperatur end den, der vil være på hænderne, og testene tager ikke højde for den mekaniske bøj-stræk-påvirkning, der vil være under naturlig brug. Er gennembrudstiden derfor fx 30 minutter, så må handskerne ikke bruges i fulde 30 minutter, men skal skiftes, inden gennembrudstiden er udløbet. Gennembrudstiden stiger med handsketykkelsen, således at jo tykkere handskematerialet er, jo højere er gennembrudstiden. For at opnå den samme effekt som en tyk handske kan man i nogle tilfælde derfor bruge to tynde handsker oven på hinanden, hvis det er muligt til den pågældende arbejdsopgave. Man skal ikke regne med, at gennembrudstiden for et bestemt stof er den samme for fx to forskellige handsker af nitril. Kemikaliets temperatur har også en betydning for gennembrudstiden for handskerne. Hvis temperaturen i kemikaliet stiger, så vil gennembrudstiden for den pågældende handske nedsættes væsentligt. Hvor stor nedsættelsen af gennembrudstiden bliver, afhænger af handskematerialet, kemikaliet og temperaturen. I mange arbejdsprocesser, hvor der håndteres kemikalier, er der ikke stor risiko for direkte kontakt med kemikalierne, men der vil alligevel være brug for beskyttelse mod eventuelle stænk. I sådanne situationer er det ofte tilstrækkeligt at anvende en engangshandske. Hvis der kommer stænk på handsken, skiftes den straks. Hvis et kemikalie udvikler farlige dampe, skal arbejdet som udgangspunkt foregå under udsugning, fx i et stinkskab, LAFbænk eller et procesudsug. Se eventuelt I-BAR s Vejledning om arbejde i stinkskabe. Koncentrationerne af dampe omkring handskerne bliver derved holdt meget lave i forhold til, hvis handsken havde kontakt til det flydende kemikalie. Hvis der er behov for beskyttelse mod kemikaliedampe, og arbejdet foregår under udsug, vil det ofte være tilstrækkeligt at anvende en engangshandske. 18

Handsker > 3. Brug af handsker Mange handskeproducenter fremstiller oversigter/skemaer med oplysninger om deres handskers gennembrudstider. Oversigterne er gode til at få et overblik over, hvilke typer handsker der kan være aktuelle til en pågældende arbejdsopgave, og hvilke handsker der ikke umiddelbart dur. Ved gennemgang af disse skemaer skal man huske, at de indeholder oplysninger om rene kemikalier og ikke om forskellige blandinger. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at risikoen for snit, stik og slitage i forbindelse med kemikaliehåndteringen ikke indgår i oversigterne. Ofte vil det daglige arbejde involvere håndtering af forskellige blandinger af kemikalier og håndtering af apparatur, beholdere og glasvarer. Så samlet set kan disse oversigter indgå i en overordnet vurdering af, hvilke typer handsker der kan være aktuelle. Hvad er permeation/gennembrudstid? Permeation er den proces, hvor kemikaliet går igennem handskematerialet på molekylærniveau. Kemikaliets molekyler absorberes på ydersiden af handsken, hvorefter molekylerne diffunderer ind i handskematerialet for endelig at optræde på indersiden af materialet. Den tid, der går med denne proces, kaldes gennembrudstiden. Fakta om gennembrudstiden Jo tykkere handskematerialet er, jo højere er gennembruds tiden To tynde handsker giver samme gennembrudstid som en tyk handske Hvis temperaturen af kemikaliet stiger, vil gennembrudstiden for den pågældende handske nedsættes væsentligt 19

Handsker > 3. Brug af handsker 3.j Tæthedstest AQL 3.k Handskers pasform og størrelser Kemikaliehandsker undersøges for synlige fejl og forureninger i form af klumper, snavs og sammenklistringer, og der udtages fra hvert parti et antal handsker til tæthedstest. AQL (Accepted Quality Level) angiver, hvor mange mikroskopiske huller (pinholes) der er i handsken. Både mikroorganismer og kemikalier kan trænge gennem sådanne mikroskopiske huller. Dette testes ved, at handsken fyldes op med vand, hvorefter man undersøger, hvor mange handsker ud af et bestemt parti der har lækage. På basis af resultatet beregnes AQL, som ikke må være større end 1,5, hvilket svarer til, at højst 1,5 % af handskerne i partiet har huller. Ved valg af handsker skal AQL derfor altid være under 1,5 og helst så lav som muligt. Pasformen og størrelsen af handsker er vigtig, både for holdbarheden af handskerne og for arbejdssikkerheden. En god pasform og den rigtige størrelse handske gør det lettere at få et sikkert greb om fx laboratorieudstyr, produkter og værktøj. Disse forhold er medvirkende til at forebygge ulykker og arbejdsskader, som involverer handsker. En for lille handske nedsætter håndens arbejdsmuligheder og bevægelsesfrihed, og hånden trættes for hurtigt. En handske, der er for stor, kan øge risikoen for ulykker, hvor handskerne fx kan sætte sig fast i roterende dele i en maskine eller andet udstyr. En for stor handske gør det også svært at have fingerføling, hvis der arbejdes med arbejdsopgaver, hvor der kræves finmotorik. Brug af en bomuldshandske under de ydre handsker kan øge pasformen af den ydre handske. Der kan læses mere om brug af bomuldshandsker i beskrivelsen fra Haldor Topsøe i kapitel 5. Sådan finder man den rigtige størrelse Det er vigtigt at finde den rigtige størrelse handske, hvor pasformen er god. Handsker fås i mange størrelser. Størrelserne varierer normalt fra størrelse 6 til 11. Derudover kan man hos nogle handskeleverandører også få mindre og større størrelser end de nævnte, samt halve størrelser. I henhold til europæisk standard EN 420 skal handskestørrelser angives ud fra følgende håndmål: Omkreds af hånd målt mellem tommel og pegefinger Længde af hånd målt fra spidsen af længste finger til håndled Definition af de forskellige størrelser: CE-størrelse Omkreds af hånd Længde af hånd Minimum handskelængde 6 152 160 220 7 178 171 230 8 203 182 240 9 229 192 250 10 254 204 260 11 279 215 270 Målene er opgivet i mm. 20

Handsker > 3. Brug af handsker 3.l CE-mærkning og klassificering af handsker 3.m Tre kategorier af handsker Det er et krav, at handsker er CE-mærkede som bevis på, at de opfylder de sundheds- og sikkerhedskrav, der er beskrevet i EU-direktiv 89/686 EEC. CE-mærket skal vises på både handsken og på emballagen. For alle CE-mærkede handsker skal der være udarbejdet et datablad med mere detaljerede oplysninger. Derudover stilles der krav til handskerne i en række europæiske normer. European Norm (EN) er harmoniserede standarder, hvori der stilles krav til forskellige typer handsker. Standarden EN 420 fastsætter de generelle krav til handsker og omfatter blandt andet: Størrelse og længde Materialets ph-værdi Handskekonstruktionen Mærkning af produkt og emballage, blandt andet piktogram, størrelse, navn Kromindhold i læderhandsker Dokumentation Handsker inddeles i tre kategorier alt efter, hvilken risiko eller fare de skal beskytte mod. Kategori l Handsker i denne kategori certificeres af producenten/importøren selv og kræver ikke en særskilt test, men skal som minimum overholde EN 420. Disse handsker benyttes ved såkaldt lav risiko. Kategori Il Handsker i denne kategori skal afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og testes i henhold til EN 420 samt en eller flere standarder, fx EN 388 (mekaniske risici). Typisk er disse handsker til hårdere industriarbejde ved såkaldt mellemrisiko. Kategori lii Handsker i denne kategori skal afprøves og typegodkendes af et uafhængigt, godkendt testinstitut og skal samtidig underkastes løbende kvalitetskontrol. Til denne handskekategori hører blandt andet kemikaliehandsker og brandhandsker til arbejde ved såkaldt højrisiko. Alle handsker skal være mærket med CE, handskestørrelse, navn eller nummer på handsken samt navn eller anden form for ID på leverandøren. Der skal forefindes brugervejledninger på de forskellige handsker på dansk. 21

Handsker > 3. Brug af handsker 3.n Test og piktogrammer For at opfylde EN-standarderne skal handskerne gennemgå og opfylde en række test. Af handskedatabladene fremgår det, hvilke test den pågældende handske har gennemgået og hvilket resultat, der er opnået. Det kan fx være test for mekanisk påvirkning (EN 388) eller gennemtrængning af kemikalier (EN 374). Det illustreres med forskellige piktogrammer (symboler) på databladene. Nedenstående tabel viser, hvordan piktogrammerne ser ud, og hvad de betyder. Standard EN 388:2003 Mekanisk påvirkning Modstandsdygtighed over for mekanisk belastning vises af dette piktogram fulgt af fire cifre (ydelsesværdi). Hvert enkelt repræsenterer grader af beskyttelse vedrørende: a: slitage b: skærefasthed c: rivstyrke d: punktering Test/værdi 0 1 2 3 4 5 a <100 100 500 2000 8000 b <1,2 1,2 2,5 5,0 10,0 20,0 c <10 10 25 50 75 d <20 20 60 100 150 0 = laveste værdi, 5 = højeste værdi Standard EN 374:2003 Kemikalier Piktogrammet viser, at handsken er testet og godkendt som modstandsdygtig over for gennemtrængning af kemikalier. Gennemtrængningstid Beskyttelsesgrad >10 min. 1 >30 min. 2 >60 min. 3 >120 min. 4 >240 min. 5 >480 min. 6 Testen skal foretages på 3 ud af 12 udvalgte kemikalier, og der skal opnås minimum testniveau 2. Standard EN 374:2003 Tæthed og mikroorganismer Piktogrammet viser, at handsken er testet for tæthed over for gennemtrængning* af væsker. Såfremt der opnås minimum testniveau 2, er handsken også godkendt til beskyttelse mod mikroorganismer. *) Gennemtrængning: Væsker og/eller mikro organismers gennemtrængning af porøst materiale, sømme, huller eller anden svaghed i handskematerialet. Testniveau AQL-værdi 3 <0,65 2 <1,5 1 <4,0 AQL = Acceptable Quality Level (kvalitetsniveau). 22

Handsker > 3. Brug af handsker Standard EN 407 Varme og/eller ild Modstandsdygtighed over for varme og/eller ild udtrykkes af dette piktogram efterfulgt af seks cifre (ydelsesværdi). Hver enkelt repræsenterer graden af beskyttelse over for: a: ild (antændelighed) b: varme (kontakt) c: varme (isolering) d: strålevarme e: smeltet metal (varmepåvirkning ved mindre stænk) f: smeltet metal (varmepåvirkning ved større stænk). Standard EN 421 Stråling Dette piktogram viser, at handsken er testet og godkendt som modstandsdygtig over for ioniserende stråling og radioaktiv forurening. Hvis denne mærkning findes i eller på handsken, har handsken som minimum modstået kravene i testen og er blevet godkendt. Standard EN 511 Kulde Modstandsdygtighed over for kuldebelastning vises af dette piktogram fulgt af 3 cifre (ydelsesværdi). Hvert enkelt repræsenterer graden af beskyttelse over for: a: kulde (strømninger) b: kulde (kontakt) c: vand: 0 = vandgennemtrænghed inden 30 minutter 1 = vandgennemtrænghed efter 30 minutter 23

Handsker > 4. Huden 4. Huden 4.a Hudens opbygning Denne del af vejledningen er mere teoretisk og omhandler huden, som er menneskets største organ, og som beskytter os mod ydre påvirkninger. Vi beskriver de forskellige typer kontakteksem, gener, der kan forekomme på grund af handsker og symptomer på kontakteksem. Huden beskytter os mod ydre påvirkninger og er en barriere mod omgivelserne. Huden er vigtig for, at kroppen kan regulere varme og væske, og den forhindrer, at fremmede stoffer og mikroorganismer trænger ind i kroppen. Huden er også et sanseorgan, der registrerer smerte, tryk og berøring. Huden udgør ca. 1/6 af vores kropsvægt. Tykkelsen af huden varierer. Hvor den tyndeste hud findes på vores øjenlåg og på indersiden af håndleddet og den tykkeste hud på vores fodsåler og håndflader. Huden består af tre lag: overhuden, læderhuden og underhuden. De tre lag har hver deres funktion. 24

Handsker > 4. Huden Overhuden Det yderste lag, der vender ud mod omgivelserne, kaldes overhuden. Overhudens yderste lag kaldes hornlaget eller hudbarrieren. Det er især dette lag, som beskytter os mod ydre påvirkninger. Laget består af døde hornceller og fedtstoffer, der er kittet sammen side om side. Dette lag er meget tyndt, men hvis det fjernes eller beskadiges, vil der være fri passage for ude frakommende stoffer, og kroppen vil samtidig lide et stort væsketab. Det er hudbarrieren, der er med til at holde huden tæt og sikre os mod vandtab fra kroppen og vandoptag udefra. Under hudbarrieren er der flere lag af levende hornceller. Overhuden indeholder ingen blodkar, men modtager al sin blodforsyning og dermed forsyning af ilt og næringsstoffer fra blodkar i den underliggende læderhud. Figuren viser hudens opbygning. Læderhuden Læderhuden består af et tæt vævet bindevæv, der giver huden styrke og elasticitet. Det underliggende væv beskyttes herved mod indtrængning af skarpe eller spidse genstande. Læderhuden indeholder derudover også nerver og blodkar, der forsyner overhuden med ilt og næringsstoffer. Følesansen, der registrerer temperatur og berøring, er også lokaliseret i læderhuden sammen med svedkirtler og hårsække. Underhuden Underhuden består af fedtvæv, bindevæv og blodkar. Dens funktion er især at beskytte kroppen mod afkøling og mod stød samt at fungere som energidepot. Underhuden beskytter på den måde de underliggende organer. Tykkelsen af underhuden varierer meget i forhold til, hvor på kroppen det er. Den støddæmpende virkning er særlig nødvendig på fx fodsålerne og i håndfladerne. 25

Handsker > 4. Huden 4.b Hudlidelser 4.c Hudskadende stoffer Hudens yderste lag kan irriteres og ødelægges ved fx kontakt med hudskadende stoffer eller ved mekanisk slid. Hvis fedtstofferne og horncellerne bliver ødelagt eller forsvinder, og der kommer små sprækker, er hudbarrieren ikke længere modstandsdygtig og ikke længere så god en barriere mod omverdenen. Hvis barrieren er ødelagt, er der nemmere adgang for indtrængen af fremmede stoffer og mikroorganismer. Eksempler på hudskadende stoffer er kemiske stoffer og materialer som fx syrer, baser og organiske opløsningsmidler, desinfektionsmidler samt vand og sæbe. Disse påvirkninger kan give anledning til forskellige hudlidelser, fx kontakteksem. Kontakteksem kan opstå efter kontakt med hudskadelige stoffer (irritanter) eller på grund af indtrængen af allergifremkaldende stoffer (allergener). Der er derfor to former for kontakt eksem: det irritative og det allergiske kontakteksem. 26

Handsker > 4. Huden 4.d Irritativ kontakteksem 4.e Allergisk kontakteksem Det irritative kontakteksem, som er det mest almindelige, skyldes direkte beskadigelse af huden. Nogle kemikalier og sæber kan fx opløse hudbarrierens beskyttende fedtlag, så huden bliver mindre vandtæt. Nogle irritanter er milde, og andre er stærke. Deres evne til at fremkalde et eksem afhænger af koncentrationen, mængden, hudområdet og tiden for hudkontakten. Klimaet spiller også en rolle, da et irritativt eksem lettere udvikles om vinteren, hvor der er lav luftfugtighed og temperatur. Endelig kan individuelle forskelle også have indflydelse på, om man udvikler eksem. Nogle mennesker har fra naturens side en mere modstandsdygtig hud end andre. Har man som barn haft børneeksem, er der en betydelig større risiko for, at man udvikler eksem som voksen. Mange, der har haft børneeksem, har risiko for at udvikle håndeksem tidligt i deres arbejdsliv eller måske allerede under uddannelsen. De ydre påvirkninger får i første omgang de levende celler til at øge deres fedtproduktion, så hudbarrieren igen bliver genoprettet og huden tæt. Hvis påvirkningerne imidlertid er gentagne og over længere tid, kan hudbarrieren ikke nå at reparere sig selv før næste belastning, og huden er ikke længere tæt og hel og er dermed mere gennemtrængelig og udsat. Det irritative eksem går ofte forud for det allergiske kontakteksem, for når hudbarrieren først er beskadiget, kan allergifremkaldende stoffer nemmere trænge ind. Det allergiske kontakteksem skyldes hudens kontakt med allergifremkaldende stoffer. Stofferne kaldes allergener og er fx nikkel, parfume, konserveringsmidler og fødevarer. Også brug af handsker kan give anledning til allergisk eksem. En del forarbejdede gummimaterialer i handsker indeholder allergifremkaldende gummitilsætningsstoffer, som kan give allergi ved kontakt med huden. Tilsætningsstofferne er medvirkende til at forbedre gummiets elastiske egenskaber. Tilsætningsstofferne er blandt andet svovlforbindelser som thiuramer, mercapto og carbamater. Symptomerne efter kontakt med gummitilsætningsstofferne kan fx være kløe, rødme og små knopper. Læderhandsker kan indeholde krom, som stammer fra garvningen af læderet. Kromet er medvirkende til at øge holdbarheden af læderet. Krom kan fremkalde allergi. Kromallergi viser sig som rødt udslæt der, hvor huden er i kontakt med krom. Der kan også udvikles allergi ved brug af latexhandsker. Nogle latexhandsker pudres indvendigt med handskepudder, fx majsmel, for at gøre det lettere at tage handskerne af og på. Dette pudder har den ulempe, at nogle latexproteiner fra naturgummiet trænger ud i pudderet. Gennem den spredning, der naturligt vil være af det fine støvende pudder, når man fx tager handsken af, er der risiko for optagelse af latexproteinerne via indånding af pudderet og dermed øges risikoen for allergiske reaktioner over for latex. Symptomerne er rindende øjne, høfeber, nældefeber og astma. Et andet problem med pudderet er, at det har en udtørrende effekt på huden. Pudderet kan dog ikke i sig selv fremkalde allergi. Et allergisk kontakteksem kan ud over det sted på huden, hvor kontakten med allergenet har været, have tendens til at sprede sig til andre steder på kroppen. 27

Handsker > 4. Huden 4.f Gener fra handsker 4.g Symptomer på kontakteksem Også irritation fra selve handskerne kan give anledning til problemer for huden. Det, at mange handsker er uigennemtrængelige, kan tillukke huden, og det kan i sig selv være belastende for huden at være lukket inde i et tæt materiale, hvor sveden ikke kan komme væk. Når sveden ikke kan fordampe, bliver huden opblødt og kvælder op og er mere modtagelig for påvirkninger. Fx kan en rest af sæbe, der sidder på huden efter en håndvask, trænge dybere ind i huden, når man har en tætsluttende handske på. Handskerne kan også slide på huden. Dette slid forekommer ofte der, hvor handsken sidder stramt eller tæt på hånden, fx hen over knoerne, eller på indersiden af håndleddet, hvor huden er allermest tynd, kan handskeskafterne fx slide på huden. De typiske hudforandringer kan i starten være let rødme, tørhed, fin afskalning og kløe, fx over knoerne og på indersiden af håndleddet. Kontakteksem er en betændelsestilstand i huden. De første symptomer er tørhed, rødme og kløe på huden, og der kan opstå små blærer, som tørrer ud og bliver til overfladiske sår. Eksemet opstår lettest der, hvor huden er tynd. Derfor ses symptomerne på eksem på hænderne først på den tynde hud mellem fingrene, på knoerne eller på indersiden af håndleddet. I en tidlig fase er det almindeligt, at symptomerne forsvinder igen, hvis huden plejes med en fed creme, eller belastningen af huden bliver mindre. Hvis påvirkningerne imidlertid fortsætter, kan der opstå skældannelse, huden fortykkes, og der kan komme ømme og smertefulde revner især i håndfladerne. En sådan vedvarende og kronisk eksem er selv ved intensiv behandling meget lang tid om at hele op. Eksem er normalt forbundet med kløe, som kan være meget generende. Sværhedsgraderne af håndeksem kan variere meget fra lettere former for tørhed og rødme til meget svære tilfælde af eksem med sårskorper og dybe revner i huden. Et akut eksem kan opstå efter en enkelt kraftig påvirkning, fx en ætsning af huden. En ætsning kan forekomme ved direkte hudkontakt med mange syrer. Huden bliver voldsomt rød og begynder at klø. Der kan komme kløende knopper eller vandfyldte blærer, der kan briste. 28

Handsker > 4. Huden Billederne til højre side viser to tilfælde af eksem: akut eksem og et kronisk eksem. Billederne stammer fra dermatologisk afdeling, Odense Universitets Hospital. Også irritation fra selve handskerne kan give anledning til problemer for huden. 29

Handsker > 5. Erfaringer fra Lundbeck og Haldor Topsøe 5. Erfaringer fra Lundbeck og Haldor Topsøe Lundbeck i Lumsås Medicinalvirksomheden Lundbeck i Lumsås producerer aktivstoffer til medicinalindustrien. Produktionen er præget af risikobetonede kemiske processer, og derfor har virksomheden stort fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø og har en velfungerende sikkerhedsorganisation. Virksomheden er blandt andet DS/ OHSAS 18001-certificeret. De 250 medarbejderne håndterer i deres daglige arbejde mange forskellige farlige stoffer og materialer, og derfor er der meget fokus på valg og brug af handsker i både produktionen og på laboratorierne, så medarbejderne er beskyttet med de rigtige handsker. Kortlægning af handskebehovet i afdelingerne Lundbeck besluttede for nogle år siden at kortlægge behovet for handsker. Medarbejderne blev inddraget tidligt i processen og deltog i et to timers informationsmøde. Herefter blev handskebehovet i de forskellige afdelinger kortlagt af handskeleverandøren i samarbejde med medarbejderne ved brug af nedenstående skema. 30 Skemaet blev brugt til at lave en risiko-fareanalyse i de forskellige afd rhold som fx risiko for snit, slitage, varme, kulde og kontakt m Derudover blev varigheden af udsættelsen for de e boratoriet havde laboran ke i mindre inte lever

Handsker > 5. Erfaringer fra Lundbeck og Haldor Topsøe Skemaet blev brugt til at lave en risiko-fare-analyse i de forskellige afdelinger, hvor forhold som fx risiko for snit, slitage, varme, kulde og kontakt med kemikalier blev registreret. Derudover blev varigheden af udsættelsen for de enkelte forhold noteret. Det viste sig efter kortlægningen, at på laboratoriet havde laboranterne behov for at få oplyst gennembrudstiderne på en nitrilhandske i mindre intervaller end de 10 minutter, som de umiddelbart kunne få oplyst. Handskeleverandøren fik udført en række specificerede test af de kemikalier, der blev arbejdet med, og laboranterne fik efterfølgende oplyst gennembrudstider for handskerne i intervallerne 0-5 minutter og 5-10 minutter. Handskevalg og afprøvning I samarbejde med handskeleverandøren besluttede Lundbeck, at der fremover skulle anvendes fire typer handsker, som alle var engangshandsker af materialerne butyl, camapren og nitril (en tynd og en tyk) og i hver sin farve. Disse handsker skulle imødekomme medarbejdernes behov. Handskerne blev dernæst afprøvet i afdelingerne, og medarbejderne noterede deres erfaringer med handskerne i nedenstående skema. Et eksempel på en af de erfaringer, der kom frem efter handskeafprøvningen var, t der var behov for bomuldshandsker uden fingre og for handsker i mange rskellige størrelser. elinger, ed kemikalier nkelte forhold ndbeck har en aftale med handskeproducenten om, at de konkret vur lke handsker, der skal bruges til samtlige stoffer og materia på Lundbeck både rene stoffer og blandinge aterialer til virksomheden, opdateres handsker der skal bruge ke terne behov for rvaller end de andøren fik udført, og 31