Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 1 STUDIEORDNING 2013 Seneste revision: 17.05.2013 Intern rev. Paul A. Jensen d. 17.5.2013 Energiteknolog AK Energiteknolog uddannelsen Erhversakademiet Lillebælt Vejle og Odense
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 2 Indholdsfortegnelse Akademiernes adresser:... 5 Hvorfor energieffektivisering?... 6 Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes?... 6 Studieordningen... 6 Uddannelsens kerneområder... 7 Obligatoriske uddannelseselementer... 8 A. Bygningskompleksets energi... 8 Byggeteknik, 10 ECTS-points i 1-2. semester.... 8 Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik, 10 ECTS-points i 1-2. semester.... 8 B. Energiforsyning og omsætning... 10 Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, 5 ECTS-points i 1-2. semester.... 10 Energianalyser, energiforbrugsberegning, 5 ECTS-points i 1-2. semester.... 10 Energirigtig projektering, 5 ECTS-points i 1-3. semester.... 11 C. Energirigtige processer og produktionsanlæg... 12 Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, 8 ECTS-points i 1-3. semester.... 12 Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder, 5 ECTS-points i 1-2. semester.... 12 D. Virksomhedsrelaterede elementer.... 14 Forretningsforståelse, Innovation og Projektledelse 12 ECTS point i 1.-3. semester... 14 Studieteknik... 15 Studieteknik, 5 ECTS-points i 1. semester.... 15 Praktik... 17 Praktikperiode, 15 ECTS-points i starten af 4. semester.... 17 Afgangsprojekt.... 18 Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS i slutningen af 4. semester... 18 Uddannelsens prøver.... 19 Merit... 19 Uddannelsens prøver.... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Merit... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 17. Studieordningens Institutionsdel... 2 18. Institutionens organisation... 2 19. Hvor findes studieordningen.... 2 20. Studieforløb... 2 21. Elementfordeling.... 4
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 3 22. Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer... 5 Regler om merit og meritaftaler vedrørende valgfrie uddannelseselementer... 5 Skriftlige opgaver og projekter som led i valgfrie uddannelseselementer... 5 Regler om merit og meritaftaler vedrørende valgfrie uddannelseselementer... 6 Skriftlige opgaver og projekter som led i valgfrie uddannelseselementer... 6 2 Semester 10 ECTS points.... 6 3. Semester valgfag 15 ECTS points... 7 Vedvarende energisystemer med certificeringsret:... 7 23. Regler for praktikken... 9 23.1 Løn under praktik... 9 23.2 Forsikring... 9 23.3 Evaluering... 9 24. Kvalitetssikring... 10 24.1 Studerende... 10 24.2 Aftagere... 10 24.3 Vigtige kvalitetsparametre:... 10 24.4 Institutionens selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse:... 10 Indberetninger og eksterne evalueringer... 11 25. Adviseryboard... 11 26. Øvrige forhold... 11 26.1 Adgangskrav, tilmelding og optagelse, orlov... 11 26.1.1 Optagelse... 12 26.1.2 Orlov... 12 27. Krav og bestemmelse vedrørende eksamination og øvrige prøver... 12 27.1 Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer.... 12 27.2 Øvrige prøver på uddannelsen.... 12 27.3 Prøveform... 13 27.3.1 Formkrav:... 13 Den skriftlige opgave til afgangsprojektet.... 13 Indhold... 13 Formkrav... 14 Omfang... 14 Aflevering af afgangsprojektet... 14 27.3.2 Krav til individualisering:... 14
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 4 27.4 Bedømmelser m.v.... 15 27.5 Eksamenssprog... 15 27.6 Eksamenssnyd... 15 27.6.1 Brug af egne og andres arbejde -plagiat... 15 27.6.2 Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen -under en prøve... 16 27.6.3 Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven... 16 27.6.4 Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering... 17 Udsættelse af prøven... 17 27.6.5 Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven... 17 27.7 Klage... 18 27.8 Afmelding til prøver... 18 27.9 Sygeprøve... 18 27.9.1 Afmelding fra sygeprøve... 19 27.10 Klager over prøver og anke af afgørelser... 19 27.10.1 Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen... 19 27.10.2 Anke... 20 27.10.3 Klage over retlige forhold... 21 28. Uddannelses dele der kan gennemføres i udlandet... 22 29. Angivelse af anvendte undervisnings-og arbejdsformer.... 22 29.1 Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning indenfor uddannelsesforløbet.... 23 30. Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel.... 23 31. Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet... 23 31.1 Konsekvenser af ikke overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve... 24 Ikke overholdelse af indholdskrav:... 24 31.2 Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive.... 25 32. Fremmedsprog.... 26 33. Dispensation... 26 34. Ikrafttrædelses og overgangsordninger.... 26 35. Aftaler med udenlandske institutioner om parallelforløb.... 26 36. Lovgrundlag for uddannelsen... 27
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 5 Akademiernes adresser: University College Nordjylland, UCN Sofiendalsvej 60 DK-9200 Aalborg SV Tlf: +45 72 69 00 00 E-mail: ucn@ucn.dk Erhvervsakademi Lillebælt, EAL Munke Mose Allé 9 DK-5000 Odense C Tlf: +45 7010 5800 E-mail: eal@eal.dk Erhvervsakademi Dania Ellemosevej 36 DK-8960 Randers SØ Tlf: +45 87 11 44 00 E-mail: eadania@eadania.dk Københavns Erhvervsakademi, KEA Lyngbyvej 32, 2. sal DK-2100 Kbh Ø Tlf: +45 4646 0300 E-mail: gm@kea.dk
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 6 Hvorfor energieffektivisering? Energieffektivisering er et område, der står højt på den danske og den internationale dagsorden og det er et felt, hvor der venter mange udviklingsopgaver. Det gælder energiforsyning, eksisterende og nye boliger, erhvervsbyggeri og industri. Overalt skal vi sikre, at energien bruges effektiv. I et dynamisk samfund er der brug for mennesker, der kan sætte deres høje faglige kvalifikationer i spil på en innovativ måde. Energiteknologen kan noget, der er afgørende, hvis vi skal mindske energiforbruget og få et mere bæredygtigt og CO 2 -neutralt miljø. Det er vigtigt at tilegne sig ny viden for at kunne rådgive og kunne udføre komplekse energi- og indeklimasystemer. Derfor lægger uddannelsen til energiteknolog vægt på at udvikle den studerendes personlige kompetencer inden for både teknik, kommunikation, samarbejde, innovation og entrepreneurship. Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne anvendes? Erhvervsuddannelsen til energiteknolog kvalificerer til at rådgive om energieffektivisering og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af proces-, konstruktions- og installationsområderne og med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Derfor vil energiteknologen også være bindeled mellem mange fagområder. Energiteknologen står med fokus på bl.a. byggeteknik og klimaskærm i spidsen for installation af både bygningsinstallationer og procesanlæg. Dette enten som selvstændig, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomheden eller hos leverandøren/underleverandører af sådanne anlæg. Studieordningen Uddannelsen til energiteknolog er en erhvervsakademiuddannelse på to år svarende til 120 ECTS-points. Den er beskrevet i detaljer i denne Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog. Studieordningen er opdelt i en "fælles del", der beskriver akademiernes fælles rammer for uddannelsen, og en institutionsdel, der beskriver det enkelte akademis håndtering af de resterende elementer. Uddannelsen består af en obligatorisk del, en tilvalgsdel, et praktikophold og et afgangsprojekt. Placeringen af uddannelsens elementer med tilhørende ECTS-points fremgår af skemaet og indholdet vil blive nærmere beskrevet i det følgende. 1. semester 2. semester 3.semester 4.semester Obligatoriske elementer (30) Obligatoriske elementer (20) Obligatoriske elementer (15) Tilvalgsdel (10) Tilvalgsdel (15) Praktik (15) Afgangsprojekt (15) Den studerendes individuelle erhvervsprofil tegnes for alvor gennem de valgfrie uddannelseselementer, praktikperioden og afgangsprojektet. De valgfri uddannelseselementer giver mulighed for fordybelse i
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 7 specifikke emner. I praktikken kobles teori med praksis i erhvervslivet, og med afgangsprojektet demonstrerer den studerende sine evner til overblik og fordybelse ved at løse en kompleks, praksisnær problemstilling i tæt samarbejde med erhvervslivet. Uddannelsens kerneområder A. Bygningskompleksets energi 20 ECTS points B. Energiforsyning og omsætning 15 ECTS-points C. Energirigtige processer og produktionsanlæg 13 ECTS-points D. Virksomhedsrelaterede elementer 12 ECTS-points
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 8 Obligatoriske uddannelseselementer A. Bygningskompleksets energi Byggeteknik, 10 ECTS-points i 1-2. semester. Indhold: Byggeskik, klimaskærm samt bygningers energibehov A. Bygningskomplekset s energi Viden Den uddannede kan beskrive 1. bygningsdele og energirigtige bygningskomponenter 2. klimaskærmens fysik, samt anvendte teorier, metoder og praksis indenfor dens opbygning 3. bygningsudformning og -orientering for minimering af energiforbrug 4. husets grundlæggende installationer ud fra en energirigtig tilgang 5. bygningsforbedringer og energibesparende foranstaltninger 6. samt udvise overblik over myndighedsbestemmelser, bygningsreglementet, energimærkningsordning for bygninger og byggeskik Færdigheder Den uddannede kan indenfor byggeteknik 7. anvende beregningsmetoder på et grundlæggende niveau 8. vurdere og vælge metode, materialer og energibesparende installationer 9. anvende fagområdets grundlæggende engelske terminologi 10. vurdere og tilrettelægge helhedsorienteret energirådgivning 11. forklare tekniske tegninger Kompetencer Den uddannede er i stand til at udvikle og diskutere 12. energirigtige byggetekniske løsninger 13. løsninger i eksisterende og nyt byggeri under hensyntagen til miljø og æstetik Varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik, 10 ECTS-points i 1-2. semester. Indhold: Varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation, der kan sikre energirigtige, bæredygtige løsninger Viden Den uddannede kan beskrive 14. et varme- og ventilationsanlægs opbygning, principper og virkemåde 15. bygningsautomations opbygning, principper og virkemåde 16. belysningsanlægs opbygning, principper og virkemåde
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 9 17. bestemmelser og krav til varme-, belysnings- og ventilationsanlæg, samt bygningsautomation 18. parametre til beskrivelse af indeklima 19. og kortlægge energiforbrug i varme-, belysnings- og ventilationsanlæg 20. grundlæggende engelske termer Færdigheder Den uddannede kan 21. vurdere indeklima og forbedringsmuligheder 22. forklare forbedringsmuligheder, der sikrer godt og energirigtigt indeklima og reducerer CO 2 - udslip Kompetencer Den uddannede kan 23. bedømme varme- og ventilationsanlæg ud fra energibesparende og miljømæssige hensyn og gældende regler 24. rådgive om husinstallationer med indhold af el, vvs, ventilation og automatik. 25. samarbejde om helhedsorienterede løsninger
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 10 B. Energiforsyning og omsætning Energiteknik, traditionelle og nye energiformer, 5 ECTS-points i 1-2. semester. Indhold: Energimaskiner og -anlæg, energilagre, energibærere og energikilder B. Energiforsyning og omsætning Viden Den uddannede kan beskrive 26. teorier, metoder og praksis indenfor energiomsætning fra en form til en anden 27. teorier, metoder og praksis indenfor traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder 28. og oversætte til/fra fagområdets grundlæggende engelske terminologi 29. grundlæggende termodynamik 30. grundlæggende elteknik Færdigheder Den uddannede kan 31. anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning 32. vurdere og udvælge energilagre, -bærer, og -kilder samt energimaskiner og - anlæg ud fra energimæssige beregninger Kompetencer Den uddannede kan 33. udvikle innovative løsninger indenfor energiomsætning 34. diskutere og bedømme energimaskiner, energianlæg, energilagre, energibærere og energikilder Energianalyser, energiforbrugsberegning, 5 ECTS-points i 1-2. semester. Indhold: Energianalyser, energiforbrugsberegninger Viden Den uddannede kan reflektere over og udføre 35. komplet teknisk og adfærdsbetinget analyse af energianlæg 36. energiforbrugsberegninger Færdigheder Den uddannede kan 37. anvende relevante metoder og værktøjer til måling og beregning af energiforbrug 38. anvende energianalyse og -forbrugsberegning til udarbejdelse af energibesparelsesprojekter 39. vurdere analysemetoders og -værktøjers kvalitet og egnethed
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 11 Energirigtig projektering, 5 ECTS-points i 1-3. semester. Indhold: Rådgivning indenfor energioptimering og energirigtig projektering og energiledelse. Viden Den uddannede kan beskrive 40. metode, systematik og teknik til energirigtig projektering 41. rammerne for den kollektive energiforsyning og varmeforsyningsloven 42. faktorer der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger Færdigheder Den uddannede kan 43. vælge energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering 44. forklare planer for gennemførelse af energibesparelser Kompetencer Den uddannede kan 45. udvikle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger, anlæg og processer 46. diskutere og perspektivere energibesparelsesprojekter 47. forklare energiledelse (årsag-virkning)
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 12 C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, 8 ECTS-points i 1-3. semester. Indhold: Energioptimering af procesanlæg i industrien gennem automation herunder dataopsamling, styring og regulering, samt overvågning af energianlæg C. Energirigtige processer og produktionsanlæ g Viden Den uddannede kan indenfor proces- og produktionsanlæg 48. identificere og beskrive disse 49. udpege måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug og CO 2 -udslip 50. beskrive analoge og digitale kommunikationsformer 51. beskrive reguleringsmetoder 52. beskrive controllere, aktuatorer og transmittere 53. udpege relevante love og regler Færdigheder Den uddannede kan 54. håndtere måleudstyr og målemetoder til afdækning af energiforbrug 55. vurdere og dokumentere målingers kvalitet og anvendelighed 56. forklare og dokumentere forbedringsmuligheder Kompetencer Den uddannede kan 57. samarbejde omkring optimering af proces- og produktionsanlæg 58. diskutere ny viden i relation til energioptimering af proces- og produktionsanlæg Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder, 5 ECTS-points i 1-2. semester. Indhold: Energi- og samfundsøkonomiske, miljømæssige vurderingsmetoder samt investeringsteori. Viden Den uddannede kan beskrive 59. miljøbelastning i forbindelse med proces- og produktionsanlæg 60. investeringsteori, herunder rentebegreber, nu-værdi af fremtidige omkostninger 61. cost/benefit analyse 62. totaløkonomi Færdigheder Den uddannede kan vurdere 63. økonomiske konsekvenser ved investeringer 64. miljømæssige konsekvenser ved investeringer
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 13 Kompetencer Den uddannede kan 65. diskutere udfaldene ved miljømæssige og økonomiske beslutninger 66. bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 14 D. Virksomhedsrelaterede elementer. Forretningsforståelse, Innovation og Projektledelse 12 ECTS point i 1.-3. semester Indhold: Håndtering af innovation, kreativ tænkning, problemløsning og teknologiudvikling. Virksomhedsdrift og forretningsudvikling, økonomi, kvalitet, arbejdsmiljø samt relevante emner inden for erhvervs- og arbejdsret. Kommunikation, entrepriseledelse og samarbejde, planlægning, organisering og gennemførelse af projekter samt koordinering og opgavestyring. D. Virksomhed s-relaterede elementer Viden. Den uddannede kan beskrive 67. forandrings- og udviklingsprocesser i en virksomhed 68. kreativitet og kreative processer samt metoder, værktøjer og teknikker til generering og udvikling af idéer 69. behovsorienteret problemløsning og markedsbaseret koncept- og produktudvikling 70. værktøjer til analyse af virksomheden og dens omverden 71. værktøjer til intern økonomisk styring af virksomhed 72. erhvervs-, skatte- og arbejdslovgivning der er relevant for små virksomheder 73. finansieringsmodeller for investeringer 74. metoder og værktøjer til sikring af kvalitet 75. professionel korrespondance 76. tidssvarende planlægnings- og styringsværktøjer samt logistik 77. projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder 78. interessenters betydning og rolle i forbindelse med realiseringen af tekniske projekter 79. projektorganisationens interne og eksterne kommunikationsformer 80. aftaleloven 81. tilbudsgivning, licitationsregler 82. kontraktudformning og -grundlag (AB92 og lign.) 83. projekters dokumentation Færdigheder. Den uddannede kan 84. anvende metoder og værktøjer til kreative processer 85. anvende relevante modeller og redskaber til teknisk problemløsning 86. anvende relevante metoder til analyse af virksomheden og dens omverden, marked og kunder 87. vurdere og vælge forretningsgrundlag 88. analysere og vurdere driftsopgaver i overensstemmelse med virksomhedens forretningsgrundlag
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 15 89. formidle budgettet og anvende anerkendte budgetværktøjer 90. vurdere og vælge forretningskoncept til daglige opgaver og sikre overensstemmelse med branchekrav og gældende love og regler 91. vurdere og formidle økonomiske konsekvenser ved fremtidsinvesteringer 92. kommunikere og samarbejde i en projektorganisation 93. anvende relevante værktøjer til entreprisers planlægning, styring og gennemførelse 94. analysere et projekts interessenter og risici 95. styre faseopdelte udviklingsprojekter Kompetencer. Den uddannede kan 96. igangsætte udviklingsopgaver og bedømme deres virkning på miljø og energiforbrug 97. samarbejde i udviklings- og innovationsprocesser 98. bedømme og forudsige bedste tiltag for opnåelse af firmasucces 99. bedømme relevante juridiske problemstillinger inden for erhvervs- og arbejdsret. 100. forudsige og bedømme forslag vedr. finansiering 101. evaluere tekniske projekter ud fra et miljø- og energimæssigt perspektiv Studieteknik Studieteknik, 5 ECTS-points i 1. semester. Indhold: Matematik, præsentationsteknik, regneark, problembaseret undervisning, noteteknik, vidensøgning Viden Den uddannede kan 102. udføre præsentationer ved hjælp af præsentationssoftware 103. beskrive ny viden 104. sammenfatte hovedindholdet fra et foredrag 105. udføre beregninger og opbygge kurver ved hjælp af regneark 106. beskrive grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, SI-enheder, præfiks 107. definere projektbegrebet i forhold til opgavebegrebet 108. opbygge projektrapporter, øvelsesrapporter, afhandlinger og manualer Færdigheder Den uddannede kan 109. formidle forslag til interessenter 110. anvende regneark til beregninger og kurvegenerering 111. anvende relevante, grundlæggende matematiske værktøjer
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 16 112. håndtere relevante, fysiske formler og udtryk 113. afkode og planlægge et projektoplægs aktiviteter 114. håndtere problembaseret undervisning Kompetencer Den uddannede kan 115. udvikle og tage ansvar for sit faglige vidensområde 116. igangsætte og styre samarbejde på tværs af fagområder 117. udvikle og diskutere præsentationer 118. arbejde selvstændigt
Praktik Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 17 Praktikperiode, 15 ECTS-points i starten af 4. semester. Indhold: I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken bør være indenfor den valgte professionsretning, f.eks. industriel produktion, automationsvirksomhed eller rådgivning og support. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, så den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler en professionel kompetence og samtidig får kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdiguddannet energiteknolog. Praktikforløbet kan inspirere til problemstillingen for den studerendes afgangsprojekt. Viden Den uddannede kan beskrive 119. professionens arbejdsopgaver, metoder og værktøjer Færdigheder Den uddannede kan 120. selvstændigt vurdere relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden 121. formidle forslag til problemløsning Kompetencer Den uddannede kan 122. samarbejde fagligt og tværfagligt med en professionel tilgang 123. arbejde selvstændigt i relevante situationer og problemstillinger med professionel tilgang
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 18 Afgangsprojekt. Afsluttende eksamensprojekt, 15 ECTS i slutningen af 4. semester Den studerende skal i det afsluttende afgangsprojekt demonstrere sine evner til fordybelse ved at løse en kompleks problemstilling, i tæt samarbejde med erhvervslivet. Der kan tilknyttes en virksomhedsvejleder, der indledningsvis hjælper med problemformulering og handlingsplan, derefter er sparringspartner i hovedparten af tiden. Det er den studerende, der er initiativtager og tovholder i sit projekt under hele forløbet. Læringsudbyttet Det er målet med uddannelsen at den uddannede kan varetage tværfaglige opgaver inden for energieffektivisering af klimaskærmen, bygningstekniske installationer, proces- og produktionsanlæg samt opgaver indenfor vedvarende og nye energiformer. Det er helhedsløsninger, der er i fokus, og dette kræver et højt niveau af overblik, systematik, kommunikative evner og innovation. Afgangsprojektet skal sammen med uddannelsens øvrige prøver dokumentere at uddannelsens mål er nået. Viden Den uddannede kan i afgangsprojektet beskrive 124. teorier, begreber og metoder indenfor selvvalgt emne i uddannelsens vidensfelt: a. bygningers klimaskærm b. bygningstekniske installationer c. proces- og produktionsanlæg d. vedvarende samt nye energiformer e. automatik til installationer og anlæg Færdigheder Den uddannede kan 125. analysere anlæg med henblik på vurdering af energiforbrug og miljøbelastning 126. integrere tværfaglige løsningsmuligheder i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbevidsthed 127. formidle og dokumentere miljø- og energiprojekter Kompetencer Den uddannede kan 128. diskutere og perspektivere praktisk miljø- og energieffektivisering, samt bæredygtighed i erhvervs- og privatbyggeri samt i industrielle procesanlæg
Fælles studieordning for uddannelse i energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 17/5 2013 19 Uddannelsens prøver. Energiteknologuddannelsen har tre prøver: 1. Første årsprøve der er placeret inden udgangen af 2. semester 2. Praktikprøven der afvikles umiddelbart efter praktikopholdet på fjerde semester 3. Afsluttende eksamensprojekt. 1. Årsprøve er en ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, projektperiodens omfang bør minimum svare til 3 ugers arbejdsindsats for den studerende. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat i 1. studieår. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, der gives 1 samlet karakter. Praktikprøven, der afholdes på 4. semester efter den studerendes gennemførelse af praktikken skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. En eller flere repræsentanter for den studerendes praktikvirksomheder bør medvirke ved bedømmelsen. Prøve i det afsluttende eksamensprojekt er en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven dokumenterer forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i et konkret opgave/projekt inden for energi-, CO 2 - og/eller bæredygtighedsområdet. Problemstillingen, der skal være central for professionen, formuleres af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen og den studerende tilknyttes både en institutions- og en virksomhedsvejleder i forbindelse med udarbejdelsen af det afsluttende eksamensprojekt. Merit Meritaftaler, der er omfattet af studieordningens fællesdel: Der er ingen generelle gældende meritaftaler til studieordningens fællesdel.
17-05-2013 PaJ
2 Studieordningens Institutionsdel 17. Institutionens organisation Erhvervsakademiet Lillebælt er Region Syddanmarks største erhvervsakademi med dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser Energiteknologuddannelsen hører under Byggeri og Energi afdelingen, sammen med El-installatør, VVSinstallatør og bygningskonstruktør. Energiteknolog uddannelsen er hjemmehørende på munkemose alle 9 dk-5000 Odense og Boulevarden 19 6000 Vejle. 18. Hvor findes studieordningen. Studieordningen vil være tilgængelig for de studerende på institutionens intranet. Endvidere er studieordningen tilgængelig for alle interesserede på institutionens hjemmeside. http://www.eal.dk 19. Studieforløb Uddannelsen er delt i 4 semestre, hvor hvert semester har et gennemgående tema eller studieområde. I hvert af semestrene gennemføres tværfaglige projekter i de aktuelle emner (studieområder).disse projekter er omtalt under afsnittet studieområder/projekter.
3
4 20. Elementfordeling. De i fællesdelen omtalte obligatoriske samt de i institutionsdelen omtalte valgfri uddannelses elementer fordeles over de 4 semestre iht. nedenstående oversigt: ECTS Points Energiteknolog (AK) Elementfordeling 1 sem 2 sem 3. sem 4 sem. Studieforberedende undervisning 5 A. Bygningskompleksets energi Byggeteknik 10 Varmeteknik 10 B. Energiforsyning og omsætning Energiteknik, tradionelle og nye energiformer Energianalyser Planlægning og energirigtig projektering 3 2 5 2 3 C. Energirigtige processer og produktionsanlæg Procesanlæg, dataopsamlig og energiteknisk automation Energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder 6 2 5 D. Virksomhedsrelatede elementer Innovation Forretningsforståelse Projektledelse 3 1 2 2 2 2 Valgfrit uddannelses element 10 15 Praktik Afgangsprojekt 15 15 30 30 30 30
5 21. Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer Den studerende har mulighed for at vælge et eller flere valgfrie uddannelseselementer, der udbydes af Erhversakademiet Lillebælt eller foreslås af den studerende selv, som et fordybelsesprojekt. Et valgfrit uddannelseselement skal svare til min. 5 ECTS points, men må gerne være større. Det er en forudsætning for at det valgfri element udbydes, at der er tilstrækkelig tilslutning fra de studerende til at undervisning kan opretholdes, hvilket vurderes af afdelingslederen. Det valgfri uddannelseselement beskrives, så det fremgår hvilken viden, færdigheder og kompetencer, som den studerende skal opnå. Valgfrie uddannelseselementer skal godkendes. Tilvalgsdelen deles op i følgende to ligeværdige professionsområder: Proces- og produktionsanlæg Rådgivning og support På baggrund af et valg af specialiserings- og professionsområde udbydes undervisning indenfor de to professionsområder. Til de to professionsområder hører et emnekatalog, som understøtter den studerendes egen fordybelse inden for området. Undervisningen benyttes til at supplere de studerendes egen fordybelse og projekt. Regler om merit og meritaftaler vedrørende valgfrie uddannelseselementer Der er ikke indgået institutionelle meritaftaler. Skriftlige opgaver og projekter som led i valgfrie uddannelseselementer De valgfrie uddannelseselementer evalueres på grundlag af den udarbejdede problemstilling og beskrivelserne af viden, færdigheder og kompetencer. Valgfagets ECTS points tildeles den studerende hvis evalueringen opnår bedømmelsen "godkendt". Det valgfri element forsvares for underviseren og klassen for godkendelse, undtagen EMOkonsulenten og V.E. certificeringen, hvor der er en intern test. Hvis der er valgt et fordybelsesprojekt, udarbejdes der en rapport svarende til min. 30 normalsider, som forsvares for klassen.
6 Regler om merit og meritaftaler vedrørende valgfrie uddannelseselementer Der er ikke indgået institutionelle meritaftaler. Skriftlige opgaver og projekter som led i valgfrie uddannelseselementer De valgfrie uddannelseselementer evalueres på grundlag af den udarbejdede problemstilling og beskrivelserne af viden, færdigheder og kompetencer. Valgfagets ECTS points tildeles den studerende hvis evalueringen opnår bedømmelsen "godkendt". Det valgfri element forsvares for underviseren og klassen for godkendelse, undtagen EMOkonsulenten og V.E. certificeringen, hvor der er en intern test. Hvis der er valgt et fordybelsesprojekt, udarbejdes der en rapport svarende til min. 30 normalsider, som forsvares for klassen. 2 Semester valgfag 10 ECTS points. Det valgfrie uddannelseselement er delt i to, hvor det ene på 10 ECTS gennemføres på 2. semester og det andet på 15 ECS gennemføres på 3. semester: 2. semesters emner: EMO konsulent (Energi Mærkningsordning), der træner deltageren til at bestå Energistyrelsens kvalificerende teoriprøve. Bemærk at prøven er belagt med et gebyr. 5 ECTS Teknisk Tegning, Elinstallationer, VVS installationer, Industriprocesser, 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS
7 3. Semester valgfag 15 ECTS points Der kan som på 3. semester vælges et eller flere fordybelsesprojekter, som på 2 semester samt der udbydes faget Vedvarende Energisystemer med certificeringsret. Hvis der ikke vælges Vedvarende energisystemer med certificeringsret, vil der stå på eksamensbeviset at der ikke er opnået certificeringsret til V.E. ordningen. Vedvarende energisystemer med certificeringsret: Giver den studerende kompetencer efter bekendtgørelse no. 1209 om godkendelses ordning for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg, indenfor alle 4 typer. Hvis der ikke vælges dette modul, vil der være en pasus på eksamensbeviset, at der ikke er deltaget i den kompetencegivende undervisning for medarbejdere til virksomheder der monterer små vedvarende anlæg. (ordningen er frivillig indtil 2016 ) Der gennemgås bl.a. følgende pensum fra bekendtgørelse no. 1209: 5. Arbejdsområdet for VE-montørvirksomheden eller VE-installatørvirksomheden efter denne bekendtgørelse, jf. stk. 2-5, omfatter ikke områder, hvortil der kræves autorisation som el- eller vvsinstallatør eller kølemontørcertifikat. Stk. 2. Godkendelse som VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed til montering af biomassekedler og -ovne omfatter følgende arbejdsområder: 1) Opsætning og montering af kedel eller ovn. 2) Tilslutning til skorsten, varmefordelende anlæg, akkumuleringstank og varmegivere. 3) Tilslutning til styrings- og reguleringssystem. 4) Indregulering af anlæg. 5) Slutafprøvning. 6) Aflevering af anlæg til kunde. Stk. 3. Godkendelse som VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed til montering af solcelleanlæg omfatter følgende arbejdsområder: 1) Montering af solelmoduler, herunder fastgørelse af solelmoduler og sammenkobling af solelmoduler.
8 2) Kabelføring gennem klimaskærm og bygning. 3) Tilslutning til og indstilling af inverter. 4) Slutafprøvning. 5) Aflevering af anlæg til kunde og til den autoriserede elinstallatørvirksomhed, der skal foretage tilslutning af solcelleanlægget til elinstallationen. Stk. 4. Godkendelse som VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed til montering af solvarmeanlæg omfatter følgende arbejdsområder: 1) Montering af solfangere, herunder fastgørelse af solfangere og sammenkobling af solfangere. 2) Rørføring gennem klimaskærm og bygning. 3) Tilslutning til det varmeforbrugende anlæg og opvarmningssystem. 4) Tilslutning til styrings- og reguleringssystem. 5) Indregulering af anlæg. 6) Slutafprøvning. 7) Aflevering af anlæg til kunde. Stk. 5. Godkendelse som VE-montørvirksomhed eller VE-installatørvirksomhed til montering af varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi, omfatter følgende arbejdsområder: 1) Montering af varmeoptagersystem og sammenkobling til varmepumpeenhed. 2) Rørføring gennem klimaskærm og bygning. 3) Opstilling af varmepumpe, med tilhørende udstyr. 4) Tilslutning til varmeforbrugende anlæg og opvarmningsanlæg. 5) Tilslutning af styrings- og reguleringssystem. 6) Indregulering af anlæg. 7) Slutafprøvning. 8) Aflevering af anlæg til kunde Pensum omfatter såvel teori som praksis. Efter gennemført uddannelse skal den VE-uddannede medarbejder have tilstrækkelige kompetencer til at kunne vejlede i montering af det pågældende udstyr og de pågældende systemer, så de opfylder kundens krav til ydeevne og driftssikkerhed, er af god håndværksmæssig kvalitet og opfylder alle gældende bestemmelser og standarder, også med hensyn til energi- og miljømærkning.
9 22. Regler for praktikken Der indgås en skriftlig aftale mellem virksomheden, institutionen og den studerende, der beskriver praktikkens tidsmæssige placering og fastsætter mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede energiteknolog må forventes at møde i sit første job. Under praktikken er den studerende tilknyttet en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/ vejleder fra virksomheden. Det er den studerendes eget ansvar, at finde en praktikplads. Praktikperiode skal være godkendt for at færdiggøre uddannelsen som Energiteknolog. Praktikperioden udgør 15 ECTS og gennemføres på 10 effektive arbejdsuger. 22.1 Løn under praktik Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende. 22.2 Forsikring Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte. 22.3 Evaluering Den studerende skal udarbejde et skriftligt produkt over praktikopholdet, som skal forevises til kontaktpersonen i virksomheden, og er eksaminationsgrundlaget for praktikprøven. Prøven er en intern prøve, der foretages af praktikvejlederen fra uddannelsesinstitutionen i samråd med virksomhedskontaktperson og der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået.
10 23. Kvalitetssikring Kvalitetsbekendtgørelsen er gældende for institutionen. Et værktøj til udvikling og sikring af uddannelsen er institutionens evalueringspraksis. Herunder skal institutionen sikre, at interessenter inddrages. 23.1 Studerende Igennem klasse valgte repræsentanter fra de enkelte årgange og uddannelser har de studerende indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på institutionen. Den enkelte studerende kan have indflydelse på uddannelsen gennem spørgeskemaer, høringer mv. 23.2 Aftagere Adviserybordet, som består af erhvervsfolk, med tilknytning til området, skal have indflydelse på uddannelsen og inddrages i evaluerings-praksis på institutionen. 23.3 Vigtige kvalitetsparametre: - Efterspørgsel efter uddannelsen og de uddannede - Institutionens faciliteter - Lærer-og ledelseskvalifikationer - Tilbud om studie-og erhvervsvejledning - Institutionens erfaringsnetværk med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelser 23.4 Institutionens selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse: - Undervisningsmetoder og -indhold
11 - Behovsudviklingen i erhvervslivet - Ajourføring af lærernes kvalifikationer Indberetninger og eksterne evalueringer Institutionen skal ud fra selvevalueringen udarbejde en opfølgningsplan, som skal dokumentere ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. 24. Adviseryboard Adviseryboard vil blive sammensat af personer/brancheorganisationer med særlig interesse for uddannelsen. 25. Øvrige forhold 25.1 Adgangskrav, tilmelding og optagelse, orlov For at starte på uddannelsen skal du have en relevant erhvervsuddannelse: -Erhvervsuddannelse som smed, vvs-teknik, murer, snedker, tømrer, elektriker, eller inden for automatik og proces, datakommunikation eller elektronik og svagstrøm. - Anden relevant erhvervsuddannelse. - Matematik: C-niveau - Gymnasial uddannelse - Matematik: C-niveau - Fysik: C-niveau
12 25.1.1 Optagelse Tvivlsspørgsmål omkring optagelsesberettigelse afgøres af institutionen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Studievejlederen behandler alle spørgsmål omkring optagelse og vil normalt sørge for afklaring af eventuelle spørgsmål om optagelsen ved en samtale med ansøgeren. 25.1.2 Orlov Det er muligt at tage orlov fra studiet. Dog skal man være opmærksom på, at forløbet til energiteknolog (AK) skal være afsluttet indenfor 4 år fra studiestart. 26. Krav og bestemmelse vedrørende eksamination og øvrige prøver Formålet med eksamen er at bedømme om den studerendes kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelses studieordning. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/ bestået. Ved 4. semesters afsluttende eksamensprojekt uploades projektet til den fælles viden database PURE UC-viden, udover den almindelige digitale aflevering. 26.1 Krav til skriftlige opgaver og projekter, der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer. De valgfri uddannelseselementer evalueres på grundlag af det udarbejdede produkt og de beskrevne: Viden, Færdigheder og Kompetencer. Der gives karakteren Bestået eller Ikke bestået. 26.2 Øvrige prøver på uddannelsen. De enkelte uddannelseselementer er beskrevet i semesterplanerne, herunder evalueringer og interne prøver.
13 Underviseren kan vælge et antal prøver/opgaver, der skal være løst tilfredsstillende for at faget kan godkendes. 26.3 Prøveform De obligatoriske prøver er fastsat i den generelle del af studieordningen. Øvrige evalueringer og interne prøver og dertilhørende prøveformer er fastsat i semesterplanen. 26.3.1 Formkrav: Den skriftlige opgave/projektet skal overholde institutionens/uddannelsens redaktionelle krav til skriftlige opgaver, se semesterplanen. Den skriftlige opgave til afgangsprojektet. Opgaven er et fyldestgørende skriftligt produkt, der indeholder problemafgrænsning, problemformulering med eventuelt underliggende problemstillinger, metodeovervejelser, analyse og vurdering. Indhold Udover de nedenfor anførte Formkrav, er der kravene at opgaven skal opfylde viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet i fællesdelen, men opgaven bør indeholde: En begrundet indkredsning af - og redegørelse for valg af emne problemformulering/problemstillinger Redegørelse for valg af teori og metode En bearbejdning af problemformulering og problemstillinger med inddragelse af bidrag som teori, udviklingsarbejde, relevant litteratur, empiriske undersøgelser, kildemateriale og egne erfaringer Konklusion, der viser tilbage til problemformuleringen/problemstillingerne Perspektivering/vurdering af energi, økonomi og muligheder Overvejelser omkring gyldighed og pålidelighed Refleksion over egen arbejds- og erkendelsesproces
14 Formkrav Afgangsprojekt rapporten skal indeholde: - Forside. Forsiden indeholder oplysninger om modulets navn, måned og årstal for eksamenstermin, studerendes navn og studienummer og vejleders navn. Det anføres hvorvidt opgaven må udlånes eller ej og det samlede antal tegn med mellemrum angives4 - Godkendt problemformulering samt foreløbig litteraturliste - Et resume på 10-20 linjer på engelsk forrest i rapporten, der indeholder en kort præsentation af emnet/problemet, undersøgelses-og arbejdsmetoder og konklusion - Indholdsfortegnelse med angivelse af overskrifter og sidetal - Sidetal - Litteraturliste - Kildehenvisninger Omfang Antal Studerende Maksimalt sidetal 1 45 sider 2 50 sider 3 60 sider En side er på maksimalt 2.600 tegn, inklusiv mellemrum Forside, problemformuleringsskema, indholdsfortegnelse, bilagsliste, litteraturliste og bilag indgår ikke i det maksimale sidetal. Aflevering af afgangsprojektet Afgangsprojektet afleveres elektronisk på Fronter i modulets rum. 26.3.2 Krav til individualisering: I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven kan bestå af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens afsnit, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Afsnittene deles ligeligt mellem gruppens studerende. Den kollektive del skal omfatte indledning, problemformulering, konklusion og perspektivering. Øvrige krav til vedrørende prøver, evalueringer og interne evalueringer er fastsat i semesterplanen.
15 26.4 Bedømmelser m.v. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver én karakter. Karakteren for prøven er et gennemsnit af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der anvendes bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt og der er uenighed om bedømmelsen, er censors bedømmelse afgørende. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét censor-henholdsvis eksaminatorkompetencen. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. 26.5 Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave-og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. 26.6 Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 26.6.1 Brug af egne og andres arbejde -plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven
16 -omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig marke-ring med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder - omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk - omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis - genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3. 26.6.2 Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen - under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, benytter ikke tilladte hjælpemidler eller udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens den stadig pågår. I sådanne tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. 26.6.3 Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat)indberettes det til uddannelsen.
17 26.6.4 Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold. Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden -partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse. 26.6.5 Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven.
18 Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. 26.7 Klage Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens 50. 26.8 Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. 26.9 Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles.