De samfundsøkonomiske mål



Relaterede dokumenter
Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Mod nye mål Danmark 2015

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark?

!"#$%&%'"(')&%*+%#',%$',-&(' -.'.-/01)#/+"&2021'1"30#-'.&4$%3$%',-&)0-1)#/+"&2021'' '

Fra rapporten om Strukturproblemer i landbruget afgivet i maj 1964

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

Det handler om velstand og velfærd //

14. maj Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Hvad er en obligation?

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

Overblik over skatte- og afgiftselementer i Vækstplan DK

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark

Japan som investerings destination

Det indre marked. Fra krise til muligheder borgere og virksomheder på vej mod velstand INDBLIK I EU-POLITIK

Transkript:

De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til miljøet 14243 123 Målbare mål Ikke målbare mål Fig. 15.1 De samfundsøkonomiske mål.

Effekten af en økonomisk vækst Produktionen stiger Økonomisk vækst stiger Beskæftigelse stiger Indkomster stiger Forbrug stiger Statens indtægter stiger Statens udgifter falder = offentlige finanser forbedres Fig. 15.2 Effekten af en stigning i den økonomiske vækst.

% 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 Økonomisk vækst i Danmark 1990-2013 Højkonjunktur Lavkonjunktur Recession 5 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Fig. 15.3 Den økonomiske vækst i Danmark 1990 2013.

% 14 Arbejdsløsheden i Danmark 1970-2013 i % af arbejdsstyrken 12 10 8 6 4 2 0 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2013 Fig. 15.4 Arbejdsløsheden i Danmark 1970 2013.

% 6 Betalingsbalancens løbende poster i % af BNP 1990-2013 5 4 3 2 1 0 1 2 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Fig. 15.5 Betalingsbalancens løbende poster 1990 2013, i % af BNP i Danmark.

% 14 Inflationen i Danmark 1980-2013 12 10 8 6 4 2 0 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 2012 Fig. 15.6 Inflationen i Danmark 1980 2013.

% 6 Den offentlige saldo i Danmark 1990-2013 i % af BNP 4 2 0 2 4 6 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Fig. 15.7 De offentlige finanser i % af BNP i Danmark 1990 2013.

Arbejdsløshed og de offentlige finanser Lav arbejdsløshed Høj arbejdsløshed Stigende skatteindtægter Faldende udgifter Faldende skatteindtægter Stigende udgifter Offentlige finanser overskud Offentlige finanser underskud Fig. 15.8 Sammenhængen mellem arbejdsløsheden og de offentlige finanser.

Økonomiske balanceproblemer Lav økonomisk vækst: Hvis væksten er under 2 %, vil arbejdsløsheden stige Arbejdsløshed: Hvis der er flere, der søger arbejde, end der er ledige job Underskud på betalingsbalancen: Opstår, hvis danskerne køber flere udenlandske varer, end vi sælger i udlandet Inflation: Opstår, hvis der er store prisstigninger Underskud på de offentlige finanser: Hvis de offentlige udgifter er større end indtægterne (skatter og afgifter m.v.) Fig. 15.9 Økonomiske balanceproblemer.

Opfyldelsen af de økonomiske mål 1986-1993 1994-2007 2008- Økonomisk vækst + Fuld beskæftigelse + Overskud i handelen med udlandet + + + Stabile priser (lav inflation) + + + Ligevægt på de offentlige finanser + Fig. 15.10 Opfyldelsen af de økonomiske mål.

Målkonflikter ved stigende efterspørgsel Målet Forbrug stiger Eksport stiger Investeringer stiger 123 Efterspørgsel stiger Produktionen (BNP) stiger Beskæftigelsen stiger Målkonflikten Priser stiger Import stiger Betalingsbalancen forværres Forurening øges Fig. 15.11 Målkonflikter ved stigende efterspørgsel.

Fordele Hurtig produktudvikling Hurtig teknologisk udvikling Arbejdstiden begrænses Fysisk belastende arbejde forsvinder Høj økonomisk vækst Billigere varer Markedsøkonomi Fig. 15.12 Fordele og ulemper ved markedsøkonomi. Ulemper Tager ikke direkte hensyn til arbejdsmiljø Tager ikke direkte hensyn til naturen Kan skabe arbejdsløshed Tager ikke hensyn til de svageste Skaber ikke stabil økonomisk udvikling Der kan dannes monopoler

Blandingsøkonomi Ren markedsøkonomi Privat ejendomsret Priser bestemmes af markedet Store sociale forskelle Planøkonomi Staten ejer virksomhederne Priserne bestemmes af staten Næsten ingen sociale forskelle Blandingsøkonomi Privat ejendomsret Priser bestemmes af markedet Mindre sociale forskelle Fig. 15.13 Blandingsøkonomi

Ejerskab af virksomheder Samfundsøkonomiske markedsformer Markedsøkonomi Blandingsøkonomi Private Private + stat Staten Planøkonomi Hvem bestemmer prisen på varerne Markedet. Udbud og efterspørgsel Især markedet, men også staten på nogle varer og tjenester Staten Er det demokrati? Ja Ja Nej Hvilken ideologi? Liberalisme Social liberalisme + socialisme Kommunisme Eksempler på lande USA Danmark, Sverige, Tyskland Nordkorea, Cuba Fig. 15.14 De 3 samfundsøkonomiske markedsformer.

Konkurrenceevnen Design Pris Løn Produktivitet Valuta Rente Kvalitet Produktudvikling Konkurrenceevne Uddannelsesniveau Leveringsbetingelser Markedsføring Forskning Fig. 15.15 Faktorer, der har indflydelse på konkurrenceevnen.

Timeløn i industrien, 2009 1 DKK Norge 292 Danmark 262 Sverige 221 Storbritannien 182 Sydkorea 83 Polen 50 Fig. 15.16 Timeløn i industrien, 2009.