Appendiks til Grafisk design side 474

Appendiks til Grafisk design side 474

Appendiks 474/2 Der er forskel Her er forskellen»fi«og»fi«. Første er en ligatur f og i er designet som ét tegn. Det andet er blot bogstaverne f og i. Det første er godt håndværk det andet er ikke så godt. Det er måske en detalje, men det er jo netop i detaljen det gode håndværk viser sig! Det europæiske klassifikationssystem kan du læse mere om i»skriftanalyse«et kompendium af Eli Reimer og Henrik Birkvig fra Den Grafiske Højskole. I min lille verden er der nogle få grundregler jeg prøver at efterleve, og i det følgende kapitel kan du se lidt om hvor min grænse går i den daglige produktion. Den her» «(udeladelsesprikker) bruger jeg så at sige aldrig! Jeg gør som de fleste:»...«. Altså tre punktummer. Fy! Til gengæld bruger jeg altid denne» «og ikke denne»-«, når det skal være en tankestreg og ikke en bindestreg.»skriften, vort vigtigste værktøj«er iværksat af Eli Reimer og færdiggjort af Henrik Birkvig. Her kan du læse om skriftens historie. Bogen udgives af Den Grafiske Højskole/Forlaget Grafisk Litteratur.»Birkvigs Skriftatlas«er skrevet af ja Henrik Birkvig. Her kan du se udvalgte skrifter i funktion og hente inspiration til udarbejdelse af typografiske løsninger. Og jeg kan bedst lide såkaldte franske anførselstegn» «i modsætning til de almindelige tegn. Også kaldet 99 og 66. Men det må under ingen omstændigheder være disse her der er tommetegn. Hvis du vil være stærk på det typografiske område må du først og fremmest kende tegnsættet. I»Længe leve typografien«gennemgås de væsentligste. I»Skriften, vort vigtigste værktøj«kan du læse om mange af de grundlæggende skrifter og skriftens historie. Der findes tusindvis af skrifter på markedet, så begrænsningens kunst er meget værd. Det kan være en god idé at lære to skrifter at kende helt til bunds en antikva og en grotesk. F.eks. Times og Helvetica de to mest anvendte skrifter. Læs»Birkvigs Skriftatlas«skrevet af Henrik Birkvig og udgivet af Grafisk Litteratur. Her kan du se hvordan 15 udvalgte skrifter fungerer i praksis.»længe leve typografien«er skrevet af Eli Reimer. Hæftet er fra serien»den nye Selmar«og udgives af Grafisk Litteratur. Her finder du de grundlæggende regler inden for typografi og tegnsætning. apple [ ] ± ± é ü o p œ π ~ q w e r t y u i å M ª ß ƒ «ä ö @ a s d f g h j k l æ ø z x Ω ç b n ñ µ < c v m,. - $ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 + M $ \ { } É Â U Ÿ Ü ı O P Œ ^ Q W E R T Y I Å M Ê ˇ fi Á» fl Ø Ä Ö º  S D F G H J K L Æ * V B N Ç Ë Ñ _ > Z X C M ; :!» # % & / ( ) =? ` Musemåtte med alle de»hemmelige«tastaturtegn.

Appendiks 474/3 $ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 + q w e r t y u i o p å a s d f g h j k l æ ø < z x c v b n m,. - Grundregister. Her ligger minuskler i daglig tale små bogstaver.! # % & / ( ) =? ` Q W E R T Y U I O P Å ^ A S D F G H J K L Æ Ø * > Z X C V B N M ; : _ Grundregister plus skift. Her er versaler også kaldet majuskler store bogstaver. apple [ ] ± é ü œ π ~ ª ß ƒ «ä ö @ Ω ç ñ µ Alternativregister. Her er specialtegn f.eks. @. $ \ { } É Â Ÿ Ü ı Œ ^ Ê ˇ fi Á» fl Ä Ö º Ç Ë Ñ Alternativregister plus skift. Her er flere specialtegn f.eks. ligaturerne fi og fl.

Appendiks 474/4 SOS55FF+20% Overskriften her er en god huskeregel for en læsevenlig brødtekst i f.eks. en brochure. SOS Brug store og små bogstaver. IKKE VERSALER. Heller ikke til fremhævelser brug kursiv. 55 Antallet af enheder pr. tekstlinie bør ikke overstige 50-60. FF Brug fast forkant med løs bagkant som i denne opsætning. +20% Brug godt med luft mellem linierne, gerne 20% eller endnu mere. Hvis teksten er sat i 10 punkt skal linieafstanden være minimum 10 punkt plus 20% altså 12 punkt. Begynderfejl En klassisk begynderfejl er at sætte teksten i for stor punktstørrelse. Her er nogle gode anvisninger til brød- eller hovedtekster. Anvisningerne kan variere afhængigt af skriftvalg. Især skrifters x-højder har stor betydning for læsbarheden. Visitkort 6-7 punkt Brevpapir 7-8 punkt Lille folder 8-9 punkt Brochure 9-10 punkt Bøger 10-12 punkt En god skrift? Din opfattelse af begrebet»en god skrift«vil ændre sig med tiden. I en periode vil du elske en skrift for senere, måske ikke ligefrem at hade den, men du vil næppe anvende den i samme omfang. Et godt eksempel herpå er Cooper Black. Onde tunger vil sige at Cooper Black er skiltemalerens yndlingsskrift, fordi den kan skæres ud med en hobbykniv i en ordentlig brandert og alligevel ligne sig selv! Det er med skrifter som med farver der findes ikke grimme farver. Til den rigtige opgave er alle farver og skrifter gode. Ordet børnesko ser stadig godt ud, når det er sat med Cooper Black. Den livsglæde og naivitet som skriften udstråler, sender et stærkt signal når skiltet på børnesko-forretningen skal lyse op i gadebilledet. Cooper Black. Børnesko Børnesko Bodoni. Herresko Cooper Black. Der kunne næsten lige så godt stå sutsko. Herresko Bodoni. Wauuu lækre italienske sko med stil.

Appendiks 474/5 Hvilken typografi har du brugt? Der er en verden til forskel Ligaturer er til flot grafisk håndværk og det her er ikke flot. Du forbinder et ord med en bindestreg, hvorimod tankestregen den lange skaber ophold. Bindestregen skaber forbindelse: København-Aarhus i fællesskab. Tankestregen lægger afstand: København Aarhus i en togplan. Kl. 12 13 spiser vi frokost. 1998 2003 var nogle gode år. Her er et citat på dansk. Her er et andet»citat«på dansk og»et citat i et citat«kan se sådan ud. Én linie i bunden af spalten og horeunger er ikke godt. Når første linie i en spalte ikke er fuld er det en horeunge. Der skal mindst være to linier og gerne tre. En fransk horeunge er når sidste linie starter med en indrykning. Typografer elsker kursiv til fremhævelser i tekst ikke fed. Søg på to ordmellemrum og erstat med et. Gentag, til der ikke er flere. En, to, tre, og op til ti. Derefter 11, 12, 13 osv. f.eks. bl.a. m.fl. 50-60 enheder pr. tekstlinie. Bullets må gerne være store. Der skal ikke være indrykning i starten af en spalte. Ved indrykning er det fint, når luften danner et kvadrat. Orddelinger er næsten et kapitel for sig selv. Når f.eks. ordet kapitel kan deles mere naturligt, så må kapitel ikke se sådan ud. Det er i øvrigt ikke godt med kun to bogstaver i starten af orddelingen. Der bør være mindst tre. I samme omgang bør I rykkes ned på næste linie. Læs»Længe leve typografien«, skrevet af Eli Reimer og udgivet af Grafisk Litteratur. PS! Kursiv er god til billedtekster og tekster der skiller sig lidt ud. Jeg har brugt fast forkant! er ikke kun et spørgsmål om skrift, men dækker hele spektret lige fra skrift, skriftstørrelse, skydning (linieafstand), satsens tæthed, format, antal spalter og antal enheder pr. linie, farver osv. Køb bogen Grafisk design Markedsføring i praksis og håndværk for den lidt øvede. Se mere på www.kaywerner.dk Her er udkast til en gimmick i markedsføringen af min bog. En musemåtte.

Appendiks 474/6 Teksten er en let omskrivning af bagsiden på»længe leve typografien«. Længe leve typografien Eli Reimer var typograf af årgang 1931. Han hørte til i den gruppe af typografer og grafikere, der i 1930 erne kunne opleve den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af det typografiske formsprog. Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde i virksomheder og forlag og undervisning på de grafiske skoler og de grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. og tilrettelægning har været hovedemnerne, men også det grafiske værktøj - og ikke mindst skriften og dens historie - har haft hans interesse. Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling - fra den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen i linier og til den elektroniske strålesats, og har i årenes løb skrevet en række kompendier og brugsanvisninger til det nye udstyr. Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har været at fastholde den egentlige mening med typografien, uanset hvilket udstyr der anvendes til produktionen: At lade teknikken være enebestemmende for det typografiske udtryk ville være at lade halen logre med hunden. Det er også temaet i dette hæfte der er det første i serien Den nye Selmar. Det er fremstillet på det nu næsten altdominerende DeskTop Publishing system. Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet ved tastaturet og indtastet teksten side for side, og har afprøvet systemet og dets typografiske muligheder. Rå indskrivning i f.eks. Word. Længe leve typografien Eli Reimer var typograf af årgang 1931. Han hørte til i den gruppe af typografer og grafikere, der i 1930 erne kunne opleve den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af det typografiske formsprog. Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde i virksomheder og forlag og undervisning på de grafiske skoler og de grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. og tilrettelægning har været hovedemnerne, men også det grafiske værktøj og ikke mindst skriften og dens historie har haft hans interesse. Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling fra den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen i linier og til den elektroniske strålesats, og har i årenes løb skrevet en række kompendier og brugsanvisninger til det nye udstyr. Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har været at fastholde den egentlige mening med typografien, uanset hvilket udstyr der anvendes til produktionen: At lade teknikken være enebestemmende for det typografiske udtryk ville være at lade halen logre med hunden. Det er også temaet i dette hæfte der er det første i serien»den nye Selmar«. Det er fremstillet på det nu næsten altdominerende DeskTop Publishing system. Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet ved tastaturet og indtastet teksten side for side, og har afprøvet systemet og dets typografiske muligheder. Her er teksten hentet ind i QuarkXPress og redigeret med typografiske specialtegn. Jeg starter altid med at søge to ordmellemrum. Hvis der ikke er dobbelte ordmellemrum, er teksten sandsynligvis godt gennemarbejdet fra skribentens side. Der må ikke forkomme to ordmellemrum i tekst! Indrykningen danner et kvadrat. Indrykning der danner et kvadrat, er ikke så hensigtsmæssigt hvis det drejer sig om smalle spalter f.eks. i en avis. Det er et ideal som stammer fra bogdesign, hvor der jo ofte benyttes en relativt bred spalte. Bindestreger erstattes af tankestreger de rigtige steder. Søg på»ordmellemrum bindestreg ordmellemrum«og erstat med»ordmellemrum tankestreg ordmellemrum«, hvis du skal gøre det manuelt. Citationstegn ændres automatisk til den type dit program er sat op til.

Appendiks 474/7 Længe leve typografien Eli Reimer var typograf af årgang 1931. Han hørte til i den gruppe af typografer og grafikere, der i 1930 erne kunne opleve den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af det typografiske formsprog. Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde i virksomheder og forlag og undervisning på de grafiske skoler og de grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. og tilrettelægning har været hovedemnerne, men også det grafiske værktøj og ikke mindst skriften og dens historie har haft hans interesse. Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling fra den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen i linier og til den elektroniske strålesats [laser], og har i årenes løb skrevet en række kompendier og brugsanvisnin- ger til det nye udstyr. Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har været at fastholde den egentlige mening med typografien, uanset hvilket udstyr der anvendes til produktionen: At lade teknikken være enebestemmende for det typografiske udtryk ville være at lade halen logre med hunden. Det er også temaet i dette hæfte der er det første i serien»den nye Selmar«. Det er fremstillet på det nu næsten altdominerende Desk- Top Publishing system. Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet ved tastaturet og indtastet teksten side for side, og har afprø- vet systemet og dets typografiske muligheder. Orddelen»ople-«er tvunget ned på næste linie. Jeg kunne dele mere naturligt efter»op-«, men kun to bogstaver i begyndelsen af en orddeling bør kun anvendes på smalle spalter f.eks. i aviser. Dette tegn» «viser hvor der er lagt tvungent linieskift. Her er»i«tvunget ned fordi det svæver lidt for sig selv. Det hænger bedre sammen når det er i næste linie. Både læsemæssigt og æstetisk. Her har jeg sat ordet»[laser]«ind som forklaring på hvad strålesats er. De skarpe parenteser kan du læse om i»længe leve typografien«. Her er»været«trukket ned, fordi det stritter ud det stikker i øjnene.»det«er tvunget ned fordi det ikke er kønt med ét ord til sidst i en linie. Her er»ved«trukket ned fordi det stritter. Hvert afsnit må gerne tilstræbes at følge formen som herunder: Her er orddelinger og liniefald manuelt justeret.

Appendiks 474/8 Her ses rå opsætning til overskrift sat med Jante Antiqua bold. Skriften er sat i 42 punkt. Linieafstanden er også 42 punkt det der hedder at den er sat kompres, altså uden ekstra luft. I en overskrift kan du trække endnu mere luft ud. F.eks. en linieafstand på kun 38 punkt til denne. Her er der knebet generelt med fire enheder. En enhed svarer til 5/1000 geviert. Læs mere i»længe leve typografien«. *) Idet ligaturen er ét tegn kan der ikke knibes her. Der er en verden til forskel Der er en verden til forskel *) 0-4 -14 0-14 0-13 -2-2 -3-2 -2-10 0-1 -10-3 -3-3 -4-2 -4 Her er der yderligere knebet individuelt. **) Her er ligaturen erstattet af»f«og»ı«for at få ensartet tæthed. Der er en verden til forskel på typografı og typografi -2-11 -3-9 0-4 -2-6 -4 **) -15-4 -11-3 -9 0-4 -2-6 -4-3 I en brødtekst skal ordmellemrummene svare til bogstavet i. I tæt sats som overskrifter dog lidt mindre. Derier ieniverden itiliforskel påitypografi iogitypografi

Appendiks 474/9 Der er en verden til forskel påtypografi og typografi på typografiogtypografi på typografiogtypografi Spatiering Spatiering er ilægning af luft mellem enkelte typer. I blyets tid talte man om at lægge et spatie imellem. Spærring Spærring er når du lægger luft i hele ordbilleder og tekstgrupper. Knibning Knibning er at fjerne luft mellem typerne. I blyets tid var det ikke muligt i den daglige produktion. Kun i særlige og begrænsede tilfælde var det muligt, rent fysisk at file i typernes støbninger. Når du spatierer og kniber mellem typerne er det en fordel kun at betragte tre-fire enheder ad gangen. På den måde kan du se om der er harmoni i tæthed og afstand mellem alle kombinationerne.

Appendiks 474/10 Her ses forskellige skrifters indbyrdes bogstav-afstande. Her er alle opsætninger knebet meget for at illustrere problemerne med de indbyrdes luftafstande i forskellige skrifter. Der er ikke en fællesnævner det er fra skrift til skrift du skal justere afstandene. Bemærk især pa, ti, ri, ng i ordet spatiering. Bemærk også de forskellige forhold på ordmellemrum. Se ordbillederne som: Spa pat ati tie ier eri rin ing ng o g og og k g kn kni nib ibn bni ing Alle skrifter på dette opslag er sat i 42 punkt. Det viser også at én størrelse ikke ser ens ud i alle skrifter. Det handler ikke kun om skriftens punktstørrelse, det er x-højden der er den primære forskel. X-højden er højden på de små bogstaver (minuskler) i forhold til versaler. F.eks. har Gill en meget lav x-højde. Hvor er Gill? Og hvad hedder alle de andre?

Appendiks 474/11