D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Transkript

1 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Ta temperaturen Ta og sæt mål Ved I hvad der foregår i jeres gruppe? Er det længe siden jeres gruppe har fået et gruppetjek?

2 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Hjælp til dig Dette hæfte er lavet for at hjælpe grupperne med at sætte mål for det daglige spejderarbejde. Mange grupper sætter i dag sine egne mål, andre grupper får ikke sat mål. Dette hæfte er ment som en hjælp til begge typer grupper. Ved hjælp af en enkel opskrift og nogle simple skemaer kan hele gruppen (ledelse og bestyrelse) blive enige om, hvad der skal satses på og arbejdes med i den nærmeste fremtid. I bør bruge en hel aften (ca. 3 timer) til at gennemgå trin 1 til 3 for at få et godt resultat. Brug eventuelt en»udefra«(division, anden gruppe el. konsulent) til at hjælpe jer gennem trin 1 og 2, samt evt. trin 3. Ideerne er ikke ment som den eneste mulighed, men som et tilbud. Ta tem og sæ De 5 trin: 1. Ta temperaturen på gruppen 2. Sæt mål for gruppen 3. Hvilke handlinger skal gennemføres for at nå målene? 4. Gennemførelsen og løbende evaluering 5. Evaluering - hvad har gruppen opnået? Mange grupper planlægger for et år ad gangen, det er også den tidsramme vi anbefaler at bruge for arbejdet med mål i dette hæfte. For de grupper der ønsker at gøre dette til en årlig aktivitet, vil det være oplagt at informere om de nye mål ved grupperådsmødet. Skal vi lave om på vores spejderarbejde? Gruppen skal blive bedre til at koncentrere sig om de ting I er gode til, og til at styre uden om det som ikke giver et godt spejderarbejde. Nogle steder er der sikkert udfordringer - hvordan kan de løses? 1) Ta temperaturen på gruppen Hjælpemidler: - Ta temperaturen på gruppen (skema A og B) 2 Vores arbejde går nemt, når vi ser på det som en leg, hvor vi er spillere på et hold, og hver spiller har sin plads, og alle spiller sammen for holdet. Når vi mærker spillets ånd, bliver det ikke bare en leg, men en storslået leg. Baden-Powell At tage temperaturen er en god ting. Hermed får vi en status på gruppens tilstand her og nu. Så kan man se om det udvikler sig i en farlig retning eller om det hele ser godt ud. I skal finde ud af: - Hvordan er spejderarbejdet i gruppen lige nu? - Hvad er vi gode til og hvor har vi udfordringer? Til at vurdere dette bruges skemaet»ta temperaturen på gruppen«. Det vil hjælpe jer til at sætte ord på situationen her og nu og derefter finde ud af, hvad I gør med den. Før I starter på arbejdet bør I have fundet evt. planer for de foregående og nuværende år frem. I bør også havde jeres medlems statistikker for de seneste par år med. Det er også vigtigt, at få lavet et overblik over, i hvilken aldersgruppe spejderne begynder og i hvilken alder holder de op.

3 Ta temperaturen og sæt mål eraturen t mål 2) Sæt mål for gruppen Hjælpemidler: - Ta temperaturen på gruppen (skema A og B) - Mål og handlinger i vores gruppe (skema C) Når I har gennemgået»ta temperaturen på gruppen«, skal I vælge : - Tre udsagn der er gode - ting der er lykkedes for jer og som I mener er vigtige for et godt spejderarbejde i gruppen. - To udsagn som er dårlige - og som I ønsker at forbedre. I nogle grupper vil man ende med et udsagn fra hver sit vurderingsområde, mens andre vil have flere udsagn fra samme område. Udsagnene, som er valgt, skrives i skema C -»Mål og handlinger i vores gruppe«- og bruges som hjælpemiddel i det videre arbejde. Nu kommer en vigtig diskussion. Kan I styrke noget af det, I gør godt? Er der udfordringer I bør gribe fat i, så tilbudet til spejderne i gruppen eller den enkelte gren kan blive bedre? Denne diskussion skal føre frem til nye mål for det næste år. Find frem til hvad I har lyst til og som er realistisk at nå. Beskriv målene for perioden og husk at være kreative. Det er ikke nødvendigvis sådan, at alle mål eller tiltag skal omhandle alle grene i gruppen. 3) Hvilke handlinger skal gennemføres for at nå målene? Hjælpemidler: - Mål og handlinger i vores gruppe (skema C) Gennemgå de mål I har fundet frem til. Se på aktiviteter I traditionelt har i gruppen, find forslag til nye aktiviteter og slet eventuelt nogle gamle. Se også på divisionens, korpsets og andres tilbud. Hvad kan skabe større opmærksomhed om disse aktiviteter hos jer selv. Nogle af de nye handlinger kan være enkle, lette at gennemføre og hurtigt give resultater. - Find frem til tre handlinger til hvert mål I har skrevet ned i skemaet mål og handlinger i vores gruppe under trin 2. Det er vigtigt, at alt det I beslutter skrives ned, sådan at I nemt kan følge op på det senere. Hver enkelt gren opfordres til at arbejde videre med opgaven. I skal også notere hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af de enkelte tiltag på skemaet. 4) Gennemførelsen og løbende evaluering Hjælpemidler: - Mål og handlinger i vores gruppe (skema C) Lige så vigtigt som planlægning og gennemførelse er opfølgning og løbende evaluering. Vi anbefaler, at I har en kort opfølgning på hvert ledermøde eller bestyrelsesmøde (eks. hver kvartal). 5) Evaluering - hvad har gruppen opnået? Hjælpemidler: - Mål og handlinger i vores gruppe (skema C) Når I har opnået nogle af jeres mål (eller når der er gået et år), kan I lave en evaluering af forløbet og starte processen igen. Tag planen, som den blev lavet i trin 3, og vurder den mod de aktiviteter I har gennemført. Nåede I de mål I satte? Hvordan forløb aktiviteterne? Når I efterfølgende gentager forløbet, så vær opmærksom på hvilke faktorer der gjorde, at I måske ikke nåede alle mål og om det er noget I kan tage højde for i planlægningen af fremtidige mål. 3

4 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Sådan bruger I skemaet»ta temperaturen på gruppen«vejledning Hvordan er situationen i gruppen i dag? - En idé til diskussion i gruppeledelsen/-bestyrelsen Vi har givet nogle eksempler på områder I kan tage temperaturen på i gruppen. Lav eventuelt jeres egne områder, som er dækkende for lige netop jeres gruppe. Ved at vurdere spørgsmålene og udfylde dette skema, kan I få en god oversigt over gode og mindre gode sider ved gruppens tilbud. Ud fra resultatet her kan I vurdere, hvad I vil satse på i den kommende periode. Forløbet Hvis I er mange deltagere, kan det være en fordel at starte i mindre grupper, for så til sidst at drøfte resultatet i fællesskab (plenum). Brug eventuelt en»udefra«til at hjælpe jer igennem (division, anden gruppe eller konsulent) Udsagnene For hvert udsagn er der givet fire situationsbeskrivelser, som sætter fokus på»temperaturen«af udsagnet i gruppen. Bevidstgørelse Hovedhensigten med udsagnene er først at skabe en bevidstgørelse hos det enkelte medlem af gruppeledelsen/-bestyrelsen, og derefter diskutere gruppens situation her og nu. Når denne del er gjort, vil det være vigtigt at se på, hvad skal vi så gøre for at skabe bedre vilkår for spejderarbejdet, i første række indenfor de områder/udsagn, som I vælger at gøre noget ved. 1. Som start vil vi anbefale, at alle deltagere gennemgår skemaet Ta temperaturen på gruppen med forklaringer (skema A) og at I har en kort snak om vurderingspunk terne. 2. Lad samtlige deltagere enkeltvis vurdere udsagnene i skemaet og sætte en ring om de udsagn de selv mener er rigtige for gruppen. Dette bør ikke tage for lang tid - eksempelvis 15 min. 3. Derefter skal I i fællesskab diskutere hver enkelt udsagn og finde frem til et fælles standpunkt ud fra de argumenter der er kommet frem. Forsøg på, ikke at blive for generel, dvs. lande på midten for at undgå diskussioner. Gruppelederen fører det fælles resultat ind i samleskemaet (skema B) Ved afslutningen af denne del af processen skulle I gerne have fået et godt overblik over situationen i gruppen. Alle alene: Først går alle enkeltvis gennem udsagnene på skema A. Sæt ring rundt den situation du mener I har i gruppen. 4 Gruppeleder samler op: Bagefter går alle i fællesskab gennem udsagnene et for et. Diskuter resultaterne I kommer frem til. Gruppelederen fører resultaterne ind i samleskemaet (skema B).

5 Ta temperaturen og sæt mål Ta temperaturen på gruppen Hvordan er tilbudet i vores gruppe? Sæt ring rundt om det du mener er rigtigt! - eller er mest dækkende for din gruppe. Du må godt sætte flere ringe, hvis du mener der er flere situationer, der passer på din gruppe, men vi anbefaler, at du vælger den du synes passer bedst. Skema A Tag ud og kopier Område: GRUPPENS LEDERE Udsagn: A Gruppens ledere deltager på kursus 1. Ingen af vores ledere har været på kursus i DDS (korps eller division) 2. Halvdelen af vores ledere har været på kernekursus (kursus for nye ledere) 3. En tredjedel af vores ledere har været på grenkursus 4. Over halvdelen af vores ledere har været på grenkursus indenfor de sidste 3 år Udsagn: B Vi har god aldersspredning på lederne, og der er jævn nyrekruttering af ledere 1. Vi har ikke fået nye ledere indenfor de sidste 2 år 2. Vi har fået en ny leder indenfor det sidste år 3. Vi har fået mindst to nye ledere i det sidste år eller gennemsnitsalder for alle ledere er under 30 år 4. Mange af vores spejdere og seniorer bliver ledere eller vi har mindst en leder under 26 år i alle grene Udsagn: C Vi formidler spejderværdierne til spejderne på en måde så de forstår dem 1. Vi forsøger at fortælle om spejderideen på grupperådsmødet 2. Ledere og seniorer kender indholdet af spejderideen 3. Alle gruppens grene arbejder med børnene ud fra spejderideen på møder og ture 4. Spejdere og forældre kan fortælle andre om spejderideen/-værdierne Område: PATRULJESYSTEMET Udsagn: D Vi bruger patruljesystemet 1. Vores grene har ikke patruljer 2. Vores grene har patruljer med voksne ledere 3. Vores grene har patruljer med egne møder eller selvstændige opgaver 4. PL-patruljen i troppen mødes jævnligt (6-8 gange pr. år og mindst 1 tur pr. halvår) Udsagn: E Patruljelederne deltager på kursus for læring og får oplevelser 1. Ingen patruljeledere har deltaget på kursus indenfor de 2 sidste år 2. Mindst en fra hver patrulje har deltaget på kursus indenfor det sidste år 3. Alle patruljeledere og -assistenter deltog på kursus indenfor sidste år 4. Hele PL-patruljen er med på kursus mindst hvert andet år Udsagn: F Spejderne bliver i gruppen i flere år 1. Af de spejdere som begynder i gruppen, er mange udmeldt inden 2 år 2. Af de spejdere som rykker op, udmeldes mange i løbet af det første år efter 3. En bestemt gren har flere udmeldelser end de andre grene 4. De fleste af spejderne oplever en hel spejdertid, dvs. er med i gruppen i mere end 5 år 5

6 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Område: NATUR og FRILUFTSLIV Udsagn: G Grenene i vores gruppe er jævnligt på tur 1. Grenene tager ikke regelmæssigt på ture 2. Nogle af grenene har dagstur eller overnatningstur hvert kvartal 3. Gruppen har ture i alle grene hvert kvartal 4. Juniorgrenen og troppen har to ture eller mere hvert kvartal Udsagn: H Vi er udendørs på de fleste møder i grenene 1. En af grenene holder møder ude i sommerhalvåret 2. Alle grene holder enkelte møder ude om sommeren 3. Mindst halvdelen af møderne i en af grenene holdes ude eller har udendørs aktiviteter 4. Halvdelen af møderne i alle grene holdes ude / har udendørsaktiviteter Udsagn: I Gruppens spejdere tilbydes oplevelser i natur og friluftsliv 1. Gruppens grene har få aktiviteter i natur og friluftsliv 2. Gruppens ledere har selv praktisk erfaring med friluftsliv 3. Natur og friluftsliv indgår som en væsentlig del af grenenes lejre, ture eller på møder i alle grene mindst hver måned 4. Gruppens grene tilbyder hvert kvartal mindst en tur, hvor der lægges specielt vægt på at spejderne får gode oplevelser i naturen Område: GRUPPENS OMVERDEN Udsagn: J Vores gruppe er synlig i lokalområdet 1. Gruppen deltager ikke i aktiviteter i lokalområdet 2. Gruppen deltager i byfest eller lang lørdag eller andet en gang om året 3. Det er tilpas ofte reportager fra gruppens aktiviteter i lokale medier (avis, netavis, radio, TV) 4. Gruppen tager standpunkt i lokalpolitiske spørgsmål, som påvirker gruppens livsvilkår, og udtrykker det i lokale medier (f.eks. læserindlæg, reportager, interview, m.m.) Udsagn: K Gruppen samarbejder med andre spejdergrupper eller foreninger for at påvirke lokalområdet i samfundspolitiske temaer, f.eks. etniske minoriteter, vold, vilkår for børn og unge, friluftsarealer, miljø, m.m. 1. Gruppen har ikke noget samarbejde med andre foreninger 2. Gruppen har af og til noget samarbejde med andre foreninger 3. Vores gruppe er med i kommunens børne- og ungdomsråd eller forum for natur og friluftsliv 4. Vores gruppe deltager aktivt sammen med andre foreninger i samfundsspørgsmål, der berører spejderværdierne (f.eks. Samråd - folkeoplysningslov) Udsagn: L Gruppen samarbejder med andre spejdergrupper i nærområdet eller divisionen 1. Vi samarbejder ikke med nogen anden spejdergruppe 2. Vi har af og til kontakt med andre spejdergrupper 3. Vi har fælles arrangementer flere gange om året med andre spejdergrupper 4. Gruppen er aktiv i at skabe samarbejde med andre spejdergrupper 6

7 Ta temperaturen og sæt mål Område: GRUPPENS SPEJDERE Udsagn: M Alle spejdere i gruppen oplever medbestemmelse og ansvar 1. Medbestemmelse og ansvar indgår ikke som en bevidst del af møder og ture 2. Der er repræsentant(er) fra trop og senior i bestyrelsen / gruppeledelsen 3. Bestyrelsen / gruppeledelsen diskuterer jævnligt spejdernes muligheder for medbestemmelse 4. Der er mulighed for, at spejdere i den enkelte gren kan påvirke indhold af møder og ture Udsagn: N Gruppens tilbud til spejdere i forskellige aldre 1. Gruppen har kun to grene 2. Gruppen har ikke trop og klan 3. Gruppen har samlet flere aldersgrupper i en gren 4. Gruppen har tilbud i alle aldersgrupper Udsagn: O Gruppens rekruttering af nye spejdere og ledere 1. Gruppen har minimal tilgang af spejdere til grenene 2. Gruppen har ikke været aktiv med at rekruttere nye ledere 3. Det er god tilgang af nye spejdere og ledere i vores gruppe 4. Gruppen har flere gange årligt aktiviteter, der har til formål at få nye ledere og spejdere Område: GRUPPENS RAMMER Udsagn: P Gruppen har gode og velbeliggende lokaler 1. Gruppen holder møde i et lånt lokale, som vi ikke kan sætte vores eget præg på 2. Gruppen har kun rådighed over et lokale til hele gruppen 3. Gruppen har egne lokaler placeret i det område spejderne bor 4. Gruppen har egen spejderhytte (til møder) med flere rum og med et godt areal til udendørs aktiviteter Udsagn: Q Gruppens økonomi er god 1. Alle udgifter til aktiviteter i grenene skal godkendes på bestyrelsesmøderne og der laves ikke budget for grenene (gruppens økonomi er stram) 2. Gruppen kan klare sig uden at have en kassekredit eller der er ikke jævnlig opfølgning på budgetterne 3. Gruppens kontante formue har en størrelse, så der gennem hele året kan betales for gruppens udgifter 4. Gruppen har en god økonomi og gode indtægtsgivende aktiviteter Udsagn: R Forældrene støtter spejderarbejdet i gruppen 1. Der kommer få forældre til grupperådsmødet og der er kun få forældrekandidater til bestyrelsen 2. Der er kun en lille fast gruppe forældre, som møder op hver gang 3. Det er klart og tydeligt for forældrene, hvad gruppen har behov for hjælp til 4. Mange forældre er med i arbejdsgrupper (eks. papirindsamling, loppemarked, hytterengøring, materialeudvalg) 7

8 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Er der områder og udsagn der mangler for jeres gruppe, kan I lave jeres egne områder og udsagn her: Område: Udsagn: S Vores gruppe er Udsagn: T Vores gruppe har Udsagn: U Vores gruppe er Område: Udsagn: V Vores gruppe har Udsagn: X Vores gruppe er Udsagn: Y Vores gruppe har

9 Ta temperaturen og sæt mål Ta temperaturen på gruppen - samleskema Skema B Dette er et samleskema for de valgte områder. Gruppeleder (eller den som leder diskussionen) samler op gruppens forskellige udsagn i dette skema. Udsagn Område: GRUPPENS LEDERE A Gruppens ledere deltager på kursus B Vi har god aldersspredning på lederne, og det er jævn nyrekruttering af ledere C Vi formidler spejderværdierne til spejderne på en måde så de forstår dem Udsagn Område: PATRULJESYSTEMET D Vi bruger patruljesystemet E Patruljelederne deltager på kursus for læring og får oplevelser F Spejderne bliver i gruppen i flere år Udsagn Område: NATUR og FRILUFTSLIV G Grenene i vores gruppe er jævnligt på tur H Vi er udendørs på de fleste møder i grenene I Gruppens spejdere tilbydes oplevelser i natur og friluftsliv Udsagn Område: GRUPPENS OMVERDEN J Vores gruppe er synlig i lokalområdet K Gruppen samarbejder med andre spejdergrupper eller foreninger for at påvirke lokalområdet i samfundspolitiske temaer L Gruppen samarbejder med andre spejdergrupper i nærområdet eller divisionen 9

10 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Udsagn Område: GRUPPENS SPEJDERE M Alle spejdere i gruppen oplever medbestemmelse og ansvar N Gruppens tilbud til spejdere i forskellige aldre O Gruppens rekruttering af nye spejdere og ledere Udsagn Område: GRUPPENS RAMMER P Gruppen har gode og velbeliggende lokaler Q Gruppens økonomi er god R Forældrene støtter spejderarbejdet i gruppen Her er samleskemaer til jeres egne områder og udsagn: Udsagn Område: S T U Udsagn Område: V X Y I har med skema A og B taget»temperaturen«på gruppen. Når dette er gjort, er det vigtigt at se på, hvad skal I så gøre for at skabe bedre vilkår for spejderarbejdet, i første række indenfor de områder/udsagn, som I vælger at gøre noget ved. I skal derfor vælge : - tre udsagn der er gode - ting der er lykkedes for jer og som I mener er vigtigt for et godt spejderarbejde i gruppen. - to udsagn som er dårlige - og som I ønsker at forbedre. Udsagnene, som er valgt, skrives i skemaet på skema C -»Mål og handlinger i vores gruppe«- og bruges som hjælpemiddel i det videre arbejde. 10

11 Ta temperaturen og sæt mål Mål og handlinger i vores gruppe Skema C I skal lave et skema for hver af de 5 udsagn, som I vælger i trin 2. Fokusområde Beskrivelse af fokusområdet Gruppens prioriteringer ( udsagn) (3 gode og 2 mindre gode) Mål delmål (og succeskriterier) (husk de skal være målbare) Delmål: Delmål: Slutmål: Handlinger - hvad gør vi i den næste periode? Ressourcer (gerne hvem i hvert fald hvor mange) Tidsplan (hvornår skal delmål og mål være opnået) Afhængigheder (af andre ting eller er der andet der en afhængigt af dette) Opfølgning evaluering (hvornår og hvor ofte) Eksempler på områder: Gruppens ledere, patruljesystemet, natur og friluftsliv, gruppens spejdere, gruppens omverden og rammer. 11

12 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Her finder du mere inspirationsmateriale: Følgende kan rekvireres fra Korpskontoret: - Gruppelederhåndbogen (den store grønspættebog for gruppeledere) - Medlemsudviklingsmappen (værktøj til medlemsudvikling i gruppen) - Spejd mod år 2000 (et redskab for gruppeledelse) - Flere blå bølger (hjælp til medlemsudvikling) - Gruppens værdifulde arbejde (om at formidle værdier) - Patruljeliv (en metode der udvikles gennem hele spejdertiden) - Spejderidéen (de grundlæggende principper, mål og rammer) - Vores program (om spejderideen og spejdermetoden) - TL-vejledning (hæfte med vejledning til tropledere) - Velkommen i bestyrelsen - Fokus på unge (baggrundsviden og information) - Flere blå spejdere?? (overvejelser om spejderarbejdet i fremtiden) - Blå PR-guide - Sådan bliver vi flere... (et hæfte med fokus på synlighed og PR) - Rygsækken (om patruljearbejde) - Spejdermetoden i praksis (sammenhængen mellem spejdermetoden og arbejdsstoffet op gennem grenene) På internettet (dds.dk) finder du bl.a. - PR-rummet (under ideer) - Download (under lederservice) - her er bl.a.»kvalitet til børn og unge«- TrænerWeb (under organisation - centrale udvalg) - Medlemsudviklingsudvalget (dds.dk/mu) - Konsulenternes inspirationsside (dds.dk/udvikling) Hos din division: Hos din division kan du få inspiration om aktiviteter og arrangementer til gruppeudvikling, hjælp til ledertræning, og viden om mere lokale forhold. Hos korpsets udviklingskonsulenter: (dds.dk/udvikling) Henrik Hedelund Sjælland og øerne Tlf [email protected] Glenn Ullerup Fyn og Sydjylland Tlf [email protected] Kjeld Krabsen Midt- og Nordjylland Tlf [email protected] Hæftet er udarbejdet efter norsk ide af Mona Jellesmark, Glenn Ullerup, Henrik Hedelund og Kjeld Krabsen. Forsidefoto: Morten Lykkeberg Foto: Leif Sørensen og Michael Rolf Jacobsen Tryk: Korpskontoret, Det Danske Spejderkorps Layout: Malene Dam og Morten Lykkeberg Oplag: 800 stk. 12 Følgende grupper har testet materialet og vi siger tak for forslag og kommentarer. Solskinstroppen i Skælskør, Pælsjægerne i Århus, Vikingerne i København, Sønderborg Gruppe i Sønderborg og Knud Søhane Gruppe i Voerså Medlemsudviklingsudvalget, Det Danske Spejderkorps, oktober 2003 / 2. udgave 2004