DET DANSKE SPEJDERKORPS

Relaterede dokumenter
Indhold. Udgivet af Det Danske Spejderkorps Arsenalvej København K dds.dk dds@dds.dk. Redigering Tina Andersen Vasant Kotak

Velkommen som søspejder i Kong Volmer Søtrop!

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv.

Forløbsmærker i Orientering Ledervejledning

Tilhører. Navn: Gren: Gruppe: Forløbsmærker

Dette er et elektronisk eksemplar af Gnisten.

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne

MÅLSÆTNING... 2 VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE... 3 PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL FORÆLDRENE... 3 LEDERNE I LUPUS FLOKKEN... 3 BRUG AF KNIV...

Mød HAVMÆNDENE. Søspejdergruppen på Skovshoved havn. Vi er spejdere med lyst til at sejle eller lære at sejle

Badmintonskoler. DGI Badminton. Få flere børn og unge i klubben og arranger en spændende aktivitet for jeres nuværende spillere.

Spejd din egen sang. Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang. S m g

Prioritet 1: Meget vigtig mdr. Prioritet 2: Vigtig mdr. Prioritet 3: Ikke vigtig. Målsætning

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

Sikkerhedsregler for pioner, ild og lejrliv

Nyt fra gruppelederen

Tillykke med at du er blevet bæver

Kære kursus deltager Dette deltagerbrev skal sendes til alle i patruljen, og fungere samtidig som bekræftelse på jeres tilmelding.

Fakta om KFUM-Spejderne

Bliv spejder i Kong Valdemars Trop!

DET DANSKE SPEJDERKORPS

BRO Balance, Respekt, Optimisme. Skrivegruppe Lone Frankel Goul Trine Graungaard Hjerrild Thomsen

Lejrliv, pioner og ild. Sikkerhedsregler

Digital Læring Indsatsområde

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Januar - april Mikrospejderflokken i Waingunga-Stammen. Møderne holdes mandag kl Spejdergården Poulholm, Gl.

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Lederhåndbog. Meningen med dette hæfte er at nye ledere og bestyrelses medlemmer kan læse om gruppens holdninger, traditioner og praktiske forhold.

November, December, 2011

DDS Skanderborg gruppe. Udviklingsplan Formål: 5% flere indmeldinger 5% færre udmeldinger

SPEJDERLIV september 2006

LEDEREN. René Bo Petersen Gruppeleder, Raklev Spejderne

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Januar Februar Marts 2010

SPEJDERNYT. September spejdere og en oplevelse for livet, det var hvad der mødte flere spejdere fra Esbønderup gruppe i sommers.

Referat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere)

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

GRAFISK DESIGN. OPGAVE Grafisk materiale til en fiktiv spejderforening her i Kolding. PROGRAMMER Illustrator InDesign

Telt. Regler. For at du trygt kan overnatte i teltet, er der nogle regler, du SKAL overholde.

Deltagerbrev til påskekursus. Toggerbo Spejdercenter 2016

Forårs SFO for dit barn

DET DANSKE SPEJDERKORPS Ølstykkespejderne Erik Harefod Gruppe. Forældremøde. 11. oktober 2016 kl

Nyt fra gruppelederen

Dette er et elektronisk eksemplar af Lederintro.

UNIVERSET DET DANSKE SPEJDERKORPS

Svend Grate Gruppe. Grupperådsmøde. Onsdag 15. februar 2017 kl

Dette er et elektronisk eksemplar af Flammen.

Hvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Transkript:

20 Sømil D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Mærker

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Om mærker Denne folder er en oversigt over de forskellige typer mærker man kan tage, når man laver aktiviteter i DDS. Selve mærkebeskrivelserne ligger kun på nettet. Man kan som gruppe selv vælge, om man vil bruge mærker i spejderarbejdet. Der er ingen faste aldersinddelinger i DDS arbejdsstof. Derfor er mærkerne heller ikke knyttet til bestemte aldersgrupper. I mærkebeskrivelserne er der angivet en vejledende alder. Når I planlægger spejderarbejdet i gruppen, skal I beslutte om i vil bruge mærker, og hvilke mærker spejderne tager i hvilke afdelinger. Mærkebeskrivelserne ligger i DDS aktivitetsdatabase. Se spejder.dk/aktivitet vælg Mærker

M Æ R K E R Færdighedsmærker Færdighedsmærkerne minder om det, der tidligere hed duelighedstegn og sikkerhedsmærker, og er beviser på at spejderne har tilegnet sig konkrete færdigheder. Alderskrav Der findes 10 færdighedsmærker, som du kan se her på siden. Der er ikke faste aldersinddelinger i færdighedsmærkerne, men de enkelte mærker retter sig mod forskellige målgrupper. Klar dig selv er eksempelvis et af de første færdighedsmærker, man tager, mens der går nogle år, før man giver sig i kast med øksemærket. Mærkebeskrivelser Der er præcise beskrivelser af, hvad en spejder skal kunne for at tage et bestemt færdighedsmærke. Mærkebeskrivelserne ligger i DDS aktivitetsdatabase. Se spejder.dk/aktivitet vælg Mærker Kniv Førstehjælp Økse Telt Førstehjælp 12-timerskursus Pioner Sav Klar dig selv Bål Sø-aktiviteter (for ikke-søspejdere) 3

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Kilometermærker Kilometermærkerne gives til spejdere, der har gået en given distance inden for en bestemt tid. Nogle kilometermærker kan tages på en dag, andre kan tages på tur med eller uden overnatning, og nogle kan kun tages på tur med overnatning. Der er kilometermærker fra 5 til 100 kilometer. Desuden er der to særlige kilometermærker, der gives, når en spejder har bevæget sig 1000 eller 2000 kilometer i spejdersammenhæng inden for et år. Det inkluderer både cykelturen til spejdermødet, rulleskøjteturen og hejken på sommerlejren. Mærkebeskrivelser Der er præcise anvisninger af distancer, tidsfrister og overnatningsregler for de forskellige kilometermærker. Mærkebeskrivelserne ligger i DDS aktivitetsdatabase. Se spejder.dk/aktivitet vælg Mærker 4

M Æ R K E R Forløbsmærker Man kan sætte en række aktiviteter inden for et emne sammen til et samlet forløb. På den måde arbejder man med emnet på flere forskellige måder, og spejderne oplever sammenhæng i aktiviteterne. Et forløb strækker sig over minimum tre møder og kan også indeholde ture. Der er mærker til forløb Formål inden for 10 emner. Der er fastsat målsætninger for alle forløb. Det betyder at alle, der vil gennemføre et forløb og tager det tilhørende mærke skal leve op til samme målsætninger, men at man ikke nødvendigvis laver de samme aktiviteter. På den måde har alle spejdere, der tager et bestemt mærke, oplevet noget forskelligt, men overordnet set opnået det samme. Forløb på tre niveauer Inden for hvert emne findes der mærker på tre niveauer: Basis, Udvidet og Ekspert. Basis-forløbet er for de yngste spejdere, det udvidede for de mellemste spejdere, og ekspert er for de ældste. Der er dog nogle emner, som ikke retter sig mod alle aldersgrupper. Alle tre Klar dig selv forløb er for eksempel rettet mod de yngre spejdere, mens de tre forløb inden for Kultur og samfund retter sig mod de ældre spejdere. Det er dog altid op til jer selv at beslutte hvilket niveau, der passer til hvilken afdeling i jeres gruppe. Håndværk Kommunikation 5

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Forløbene Natur Sø og vand Pioner Udeliv Orientering Klar dig selv Det er op til jer at beslutte hvilke aktiviteter, der skal gennemføres i de forskellige forløb. Der er beskrevet forslag til aktiviteter på alle tre niveauer inden for hvert emne. I forslagene er der angivet alder på målgruppen, men I bestemmer selv bestemme hvem, der tager basis- udvidet- og ekspert-mærkerne. Forskellige typer aktiviteter Når I planlægger et forløb, så overvej hvilke typer aktiviteter der indgår i forløbet. Et forløb må gerne indeholde tre typer aktiviteter: oplevelsesaktiviteter, teoretiske aktiviteter og praktiske aktiviteter. På den måde stimuleres spejderne på flere måder, og de udvikler sig mere. I skal huske at tilpasse aktiviteterne til målgruppen. Teori for 6-årige spejdere er jo forskelligt fra teori for 16-årige spejdere. 6

M Æ R K E R Oplevelser Oplevelsesaktiviteter kan være lege, eller en tur, hvor man ser og oplever noget, der har med emnet at gøre. Teori Teori er den mere fordybende behandling af emnet. Det behøver ikke at være bogligt, men kan være at en leder fortæller noget om emnet, og at I bagefter sidder og snakker om det. Teorien bliver mere aktiv og spændende, hvis spejderne selv skal gøre noget. De kan skrive eller tegne noget, der har med emnet at gøre. For de ældre spejdere kan teorien være noget de selv skal finde på biblioteket eller på Internettet. Leg og drama Kultur og samfund Praktiske aktiviteter De fleste børn udvikler sig mest ved at gøre tingene selv. Så spejderne bør selv være aktive i forløbet. Det må gerne resultere i et brugbart produkt, hvor spejderne kan se, at de har udrettet noget, der giver mening. 7

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Evaluering Et forløb afsluttes med en evaluering, hvor I sammen med spejderne finder ud af om I har opfyldt målsætningerne og I sætter ord på, hvad de har fået ud af forløbet. En evaluering er fremadrettet, så spejderne er bedre rustet til nye udfordringer. Læs mere om evalueringer på side 42 i Lederbogen. Mærkebeskrivelser og forløbsforslag Der er lavet mærkebeskrivelser med nogle forløbsforslag. Når I selv laver forløb, skal det overordnede indhold og målsætning være den samme som i mærkebeskrivelserne, men I bestemmer selv hvilke aktviteter I vil lægge i jeres forløb. Mærkebeskrivelserne ligger i DDS aktivitetsdatabase. Se spejder.dk/aktivitet vælg Mærker

M Æ R K E R Søspejdermærker Der findes særlige mærker for søspejdere. Til de yngste søspejdere er der et småbådsmærke. Det er et mærke, som viser, at spejderen har kendskab til under opsyn, at sejle en enmandsjolle, for eksempel optimistjollen. Til de ældre spejdere spejder findes der tre søspejdermærker: Basis, Udvidet og Ekspert. Der skal gennemføres et forløb for hvert mærke. Sømilemærker Der er tre sømilemærker: 20 sømil, 50 sømil og 100 sømil. 20 Sømil 50 Sømil 100 Sømil Alle mærkebeskrivelser ligger i aktivitetsdatabasen. Se spejder.dk/aktivitet vælg Mærker Søspejder Småbåde 9

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S På uniformen Alle mærkerne i denne folder tages i forbindelse med aktiviteter. De skal derfor sidde på højre overarm. Andre mærker skal sidde andre steder på uniformen. Se uniformsvejedningen: dds.dk/uniform.

Udgivet af Det Danske Spejderkorps 2008 Arsenalvej 10 1436 København K dds.dk dds@dds.dk Fotos Vasant Kotak PLan Lodskovvad Anders Bystrup Rasmus Gråsbøll Vilhelmsen Per Therkildsen DDS Arkivfoto Tryk og layout Silkebog Bogtryk Oplag 10.000

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Om mærker De fleste grupper i Det Danske Spejderkorps bruger mærker i spejderarbejdet. Mærkerne viser, at den ekelte spejder har lært bestemte færdigheder eller har gennemført bestemte aktiviteter. Denne folder er en samlet oversigt over de forskellige typer mærker, men selve mærkebeskrivelserne ligger kun på nettet. Se spejder.dk/aktivitet vælg Mærker Mærkerne kan købes i Spejder Sport. Se spejdersport.dk