Statusnotat vedrørende Fyn-Als-forbindelsen

Relaterede dokumenter
AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen

TRAFIKALE UDFORDRING PÅ FYN BEHOV FOR NYE LØSNINGER

Trafikal analyse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als med Landstrafikmodellen

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL

KATTEGAT- FORBINDELSEN

HOVEDKOMMISSORIUM. Forundersøgelse af en fast Kattegatforbindelse. 1 Baggrund

Kommissorium VVM-undersøgelse af motorvej på strækningen Give- Billund-E20-Haderslev

FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)

Den faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker

Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)

FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet

ALSFYN-FORBINDELSEN OPSUMMERINGSRAPPORT: FORDELE OG OMKOSTNINGER VED EN FAST FORBINDELSE MELLEM ALS OG FYN JUNI 2018

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken

Samfundsøkonomien ved en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Referat BMF. Rådhuset i Faaborg Byrådssalen Mellemgade 15 Faaborg KOMMUNALDIREKTØRFORUM FYN. 03. juli 2018 kl

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Referat af Bestyrelsesmøde. Sønderborg Forsyning i selskabet

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN VESTDANSK INVESTERINGSFREMME

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Mobilitetsråd i Syddanmark

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

work-live-stay southern denmark

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Kommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

Vedtægter for Foreningen Vestdansk Investeringsfremme Juni 2016

Etablering af Kongeå-komiteen

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

Transkript:

Statusnotat vedrørende Fyn-Als-forbindelsen Overblik over beslutninger og aktiviteter siden 2011 COWIs screeningrapport i 2011 samfundsøkonomisk rentabel forbindelse, men med behov for offentlige tilskud Tilbage i 2011 gik Faaborg-Midtfyn og Sønderborg kommuner sammen med Region Syddanmark om at få lavet en analyse af den økonomiske og trafikale betydning af en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Analysen blev lavet af COWI og konkluderede, at projektet kan skrues sådan sammen, at det giver samfundsøkonomisk overskud ud fra et krav om en intern rente på mindst 5 procent for infrastrukturprojekter. Dertil kom nogle ikke kvantificerede positive regionaløkonomiske effekter. Det var endeligt vurderingen, at projektet også miljømæssigt kunne lade sig gøre. Til gengæld ville projektet ikke kunne finansieres alene ved brugerbetaling - mindst 55 procent ville skulle finansieres af offentlige midler. Herefter har de to kommuner og Region Syddanmark arbejdet sammen for at kvalificere den indledende analyse, ligesom man har arbejdet for at skabe nogle strukturer, der kan sikre projektets realisering. Rambølls havbundsundersøgelser bekræfter, at der er behov for yderligere geofysiske undersøgeler Rambøll foretog på den baggrund i oktober 2014 nogle havbundsundersøgelser, der i det store hele bekræftede COWI-analysen fra 2011. Nemlig, at størstedelen af strækningen består af blødbund, og at boringer eller andre grundige geofysiske undersøgelser er nødvendige for at kunne give en mere præcis vurdering af anlægsomkostninger. Faaborg-Midtfyn og Sønderborg kommuner samt Region Syddanmark bevilgede midler til Rambøll-undersøgelsen. I 2014 vurderede Sund & Bælt, at de nødvendige funderingsanalyser ville koste i omegnen af 10 mio. kr. Der er ikke bevilget midler til sådanne analyser. Damvads regionaløkonomiske analyse konkluderer, at der er betydelige økonomiske effekter af en fast forbindelse På vegne af Bitten & Mads Clausens Fond lavede Damvad i 2014 en analyse af den regionaløkonomiske betydning af en Als-Fyn forbindelse. Rapporten konkluderede, at der ud over den allerede beregnede samfundsøkonomiske gevinst ved projektet ville være betydelige regionaløkonomiske effekter. Mest markant ville selve anlægsarbejdet give en beskæftigelseseffekt på 13.300 mandeår, ligesom produktivitetsgevinsterne ved en forbindelse vil udgøre knap 3 mia. kr., hvilket svarer til cirka 30 procent af de samlede anlægsomkostninger inklusive landanlæg. Analysen konkluderer desuden, at forbindelsen vil have positive effekter i form af øget arbejdsmarkedsintegration mellem Fyn og Sønderjylland, øget (tysk) turisme på Fyn og forbedrede uddannelsesmuligheder for sønderjyderne.

Kristiansen+Partners interessentanalyse viser, at projektet skal professionaliseres, hvis det skal få national gennemslagskraft I 2015 og 2016 blev der lavet to analyser. Den ene var en politisk interessentanalyse lavet af Kristiansen+Partners finansieret af Bitten & Mads Clausens Fond. Analysen konkluderede blandt andet, at organisering og kommunikation skulle professionaliseres for at sikre projektet national gennemslagskraft. Det vurderes desuden som essentielt, at Odense Kommune kan støtte projektet, ligesom det organisatoriske set-up kunne lade sig inspirere af blandt andet Kattegatkomitéen og gruppen bag Frederikssundsbroen. Det er også vigtigt, at analyser m.v. lanceres og times, så de kan føde ind i forhold til regionale infrastrukturstrategier og vinde gehør nationalt. Trafikal analyse (COWI) bekræfter den oprindelige analyse fra 2011, herunder at det optimale scenarie er en 2+1 vej og brugerbetaling på 60 kr. Den anden analyse fra COWI blev foretaget i 2016 på vegne af Region Syddanmark som opfølgning på den oprindelige analyse fra 2011. Analysen inddrog den nye landstrafikmodel. Konklusionerne var langt hen ad vejen de samme som i 2011. Den optimale model ville således være en 2+1 vej med et trafikgrundlag på 11.500 køretøjer per hverdagsdøgn og en egenbetaling på 60 kr. per personbil. Denne model ville betyde, at projektet fortsat vurderes som samfundsøkonomisk rentabelt, men med behov for en offentlig finansiering på cirka 6,5 milliarder kroner i tillæg til, hvad brugerbetalingen kan generere. Rejsetidsbesparelserne vil være betydelige: 30 og 60 minutter mellem Fyn/Sjælland og Sønderjylland/Nordtyskland. Beslutninger i 2015 og 2016 i Faaborg-Midtfyn og Sønderborg kommuner om at indgå samarbejde og afsætte midler til dette Parallelt med analyserne gik Faaborg-Midtfyn og Sønderborg kommuner (og indledningsvist også Region Syddanmark) videre med at træffe beslutninger, der skulle sikre strukturer, der kunne understøtte projektet. I foråret 2016 besluttede kommunerne, at der skulle etableres en forening mellem Faaborg Midtfyn og Sønderborg kommuner, og at det årlige kontingent skulle være 500.000 kr. Der blev imidlertid ikke indgået en samarbejdsaftale mellem kommunerne, da byråd/kommunalbestyrelse ikke fulgte op med de nødvendige beslutninger. Med etableringen af et sekretariat for den faste forbindelse i slut 2016/start 2017 er tiden nu moden til at etablere de fornødne strukturer og til at byråd/kommunalbestyrelse kan træffe beslutning herom. Planer for 2017 og fremover Funktionelle strukturer, der sikrer fremdrift og professionalisme Fokus i 2017 er at etablere funktionelle strukturer, der sikrer fremdrift og professionalisme i projektet. Det er forventningen, at styregruppen afholder sit første møde tidligt i marts (så snart samarbejdsaftalen er godkendt af begge), og at komitéen kan træde sammen i slutningen af april.

Sekretariatet er i samarbejde med Michael Kristiansen gået i gang med at identificere mulige kandidater til en slagkraftig komité. Forslag vil selvfølgelig blive forelagt styregruppen også inden gruppen formelt er udpeget. På den måde kan vi sikre fremdrift. Sekretariatet forventer, at forretningsorden og kommissorium for styregruppe og komité kan besluttes på de konstituerende møder. Aktiviteter, der allerede i 2017 skaber synlighed omkring projektet Vi forventer at kunne udarbejde mindst en og forhåbentlig to analyser eller redegørelser i 2017. I tilknytning til disse, vil der blive en eller anden form for events det kan være en konference, seminar eller lignende, og som giver pressedækning. Der en række oplagte emner, som mangler yderligere belysning, blandt andet nogle af de regionaløkonomiske effekter, som kun er overfladisk berørt i Damvad-rapporten. Desuden er en fast forbindelses betydning som et identitetsskabende fyrtårn, der kan binde regionen sammen, slet ikke belyst endnu. Det kunne også være oplagt at analysere mulighederne for alternative OPP-finansieringsmodeller. Endelig mangler der grundige (og dyre) undersøgelser af jordbund og miljø. Disse er særdeles vigtige af hensyn til at kunne prisfastsætte projektet og dermed vurdere rentabiliteten. Der er blevet taget kontakt til blandt andet NCC med henblik på at få opdaterede anlægsoverslag. Vi forventer at få andre entreprenører til at give deres bud. Komitéen vil i 2017 også få sin egen hjemmeside, ligesom vi vil se på muligheden for at gøre brug af alternative kommunikationsplatforme, for eksempel sociale medier. Det er vigtigt, at hjemmesidens lancering ledsages af et seriøst og dynamisk indhold, så projektet fremstår levende. Endelig vil der blive arbejdet med en kommunikations- og PR strategi for projektet i løbet af 2017. Det bør kunne nås allerede i 2017 og skal sikre projektet en mere fremtrædende placering i Udviklingråds Sønderjyllands strategi Porten til Europa, da dokumentet først opdateres efterår 2017. Det kan antagelig ikke nås at påvirke Byregion Fyns opdaterede infrastrukturstrategi, da denne er så godt som vedtaget. Der vil blive arbejdet på i videst mulige omfang at fortsætte processen med at få projektet højere op på dagsordenen i relevante fora. Efter 2017. Vi har ikke lagt planer for perioden efter 2017 endnu i form af en handleplan. Men det forventes, at arbejdet i 2018 vil fortsætte og videreudvikle det, vi opnår i 2017 både i form af yderligere dokumentation og analyser og i form af at kunne komme stadig højere op på den politiske dagsorden.

Sekretariat for Fyn-Als forbindelsen, januar 2017