Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer

1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer Udkast til ny vejledning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer har været sendt i ekstern høring med svarfrist onsdag den 14. december 2015 Der er modtaget høringssvar fra: - Dansk Land- og Strandjagt - Danmarks Jægerforbund - Landbrug og Fødevarer - Naturbeskyttelse.dk Danske Vandværker og Syddansk Universitet har meddelt, at der ikke er bemærkninger til udkast til vejledningen Høringssvar Opfølgning 1 Høringssvar fra Dansk Land- og Strandjagt 1.1 ikke Dansk Land og Strandjagt vil som altid, støtte ethvert tiltag der gavner biodiversiteten, og foreslår hold til bekendtgørelsen og kan der- Det forslåede er ikke muligt i hen- en generel mulighed for enten, at harve eller pløje for ikke ændres i vejledningen 5 til 10 procent af arealet og enten lade det frø, som altid findes i jorden spire, eller måske iså egnede arter, til gavn for sommerfugle og insekter, og dermed give mange fuglearter mulighed for at yngle. 2 Høringssvar fra Danmarks Jægerforbund 2.1 Danmarks Jægerforbund ser gerne, at vejledninger om støtteordninger generelt set gøres enkle, og skrives i et let forståeligt sprog. Hvilket er med til at sikre, at lodsejere i størst muligt omfang er villige til at gøre brug af mulighederne til gavn for biodiversiteten og agerlandets vildt. 2.2 Side 6, afs. 1.2.3- fast græsningstryk i hele perioden fra 1. juni til 31. august : Danmarks Jægerforbund foreslår, at man ved afgræsning af våde enge og strandenge af hensyn til ynglende engfugle, venter til den 10. juni med udbinding af kreaturer. Hvilket bakkes op af anbefalingerne i Handlingsplan for truede engfugle -Naturstyrelsen 2005 NAER forsøger at beskrive alle relevante forhold i vejledningen, hvilket dog medfører, at de bliver forholdsvis omfattende. Til gengæld udgives der korte og enkelte faktaark, der kan anvendes som indgang til at forstå ordningen. ikke Det forslåede er ikke muligt i henhold til bekendtgørelsen og kan derfor ikke ændres i vejledningen. Vi vil tage forslaget med i det videre arbejde med ordningen, og se på om det kan imødekommes i bekendtgørelsen fra 2017

2 2.3 Side 6, afs. 1.2.3- slæt Der skal hvert år i perioden den 21. juni til den 15. september tages mindst ét slæt på arealerne. Danmarks Jægerforbund foreslår, at man også her følger anbefalingerne i Handlingsplan for truede engfugle- Naturstyrelsen 2005 og rykker tidspunkt for tidligste første slæt til den 15. juli. Dette gøres gældende på alle typer af græs- og naturarealer under denne ordning, af hensyn til både ynglende engfugle og andre jordrugende fugle, som for eksempel agerhøns, der tidligst klækker omkring Sankt Hans. 2.4 Side 16, afs. 4.1- krav til plantedække. Både under forpligtigelse til afgræsning og slæt står der følgende Der må gerne være buske og træer på arealet, så længe der ikke er tale om skov (se afsnit 5.3). Der skal blot være plantedække under, og dyrene skal kunne afgræsse imellem træerne og buskene og Der skal kunne tages slæt under og imellem træer og buske. Danmarks Jægerforbund mener, at det bør være tilladt at lade mindre områder med lavt krat stå uden afgræsning og slæt. Herved sikres det, at der på arealet findes mindre krat, der i kombination med en fodpose yder vildtet god dækning og sikrer en større diversitet. Disse krat kan holdes under grænsen på 100 m2 og bør dermed ikke fraregnes i arealets størrelse. 3 Høringssvar fra Landbrug og Fødevarer 3.1 Landbrug og Fødevare mener at HNV-værdien også skal gælde inden for Natura 2000 områderne og at dette ikke skal udsættes til 2017 3.2 Landbrug og Fødevarer opfordre til at bagatelgrænsen i ordningen hæves fra de nuværende 100 m 2 til 500 m 2 3.3 1.2.1. Hvilke arealer kan der søges til? Der bør indledningsvist være en definition af, hvad en mark er i forhold til markblokken. 3.4 1.2.2. Hvad kan du få i tilskud? Det foreslås, at flytte sidste sætning op i 3. linje efter teksten..tilsagnsperiode. 3.5 1.2.5. Regler for hegning ved afgræsningsforpligtelse ikke Det forslåede er ikke muligt i henhold til bekendtgørelsen og kan derfor ikke ændres i vejledningen. Datoen for hvornår der skal tages slæt hænger sammen med forbudsperioden for slåning, der gælder fra 1. maj til 20. juni. Der er ikke planer om at ændre forbudsperioden, blandt andet på grund af den faldende foderværdi af slætgræs i løbet af sommeren. Det er muligt at lade mindre krat under 100 m2 indgå i tilsagnet. Større arealer med krat må gerne være på marken, men skal fraregnes det areal der søges tilsagn til. Afsnittet tilrettes så det fremgår mere tydeligt. ikke I henhold til landdistriktsprogrammet og bekendtgørelsen er dette ikke muligt. Det kan derfor ikke ændres i denne vejledning. Der arbejdes videre med forslaget i arbejdet med landdistriktsprogrammet og bekendtgørelsen til 2017 ikke I henhold til bekendtgørelsen er dette ikke muligt. Det kan derfor ikke ændres i denne vejledning.

3 Det foreslås at indsætte dette afsnit under afsnittet om fast græsningstryk, da det ikke er helt klart, hvad begrundelsen er, for at placere afsnittet her. 3.6 1.5. Vigtige frister og datoer Det foreslås, at ændre teksten til datoen 31.august til Periode hvor dyrene skal gå frem for Periode for at dyrene går på marker Det foreslås endvidere at tilføje, at dyrene efter denne dato fortsat gerne må afgræsse arealet. 3.7 2. Hvem kan søge tilskud Det bør overvejes at præcisere, at der kun må være en ansøger på arealet. Teksten giver indtryk af, at der kan være flere. 3.8 2.1.1. Markens HNV-værdi Til højre for figur 2 øverst på side 12 står der Mark 1 kan derfor få tilskud. Det bør rettes til Mark 1 kan derfor søge tilskud. 3.9 4.1 Krav til plantedække På side 16 øverst står der. hvis arealerne stadigvæk er plantedækkede. Det foreslås rettet til hvis arealerne stadigvæk har plantedække Sidste del af samme afsnit er svær at forstå. I afsnittet søger du forpligtigelse til slæt står der i sidste sætning. som ikke umiddelbart kan tegnes ud. Det er uklart, hvorfor det er blevet et krav, at de arealer skal tegnes ud, hvis de kan? 3.10 4.3. Forpligtelse til afgræsning På side 18 er udeladt de datoer, som var opstillet med dots i vejledningen for 2015 på side 11 og 12. Heraf fremgår bl.a. også, at der ikke er nogen regler for slåning i perioden 1.-16. september til 30. april. Afsnittet fra den gamle vejledning bør indsættes, ligesom sidste sætning i afsnittet bør bibeholdes: Hvis dyrene sættes på arealet inden 30. april må der altså godt laves en afpudsning inden de sættes på arealet. Det er i øvrigt en fin illustration. Det indtegnede areal må gerne være større end det areal der søges tilsagn til. Hvis forskellen er stor vil der dog komme en validering (ikke blokerende), der gør opmærksom på, at der er tegnet en del større end ansøgt. Vi vil i nogle tilfælde også sende et høringsbrev ud og spørge til forskellen, hvis den er stor. Det kan derfor være en fordel for ansøger, at tegne større arealer ud, for ikke at skulle bruge tid på, at svare på høringsbreve senere. Hvis der samtidig søges grundbetaling på marken gælder der dog andre regler for indtegningen. Dette uddybes i vejledningen. Illustrationen var tænkt som en erstatning for de dots der var i sidste års vejledning. Afsnittet sættes ind igen.

4 3.11 4.3.2. Fast græsningstryk Under figuren på side 21 omtales Landmand A, mark 2. Her må det forvirre, at der er tale om fast græsningstryk på areal med grundbetaling. Det foreslås, at slette tekst om grundbetaling, og at der i stedet skrives, at der er indgået tilsagn to forskellige år. Det foreslås, at sidste sætning på side 23 (2. afsnit) ændres til Før 1. juni og efter 31. august må du gerne opdele marker. 3.12 4.4.1. Tilskudsfodring I tekstboksens 2. afsnit står der Selvom det ifølge tilsagnet er tilladt at tilskudsfodre i fx kalveskjul, skal du altså have tilladelse fra din kommune. Det foreslås, at ændre teksten til Der skal søges en dispensation hos kommunen til at tilskudsfodre på 3 beskyttede arealer. Dette gælder også tilskudsfodring af kalve i kalveskjul. 3.13 7.2.1. Indtegning af marker Ang. teksten på side 32 og 33, så foreslås det, at afsnittet bygges lidt anderledes op, så der gøres tydeligere opmærksom på, hvad der gælder i forhold til indtegning og anmeldelse, når der søges tilsagn med og uden grundbetaling. Man kunne med fordel f.eks. lave to underoverskrifter om indtegning af marker grundbetaling og indtegning af marker uden grundbetaling. Ang. teksten på s. 32 og figuren øverst på s. 33, så er det ikke klart hvorfor større arealer skal tegnes ud. Er der ikke tale om ikke-støtteberettigede arealer til tilsagn eller til grundbetaling? Er mindre ikke-støtteberettigede arealer lig arealer under 500m2 og større ikke-støtteberettigede arealer over 500m2? (beskriv det). Teksten på side 33 sidste afsnit er svær at forstå. For at gøre figuren nederst på siden mere overskuelig i forhold til afsnittet, kan der tilføjes, at: Mark 1a:+ tilsagn og + GB Mark 1b og mark 1c: + tilsagn og GB (husk at sætte x i kolonne xx i Fællesskemaet) Teksten på side 34, afsnit 2 øverst kan med fordel flyttes om under overskriften Fradrag grundbetaling. Ang. tekstboksen ved illustrationen på s.34 bør det vises på illustrationen, at der er en passage på mindst 4 m. Opbygningen ændres som foreslået. Der er ikke fastsat regler om, hvad der er større ikke-støtteberettigede arealer. Hvis forskellen er stor vil der dog komme en validering (ikke blokerende), der gør opmærksom på, at der er tegnet en del større end ansøgt. Vi vil i nogle tilfælde også sende et høringsbrev ud og spørge til forskellen, hvis den er stor. Det kan derfor være en fordel for ansøger, at tegne større arealer ud, for ikke at skulle bruge tid på, at svare på høringsbreve senere. Dette uddybes i vejledningen. Teksten rettes for at gøre den mere forståelig og figuren tilrettes. Teksten vedr. de 4 meter fjernes da det ikke er det centrale i afsnittet. Der henvises til relevant afsnit.

5 I afsnittet om markblokkens støtteprocent på side 34 beskrives det ikke, hvad denne støtteprocent betyder. Kan afsnittet udelades? Det bør tilføjes, hvad der gælder i forhold til overførsel af HNV-score, som kan overføres mellem en mark med permanent græs med en støtteprocent og en mark med omdriftsgræs. 3.14 7.2.2. Valg af afgrødekode Da det er nyt, at arealets status i fht. permanent græs fastfryses i tilsagnsperioden, bør det fremhæves mere. Gerne med et eksempel 3.15 8. Prioritering Der bør laves et andet eksempel på side 39, da marken under alle omstændigheder vil være tilskudsberettiget i 1. prioriteringsgruppe, da mere end 50 pct. af arealet ligger i den særlige udpegning. 3.16 9.1. Kontrol i forhold til markblokke Der er kommet en ny definition af rådighedsbegrebet under grundbetalingen. Betydningen og tolkningen af dette bør beskrives i dette afsnit. 3.17 9.4 Overtrædelse af betingelser og sanktioner I afsnittet Kriterier for støtteberettigelse foreslås det, at sidste sætning, men du mister omformuleres til., men arealet udgår af dit tilsagn og du skal betale. 3.18 9.4.2. Hvordan beregner vi din sanktion Det er godt med eksempler. Der mangler dog i dette afsnit en beskrivelse af, hvad afgrødegruppen er. Der bliver derudover både talt om markniveau og om afgrødegrupper. Der mangler en beskrivelse af en klar skelnen mellem de to begreber. 4 Høringssvar fra Naturbeskyttelse.dk 4.1 Naturbeskyttelse.dk foreslår at der tilføjes en kategori med helårsafgræsning som så skal kontrolleres i forårsmånederne ultimo april/maj måned. Ved en kategori til helårsafgræsning bør kravet til antallet af dyreenheder reduceres væsentlig, evt. ned til 0,3 pr ha. Ordningen skal have til formål at I afsnittet står der at markblokkensstøtteprocent ikke er relevant for ordningen. Afsnittet bibeholdes, for at gøre opmærksom på at der er forskelige indtegningsregler for grundbetaling og tilsagn. Markblokkensstøtteprocent påvirker hverken tilsagnsarealet eller HNVscoren. Der ses på om dette kan præciseres i vejledningen. Det foreslåede eksempel sættes ind i vejledningen delvis Det gøres mere tydeligt i billedteksten hvad marken prioriteres til og hvorfor. Pointen i figuren er at marken prioriteres i gruppe 1 og ikke i gruppe 3 Ifølge bekendtgørelsen skal man være ejer eller forpagter af tilsagnsarealet. Rådighedsbegrebet ændres derfor ikke for denne ordning Der indsættes henvisning til det afsnit i vejledningen der beskriver reglerne for rådighed. Afgrødegruppe er beskrevet i en fodnote, men vi vil forsøge at gøre det mere tydeligt i selve teksten. ikke Selv om der ikke findes en selvstændig ordning, er helårsafgræsning muligt med de nuværende regler. Det er ligeledes muligt, at søge om et nedsat græsningstryk helt ned til

6 sikre at der er dyr på arealet hele året, men det kan være hensigtsmæssigt at kravet kun gælder i 10 ud af 12 måneder. 4.2 Naturbeskyttelse.dk mener at HNV værktøjet er en klar forbedring, som fremmer muligheden for, at tilskudsmidler kommer områder med mange truede arter til gavn. 4.3 Naturbeskyttelse.dk mener at det er irrelevant at skelne til andre udpegninger fx natura 2000, når der tildeles støtte, da HNV scoren bør være den udslagsgivende faktor. 4.4 Naturbeskyttelse.dk bemærker, at HNV-værktøjet ikke er bedre end den registrering af flora og fauna, der har fundet sted. Naturbeskyttelse.dk opfordre til, at NaturErhvervstyrelsen overvejer muligheden for, at lodsejere som ikke har en høj nok HNV score, kan få et tilskud til at få undersøgt naturværdien på ejendommen, eller om Kommunen skal kunne søge om midler til at foretage fauna- og floraundersøgelser. 4.5 Naturbeskyttelse.dk vil opfordre NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelse til at se på mulighederne for at fjerne barriere, som forhindre samgræsning af skov og lysåbne arealer, og forbedre muligheden for, at fredskove også kan indgå i naturpleje. 0,3 storkreature/ha, ved valg af afgræsningsmetoden fast græsningstryk hvis kommunen (eller naturstyrelsen på staten arealer) komme med en anbefaling af dette. Kontrollen af arealerne sker i sommermånederne og om efteråret. Af hensyn til ansøgning og udbetaling af tilskuddet er det p.t ikke muligt at lave en ordning der er baseret på forårskontrol. - ikke Danmark har en direktivforpligtelse i Natura 2000 områderne. Der er derfor udpeget nogle særlige udpegninger inden for Natura 2000 områderne der bliver prioriteret højere end resten af landet. I natura 2000 er der endvidere nogle særlige behov for at sammenbinde naturarealer som HNV kortet ikke kan tilgodese. ikke NaturErhvervstyrelsen er bevist om at HNV-kortet aldrig bliver bedre end de bagvedliggende data. Kortet opdateres hvert år, og vi kan se, at der løbende sker registreringer, der gør kortet mere nøjagtigt. Der er i øjeblikket ikke afsat midler i landdistriktsprogrammet til at prioriterer de foreslåede indsatser. ikke Tilskud til skov og tilskud til lysåbne arealer er to forskellige foranstaltninger i forordningen, hvilket vanskeliggøre at lave en fælles plejeordning. Der er dog mulighed for at have skovarealer med i indhegningen under ordningen Pleje af græsog naturarealer, men der kan så ikke samtidig søges om plejetilskud til skoven. Plejegræsordningens synligt afgræsset forhindre ikke at et areal med skovgræsning (under naturstyrelsen)

7 4.6 Naturbeskyttelse.dk opfordre til, at der afsættes flere midler til Pleje af græs- og naturarealordningen og at midlerne bør flyttes over fra søjle 1. 4.7 Naturbeskyttelse.dk finder i øvrigt, at rettelserne til vejledning for ordningen Pleje af græs- og naturarealer 2016 er en forbedring, som forhåbentlig kan hjælpe flere i gang med naturpleje- og genopretningsprojekter. samhegnes med tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer under NaturErhvervstyrelsen. Der kan dog opstå problemer hvis der er søgt hegningstilskud til arealet. Lysåbne fredskovsarealer kan godt få tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer. ikke Det er en politisk beslutning og ikke noget der kan ændres i nærværende vejledning. -