Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsyn og Rådgivning Syd Nytorv 2, 1. sal 6000 Kolding. Miljø og Råstoffer

Transkript

1 Styrelsen for Patientsikkerhed Tilsyn og Rådgivning Syd Nytorv 2, 1. sal 6000 Kolding Miljø og Råstoffer Kontaktperson: Lone Dissing Direkte tlf.: Dato: 26. marts 2018 Journal nr.: 07/7173 Lokalitets nr.: , Forureningerne i Grindsted relateret til det tidligere Grindstedværket Aktiviteterne på det tidligere Grindstedværket har i og ved Grindsted by givet anledning til fire forurenede lokaliteter kaldet fabriksgrunden, banegravsdepotet, afløbsgrøften (inkl. forsøgslagunen) og den gamle losseplads, se figur 1. Desuden har tidligere tiders udledning af spildevand fra virksomheden givet anledning til forurening af bundsediment i Grindsted-Varde Å-systemet samt Grindsted Engsø. Figur 1 Oversigtskort med placering af de fire forureningskilder og Renseanlæg Vest. 1

2 Billund Kommune og Region Syddanmark ønsker en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed om sundhedsmæssige aspekter i forhold til disse forureninger. Forud for fremsendelse af en konkret anmodning om styrelsens udtalelse ønsker kommunen og regionen dog et møde med deltagelse af Styrelsen for Patientsikkerhed og Miljøstyrelsen, hvor sagen kan præsenteres, og hvor der kan foregå en indledende drøftelse af de sundhedsmæssige aspekter. Umiddelbart vurderer vi, at følgende problemstillinger skal indgå i drøftelserne: Der kan forekomme afdampning til udeluft fra forurenet jord og grundvand på banegravsdepotet, fabriksgrunden, afløbsgrøften og forsøgslagunen samt på lossepladsen. Desuden kan der forekomme forøget afdampning fra grundvandet til udeluften langs dele af Grindsted Å. Endelig kan der i områder, hvor forureningsfanen forløber tæt under terræn, forekomme forøget afdampning fra grundvandet i forbindelse med gravearbejde og ved beluftning af forurenet grundvand ved grundvandssænkninger. Der kan være risiko for at komme i direkte fysisk kontakt med forurenet jord på lossepladsen samt ved afløbsgrøften og forsøgslagunen. Der kan desuden være risiko for at komme i kontakt med forurenet grundvand i engarealer langs nordsiden af Grindsted Å. Den gennemførte afdækning af banegravsdepotet med minimum 50 cm ren jord vurderes at sikre mod direkte kontakt med forurenet jord ved dette areal. Forurenende stoffer i forureningsfanerne fra de fire kildeområder kan påvirke kvaliteten af grundvand, der anvendes til havevanding. Der kan være risiko for, at fisk påvirkes af kviksølv i bundsedimentet i Grindsted-Varde Å-systemet, Engsøen og Tronsøen samt af udsivende forurenet grundvand. Der kan være risiko for, at mennesker f.eks. i forbindelse med badning og sejlads kommer i direkte kontakt med kviksølv i bundsedimentet i Grindsted-Varde Å-systemet, Engsøen og Tronsøen og den åbne del af afløbsgrøften samt at de påvirkes af udsivende forurenet grundvand. På selve fabriksgrunden vurderes afdampning fra forurenet jord og grundvand til udeluft og fabriksbygninger at blive håndteret i forbindelse med virksomhedens arbejdsmiljø. Uden for fabriksgrunden ønsker kommunen en indledende drøftelse af de arbejdsmiljømæssige problemstillinger ved gravearbejde i områder, hvor kraftig forurenet grundvand står tæt på jordoverfladen og i forbindelse med grundvandssænkninger indenfor forureningsfanerne. I forbindelse med et informationsmøde og et borgermøde har nogle borgere givet udtryk for bekymring i forhold til, om forureningerne i Grindsted kan have forårsaget en lokal overrepræsentation af visse lidelser, f.eks. ALS, i forhold til øvrige dele af landet. Kommunen og regionen ønsker en indledende drøftelse på mødet af, hvordan dette aspekt kan belyses. Miljø- og sundhedsmæssige kriterier I regionens og kommunens sagsbehandling anvendes følgende kriterier i vurdering af forureningerne: - Miljøstyrelsens liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand, 2015 ( Listen indeholder kvalitetskriterier i relation til forurenet jord for en række kemiske forureninger, der kan forekomme i jorden - Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområde, BEK nr af 21/11/ Bekendtgørelse om forbud mod afsætning m.m. af fisk fanget i Grindsted og Varde åer m.v. BEK 759 af 04/11/1986 2

3 Ud over de stoffer, som disse lister indeholder, omfatter forureningerne med relation til det tidligere Grindstedværkets produktion også andre stoffer, primært barbiturater og sulfonamider. En liste over stoffer, som indgår i regionens analyseprogram for jordprøver, vandprøver og luftprøver er vedlagt i bilag 1. Desuden er Miljøstyrelsens vurdering af sundhedsskader relateret til de aktuelle stoffer vedlagt i bilag 2. Det skal bemærkes, at der er tale om en usædvanlig blandingsforurening bestående af mange stoffer og stoftyper. Det bør derfor overvejes, om cocktaileffekten kan belyses. Forureningskilderne (forurenede arealer) Fabriksgrunden Fabriksgrunden strækker sig over et ca. 40 ha stort areal, hvor der siden 1924 er fremstillet medicinalvarer og hjælpestoffer til næringsmiddelindustrien. Forureningen på fabriksgrunden hidrører fra tidligere tiders spild af råvarer og kemikalier i forbindelse med produktionen på virksomheden. Grindsted Products (det tidligere Grindstedværket) gennemførte i 1990 en screening af fabriksområdet med henblik på at identificere forurenede områder på basis af forekomster af flygtige chlorerede og monoaromatiske kulbrinter i poreluft og grundvand (bilag 3). De højeste koncentrationer, der ved undersøgelsen påvises i poreluften er for PCE µg/m³, TCE µg/m³, benzen µg/m³, toluen µg/m³, og total xylen µg/m³. Der foreligger ikke analyser af poreluftens indhold af vinylchlorid. Der er ved undersøgelsen ikke udtaget prøver af udeluften på fabriksgrunden. Det skal bemærkes, at der er tale om ikke-akkrediterede analyser. Desuden beskriver analyserne situationen for 28 år siden. Ud over ovennævnte undersøgelse er der ikke udført undersøgelser af fabriksgrunden. Fra analyse af vandprøver udtaget nedstrøms grunden vides dog, at forureningen på fabriksgrunden hovedsagelig udgøres af opløsningsmidler, barbiturater og sulfonamider. Der er fortsat en virksomhed i drift på arealet. Hele fabriksarealet er indhegnet med et ca. 2 meter højt hegn, hvorfor offentligheden ikke har adgang til grunden. Afdampning på selve fabriksgrunden forventes at blive håndteret i forbindelse med virksomhedens arbejdsmiljø. Det vurderes, at denne afdampning også kan resultere i påvirkning af udeluften udenfor grunden. Banegravsdepotet Banegravsdepotet er beliggende umiddelbart nord for fabriksgrunden. Her har virksomheden i perioden fra deponeret stort set alle de affaldsprodukter på fast form, der forekom ved virksomhedens produktion. Af større enkeltposter kan nævnes aktivt kul med stort indhold af kemikalier, gipsaffald indeholdende betydelige mængder kviksølv samt stoffer fra virksomhedens bundfældningsanlæg for spildevand. Ribe Amt anmodede den 25. oktober 2005 om Embedslægeinstitutionens vurdering af, hvorvidt der bør overvejes sundhedsmæssige hensyn i forhold til den offentlige færdsel på banegravsdepotet. Embedslægeinstitutionen besvarede denne anmodning den 18. november 2005 (bilag 4). Ribe Amt opstillede herefter de anbefalede advarselsskilte. Region Syddanmark gennemførte i 2010 en detaljeret undersøgelse af det deponerede materiale i banegravsdepotet samt af kvaliteten af afdækningen af depotmaterialet (Se Undersøgelsen viste, at depotmaterialet er kraftigt forurenet med tungmetaller, herunder kviksølv, medicinalprodukter og chlorerede opløsningsmidler. Desuden er den overliggende dækjord forurenet. Højeste påviste koncentrationer i depotmaterialet er for kviksølv 728 mg/kg, methylkviksølv 0,02 mg/kg, øvrige 3

4 tungmetaller mg/kg, sum af medicinalstoffer 300 mg/kg, BTEX er mg/kg, sum af chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter 47 mg/kg og sum af herbicider mg/kg. Der sker desuden afdampning fra depotmaterialet. Højeste påviste koncentrationer i poreluften er for sum af chlorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter µg/m³ og BTEX er µg/m³. 60 cm over terræn påvises indhold i udeluften af PCE (tetrachlorethylen) på op til 14 µg/m³, benzen op til 0,41 µg/m³ og formaldehyd op til 1,5 µg/m³. På baggrund af undersøgelsens resultater konkluderes, at det er forbundet med en sundhedsmæssig risiko at opholde sig på depotet både i forhold til komme i direkte kontakt med kraftig forurenet jord og i forhold til at blive udsat for en afdampning fra depotmaterialet. Regionen fik i 2011 udarbejdet en vurdering af muligheden for omdannelse af det deponerede kviksølv i banegravsdepotet til methylkviksølv. Det vurderes, at der er en teoretisk risiko for dannelse af methylkviksølv i depotet, men at dannelse vil være langsom og begrænset. Regionsrådet besluttede i 2011 at gennemføre en afværgeforanstaltning på arealet. Ved afværgeforanstaltningen er der udlagt minimum 50 centimeter ren jord over hele depotet, hvilket skærmer folk mod at komme i direkte fysisk kontakt med det forurenede materiale i depotet. Hele arealet er herefter tilplantet med tornede buske med det formål at minimere den offentlige færdsel på arealet. Det skal bemærkes, at banegravsdepotet ligger i et privatejet skovareal uden stier. Regionen orienterede i mail af 22. februar 2013 (bilag 5) Embedslægeinstitutionen om dette, samt at det var regionens vurdering, at advarselsskilte herefter ikke længere var nødvendige. Det ønskes afklaret, om der bør informeres om risikoen ved arealet. Afløbsgrøften og forsøgslagunen Spildevandsafledningen fra virksomheden skete i perioden gennem en åben grøft kaldet afløbsgrøften til Grindsted Å. Den sydlige del af grøften (på nær ca. 50 meter ved grøftens udløb til Grindsted Å) blev rørlagt i 1960, mens den nordlige del blev rørlagt i Indtil 1951 blev spildevandet ikke renset før udledning til grøften. Der er ikke gennemført undersøgelser af selve afløbsgrøften. I boringer placeret m nedstrøms afløbsgrøften er der ved seneste monitering (2012) påvist koncentrationer af medicinalprodukter på op til 46 µg/l, mens koncentrationer af chlorerede opløsningsmider inkl. nedbrydningsprodukter samt kulbrinter inkl. BTEX er er på niveau med eller under detektionsgrænsen. Der er dog tidligere påvist koncentrationer af phenoler og chlorerede opløsningsmidler, der overskrider Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for grundvand. Det forventes ikke at brinkerne langs den ikke rørlagte del af afløbsgrøften er væsentligt forurenede. Den rørlagte del af afløbsgrøften er overdækket med jord og løber under vejarealer og ejendomme, der anvendes til erhverv. I en kort periode omkring 1970 udførte Grindstedværket forsøg med rensning af virksomhedens spildevand i et område kaldet forsøgslagunen ved afløbsgrøftens udløb til Grindsted Å. Region Syddanmark udførte i 2010 undersøgelse af forsøgslagunen (se I lagunens bundsediment blev der påvist indhold af kviksølv på op til 4,1 mg/kg, hvilket er en overskridelse af Miljøstyrelsens afskæringskriterium på 3 mg/kg. Desuden påvises små indhold af sulfadiazin, sulfatiazol og propanol på henholdsvis op til 0,05 mg/kg, 0,02 mg/kg og 1,2 mg/kg. Miljøstyrelsen har ikke fastsat kriterier for disse stoffer. I grundvandet under lagunen er der påvist indhold af vinylchlorid på op til 0,24 µg/l. Det var ikke muligt at udtage poreluftprøver. En meget konservativ vurdering af poreluftens indhold af vinylchlorid kan fås ved fugacitetsberegning, hvilket giver et indhold af vinylchlorid i poreluften på 270 µg/m³. 4

5 Forsøgslagunen er et ubenyttet areal, der en stor del af året er sumpet og vådt. På undersøgelsestidspunktet var bundsedimentet overdækket af et flydelag af siv og græs. Det ønskes afklaret, om der bør informeres om risikoen ved forsøgslagunen og den åbne del af afløbsgrøften. Lossepladsen Grindsted Kommunes gamle losseplads dækker et areal på ca. 10 ha, og lossepladsen var i drift fra 1930 erne til Ud over at have modtaget bl.a. husholdningsaffald, bygningsaffald og industriaffald fra oplandet, har lossepladsen i perioden 1962 til ca modtaget ca ton fast affald og slam fra Grindstedværket. En stor del af affaldet fra Grindstedværket blev deponeret i en grube i den nordlige del af lossepladsen. Der er ikke udført undersøgelser af det deponerede affald, men ud fra historiske oplysninger og analyse af vandprøver udtaget nedstrøms lossepladsen vides, at affaldet indeholder forureningskomponenter af samme type, som dem der er konstateret i grundvandet nedstrøms fabriksgrunden (og som dem, der er deponeret i Kærgård Plantage). Desuden er det konstateret, at det deponerede affald kun er sparsomt afdækket. Arealet ligger udenfor Grindsted by med ca. 800 meter til nærmeste bymæssige bebyggelse. Tæt på lossepladsen ligger dog skydeklub og motorklub. Desuden anvendes arealet bl.a. til hundeluftning. Det forventes, at der sker afdampning af især chlorerede opløsningsmider fra det deponerede materiale fra Grindstedværket. Det ønskes afklaret, om der bør informeres om risikoen for afdampning og direkte fysisk kontakt med affald ved lossepladsen. Forureningsfaner i grundvandet Undersøgelser og modelberegninger viser, at faner af forurenet grundvand strømmer fra forureningskilderne mod Grindsted Å, se figur 2. Tæt på Grindsted Å stiger forureningsfanerne op mod terræn, inden de strømmer ud i Grindsted Å. Af de tre forureningsfaner nord for åen vurderes koncentrationerne af forurenende stoffer i fanen fra fabriksgrunden at være betydeligt højere end koncentrationerne i fanerne fra banegravsdepotet og afløbsgrøften. Modelberegninger af forureningsfanen fra lossepladsen viser, at fanen fra lossepladsen ikke kan forventes at være nået frem til åen endnu. Det bemærkes, at Grindsted Vandværk indvinder grundvand fra kildefelter placeret ca m nordøst for byen (se figur 2) og dermed opstrøms forureningerne fra Grindstedværket. Grundvandet indvindes i øvrigt ikke fra det grundvandsmagasin, der er kraftigt forurenet. Drikkevandsindvindingen er dermed ikke påvirket af forureningskilderne fra det tidligere Grindstedværket. Opsivende forurenet grundvand til Tronsø Tronsø ligger ca. 400 m vest for den sydligste del banegravsdepotet. Søen ligger i forureningsfanen fra depotet. I 1984 og 2005 er der udtaget prøve af søvand og bundsediment (bilag 6). I søvandet er der påvist indhold af kviksølv på 0,036 µg/l, hvilket er vurderet at være indenfor normalområdet, der erfaringsmæssigt er på 0,01 0,06 µg/l. Desuden er der i søvandet påvist indhold af vinylchlorid på 0,42 µg/l, trans-1,2- dichlorethen på 0,04 µg/l, cis-1,2-dichlorethen på 2,0 µg/l samt PAA (samleparameter for blandt andet sulfonamider) på µg/l. Analyse af to sedimentprøver udtaget i 1984 påviser ikke indhold af kviksølv over Miljøstyrelsens afskæringskriterium på 3 mg/kg. Analyse af en sedimentprøve udtaget i 2005 påviser indhold i de øverste 0-10 cm af bundsedimentet på 10 µg/l. Dette resultat er ikke umiddelbart sammenligneligt med afskæringskriteriet, der er angivet i µg/kg. 5

6 Figur2. Figuren viser modellerede forureningsfaner i det øvre grundvandsmagasin fra forureninger, der tænkes at være placeret i det øverste grundvand ved de fire forureningskilder. Forureningsfanernes farver indikerer de geologiske lag og dermed de dybder, som forureningerne forventes at nå ned til. Blå pile angiver grundvandets strømningsretning, medens den grå ramme angiver afgrænsningen af detailgrundvandsmodellen. Figuren viser endvidere placeringen af boringer, hvorfra grundvandsprøver er analyseret. Boringer, hvor der er påvist overskridelse af et eller flere kvalitetskriterier for chlorerede opløsningsmidler, BTEX og phenoler, er farvet røde, mens øvrige boringer med påvist forurening er farvet grønne. For en række af boringerne er også angivet det dybdeinterval, hvori der er påvist forurening, som entydigt stammer fra det tidligere Grindstedværket. Det anførte dybdeinterval udelukker ikke, at der også kan være forurening i andre dybder. 6

7 Ribe Amt anmodede den 21. april 2006 om Embedslægeinstitutionens vurdering af den sundhedsmæssige betydning af den konstaterede forurening af Tronsøen i Grindsted på baggrund af analyserne af vandet i søen. Embedslægeinstitutionen besvarede denne anmodning den 9. maj 2006 (bilag 7) og vurderede, at der ikke er behov for opsætning af skilte eller lignende. Det ønskes afklaret, om der bør informeres om risikoen for afdampning samt kontakt med forurenet vand og bundsediment ved søen. Som det fremgår af afsnittet om badning nedenfor, er der badeforbud i søen. Havevandingsboringer i forureningsfanerne Kommunen har siden 1985 ikke givet tilladelse til havevandingsboringer i de områder, som vurderes at være berørt af forureningsfanerne. Det vurderes imidlertid, at der kan være tilfælde, hvor borgere benytter eller har benyttet havevandingsboringer uden kommunal tilladelse. Vand oppumpet fra sådanne boringer placeret i forureningsfaner er af gode grunde af ukendt kvalitet. Med henblik på at kunne vurdere sundhedsmæssige risici ved benyttelse (herunder tidligere benyttelse) af boringer, som er etableret uden tilladelse, ønsker kommunen en dialog med styrelsen om forslag til analyseprogram for grundvand fra sådanne boringer. Analyseresultaterne tænkes anvendt i en efterfølgende vurdering af den sundhedsmæssige risiko for mennesker, der har indvundet og benyttet vand fra forureningsfanerne til vanding af spiselige afgrøder samt evt. til badebassiner. Det bemærkes, at der syd for Grindsted Å tildeles havevandingstilladelser med særlige vilkår med det formål at forhindre, at der kan indvindes vand, som er påvirket af forureningsfanen fra den gamle losseplads. Administrationspraksis for tilladelser til havevandingsboringer revideres ved ny viden. Afdampning fra forureningsfanen til udeluft Regionen udførte i 2011 en undersøgelse af afdampningen fra forureningsfanen fra Grindstedværket (se Der blev primært påvist afdampning af kulbrinter inkl. benzen og chlorerede opløsningsmidler (primært tetrachlorethylen og trichlorethylen). Afdampningen er størst i et område langs Grindsted Å centralt i byen (se figur 3). Højeste påviste koncentrationer i poreluften er for totalkulbrinter µg/m³, for PCE µg/m³ og for TCE 340 µg/m³. For de specielle stoffer med relation til Grindstedværket (se liste over analyserede stoffer, bilag 1) blev der ikke påvist koncentrationer over detektionsgrænsen. Ved undersøgelsen vurderes det, at afdampning fra forureningsfanen fra fabriksgrunden med høj grad af sikkerhed ikke udgør nogen risiko for indeklimaet i hele området mellem fabriksgrunden og Grindsted Å. Det har ikke indgået i risikovurderingen, om eventuelle kældre kan være påvirket af afdampning og derigennem medvirke til at sprede forurening til boligarealer. Regionen vil i 2018 påbegynde undersøgelser af, hvorvidt der er boliger, der gennem påvirkning af kældre, kan være påvirket af afdampning i uacceptabel grad. Det bemærkes, at områderne med de højest påviste koncentrationer i poreluften ikke anvendes til boligformål. Regionen udførte i 2016 en undersøgelse af et tidligere renseanlæg (Renseanlæg Vest) placeret tæt på Grindsted Å og over forureningsfanen fra Grindstedværket. Ud fra højeste påviste koncentrationer af de let flygtige miljøfremmede stoffer benzen, tetrachlorethen, cis-1,2-dichlorethen og vinylchlorid i det øverste grundvand er der ved fugacitetsberegning foretaget en konservativ vurdering af poreluftens indhold af disse stoffer. Højeste beregnede koncentrationer i poreluften er for benzen µg/m³, tetrachlorethen µg/m³, cis-1,2-dichlorethen µg/m³ og vinylchlorid µg/m³. Arealet anvendes til erhverv og er indhegnet. 7

8 Ovennævnte to undersøgelser er foretaget udenfor engarealerne i ådalen. Det vurderes, at dele af engarealerne er påvirket af opsivende forurenet grundvand, hvorfra der kan ske en afdampning. Engarealerne naturplejes af kødkvæg og er derfor indhegnede. Der færdes dog lystfiskere langs Grinsted Å. Umiddelbart udenfor engarealerne findes flere flittigt benyttede stisystemer. Det ønskes afklaret, om der bør informeres om risikoen for afdampning i engområdet og på stisystemerne. Figur 3 Placering af afdampnings- og udstrømningsområder ved Grindsted Å. Ud over den generelle risiko for afdampning af forurenende stoffer fra grundvandet til udeluften over forureningsfanerne må der forventes at være øget risiko for at blive udsat for afdampning i forbindelse med gravearbejder i områder, hvor forurenet grundvand passerer tæt på terræn. Billund Kommune ønsker at få afklaret, om der bør stilles krav om særlige hensyn ved udstedelse af gravetilladelser; hensyn der skal sikre gravearbejdere mod uacceptabel eksponering. Ved gravearbejder under grundvandsspejlet udføres der midlertidige grundvandssænkninger, hvor grundvand efter beluftning føres til recipient. Beluftning kan ske i form af en såkaldt iltningscontainer, hvor vand ledes ud over og strømmer igennem en sten-faskine. Formålet med beluftningen er at udfælde jern til et niveau, hvorefter vandet kan udledes til recipient. Imidlertid må det forventes, at beluftningen også medfører afdampning af forurenende stoffer fra vandet. Billund Kommune ønsker at få udført en indledende vurdering af risiko for mennesker, der bor, opholder sig eller færdes nær lokaliteter, hvor grundvand beluftes. Konkluderer denne indledende vurdering, at der kan være en risiko, ønskes mulige vilkår og grænseværdier afklaret. 8

9 Engarealer langs Grindsted Å - kontaktrisiko Som nævnt ovenfor er dele af engarealerne langs Grindsted Å påvirket af opsivende forurenet grundvand. Området er i store dele af året vandlidende, og det vurderes derfor, at der kan være risiko for at komme i direkte fysisk kontakt med det forurenede grundvand. Grindsted Å er attraktivt fiskevand (trods afsætningsforbud, se nedenstående afsnit om Grindsted Å og Engsøen), og derfor færdes lystfiskere ofte på arealerne langs Grindsted Å. Det ønskes afklaret, om der bør informeres om risikoen for direkte fysisk kontakt med forurenet grundvand. Engarealer langs Grindsted Å - naturpleje Området naturplejes i sommerhalvåret ved græsning af kødkvæg. Det vurderes, at kvæget kan være påvirket af forurening via planteoptag, indtagelse af vand samt direkte fysisk kontakt. Det ønskes afklaret, om det er forbundet med sundhedsmæssig risiko at anvende dette kvæg til føde for mennesker. Grindsted Å og Engsøen Tidligere tiders udledning af spildevand fra Grindstedværket har givet anledning til forurening af bundsediment i Grindsted-Varde Å-systemet samt Grindsted Engsø med store mængder kviksølv. På den baggrund er der i dag forbud mod afsætning af fisk fra Grindsted-Varde Å systemet, med undtagelse af fisk fra dambrug, laks, ørred og skrubbe, jf. BEK Nr. 759 af 4/11/1986 Bekendtgørelse om forbud mod afsætning m.m. af fisk fanget i Grindsted og Varde åer m.v. (bilag 8) Fanerne af forurenet grundvand strømmer fra alle fire kilder mod Grindsted Å. Fanen fra lossepladsen vurderes dog ikke at have nået åen endnu. Undersøgelser har påvist, at der siver forurenende stoffer fra forureningsfanerne ud i Grindsted Å. Der sker udsivning over en strækning på minimum 8 km, men den mest koncentrerede udstrømning sker indenfor en strækning på få hundrede meter af åen. Regionen, kommunen, Miljøcenter Ribe og Miljøstyrelsen udarbejdede i 2011 en vurdering af påvirkningen af Grindsted Å og Grindsted Engsø fra jordforureningerne fra Grindstedværket (bilag 9). Analyse af vandprøver udtaget fra Grindsted Å i forbindelse med denne vurdering samt tidligere analyser af vandprøver fra Grindsted Å er sammenstillet i notatet. Analyserne påviser indhold af BTEX er, chlorerede opløsningsmidler og medicinalstoffer. De maksimalt påviste koncentrationer er for vinylchlorid 21 µg/l, cis-1,2- dichlorethylen til 43 µg/l, sulfanilsyre 67 µg/l, sum af øvrige sulfonamider 5,8 µg/l og sum af barbiturater 5,1 µg/l. DTU-Miljø har siden 2012 i forbindelse med flere forsknings- og udviklingsprojekter gennemført detaljerede undersøgelser af udstrømningen af forurenet grundvand til Grindsted Å. På baggrund af disse undersøgelser er de gennemsnitlige koncentrationsniveauer i åen, hvor den koncentrerede udstrømning sker, vurderet til ca. 5 µg/l for vinylchlorid og ca. 4 µg/l for cis-1,2-dichlorethylen. Summen af sulfonamider er samme sted i åen 5-10 µg/l. Forureningskomponenterne kan i øvrigt påvises i åen mindst 8 km nedstrøms Grindsted by, dog med aftagende koncentration. Billund Kommune har fra 2008 til 2012 udført undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Grindsted Engsø, tungmetaller i fisk i Grindsted Engsø, sedimentprøver fra Engsøen og Miljøtilstande og fremtidsmuligheder for Grindsted Engsø. Resultater og konklusioner fra disse undersøgelser vil blive præsenteret på mødet. På denne baggrund kan der være behov for en ny vurdering af den sundhedsmæssige risiko i forbindelse med fiskeri i Grindsted-Varde Å-systemet. 9

10 Endvidere ønskes den sundhedsmæssige risiko i forbindelse med indsamling og indtag af spiselige planter i og langs åen vurderet. Badning i Grindsted Å, Engsøen og Tronsøen samt sejlads på Grindsted Å og Engsøen På baggrund af tidligere udtalelser fra Embedslægeinstitutionen (bilag 10) er der i dag opsat skilte med forbud mod badning i Grindsted Engsø. Der er desuden forbud mod badning i Tronsøen, mens der ikke er forbud mod badning i Grindsted Å. Der er tradition for, at årets nye studenter bader i Grindsted Å. Det sker på strækningen efter afløbsgrøftens udløb til Grindsted Å og før området med den kraftigste udsivning af forurenet grundvand. Desuden anvendes både Grindsted Å og Engsøen til roning samt kano- og kajaksejlads, hvor kæntringer kan forekomme. Der henvises i øvrigt til Regulativ for Grindsted Engsø med tilhørende kanaler (bilag 11), hvoraf det fremgår at windsurfing, vandcykling og lignende aktiviteter ikke er tilladt i Engsøen med tilhørende kanaler. Det bør afklares, om kortvarig kontakt med forurenet vand og bundsediment i søer og å i forbindelse med badning og vandsport kan være forbundet med en sundhedsmæssig risiko. Sundhedsmæssige problemer ved at bo i Grindsted I forbindelse med borgermøder og offentlig debat har nogle borgere udtrykt bekymring for, om det er forbundet med en særlig sundhedsmæssig risiko at bo eller have boet i Grindsted. Bekymringen retter sig især mod forureningerne relateret til det tidligere Grindstedværket. Der er både tale om de påvirkninger, som den tidligere produktion på virksomheden kan have forårsaget (udledning af røg, dampe og spildevand mv.) og den mulige påvirkning, som tidligere tiders spild, udledning og deponeringer kan forårsage i dag. Der er også udtrykt bekymring i forhold til påvirkning fra en tidligere Chromgarvestof-fabrik, som har ligget i byen. Bekymringen har også foranlediget dette spørgsmål til Miljøministeren: Vil ministeren redegøre for det samlede omfang af jordforurening og affaldsdeponering fra Grindstedværket og herunder (...) oplyse, hvilke sundhedsskader der kan relateres til de iboende egenskaber af de kemiske stoffer. Eksisterer der f.eks. undersøgelser af, om der er forhøjede forekomster af kræft (herunder sjældne kræftformer), højere abortfrekvens og fertilitetsproblemer m.v. i det berørte område. Miljøministerens svar er vedlagt som bilag 12. På den baggrund vurderes der at være behov for at få belyst, om forureningerne kan have forårsaget en overrepræsentation af visse lidelser i Grindsted i forhold til øvrige dele af landet. Endvidere vurderes der at være behov for at få belyst den sundhedsmæssige risiko for mennesker, der har indvundet og benyttet vand fra forureningsfanerne til vanding af spiselige afgrøder samt evt. til badebassiner. Endelig ønskes eventuelle sundhedsmæssige aspekter vedr. anvendelse af det tidligere beskrevne naturpleje-kvæg til føde for mennesker belyst. Har I spørgsmål til dette brev eller ønsker yderligere baggrundsmateriale, er I velkomne til at kontakte mig på mail lone.dissing@rsyd.dk eller tlf.nr Venlig hilsen Lone Dissing / Michael Kloster Larsen Region Syddanmark / Billund Kommune 10

11 Bilagsoversigt Bilag 1: Region Syddanmarks analysepakker for jord, vand og luft Bilag 2: Sundhedsskader relateret til de aktuelle stoffer (Miljøstyrelsen, 2018) Bilag 3: Fabriksområdet i Grindsted. Fase I. Poreluftundersøgelse (Grindsted Products A/S, 1990) Bilag 4: Udtalelse vedr. banegravsdepotet i Grindsted (Embedslægeinstitutionen, 2005) Bilag 5: Orientering om afværgeforanstaltning på banegravsdepotet (Region Syddanmark, 2013) Bilag 6: Kontrolmonitering af Tronsøen (Ribe Amt, 2005) Bilag 7: Udtalelse vedr. Tronsøen (Embedslægeinstitutionen, 2006) Bilag 8: Bilag 9: Bekendtgørelse om forbud mod afsætning m.m. af fisk fanget i Grindsted og Varde åer m.v. Vurdering af påvirkning af Grindsted Å og Grindsted Engsø fra jordforureningerne fra Grindstedværket (Miljøstyrelsen, 2011) Bilag 10: Udtalelse vedr. badning i Grindsted Engsø Bilag 11: Afgørelse i sagen om Regulativ for Grindsted Engsø med tilhørende kanaler i Billund Kommune (Naturklagenævnet, 2010) Bilag 12: Sundheds- og Ældreministeriets bidrag til svar på MOF spm. 386 (Miljøstyrelsen, 2018) 11