Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å Primært fokus på kilder inde i byen Grindsted Gl. Losseplads var emne for en række forskningsprojekter udført af DTU i perioden 1991-1998 Lossepladsen har også modtaget affald fra Grindstedværket DTU publicerede engelsksprogede artikler, PhD-afhandlinger og kandidatspecialer (i alt ca 35 publikationer) Forskning er sammenfattet i rapport for Region Syddanmark så den opnåede viden kan bruges fremadrettet i en fuld risikovurdering for lossepladsen
Grindsted Gl. Losseplads - historik Opfyldningen startede i 30 erne og fortsatte til 1977 Mange typer affald blev modtaget Areal: 10 hektar Affaldsmængde: 300.000 tons
Grindsted Gl. Losseplads - historik Opfyldningen startede i 30 erne og fortsatte til 1977 Mange typer affald blev modtaget Grindstedværket (GV) havde specielle områder med deponering af kemikalieaffald Stor del af affaldet fra GV var aktivt kul med højt indhold af opløsningsmidler (BTEX og klorerede opløsningsmidler (PCE)) Affaldet kom fra GVs produktionslinier for barbiturater og sulfonamider Areal af hot spot: 1-2 hektar
Udvaskning fra affaldet Affaldsprøver udtaget i 1993 fra GVs specialdepot Affaldet var en sort, jordagtig masse med højt organisk kulstofindhold (17-52% på tørstofbasis) Prøverne fra 1993 blev kun analyseret for BTEX især højt toluenindhold (op til 70g/kg tørstof) Nye prøver udtaget i 2005 ifm studenterprojekt Der blev fundet sulfonamider og barbiturater (35-2400 µg/kg tørstof) Der blev også fundet PCE og TCE (37-290 µg/kg tørstof) Også identifikation af DCE og vinylklorid BTEX-udvaskning i oprindelige affaldsprøver undersøgt ved udvaskningstest Udvaskningstid estimeret til 5.000-10.000 år
Geologi i området Kvartær/Miocæn sandlag af stor mægtighed (70-80 m) Tæt på lossepladsen findes et miocænt ler/siltlag ca 10-15 m under terræn Dette lerlag er formentlig ikke gennemgående over et større område Vigtigt for vertikal spredning af forurening
Hydrogeologi i området Detaljeret potentialekortlægning omkring lossepladsen Overordnet nord-vestlig strømningsretning
Hydrogeologi i området Detaljeret potentialekortlægning omkring lossepladsen Overordnet nord-vestlig strømningsretning Helt lokalt ses sæsonvariationer i strømningsretning Vertikale nedadrettede trykgradienter
Perkolatkarakterisering og udstrømning
Perkolatkarakterisering og udstrømning I perkolatboringerne fandtes høje BTEXkoncentrationerne (1994) Nye prøver i 2005 viste også klorerede opløsningsmidler (PCE, TCE, DCE og vinylklorid), sulfonamider og barbiturater µg/l
Perkolatkarakterisering og udstrømning Den lokale hydrogeologi gav kraftig grundvandspåvirkning i nordlig retning Vertikale gradienter gav høje koncentrationer i dybder mellem 15-25 m under terræn (under det tynde lerlag)
Naturlig nedbrydning i grundvandet
Naturlig nedbrydning i grundvandet
Konceptuel spredningsmodel - nærzone
Konceptuel spredningsmodel - fjernzone Lars Pedersen Lars Pedersen
Potentielle risici Forurening af grundvand nedstrøms lossepladsen ned til ca 80 meters dybde (ret sikkert) Forurening af regional drikkevandsressource under 80 meters dybde (ikke så sandsynligt) Påvirkning af Grindsted Å (væsentlig risiko) Indeklimapåvirkning nedstrøms lossepladsen (kan udelukkes) Grundvandsspejl
Forslag til yderligere undersøgelser Kort sigt Prøvetagning af eksisterende dybe boringer (GLU 1 & 2) Etablering af boringer med flere filtre lige syd for Grindsted Å, som prøvetages og analyseres som de eksisterende dybe boringer Overordnet vurdering af stoffernes økotoksikologiske effekt (opstrømning i åen) Større indsats Kortlægning af forureningsfanen ned til 80 meters dybde (transekt ca 300 m nedstrøms, boringer langs strømlinie, alle boringer med adskillige filtre over dybden) Udsivning til åen (prober, fluxkamre i åen, måling af vandkvalitet)
Sammenfatning Viden i 35 svært tilgængelige publikationer er blevet omsat til kolde facts (med nogle åbne spørgsmål.) Lossepladsen indeholder specialdepot med flere tusind tons kemikalieaffald Udvaskning vil fortsætte med uformindsket styrke i tusindvis af år med mindre der gribes ind Der sker nogen naturlig nedbrydning i det terrænnære grundvand (udenfor hovedfanen ) Også det dybere grundvand (<80 meters dybde) er påvirket Der er risiko for en væsentlig påvirkning af Grindsted Å Sårbarheden for det dybe udnyttede grundvandsmagasin bør vurderes Der er ingen risiko for indeklimaet i nærliggende bygninger
Tak for opmærksomheden! Har vi husket det hele? Så blev det alligevel weekend! Falck we have a problem!