Interview Transcript. Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg

Interview Transcript Personer der optræder i interviewet er : Dane Benjamin Jacob Claus Østergaard Birgitte Todberg Ja vi er elektronik studerende fra Aalborg Universitet, så det er meget med kredsløb at gøre, men også lidt software. Vi vil gerne lave en løsning som kan hindre sygdomme og infektioner i at smitte, så derfor valgte vi dette skuffeprojekt. Projektet er lavet før, men vi vil gerne forbedre det, og gøre det til det bedste. Så vi skal lige have nogle at snakke med fordi vi ved jo ikke så meget om det som I gør, og der godt lige at få noget eksternt viden. Kan I sige lidt mere om hvad det er i vil med skuffen? Ja ideen bag den er at man ikke skal røre ved skuffen overhovedet, når den åbnes. Så hvis der er et eller andet du skal have inde i skuffen, så skal du ikke røre ved noget på skuffen. Måske skal du sætte foden tæt på, eller have et armbånd for at validere at du gerne må åbne skuffen. Skuffen åbnes ved hjælp af en afstandssensor, som kører den automatisk ud. Det skulle gerne ende ud i at man kan gå hen og tage fat i skuffen og trække den derud hvor man vil, og selvfølgelig skubbe den i igen hvis man vil. Det forstår jeg ikke når du siger man tager fat i den? Vi havde tænkt os at man skulle lave en bevægelsen med hånden, så det ikke bare blev at man skulle vifte hånden foran skuffen. For at forhindre at skuffen åbner hvis en går forbi. Den skal jo selvfølgelig være praktisk, vi har kigget på forrige projekter og deres skuffer er ca 20 sekunder om at åbne, det er ikke så godt. vi vil gerne opnå at den er hurtigere end det og kan bruges i hverdagen. Nu skal den jo heller ikke flyve ud i hovedet af folk. 1

Nej det skal den selvfølgelig ikke. Det skulle gerne være sådan at den har lidt acceleration og deceleration. Derfor har vi brug for at vide f.eks hvilke love der er, og krav i måske stiller til produktet. Det er derfor vi gerne vil have dette interview for at se hvilke begrænsninger vi måtte have. Jeg kan sige det med armbåndet, det dur ikke for man må ikke bruge ur og ringe. Sådan et armbånd kan man sidestille med et ur. Problemet er at man bærer det fra den ene stue til den anden.så ur og ringe det må man ikke have på i sundhedssektoren. Så vil jeg tillade mig at stille et mere overordnet spørgsmål, fordi jeg kan godt forstå pointen i at man ikke skal røre en overflade på håndtaget, skuffen eller lignende fordi dermed er der en risiko for overførsel af mikroorganismer, bakterier og virus. Men man skal jo stadig røre ved noget inde i skuffen. Der har vi tænkt på at der kan ligge flere ting i skuffen men det er så ikke sikkert man skal røre ved alle ting i skuffen, derfor vil man kunne reducere smittefaren når man åbner og lukker skuffen. Vi begynde med spørgsmål nu : 1: Hvad er din stilling på sygehuset og, hvad indebærer den? Jeg er hygiejnesygeplejerske. Vi består af 7 hygiejnesygeplejersker, en overlæge og to ansatte i sekretariatet. Vi dækker hele regionens sygehuse. Vi kører ud fra Aalborg. Vores arbejde består i at undervise og rådgive, vi kan sige vores fornemmeste opgave er at forhindre infektioner i at brede sig eller opstå, altså minimere infektioner. Vi laver også retningslinjer, ud fra nationale og internationale kilder, ud fra statens serumsinstitut, sundhedsstyrelsen og CDC, så det er ikke bare nogen vi sidder og finder på. De retningslinjer er overordnet lavet som manualer, kan man sige, fordi man ved jo ikke altid hvad man skal gøre hvis f.eks en person skal isoleres, der har en farlig mikroorganisme. Det kunne f.eks være en der har roskildesyge. Roskildesyge er ikke en farlig sygdom, det er et virus, der gør at man brækker sig og har diarré. Roskildesyge har vi nemlig lige nu og her har vi en manual for hvordan man håndterer dem, fordi de skal jo isoleres på grund af at virus kan overleve 2-7 døgn. Hvis man rører ved den kan man føre smitte med sig og vores manualer / retningslinjer skal forhindre den her smitte. Vi kan jo ikke huske alle de her retningslinjer udenad, der er måske 100 af dem så derfor har vi noget der hedder PRI. PRI er et fælles vejledningssystem hvor man kan hente retningslinjerne. Så underviser vi på alle plan sygeplejeskere, social og sundhedsassistenter, portører, røntgen, læger, ja alle grupper indenfor sundhedssektoren. Vi dækker kun hospitalsverdenen vi dækker ikke plejehjemmene endnu, fordi kommunerne betaler ikke for ydelsen. Man er ved at indgå en aftale. Så laver vi centralintroduktion til nyansatte medarbejdere. Jeg har f.eks lige været i Thisted for at undervise et helt hold af 10 læger, nogle sygeplejersker, 2

portører og rengøringsassistenter. Vi taler om vores organisation og retningslinjer hvor kan de finde dem, hvordan skal de gebærde sig her i sundhedssektoren, hvad må de have på at tøj, hvordan skal de beskytte sig og hvordan skal de vaske hænder. Vi passer også telefonen f.eks i dag ringede en fra psykiatrien fordi hun kunne godt tænke sig vide, hvordan man vasker hænder korrekt. Hun kunne også godt tænke sig sådan et eller andet interaktivt modul, og det fandt vi så på statens seruminstitut. Hun havde set vores retningslinjer om hvordan man gør det korrent men det kunne være at dem hun arbejder med forstår det bedre hvis de så en film om det. Så jeg guidede hende via computeren til det sted hun kunne finde det hun skulle bruge Jeg er læge og arbejder på den afdeling, der hedder klinisk mikrobiologisk afdeling, hvor jeg er ved at uddanne mig til speciallæge. Altså et er at man har en grunduddannelse som læge men de fleste læger i dag skal have et speciale. Der er nogen der bliver kirurger, nogen tager sig af medicinske sygdomme og andre tager sig at psykiatriske sygdomme. Så er der også sådan nogle som mig selv, der ikke har direkte patientkontakt, vi sidder som rådgivere. Det vil sige at hvis der bliver indlagt en eller anden patient på en afdeling og patienten har en infektion der ikke går helt som det skal eller der er nogle problemer. Så kan de ringe til os og spørge hvad vi kan foreslå af behandlinger og hvad skal de gøre af diagnostiske ting. Så skal jeg sige at på den afdeling jeg sidder modtager vi en masse forskellige prøver fra patienterne. Det vil sige når man skal undersøge om patienter er syge af mikroorganismer, så kan man sende forskellige prøver fra patienten, det kan f.eks være blod, urin eller det kan være luftvejssekreter snot og spyt. Det kan også være prøver indefra, hvis man har opereret folk og fundet en byld så tager man noget pus ud og sender det over til os. Vi har en masse bioanalytikere som sidder og finder ud af hvad for nogle bakterier eller eventuelt virus, der er i og ringer ud hvis det er noget akut, ellers sender vi et skriftligt svar til den afdeling der har patienten. VI hjælper også med at sige hvordan det skal behandles det vi har fundet. Vores arbejde er meget med at rådgive omkring hvordan finder vi ud af hvad patienten fejler og hvordan det behandles. Vi kommer selvfølgelig også lidt ind over forebyggelse, men her er det lagt meget over til hygiejnesygeplejerskerne, men vi spiller jo meget sammen Ja det glemte jeg også lige at sige. Fordi nu her den anden dag var der en læge der ringende, lige tilfældigt, men Claus var her, omkring en patient der havde en multiresistens bakterie, noget der hedder ESBL, det vidste jeg ikke lige noget om for jeg er ikke så god til at læse prøverne af endnu. Så jeg stillede lægen videre til Claus for at give den bedst mulige behandling til patienten. Og tilsvarende kan der så være nogen der ringe til os og spørger om noget meget specifikt som vi ikke kan svare på, så henviser vi til hygiejnesygeplejerskerne. Lige nu har vi det her roskildesyge, det har vi ca. fra jul til påske. Det er mest ældre der 3

får det, det kan man så diskutere hvorfor de lige får det. Det kan selvfølgelig være fordi de er svækket men også fordi de ikke har så god håndhygiejne. Der var f.eks oppe på Thisted 12 smittede på en afdeling og det er mange. Det studser vi over, og tænker om der kan være andre faktorer der har spillet ind, og ved at tage ud at besøge afdelingen fandt vi ud af at de ikke havde været gode nok til at få skilt de syge fra de raske. 2: Hvor mange gange om dagen vasker i hænder? Eller om i har nogle standarter omkring at vaske hænder? Ja det har vi gør 1 ligesom jer, når vi har været på toilettet, inden vi spiser og efter det er sådan rent privat. Tænker i på os som hygiejnesygeplejersker? Benjamin: Vi tænker på dem der skal bruge skufferne Dem der skal bruge skufferne skal vaske deres hænder eller spritte deres hænder inden de går hen til en ren procedure. Hvis f.eks du ligger i en seng og du skal have et eller andet lavet er du en ren procedure. Så når jeg kommer hen til dig er mine hænder jo ikke rene, så der skal jeg spritte eller vaske mine hænder. Hvis ikke de er synligt forurenet så spritter vi, ellers så vasker vi hænderne. Når jeg går fra dig og skal hente noget i skabet så skal jeg spritte igen inden jeg tager noget i skabet. Så vi skelner meget mellem ren og uren procedure. Vi vasker og spritter hænder rigtig meget. Det er ikke et spørgsmål om at man skal vaske hænder et bestemt antal gange om dagen. Man skal vaske før og efter noget, så det kan jo nemt blive 200 gange om dagen. Nu spritter vi primært fordi det udtørrer ikke hænderne så meget som sæbe, og det er nemmere at gøre. Det tager kortere tid og man kan gøre det fra den ene patient til den anden. Hvor håndvask, der skal man jo stå hende ved en vask og sæbe sig ind. Bagefter skal man have et rent håndklæde eller helst nogle engangsservietter til at tørre hænderne med. Så der er mange flere krav til håndvask, som gør det meget besværligt. Man halverer sådan set tiden Ja det gør man og så er sprit faktisk mere effektivt mod bakterier og mange virus. Det dræber simpelthen 10 gange så meget som almideligt vand og sæbe. Der sker ikke et bakterie eller virus drab når man vasker hænder, de bliver bare manuelt skyllet ned i håndvasken 1 FiXme Dødelige: Say what? 4

Og så er der også det med mine hænder at hvis jeg vasker dem mange gange om dagen så tørre de ud. Så jeg vasker dem kun hvis de er synligt beskidte. Hvis f.eks man har fået noget på sine hænder som afføring eller urin så vasker man dem og spritter bagefter Birgitte; Det er fordi sprit bliver inaktiveret af organisk materiale, alt det der kommer ud af en menneske er organisk materiale. Men man kan sige der hvor man ikke spritter er når man går ind til en isolationspatient der f.eks har roskildesyge. Der skal man først vaske sine hænder fordi sprit har nemlig ingen effekt på roskildesyge. Man spritter så til slut for en sikkerhed skyld. Dette er også sådan nogle ting der står i vores retningslinjer. Allerede nu kan i høre at det begynder at blive meget kompliceret og det er derfor vi er nødt til at side som nogle ekspertpersoner. De almindelige læger, sygeplejersker og sundhedspersonale kan jo ikke have styr på det hele, de er nødt til at kunne læse om det i vore retningslinjer eller kontakte os. Ja det system i har, PRI, er det noget i selv redigerer i? Ja vi laver selv retningslinjerne ud fra vores kilder. Det gør at alle har nærmest en manual. F.eks var der en der ringede her i dag, en sygeplejeskestuderende, og siger, jeg er i tvivl om jeg skal bruge en steril forbinding når jeg fjerner et ventra 2, fordi jeg har set nogen der ikke gør det. Det undersøger vi for hende og kan fortælle hende at det skal man bruge. I virkeligheden handler det meget om at patienterne skal have den sammen behandling lige meget hvilken afdeling de besøger, så man sikre en ens kvalitet. 3: Må I bære nogen form for armbånd? Nej, det må vi ikke. Ærmet må maksimalt være trekvart langt for vi skal desinficere vores hænder helt på over håndleddet. Os der ikke har patientkontakt må godt have ure og sådan noget på, men hvis jeg går ind på en afdeling bliver jeg nødt til at være en rollemodel og tage mine smykker af. Men må ikke have ringe, ure eller lange røde negle. Ja, ingen ringe, ure, smykker eller kunstige negle. Alt sådan noget er forbudt. Det er simpelthen fordi man ikke kan komme til at spritte eller vaske sine hænder godt nok når man har sådan nogen fremmedlegemer, som vi kalder dem. Så er det også sådan med bakterier at hvis de sidder på noget som ikke er vores egen overflade, altså vores hud, så kan de lave biofilm en overflade hvor de er meget godt beskyttet så sprit ikke kan trænge ind og dræbe 2 FiXme Dødelige:?? 5

bakterierne. Det samme gælder negle, men dem kan vi jo ikke fjerne. Men kunstige negle der vil der være en stor overflade under neden som ikke er til at spritte af. Ved en almindelig negl vil der også altid være lækager og små revner i, specielt også ved neglelak, hvor der kan sidde mikroorganismer i. Der skal vi også tænke på at de jo er meget små og der skal potentielt kun mikroskopiske mængder til for at smitte. Der er over en milliard partikler i ét gram og et gram er vel ikke andet end hvad der kan ligge under en negl, men der skal kun 10-100 partikler til for at smitte en person. Nej, det er ikke meget der skal til. Og det er de usynlige ting der er de farlige. Hvis man ser noget lort et sted, så skal man nok holde sig væk, men du kan jo ikke, hvis du går ud i Bilka ved indkøbsvognene og du rør ved et håndtag med bakterier på, kan du jo også blive smittet. Uden at vi skal blive hysteriske. Det er der det er træls, når vi uforvarende får det, for man kan jo ikke se mikroorganismerne. Inden man nu bliver fuldstændig hysterisk, så skal man jo selvfølgelig sige at grunden til at vi er så krævende, eller småhysteriske på sygehusene, er at de patienter vi har er meget sårbare, dels hvis de bliver syge så bliver de meget syge og dels har de et dårligere immunforsvar end normalt, hvilket jo er det der gør at vi ikke sådan bliver syge. Men de her patienter er mere sårbare, så de bliver mere syge, så derfor skal vi gøre meget, for at forhindre at de får smitten. Det er også forskelligt hvordan mikroorganismer eller hvordan sygdomme de smitter. f. eks. er der noget der smitter ved dråber. Det er f. eks. forkølelse, det er dråbesmitte. Hvis jeg nyser på dig og du inhalerer det, det er så dråber. Der er også noget der smitter via hudskæl, f.eks. MRSA, det er en multiresistent stafylokok, og ved den er det hudskællene der smitter. Så det er meget forskelligt hvordan det smitter. Og det kan ligge overalt. Der var nogen der spurgte mig hvorfor man ikke kunne installere sådan nogle blæsere i stedet for at bruge håndklæder, ligesom der er på offentlige toiletter, og det er simpelthen 6

fordi så hvirvles mikroorganismer jo op fra gulvet. Så på offentlige toiletter når man vasker sine hænder, så bliver det meget tørre efter blæseren og så bliver mikroorganismerne ellers hvirvlet rundt og så har man simpelthen coli bakterier og andre bakterier overalt. Derudover er det altså også usundt for huden at blive varmet op på den måde, det får huden til at krakelere og så kan bakterierne rigtig hygge sig. Men igen, på et offentlig toilet, der er det bedre at folk får vasket sine hænder på den måde end at der hænger et par gamle ulækre håndklæder som vi jo godt ved at man slet ikke gider tørre sig i, og så holder man helt op med at vaske sine hænder og så går det ud over den næste. På sygehuset kan vi ikke acceptere den slags, det er simpelthen ikke godt nok. Der var en virksomhed som kontaktede os og de kunne simpelthen ikke forstå hvad der var skyld i at medarbejderne fik bylder og blev syge, men det var så fordi de havde håndklæder på deres toiletter, som alle brugte. Så det er bestemt ikke en dum idé med berøringsfri skuffer. Vi bruger jo også selv berøringsfri teknologier. Dørene som åbner af sig selv og vandhanerne. Jeg vidste godt nok ikke i ikke brugte håndtørrere, men de papirer i bruger til at tørre af med som er rene når i bruger dem, har man så ikke en masse bakterier på den spand man smider det i? Jo, men den rør vi ikke ved. Du tager servietten ud uden at røre ved de næste servietter, så tørrer du dine hænder og så smider du den ud. Men det er jo også kun hvis man vasker dem. Når man spritter er en af fordelene jo at man ikke behøver tørre sine hænder, man spritter ind til spritten er tørret ind og så går man videre. Så der er du igen fri for at røre ved alt muligt. 4: Hvor ofte bliver skufferne og skuffehåndtagene rengjort? Hvis der ligger en patient f. eks. bliver de rengjort når den patient tager hjem. Hvis det er sådan at man ligger i lang tid og der kommer synligt snavs vil de blive gjort rent ved daglig rengøring. Men når man tager hjem bliver det hele gjort rent. Hvis der ligger en isolationspatient inde på sådan en stue så bliver det hele gjort rent når isolationen ophører. De gør først rent med vand og sæbe og bagefter Vircon, som er en syre. Det dræber så mikroorganismerne. Men der er forskellige procedurer alt efter hvilken sygdom patienten har haft. Hvis det f. eks. er clustrididificilli 3 bruger man klor da det kan dræbe denne bakteries spore. 3 FiXme Dødelige: Det er hvad jeg hører men jeg tvivler på det er rigtigt (29:45) 7

Der er stor forskel på hvor meget de her mikroorganismer kan tåle. Der er nogen der har en dvaleform som er ekstremt svær at slå ihjel. f. eks. kan disse sporer tåle kogning. For at komme af med dem kan man f. eks. bruge trykkogere og autoklaver. Autoklaven kommer op på 134 Altså når en patient bliver flyttet eller der er en der tager hjem? Ja eller undervejs hvis en patient kaster op over noget eller lignende Ja, undervejs er det synlige urenheder og når patienten tager hjem er det det hele der bliver gjort rent Man vasker ikke gulvet af i Vircon for der er ikke særlig stor risiko for at de mikroorganismer som er der kommer i kontakt med en patient Nej, folk ligger jo ikke og kører rundt og presser deres sår ned mod gulvet, vel. 5: Udfører i stikprøver på hygiejnekvaliteten? Ja, vi laver noget der hedder ORDIT. Hvor vi går ud og f. eks. holder øje med en specifik afdelings håndhygiejne og stiller medarbejderne spørgsmål. Vi holder øje med om de vasker hænderne i de 15sek de skal, spritter de hænderne i 30sek som de skal. Vores retningslinjer skal jo overholdes. Der er også noget der kaldes akreditering hvor vi undersøger om vi lever op til målene omkring håndhygiejne. Her stilles medarbejderne en række spørgsmål og har de under 80% rigtige rykker man ud og snakker med dem om hvad de gør galt eller ikke ved. 6: Fører i statistik over hvor mange sygehusinfektioner i har om året? Det gør vi, ja. Vi laver noget der hedder prævalens-undersøgelser, og det gør vi to gange om året. Vi registrere fire udvalgte typer infektioner: blodforgiftning, dyb postoperativ sår infektioner (hvis man har indsat et fremmedlegeme og der kommer infektion pga. det), lungebetændelse, urinvejsinfektion og overfladisk sårinfektion. Det er statens seruminstitut der siger vi skal lave prævalensundersøgelser og det er hele landet. Sidste prævalensrate var 10.1, hvilket betyder at i ca. hver 10. seng ligger der en patient med en sygehuserhvervet infektion. Vores registrering kunne sagtens være bedre. Optimalt set skulle hver eneste tilfælde af sygehuserhvervet infektion registreres, men måden vores undersøgelser foregår er at lave 8

en stikprøve, hvor man én dag undersøger hvor mange der har en af disse 5 infektioner. 7: Det var med om en skuffe håndtag om det udgør en risiko for smitte? Hvad har vi af skuffe håndtag? Ja det er det jeg enlig tænker på er hvad vi enlig har af skuffer. Ja det må i gerne nævne. Vi har skabe hvor der er skuffer inden i, sådan nogle store skabe og vi går altid hen og lukker dem, fordi de bliver forladt åben. Der er håndtag på det er ikke elektronisk. Det er der i hvert fald ikke elektronisk. Jeg har ikke set så mange skuffer det er mest skabe. Skuffer er mest ved patientens sengebord og det er ligegyldigt tænker jeg om det er elektronisk eller ej. Der kan jo sidde mikroorganismer på håndtag, det er jo ligesom døre håndtag det er jo det samme. Jamen altså det der med en general betragtning, der er jo mikroorganismer overalt. Det ved vi. I stedet for at prøve at fjerne dem alle sammen så prøver vi at tænke på hvor er risikoen for smitte overførsel. Her har vi nogen bakterier, her har vi en patient som vi ikke vil have dem over på og så er der ofte et eller andet mellemled. Det er ofte dig personalet(birgitte) eller læger som røre ved patienter går over og røre ved noget andet og røre ved et a patienterne. Det handler om at afbryde den smitte vej som vi kalder det. Den vigtigste måde at gøre det på er at sørge for at vedkommende spritter sine hænder. Altså inden lægen røre ved sin patient eller sygeplejersken spritter han sine hænder og så efter. Ligesom dobbeltsikring på en måde. Jamen det er det fordi, det er ligesom den rene og den urene procedure, man hele tiden skiller imellem. Det er fordi, der kan komme andre mellem led ind, som kan gøre det uoverskueligt, fordi så kan der komme noget rent senge tøj ind, eller noget medicin som selvfølgelig heller ikke skal blive forurenet, fordi så er der nogen, som skal have det ind i munden. Så det der med om det er vigtigt at have et rent skuffe håndtag, det vil jeg tillade mig og gøre mig tvivlende overfor, i vores system. Vi håndterer alligevel problemstillingen på en anden måde fordi vi ville aldrig tro på alligevel, at det ville være rent. Fordi vi skal alligevel hente i skuffen dernede. F.eks. som jeg siger, hvis du ligger i din seng og du kaster op på din hovedpude og jeg var i gang med at give dig medicin og så du siger "Åh kan du ikke gå hen og hente et nyt senge betræk". Så har jeg rørt ved dit 9

sengebord og taget dit gamle sengebetræk af måske. Så er jeg jo forurenet før jeg går hen og rører ved det skab og det rene tøj, der er derinde. Så skal jeg spritte mine hænder, hvis jeg har opkast på hænderne skal jeg lige vaske dem og så skal jeg spritte og så går jeg hen og tager noget i skabet. Så når jeg har rørt skabslågen skal jeg nærmest spritte dem efter jeg lukker. Så gør man det, at man bruger sin albue - man lærer nogen tricks. Så er det ligesom det du sagde(jacob), hvis man så skal åbne en skuffe og røre ved nogen ting dernede så begrænser man mængden vi ville blive forurenet, som man kalder det. Det er fuldstændigt rigtigt, det argument forstår jeg godt, men problemet er bare, at hvis man har mikroorganismer på hænderne, f.eks. det her Roskildesyge, så har du en million af de her virusser på dine hænder, det er jo så i virkeligheden kun 1/1000 af et gram. Istedet for at det så sidder på skuffen, en million eller en del der af, så deler du dem nok, måske med 100 gange, men det er stadig rigeligt til at det er smittefarligt. Så det ville ikke være nok. Man kan faktisk give et eksempel fra dialysen heroppe nord på et sted, hvor de ikke kunne forstå de havde alle de her staff-infektioner, de der dialyse patienter. De synes de havde rigtig mange ophævninger af dem. Så er vi oppe og kigge på deres procedure, hvad er det lige de gør? Så fik vi af vide, at der var et skab ud i gangen hvor patienterne gik selv ind og tog kanyler og alverdens ting og forbindinger. De kan jo røre ved alt, det er ligesom skuffe princippet. Det går simpelhen ikke, vi er nødt til at finde det frem til patienterne. De her dialysepatienter har det jo svært nok i forvejen. Altså de vil jo gerne selv klare de her ting, men så må man selv tag dem ud af skabet. Man antager personalet har en bedre håndhygiejne end patienterne. Det er jo det samme som dengang med ismaskinerne. Der var ismaskiner som patienterne selv måtte gå ud og tage fra. Det fandt vi så ud af, at det var ikke så godt fordi der kan være baktierer nede i de isbade der og de får ikke vasket deres hænder hver gang de røre ved den der. Jeg ved så ikke om man siden har afskaffet de maskiner eller hvad man har gjort. Nej, det har man ikke. Man har bare sat dem steder, hvor patienter ikke kan komme til, køkkener og sådan nogle steder. Altså de må heller ikke tag mad selv, bortset fra hvis det er portions anrettet. Nej, de må godt have lov til at tage saftevand og kaffe og sådan nogen ting. Nogle steder kan jeg også godt se der står småkager, men lige så snart der er Roskildesyge så siger vi alt skal serveres; mad, kaffe, alt. Fordi hvis de har Roskildesyge på deres fingre og så der er nogen som rører ved en småkage, så rører de ved dem allesammen. 10

Ville det så efter jeres mening være bedre at implementer det i et skab end en skuffe? Eller er det bare lidt af det samme? Ja, det tænkte jeg på med det samme at det ville være bedre. Bruger i flere skabe? Er det det i mest bruger? Ja, vi bruger mest skabe, men så tænker jeg mere på formålet med det. Kan du begrænse dit spritforbrug? Nej, jeg skal alligevel spritte. Men jeg får ikke bakterier fra håndtaget på de rene artikler. Så hvis nu jeg spritter, så kan jeg gå direkte ind og tag. Så ja det er bedre med skabe. Med de der skabe, er der ikke skuffer i skabene? Så hvis det skal være rigtigt godt så skal det være så skabslåget åbnes og så skal skuffen samtidig kunne åbne. Men det ved jeg ikke om det ville være for svært. Der ville vi nok bare vælge et af systemerne. Så kunne vi arbejde på skabet og så kunne en anden gruppe i fremtiden arbejde på det andet system. Ja, det er jo skuffehåndtaget der er mest forurenet. Ja, hvis man ikke skal røre ved skabet og der er 20 skuffer inden i. 11

Man ville jo også have hænderne sprittet inden man går ind, selvfølgelig vil der altid komme et eller andet derind i. Ja, det rigtigt. Gør de virkelig det? Nej, det tror jeg ikke de gør. Det har jeg aldrig set, da jeg har været inde på et hospital. Nej og det håndtag er jo ikke rent. Så det ville være fint nok at have noget. Der er faktisk noget mening i det, når man lige får det tænkt igennem. Så kan man måske sige, at det ville være godt at have et system som begrænser dem som kan kom ind i de her skuffer. F.eks. du siger det med patienterne, hvis de allerede ved, at de ikke kan komme ind i skufferne, så ville de lade være med at forsøge og så ville der ikke sidde bakterier på alle de her håndtag. Ligesom et system med lås, hvor at du går rundt med et kort eller noget i din sko, så kan du åbne den fordi du har adgang til den skuffe men så ville patienter ikke kunne åbne skuffen. Måske ligesom de der kort i går rundt med i forvejen. Ja det har vi jo i forvejen det hænger lige her ved vores navnskilt. Det sender en signal ud, som siger "hov, nu er der en som har access". Nu tænker jeg på det her med skuffer. Der er jo skuffer inden i medicin rummet og skabe. Ja og det er den samme procedure med at spritte af eller? 12

Ja, alstå hvis man skal hen og hente nogle tabeletter og jeg lige har skiftet hovedbetræk, så skal jeg jo igen spritte mine hænder, fordi så skal jeg røre ved medicinen. Så skal du vel spritte dine hænder, åbne skuffen, spritte dine hænder igen og tag medicinen. Ja, alstå hvis jeg går hen og rører ved dig, så skal jeg hen og spritte mine hænder. Så tager jeg ved håndtaget med albuen, altså dørhåndtaget, fordi det kan man lige tage fat i. Jeg ved at dørhåndtaget det må jeg ikke tage fat i inde i medicinrummet. Det er simpelthen for at undgå en ekstra spritning, men hvis jeg så har rørt ved alt muligt inde i medicinrummet, så er jeg nødt til at spritte mine hænder igen inden jeg rører medicinen. Det afhænger lidt af om jeg kan komme til uden at røre ved så meget. Det viser faktisk bare at der er en ide i at man har et non-touch system både til skabeåbning og skuffeåbning. Det sidste man rører ved nede i skuffen det er så det rene. Så skal man sprit sine hænder umiddelbart før man røre ved det. Hvis man kan gå fra patienten hele vejen ind i skabet uden at røre ved noget så har man stadig rene hænder. Så kan man spare en spritning, eller mere korrekt i forhold til virkeligheden ville man gøre det renere fordi folk får ikke gjort det der. Det ved jeg. Sikkert 50% af gangene i bedste fald. Det er vel bedre hygiejne. Nu kan jeg høre I bruger meget med albuer og sådan noget for at slippe fra at gøre det. For eksempel de der gamle systemer med vandhaner hvor de har sådan nogle flapper. Istedet for sådan nogle skrue knapper, så kan man bruge papir, det har jeg gjort før. Hvis man har de der flapper, så kan man åben og lukke uden at røre ved selve hanen. Hvis man siger at dørhåndtaget og skabshåndtaget er urent og det inde i skabet, det er rent, så er det faktisk gældende. Det er ligesom dørhåndtag på en dør. 8: Så springer vi videre til næste spørgsmål. Anvender i nogen berøringsfri teknologier og hvad for nogle anvender i? Ja, det gør vi. Døre og... Hvor henne anvender i døre? 13

Til indgangen. Jamen er det kun til indgangen eller? Nej, også ind på afdelingerne. Man ser nemlig de der snore engang i mellem, det er ikke noget i implementerer mere eller hvad? Det er vist ikke berøringsfrit, så at sige. Jo, der er vidst også nogen steder, hvor de der branddøre og hoveddøre åbner automatisk når man kommer gående. Ja, det har jeg også oplevet, godt nok ikke her i Aalborg men... Vi har vandhaner, der er berøringsfrie, man bare lige kan sætte fingerne under og så kommer vandet. Jeg kommer helt i tvivl med de døre faktisk. Og sæbedispensere er det også? Nej, det har vi ikke, det har jeg ikke set. J,a heller ikke sprit, det er bare pumper. Det er ligegyldigt kan man sige, den er beskidt. 9: I anvender berøringsfri teknologi for at mindske smitte eller er det bare nemmere for jer? Ja, det er for at mindske smittekilder. Også med døre? Der er også noget med at operatøre ikke skal hen og holde døren åben, hvis han prøver og komme igennem med en patient. F.eks. hvis det er en branddør der skal være lukket så skal den kunne åben når han kommer gående. Så det kan også være sådan nogle praktisk ting der gør at man har automatisk døråbning. De der døre mellem afdelinger er urene 14

uanset hvad. Benjamin: Så vandhanerne helt klart? Ja, man har det ikke hele vejen igennem, men man anbefaler det ved nybyggeri og de er vidst ikke så meget dyre end almindelige vandhaner, men man kan ikke bare sige nu skal man skifte alt det ud. 10: har I oplevet problemer med nogen af de berøringsfri teknologier? Det skal vi så snakke med afdelingerne om. Det er mere dem som kan svare på det. Jeg tænker ikke hygiejnemæssigt men mere at vandet løber i lang lang tid, men det jo lidt en anden snak. Benjamin: Det er vel også relevant, hvor mange problemer der er med vandhanerne f.eks. Fosser ud. Det er ikke sikkert at det behøver at samle sådan en kæmpe mængde vand for at skylle det her sæbe af. 11: Hvor anvender I skuffer henne? I medicinrummet men det er lidt svært, fordi det kommer an på hvad sygehus man snakker om. Der er nogle steder, hvor det virkelig er gammeldags udstyr og så er der andre hvor det virkeligt er super moderne ting. Dane og Det er vel mere i nybyggeri fordi det ville ikke blive implementeret i noget gammelt. Alstå hvor er behovet? Mere bare hvor I har skuffer på sygehuse? Det er medicinrummet. Jeg ved ikke om de har i OP fordi vi dækker kun det medicinske område. Vi kan jo også sige at der er mange steder hvor vi opbevare ting, der er jo også skuffer. 15

Så det ville være utroligt mange steder, skuffer og skabe er alle vegne vil jeg sige. Men jeg synes mest det er skabe, de har de lange skabs partier. Nu ved jeg hvad vi gør, vi tager nogen tegninger frem. (Kigger på tegninger) Man kan også spørge sig selv, hvor ville vi have det hvis det var i nybyggeri. Vi ville have det i medicin rummet. Ja, skuffer. Så kunne man bare ha skabe, altså skabe med hylder. Ja, det er det jeg synes vi ser at vi har. Jeg synes ikke sådan at de har skuffer. Men man trækker det ud så det er vel alligevel en skuffe bare uden sider og det foran. Det er faktisk sådan en tråd kurv. Ja, funktionelt er det en skuffe. Ja, det er jo nærmest skuffer i skabe. 12: Er der noget som skiller jeres skuffer eller skabe ude fra almindelige skuffer eller skabe? Ja, det med at det er tråde kurve som man trækker ud. Det er nærmest ligesom i et køkken hvor man skal trække gryder ud. Ja, hvorfor er det så vi har det? Er det noget med udluftning og sådan noget? Jeg ved faktisk ikke hvorfor det er tråde kurve. Ja, idéen er at man kan tage dem helt ude. Så det er smart at man kan trække den helt ud, altså ikke helt ud men nok til at kunne tage ting bag i og se hvad der er der i. Men de skiller sig som sådan ikke ud. 16

Mellemrummen i mellem, men det kommer an på hvad man opbevare i dem. Der kan også godt være nogen skabe ligesom derhjemme. Der er ikke noget som at de skal være vandtæt eller lignende, men det er selvfølgelig svært at sige om der er noget overordnet. Det er svært at vide med hele hospitalet. Jeg kender ikke til nogen skabe hvor der er et vakuum ligesom et køleskab. Hvad med inde i køleskabene. Er der også skuffer? Inde i medicin køleskabet? Det har jeg ikke set. Det er bare ligesom et almindelig køleskab. 13: I hvilke situationer bliver skuffer anvendt? og her tænker vi på om det er stresset situationer eller mere afslappet situationer. Det er for at komme ind på åben og lukke hastigheden og hvor vigtigt det er for jer. Det er vigtigt de åbner hurtigt. Det skal være ligesom når man åbner en almindelig skuffe. Ellers bliver de træt af hvis der er forhandlings tid. Der kan også være situationer, men der har man en bakke eller et eller andet som står. De fleste situationer er bare at det skal være almindeligt praktisk. De steder hvor man skulle kunne komme til meget hurtigt der ville man jo sætte et fad. Ja, det er sådan en vogn man kan rulle hen og den er gjort klar med de ting som skal være klar. 14: Holdes der øje med hvem der har adgang til de forskellige skuffer og skabe? Ja, det gør man, f.eks. sådan noget som dialyse afdelingen hvor patienter ikke må gå hen og tag ting. Det er personalet der gør det. F.eks. tøj, det må de godt tage, men de bliver så skiftet hver 24 timer. De behøver ikke at være berøringsfrie. Det bliver meget styret af hvad rum det er. Jeg ved ikke hvor mange rum der er hvor nogen af tingene må patienterne gå i og nogen må de ikke gå i. 17

De må ikke gå ind i medicin rummet eller det rene lindet rum, der hvor rent tøj ligger. Vi låser ikke for dem, men det gør vi på medicin rummet. Der har vi nogen steder sådan et kort man køre igennem en scanner. Så det er begrænsning der ved døren alligevel, og har alle personale adgang til alle rum, eller har nogen adgang til bestemte rum? De må ikke gå ind i medicin rummet eller det rene lindet rum, der hvor rent tøj ligger. Vi låser ikke for dem men det gør vi på medicin rummet. Der har vi nogen steder sådan et kort man køre igennem en scanner. Man kunne nemlig godt misbruge de ting der er derinde. Ja, det har alle faggrupper også gjort. Man kan nemlig heller ikke have at besøgende kan gå ind i medicin rummet. 15: Har i interesse i at vide hvem der går ind i de forskellige skuffer og hvornår de tilgår dem? Vi har tænkt os og lave en elektronisk log over hvem der har været inde i skuffen på bestemte tidspunkter. Teoretisk ville det være godt at have, men om det reelt er sådan et stort problem, det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke. 16: Kender i til indkøbs proceduren til hospitalsudstyr? Det foregår igennem indkøbs kontoret. Tænker i på om hygiejne er med i det? Fordi det er det ikke. Det er indkøbs kontoret der bestemmer det, men det er selvfølgelig vigtigt at vi er med inddraget i det medicinske udstyr, sådan at det kan være rengjort på den rigtige måde. Vi har f.eks. lige købt en maskine som ikke kan gøres rent mellem patienten og maskinen. Det kan ikke gå i en vaskemaskine. Vi anbefaler noget som kan gå i en vaskemaskine. Så der bliver nogen gange købt noget ind som ikke er hygiejnisk forsvarligt, hvis vi ikke har været med i det. 18

Men er det ikke sådan at nogen ting bliver købt decentralt? Men der er nogen ting som foregår i de forskellige afdelinger. Så det er ikke altid så overskueligt, at det altid er dem der køber ind til hele region nordjylland. Det er forskellige der tager beslutningerne. 17: Hvor tror i at hospitalet ville kunne have mest gavn af berøringsfrie teknologi? Det er der hvor der er mest smittefare. Jeg tænker måske lidt ud i fremtiden, men det er hvor man kan operere på patienterne uden og røre ved dem. Jeg tænker på sterile vare, de er selvfølgelig ikke sterile udenpå men inden i. Et rent depot det er der hvor man opbevare artikler der er pakket ind. Som er sterile inde på. Det er ikke steril inden i. Er der steder som f.eks. hvor du siger de har Roskildesyge at de ville få mere gavn af det end normalt? Nej, det ville ikke ændre så meget, de skal sprit deres hænder lige meget hvad. Så ligger vi måske mere på medicin. Ja, medicinske rum og sådan noget med medicinske artikler. Det er mere i opbevarings rum, fordi inde ved patienterne er der ikke så meget af det. Ja, inde på OP måske, men der har de handsker og der er de jo sterile og de må ikke røre ved noget. De har selvfølgelig en på gulvet til at ordne den slags. Nu bliver det lidt internt, men lægen som står og operer og operations sygeplejersken har jo handsker og er sterile, så de må jo ikke røre ved noget som ikke er sterilt. Hvis de har brug for noget så har de typisk en hjælper, en anden sygeplejerske der henter de ting i en steril indpakning og så kan den sygeplejerske ta det ud. Så der er måske ikke så meget brug for det. Nej, der er tingene jo fundet frem før operationen så de ikke skal gå og rende efter noget. 19

Alt bliver bragt. De må ikke gå ind og ud af døre de må helst ikke forlade operations stuen bortset fra når det er højest nødvendigt fordi der er sådan et tryk derinde. Ja, der er overtryk for at hvis noget åbner så at det går ud, eller? Ikke så meget overtryk men mere et flow som kommer oppe fra loftet, ned over patienten med noget steril filteret luft, ned hvor der simpelthen er åbent og ned på gulvet hvor det bliver suget ud. Det betyder at hvis der er noget støv så kommer det ikke ned, så der er en strøm fra det rene ned mod det urene. Det betyder at hvis døren bliver åbnet så kommer der turbulens og så bliver det steril strøm ødelagt. Så er der selvfølgelig de stuer hvor man har undertryk for at holde noget inde. Vi har også nogen sluse stuer hvor vi har undertryk de har automatisk døre, jeg var ikke helt sikker fordi man nogen gange lige skal have albuen på. Så det er både vandhaner og døre 18: Hvilken effekt tror i at berøringsfrie skuffer kunne have på smittefare både positivt og negativt? Det ville minimer faren, men så hvis folk begynder at være dovne med det fordi de tænker at de ikke behøver og vaske hænder eller sprit. Det kan være risikoen i det tænker jeg er at de kan sløse med det og så røre et dørhåndtag. Det er det man siger at hvis man kan gå inde fra patienten ind i medicin rummet uden at røre ved noget så behøver man ikke og spritte sine hænder men det kræver jo at folk ikke har rørt ved noget andet. Hvis de så røre ved noget på vejen så, og skufferne åbner af sig selv så er problemet der jo stadig. Så risiker man måske og få mere, men man kan ikke svare præcist på det fordi man ikke ved hvor stor en risiko det udgør at man skal åbne et skab og træk en skuffe ud eller en hylle ud. I praktisk ved vi det ikke. Men der er en rigtig god dimension ved det og det er f.eks. ved et depot. Som jeg siger nogen gange kommer vi rundt, så kan man se i dialyse rummet, så står noget åbent og så går de hen og lukker det fordi vi er der. Man kan aldrig være ansvarlig for deres handlinger når vi vender rykken til. Man kan kun håbe på at de kan hjælpe det vi har gjort. Benjamin: Det kunne man lave, det automatisk lukke. Ja, det kunne være lidt ligesom man aldrig glemmer at slukke for vandhanen når den er automatisk. Det kunne være lidt af samme princip. 20

Men jeg vil godt tillade mig og være lidt skeptisk fordi det ville være dyrt at lave sådan et system og spørgsmålet er om det sted rykker så meget. Det ved jeg ikke. Det er også det jeg tænker når i siger at berøringsfrir vaske ikke er over det hele måske at hvis det virkelig var noget som havde en stor effekt så havde i måske erstattet alle sammen. Man kan sige det problem er dels løst ved at man er gået over til sprit. Man bruger selvfølgelig stadig vand hvis man er beskidt og sølet til. Men det er hjulpet at man i høj grad bruger sprit. Ja, man kan se det fra nogen forsøg vi laver hvor man tager nogen agar plader, så dypper man sin finger i noget ecola nærmest og sætter på det her agar plade. Så vokser der selvfølgelig ecola bakterie frem. Hvis man så vasker den hånd med vand og sæbe og så igen sætter den på en agar plade, så kan man se at der stadig er 1/3 tilbage. Hvis man så spritter sine hænder og sætter på en agar plade og venter 2 døgn så er pladen stadig blank. Altså hvis man gør det rigtigt. Man skal sprit i 30 sekunder og ha den rette mængde på og komme i mellem fingrene og det hele. Det beviser jo at det dræber næsten alt. Men det er rigtigt svært at svare på om det ville betyde noget i praktisk. Fordi det største problem vi har i sundhedsvæsnet er at folk ikke spritter sine hænder når de bør. Ja, det er kun 50% der gør det ordenligt. Så man kan godt indføre en masse dyre teknologier, men det er ikke dem der rykker rigtig meget. Altså hvis man skulle lave noget der virkelig skulle rykke efter min mening, så skulle det være noget ligesom en detektor som siger "Hov du mangler at spritte dine hænder". Og det er fordi den største smitte sker via hænder. Det viser sig at den største smitte sker via personalet s hænder. Det kunne være et andet projekt. Men så ville det også kunne hjælpe hvis de ikke spritter nok af. Så er det jo bedre at de skal røre ved så lidt som muligt. Jo, men det er derfor jeg siger det der med at man ikke skal røre ved patienten fordi det er der kontakten forgår mellem personalet og patienten. Det er der at det store overførsel sker. Jeg går mine hænder sølet til og så går jeg hen til den næste og røre ved dem uden 21

at spritte hænder hverken efter eller før. Det der så foregår i mellem kan man så minimer, men spørgsmålet er om det i praksis betyder ret meget. Fordi det er den anden vej der betyder mest. Hvis man bare kunne stoppe det der og der, så ville alt andet være ligegyldigt. Men tanken er god i forhold til dette projekt. Men hvis det er lige som det du siger om det er det der skal til for at have et godt projekt alligevel. Og i øvrigt kan man aldrig vide hvordan ting udvikler sig. Det kan jo godt være noget som pludselig kan vise sig at være rigtig rigtig relevant. Hvis nogen procedure bliver lavet om så kan det være lige der at det er rigtigt nødvendigt. Ja, måske hvis alt andet er blevet forbedret så er det måske noget der bliver kigget på. Ja nemlig, den svageste link i kæden så er det rart at have den teknologi til rådighed. 19: Er der nogen behov for at flytte skuffer og skabe? Nu tænker vi på at der skal være strøm på en eller anden måde med det vi laver. Så skal det være sådan at det sidder fast eller skal man kunne trække rundt med det. Det er stationær. Det eneste mobil er inde ved patienten. Fast skabe sidder inde i væggen. Vi tager ting ud af skuffer og tager det med. Ja, og jeg tror ikke man skal indføre det ved patienten fordi det tror jeg ikke gamle Bo Hansen kan finde ud af. 22